Sundhedsguide for Tjekkisk Ruhåret Hønsehund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den Tjekkiske Ruhårede Hønsehund er en robust, arbejdsglad jagthund, men som stor race med hængende ører og aktiv livsstil har den nogle tilbagevendende risikoområder. De hyppigste problemer ses i ørerne, hvor fugt, voks og mangelfuld ventilation kan give otitis externa. En del hunde elsker vand og arbejder i krat og sump, hvorfor gær- og bakterieovervækst i øregangen let opstår, hvis ørerne ikke renses og tørres korrekt. Ubehandlet kan det udvikle sig til kroniske øreproblemer og nedsat komfort under træning.

Hofteledsdysplasi (HD) forekommer hos større stående jagthunde og er dokumenteret i flere kontinentale racer. HD er multifaktoriel; arvelighed, vækstkurve, fodring og motion spiller ind. Klinisk kan det ses som stivhed efter hvile, ”bunny hopping” i galop og nedsat udholdenhed. Tidlig vægtkontrol og passende belastning er afgørende for at mindske risikoen for symptomer.

Allergier er et andet fokuspunkt. Atopisk dermatitis viser sig typisk som kløe, rødme i hudfolder, øregangsbetændelser og slikning af poter. Foderreaktioner forekommer sjældnere, men kan give vedvarende mave-tarm- eller hudsymptomer. Da racen ofte arbejder i naturen, kan kontakt med pollen, græsser og vandkvalitet variere og trigge symptomer.

Som stor, dybtbrystet hund kan mavedrejning/oppustning (GDV) forekomme, om end det ikke er blandt de allermest udbredte tilfælde i racen. Tilstanden er akut og livstruende og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Derudover ses brugsspecifikke skader: ømhed i muskler og sener, trampesårlæsioner, samt lejlighedsvise korsbåndsskader ved pludselige vendinger i ujævnt terræn. Tandsten og parodontitis opstår let, hvis tandpleje forsømmes, og flåtbårne sygdomme (borrelia, anaplasma) er en praktisk risiko i jagtsæsonen. Alt i alt er racen generelt sund, når den er korrekt avlet og passet, men den aktive hverdag kræver systematisk forebyggelse og tidlig indsats.

En målrettet forebyggelsesplan starter med vægt og fodring. Hold hunden i slank arbejdsform (kropsscoreskala 4–5/9), da overvægt øger risikoen for HD-symptomer, ledproblemer og nedsat præstation. Vælg et komplet foder til store racer, med kontrolleret calcium/fosfor til unghunde, og fordel dagration i 2–3 måltider for at stabilisere mave-tarmfunktionen. Undgå store portioner før intens aktivitet.

Motion bør være kvalitetspræget og styret. Racen trives med op til en times daglig fysisk aktivitet, men supplér med målrettet mental stimulering, som næsearbejde, dirigering og ro på post. Indfør opvarmning (5–10 minutter i skridt/trav) før jagt og træning, og afslut med afjogning for at skåne sener og muskler. Brug skridsikre underlag i hjemmet for at beskytte hofter og albuer.

Ørepleje er central forebyggelse. Tør øregangens indgang med en blød klud efter bad og vandarbejde, og brug en mild ørerens, anbefalet af dyrlægen, 1–2 gange om ugen i sæsoner med meget vand. Trim overskydende hår omkring øreåbningen, så luft kan cirkulere, men undgå at pille i selve øregangen.

Forebyg oppustning ved at begrænse hurtig spisning (slowfeeder), undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og hold stressniveauet lavt. Tal med din dyrlæge om, hvorvidt profylaktisk gastropexi er relevant i netop din hunds risikoprofil.

Hud, pels og poter kræver rutine. Den stride, korte ruhårspels beskytter i krat, men fælder snavs og frø. Børst ugentligt, tjek for fremmedlegemer og flåter efter ture, og skyl poter efter salt og mudder. Anvend aktuelt flåtmiddel året rundt efter dyrlægens anbefaling. Endelig er daglig tandbørstning (eller mindst 3–4 gange ugentligt) den bedste beskyttelse mod tandsten og dårlig ånde.

Tidlig opdagelse øger chancen for hurtig og skånsom behandling. Ved øreproblemer vil du ofte se, at hunden ryster på hovedet, klør sig ved ørerne, lugter sødligt/surt fra øregangene, eller at der er rødme og brunligt sekret. Reager tidligt, da smerte og balancepåvirkning kan følge.

Hofte- og albuetegn viser sig som stivhed ved opstart, skiftende halthed, modvilje mod at springe eller gå på trapper, samt bred bagstandsposition. Ved korsbåndsskade ses pludselig, markant bagbenshalthed og smerte ved knæfleksion.

Allergisymptomer inkluderer vedvarende kløe, rødme i armhuler/lyske, slikning af poter, tilbagevendende øregangsbetændelser og ”hot spots”. Mave-tarmreaktioner som løs afføring og flatulens kan pege på foderintolerance.

Oppustning/mavedrejning kan starte med rastløshed, udspilet mave, savlen, ufrugtbart forsøg på at kaste op og hurtigt tiltagende ubehag. Dette er en akut nødsituation – kontakt dyrlægen med det samme.

Efter flåteksponering bør du være opmærksom på feber, træthed, nedsat appetit og skiftende halthed. Tandproblemer viser sig som dårlig ånde, gulbrunt belæg på tænder, ømhed ved tygning og blødende tandkød. Øjenirritation efter kratkontakt kan give rødme, tåreflåd og kniben med øjnene. Endelig er varmebelastning en reel risiko i sæson: kraftig gispen, sløvhed, desorientering og varm, tør næse kræver straks nedkøling og dyrlægetjek.

En stærk forebyggelsesstrategi bygger på planlagte dyrlægebesøg. Hvalpe og unghunde ses typisk flere gange i det første år for vaccinationer, vækstkontrol, tandtjek og vejledning i fodring og motion. Vækstperioden er kritisk for store racer, hvorfor justering af energiindtag og belastning bør ske i dialog med dyrlægen.

Voksne hunde bør have et årligt helbredstjek med fuld klinisk undersøgelse, tandstatus, vægt og kropsscore, samt gennemgang af hud, ører og bevægeapparat. Afhængigt af brug og miljø kan dyrlægen anbefale vaccinerevision (inkl. risiko-baseret leptospirose), årlige fæcesprøver for parasitter, samt individuel plan for flåt- og loppeløsninger.

For arbejdende jagthunde er det klogt at lave et ”sæsonsyn” før og efter jagtperioden. Det kan inkludere ortopædisk palpation, pote- og neglekontrol, og ved gentagne øretilfælde en ørecetologi for at målrette behandling. Ved tegn på belastningsrelaterede problemer kan fysioterapi eller forebyggende øvelser indgå.

Seniorhunde (fra ca. 7–8 år) har fordel af halvårlige tjek med basisblodprøver, urinanalyse og blodtryk, så stofskifte, nyre- og leverfunktion samt skjoldbruskkirtel kan overvåges. Ved tilbagevendende halthed eller stivhed kan røntgen af hofter/albuer og eventuelt artrosemonitorering være relevante. Avlshunde bør HD-røntgenfotograferes efter gældende klub-/FCI-anbefalinger, så man understøtter sund avl i racen.

Tænk i faser for at holde din Tjekkiske Ruhårede Hønsehund sund fra hvalp til senior. I hvalpe- og unghundeårene er fokus på kontrolleret vækst, positiv socialisering og tekniktræning. Undgå gentagne høje spring og monotone, lange løbeture på hårdt underlag; byg i stedet styrke med varieret terræn og korte, målrettede pas. Indfør tidligt gode vaner: tandbørstning, øretjek og ro omkring fodring.

I den voksne fase handler planlægningen om at fastholde idealvægten, justere foder efter aktivitetsniveau og sikre en balanceret ugeplan: op til en times fysisk aktivitet dagligt, suppleret med næsearbejde, markeringstræning og apportering, så både krop og hoved stimuleres. Log aktivitet, vægt og eventuelle observationer i en app eller notesbog, så små ændringer fanges tidligt.

For at reducere ortopædiske gener, indfør faste rutiner med opvarmning og afjogning, brug skridsikre tæpper ved trapper og glatte gulve, og overvej ramper til bilind- og -udstigning. I jagtsæsonen planlægges restitution med hviledage, potepleje og tjek for fremmedlegemer i hud og øjne. Hav et førstehjælpskit med saltvandsampuller, pincet/flåtfjerner, elastisk forbinding og potebeskyttelse.

I seniorårene skaleres intensiteten ned, men kvaliteten bevares. Kortere, hyppigere ture, skånsom styrketræning og mentale øvelser holder livskvaliteten høj. Drøft med dyrlægen, om tilskud som omega-3, grønlæbet musling eller glukosamin/kondroitin er relevante. En god hundesygeforsikring, tegnet mens hunden er ung og rask, giver økonomisk tryghed gennem hele livet. Med en konsekvent, men fleksibel plan kan racens robuste natur komme til sin ret i mange år.