Tjekkisk Ruhåret Hønsehund vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Den Tjekkiske Ruhårede Hønsehund er bygget til marken med en strid, kort ruhåret pels og et smidigt, atletisk korpus. Den naturlige beskyttelse mod kulde er god i tørt, køligt vejr, men den er ikke en arktisk race. Når pels og underuld bliver våde af sne, slud eller vandarbejde, falder isoleringen markant, og vindafkøling øger belastningen. Hængende ører holder på fugt og kulde, hvilket gør racen sårbar for øreirritation om vinteren.

Lær hundens kuldesignaler at kende: rysten, krummet ryg, løftede poter, stiv gang, langsommere tempo, piben, søgen mod læ og kolde, blege yderører. Fortsætter udsættelsen, kan hypotermi og forfrysninger opstå – typisk på ører, hale og poter. Hvalpe, slanke individer, seniorer samt hunde med lav kropskondition eller hudproblemer bliver hurtigere nedkølede.

Som tommelfingerregel tåler de fleste voksne individer kortere, aktive ture omkring frysepunktet uden dækken, hvis de holdes i bevægelse. Ved –5 °C til –10 °C bør pauser forkortes, og et let dækken kan være relevant ved lav aktivitet. Under –10 °C, i blæst eller vådt føre, bør turene planlægges som korte, intensive sekvenser med hyppige varme-pauser. Vandarbejde i vinterhalvåret kræver særlig omtanke; undgå iskanter, og tør hunden grundigt med det samme.

Energi- og væskebehov kan ændre sig. En arbejdende Tjekkisk Ruhåret Hønsehund kan have brug for 5–10 % flere kalorier i hård frost, fordi varmeproduktion og muskelarbejde stiger. En hund med lavere aktivitetsniveau om vinteren bør derimod have uændret eller let reduceret fodermængde for at undgå overvægt, som belaster hofter og albuer. Tilbyd lunkent vand efter ture; sne er ikke en sikker vandkilde.

Racen har en brugspels, men det rigtige udstyr gør en markant forskel for komfort og sundhed. Vælg et foret, ergonomisk Y-sele, der friholder skulderbevægelsen, og kombiner med refleksvest eller LED-halsbånd, så hunden ses i tusmørke. Et let, vandafvisende dækken er nyttigt til kølige pauser, transport i kold bil eller rolige gåture i blæst; vælg modeller, der dækker bryst og bug uden at hæmme bevægelse. En hurtigttørrende “drying coat” eller mikrofiberhåndklæde i bilen hjælper med at få vand og sne væk fra den ruhårede pels, som ellers kan holde på fugt.

Ører kræver særlig omtanke. Efter våde eller snefyldte ture, tørres inderøret forsigtigt ved åbningen med blød klud; hos hunde, der ofte arbejder i vådt føre, kan dyrlægen anbefale ørerens med tørrende egenskaber 1–2 gange ugentligt for at forebygge infektion.

Poteudstyr omfatter potesalve før turen og eventuelt skridsikre booties på saltede, isede underlag. Booties beskytter mod salt, småskader og isklumper, men kræver tilvænning. Medbring en lille “vinter-kit”: sammenklappelig vandskål, ekstra håndklæde, potesalve, reservebootie, plaster/selvklæbende vetwrap og en fløjte eller GPS-tracker til friløb i sne, hvor lyddæmpning og færre dufte kan udfordre indkald.

Til hjemmet er en isoleret transportkassemåtte eller tæppe til bilen praktisk, ligesom et stativ til at tørre sele og dækken. Brug kæledyrssikkert tømiddel på egne arealer, så poter og hud ikke irriteres. Undgå bomuld inderst på lange pauser, da det holder på fugt; vælg fleece eller uld i lag, hvis hunden skal holdes varm i ro.

Den Tjekkiske Ruhårede Hønsehund er en stor, energisk jagt- og brugshund, der trives med målrettet aktivitet – også i vintermånederne. Planlæg 45–60 minutters daglig motion, gerne fordelt på to pas, og justér indholdet efter føre og temperatur. Start med 5–10 minutters opvarmning i snor: skridt–trav, cirkler og lette sidebevægelser, som smører led og sener, før fart og retningsskift. Undgå hæsblæsende boldkast på is eller hårdt, uens underlag, som kan belaste hofterne og give fiberskader.

Kvalitet over kvantitet: terrængående trav, spor- og næsearbejde på stubmarker og i skov giver mental træthed uden unødig belastning. Brug dummy eller fjerduft til ro i opfløj og dirigering; korte, præcise øvelser holder hunden varm og fokuseret. På snedage kan canicross, langrend eller skijøring være glimrende, hvis hunden er grundkonditioneret, og udstyret (træksele, line med elastik, godt fodfæste) er korrekt. Afslut med 5 minutters nedtrapning i roligt tempo.

Indendørs eller i læ kan du supplere med kropskontroløvelser (target, balancepuder, cavaletti i lav højde), lydighed og problemløsning i søgelege. Det holder sindet skarpt hos en driftstærk race og mindsker kedsomhed. Tilbyd lunkent vand i pauser; tilsæt evt. lidt usaltet bouillon for at øge indtaget.

Sikkerhed i vinterlandskabet er afgørende. Sne dæmper lyd og lugte, og vildt kan stå tæt – prioriter pålideligt indkald og brug line, hvor nødvendigt. Planlæg ruter med mindst mulig vejsalt. Seniorer eller hunde med begyndende hofteledsdysplasi har gavn af blødt underlag, kortere pas og flere pauser; hold vægten slank for at aflaste leddene.

Poterne er første kontaktpunkt med vinteren, og forebyggelse betaler sig. Start med at holde hårene mellem trædepuderne korte, så der ikke dannes isklumper. Klip neglene jævnligt for bedre greb, især på glatte gulve og is. Smør en naturlig, voksbaseret potesalve (f.eks. bivoks/lanolin) på rene poter 5–10 minutter før turen; den lægger en vandafvisende film, som beskytter mod salt og fugt. Efter turen skylles poter i lunkent vand, dupes helt tørre, og der påføres en plejende balm for at modvirke revner.

Booties kan være uundværlige på hårdt saltede ruter eller ved sarte poter. Vælg modeller med fleksibel, skridsikker sål og god velcro-lukning, og mål poterne nøjagtigt. Træn dem indendørs: få sekunder ad gangen med godbidder, så hunden lærer at gå naturligt. Medbring en ekstra bootie på længere ture.

Hold øje med tegn på problemer: slikker hunden poterne meget, halter den, eller ser du rødme mellem tæerne, kan det være irritation, begyndende infektion eller allergisk reaktion på salt og fugt. Rens med lunkent vand eller klorhexidin 0,05 % ved små rifter, og kontakt dyrlægen ved vedvarende rødme, hævelse eller dårlig lugt. Husk, at indtag af vejsalt kan give maveirritation – undgå slikning ved hurtig afskylning, når I kommer hjem.

På egne arealer kan du beskytte med kæledyrssikre tømidler (f.eks. calcium-magnesium-acetat) og udlægge grus for greb. En ru, men elastisk trædepude er målet; for hyppig badesæbe udtørrer huden, så hold vask til lunkent vand med mild hundeshampoo kun ved behov.

Når temperaturen falder, er restitution og daglig komfort afgørende for en stor, aktiv race. Et lunt, trækfrit sovested med en hævet seng eller en tyk, vaskbar madras aflaster hofter og albuer. Placer sengen væk fra døråbninger og kolde gulve, og brug skridsikre måtter på glatte overflader for at forebygge overbelastning ved opstigning. En stabil døgnrytme med tur–træning–hvile giver mentalt overskud.

Hold luftfugtigheden omkring 40–50 % for at forebygge tør hud og statisk elektricitet i den ruhårede pels. Børst ugentligt med en børste, der løfter dækpelsen, og håndstrip efter behov for at fjerne døde hår; hyppige bade udtørrer huden, så brug en mild, pH-afbalanceret hundeshampoo kun efter mudder- eller saltbad og skyl grundigt. Tilsæt evt. omega-3 fra fisk i foderet efter aftale med dyrlægen for hud og led.

Ørerne fortjener rutinekontrol om vinteren, hvor fugt og kulde kan trigge irritation. Tjek 2–3 gange ugentligt for rødme, lugt eller øget voks, tør let efter våde ture, og brug ørerens efter dyrlægens anvisning, hvis hunden har tendens til problemer.

Vær opmærksom på vinterens særlige risici i hjemmet: opbevar frostvæske og tømidler utilgængeligt, da små mængder kan være giftige. Tør sele, line og dækken mellem brug, så huden ikke irriteres af fugt. Tilbyd rigeligt frisk, lunkent vand og justér foderrationen efter aktivitetsniveau for at holde idealvægt – overvægt forværrer hofteledsdysplasi. Planlæg mental aktivering: næsesøg i kasser, shaping-øvelser, ro i felt-øvelser og tyggelegetøj, som tilfredsstiller racens arbejdstrang, uden at vælte energiregnskabet.