Tornjak specialdiæter og ernæringsråd

Tornjakken er en stor, hårdfør vagthund med tæt dobbeltpels, som i perioder kan fælde kraftigt. Hud og pels reagerer ofte først, når kosten ikke passer, og racen kan være følsom over for meget rigt, protein-tungt foder, som hos enkelte individer udløser skæl, kløe eller fedtet pels. Fødevareallergi og -intolerans ses, om end ikke hyppigt, og skyldes oftest proteinkilder som kylling eller okse samt visse korn- eller sojaprodukter.

Ved mistanke om foderrelaterede hud- eller maveproblemer bør du vælge en systematisk udelukkelsesdiæt i 8–12 uger. Start enten med et hydrolyseret dyrlægefoder, hvor proteinerne er spaltet, så immunforsvaret ikke genkender dem, eller et ”novel protein”-foder baseret på en sjælden proteinkilde (f.eks. and, hest, kanin eller vildt) kombineret med en enkel kulhydratkilde som kartoffel eller sød kartoffel. Læs ingredienslisten minutiøst, og undgå godbidder, dentalstænger og tyggeben med ukendte blandingsproteiner i forsøgsperioden, da selv små mængder kan sabotere resultatet.

For en voksen Tornjak med normal aktivitet er et moderat proteinindhold på ca. 22–26 % og fedt på 12–16 % ofte mere hensigtsmæssigt end ”high-performance”-foder. Det skåner hud og pels, uden at gå på kompromis med muskelmasse. Vælg gerne foder med dokumenteret omega-3 fra fisk (EPA/DHA), biotin og zink, som samlet støtter barrierefunktion, reducerer inflammation og fremmer blank pels. Et samlet EPA/DHA-indtag omkring 50–100 mg/kg kropsvægt/dag er et fornuftigt mål ved hudproblemer.

Mave-/tarmfølsomme Tornjaks profiterer af stabile fiberkilder (f.eks. roetrævler eller psyllium) i niveauet 3–5 % samt tilførsel af klinisk testede probiotika. Indfør altid ny kost over 7–10 dage for at undgå gastrointestinale reaktioner, og hold dig til én proteinkilde ad gangen, indtil hunden er symptomfri. Herefter kan du, kontrolleret, teste tolerancen for andre proteiner.

Som storvokset race på 28–50 kg belaster Tornjakken led og ryg markant, hvis vægten kryber op. En slank, muskuløs krop er den bedste forsikring mod hofte- og albuedysplasi samt tidlig slidgigt. Stræb efter en kropskonditionsscore på 4–5/9: Du skal kunne mærke ribben let, uden at de er synlige, og der skal ses en tydelig talje oppefra.

Start med at fodre efter idealvægt, ikke aktuel overvægt. Vælg et fuldfoder til store racer med moderat energi (typisk 320–360 kcal/100 g) i stedet for meget energitætte varianter. Portionsopmål med vægt, ikke kop, og fordel dagligt indtag på to måltider for at stabilisere appetit og reducere risikoen for oppustethed. Begræns godbidder til maks. 10 % af dagens kalorier, og brug kalorielette alternativer som tørret torskestrimler eller grøntsager, som hunden tåler (fx gulerod i små mængder).

Kastration/sterilisation sænker ofte energibehovet 10–20 %. Reager ved at skære 10 % ned og vurder efter 2–3 uger, om vægtkurven vender. Indfør gerne langsomskåle eller foderpuzzle, der forlænger spisetiden, giver mental stimulering og hjælper mod grådighed. Vej din Tornjak hver 4. uge og justér rationerne i små trin på 5–10 % ad gangen.

Hvalpe og unghunde af stor race skal vokse kontrolleret for at minimere risikoen for ledforstyrrelser. Vælg en storrace-hvalpefodring med korrekt calcium/fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1) og undgå fri adgang til foder. Hold vægtkurven jævn, ikke stejl. Supplér vægtkontrol med daglig, lav- til moderat-impact motion 60–90 minutter (gåruter, næsearbejde, kontrolleret bakke-arbejde), og undgå gentagne hop og glatte gulve.

Tornjakkens kendte risici omfatter hofte- og albuedysplasi samt hud-/pelsproblemer ved for rigt foder. Medicinske diæter kan her være centrale. Ved dysplasi eller tidlig slidgigt anbefales et ledstøttende foder med højt indhold af marine omega-3 (gerne ≥ 100 mg EPA/DHA pr. kg kropsvægt/dag), naturlige glykosaminoglykaner (fra grønlæbet musling) og et moderat kalorieindhold for vægtkontrol. Sådanne diæter kan målbart reducere smerteadfærd og forbedre mobilitet over 6–12 uger.

Ved kronisk mave-/tarmfølsomhed er hydrolyserede eller meget simple, single-protein diæter effektive. Diæter med opløselige fibre (psyllium, inulin) stabiliserer afføring og understøtter mikrobiomet. Hvis hunden har haft pancreatitis eller reagerer på fedtrige måltider, er en fedtreduceret diæt (typisk < 10 % fedt på tørstofbasis) og stram snackkontrol afgørende.

Som stor race kan Tornjakken være disponeret for mavedrejning (GDV) i lighed med andre dybbrystede hunde, om end racen ikke ligger i den absolutte risikotop. Koststrategier hjælper: fodr 2–3 mindre måltider dagligt, lad hunden spise roligt med slowfeeder, undgå voldsom aktivitet 60 min før og efter fodring, og undlad ekstremt fermenterbare fodermidler i store mængder. Hæv ikke madskålen rutinemæssigt, medmindre dyrlægen har givet en specifik indikation, da det i visse studier har været forbundet med øget GDV-risiko.

Hud og pels kan forværres af meget højt proteinindhold hos følsomme individer. Skift da til et balanceret, moderat proteinfoder med tilpas omega-3/omega-6-ratio og tilført zink/biotin. Ved diagnosticerede nyre- eller leversygdomme bør du udelukkende følge dyrlægens terapeutiske diætplan, som regulerer fosfor, proteinens kvalitet og natrium, og få regelmæssige kontroller af blod- og urinparametre.

Mange Tornjak-ejere ønsker ”mere naturlig” fodring, fx BARF eller hjemmelavet mad. Racen trives ofte glimrende på rå eller hjemmelavede rationer, når de er fuldt afbalancerede, men store racer stiller skrappe krav til præcis mineral- og vitaminbalance. Ubalance, særligt i calcium/fosfor, kan belaste knogle- og ledudvikling og forværre skjult dysplasi.

Hvis du vælger BARF, så arbejd med en veterinær ernæringsekspert, og følg en opskrift, der opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder. Et praktisk udgangspunkt for voksne, ikke-arbejdende Tornjaks er en moderat energitet, hvor protein og fedt holdes i niveauer, der ikke overfodrer: ca. 22–26 % protein og 12–16 % fedt (på tørstofbasis), samt dokumenteret marine omega-3. Inkludér sikre, kontrollerede calciumkilder (afmålt benmel frem for rå, hårde knogler, der kan give tandfrakturer eller forstoppelse). Organer udgør typisk 10 % af rationen; mere kan give diarré og vitaminubalance.

Ved hjemmelavet, kogt kost gælder de samme principper: komplet vitamin-/mineraltilskud udviklet til hjemmelavet hundefoder er nødvendigt, da almindelige menneskekosttilskud ikke dækker behovene korrekt. Brug magre proteiner (kalkun, hvid fisk, okse i magre udskæringer), letfordøjelige kulhydrater (ris, kartoffel) og grøntsager i små mængder, som hunden tåler.

Hygiejne er central ved råfodring: frys kød ned ved -18 °C i mindst nogle dage for at reducere parasitrisiko, optø i køleskab, rengør overflader grundigt, og kassér rester efter 20–30 minutter. Overvej årlig fæceskontrol for parasitter. Monitorér Tornjakkens kondition, afføring og pels tæt og få blodprøver årligt ved naturlig fodring for at fange mangler eller overskud tidligt.

Tilskud kan være nyttige for Tornjakken, men de skal bruges målrettet og med respekt for racens størrelse og ledstatus. Prioritér altid et fuldfoder af høj kvalitet først; tilskud bør rette et konkret behov.

Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) er veldokumenteret ved led- og hudproblemer. Sigt efter samlet 50–100 mg EPA/DHA pr. kg kropsvægt/dag til vedligehold og højere ved dokumenteret ledlidelse, efter aftale med dyrlægen. Grønlæbet musling (GLM) bidrager med glykosaminoglykaner og kan reducere stivhed. Glucosamin (ca. 15–20 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 5 mg/kg/dag) kan over tid lindre slidgigt; virkningen er langsom og evalueres bedst efter 8–12 uger. Kollagen type II og MSM bruges også, men kvalitet og doser varierer – vælg produkter med batchtest og tydelige mængdeangivelser.

Til pels/hud er biotin, zink i chelateret form og vitamin E relevante, især hvis pelsproblemer opstod på meget proteinrigt foder. Undgå at kombinere mange hud- og ledtilskud parallelt med et ”joint” eller ”skin” fuldfoder, da næringsstofferne ofte allerede er tilsat – risikoen for overdoser stiger. Probiotika med dokumenterede stammer kan støtte tarm-sundhed; vælg produkter med angivet CFU og udløbsdato.

Undgå calcium- og D-vitamin-tilskud til hvalpe/unghunde på komplet foder, da det øger risiko for skeletproblemer. Urter som gurkemeje/curcumin kan indgå, men biotilgængelighed og evidens varierer; brug standardiserede ekstrakter og undgå, hvis hunden er på blodfortyndende medicin. Indfør kun ét tilskud ad gangen, evaluer effekt og tolerans efter 4–8 uger, og dokumentér ændringer i adfærd, afføring, pels og aktivitetsniveau.