Tysk Langhår hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Tysk Langhår er en stor, alsidig stående jagthund, der trives med arbejde og familieaktivitet, men netop derfor har den også gavn af en planlagt, forebyggende relation til dyrlægen. Hvalpe bør ses ved ca. 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, navle, testikler hos hanner, hjerte- og lungeauskultation, hud/pels og adfærd vurderes. Samtidig opbygges en positiv klinikvane, hvor hvalpen roligt kan vejes, få kigget i ører og mund og modtage godbidder i roligt tempo.

Unge og voksne hunde ses som udgangspunkt én gang årligt til et komplet helbredstjek. For en stor race med forventet levetid på 12-14 år anbefales halvårlige kontroller fra ca. 7-årsalderen. Et grundigt sundhedstjek for Tysk Langhår bør omfatte: vægt og body condition score, tandstatus, øre- og øjenundersøgelse, hud/pels inkl. poter og kløer, auskultation af hjerte og lunger, bevægeapparat (halthedstest, ledmobilitet, muskelstatus) samt palpation af bughulen. Som aktiv jagt- og familiehund er racen udsat for overbelastningsskader; dyrlægen kan derfor målrette råd om opvarmning, nedkøling og gradvis træningsprogression.

Særlige fokuspunkter for racen er hofteledsdysplasi, hypothyreose, dilateret kardiomyopati og mavedrejning (GDV) pga. dyb/brystet kropsform. Drøft screening og baselineprøver: i voksenlivet kan røntgen af hofter/arme vurderes ved halthed eller før intens træning; et T4/TSH–thyroidea-check fra 4-5 år giver et nyttigt referencepunkt; og ved mislyd eller nedsat udholdenhed kan EKG/ekko-hjerte overvejes. Dyrlægen bør også gennemgå foder- og måltidsrutiner med henblik på at reducere GDV-risikoen samt eventuelt diskutere profylaktisk gastropexi i forbindelse med sterilisation/kastration.

For hunde, der rejser, jagter eller deltager i prøver, er korrekt pas, chip, rabiesvaccination, parasitforebyggelse og eventuelle indrejseregler vigtige. Til slut er det klogt at sikre en god sygeforsikring, så nødvendige undersøgelser og behandlinger kan iværksættes uden forsinkelse, når behovet opstår.

Vaccination forebygger alvorlige infektionssygdomme og er særlig vigtig for en social, aktiv Tysk Langhår, der træner, jagter og ofte færdes i naturen. Kernevaccinationen i Danmark er DHP: hundesyge (D), infektiøs leverbetændelse/hepatitis (H) og parvovirus (P). Hvalpe gives typisk DHP ved 8, 12 og 16 uger. Første revaccination gives omkring 12 måneder, og derefter hver 3. år for DHP, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Efter 1-årsbooster kan antistofmåling (titer) for DHP være et supplement for voksne hunde; bemærk dog, at titer ikke erstatter krav ved rejse.

Leptospirose (L) anbefales til de fleste danske hunde, og for Tysk Langhår er risikoen øget, fordi racen ofte arbejder i vådområder og ved stillestående vand. Lepto gives første gang i to doser med 3-4 ugers interval fra ca. 12 uger og derefter årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er relevant, hvis hunden går til træning, pension, prøver eller hyppigt møder mange hunde; vaccinen gives årligt, og nogle intranasale/orale præparater virker allerede efter få dage.

Rabies er ikke en rutinevaccine i Danmark, men er påkrævet ved rejse til udlandet. Den kan gives fra 12 uger, har typisk 1-3 års gyldighed afhængigt af produkt, og der gælder en ventetid på 21 dage fra vaccination til lovlig indrejse i EU. Husk at koordinere rabiesvaccine og pas i god tid før jagtrejser eller konkurrencer.

Vaccinationsplanen tilpasses altid den enkelte hunds liv, helbred og risici. Unge jagthunde med intensiv social kontakt kan have behov for kennelhoste årligt, mens en ældre, primært hjemmeboende hund kan holde sig til DHP-hvert tredje år og årlig lepto. Sygdom, medicin (fx længerevarende kortison), drægtighed og rejser kan ændre anbefalingerne, så planlæg altid med dyrlægen.

Et struktureret forebyggelsesprogram øger din Tysk Langhårs trivsel, præstation og levetid. Parasitter er første fokus. Flåter er udbredte i Danmark, særligt i skov og krat, hvor jagthunde færdes. Moderne, veldokumenterede midler inkluderer isoxazolin-tyggetabletter (fx fluralaner eller afoxolaner) eller spot-on præparater; nogle virker i op til 12 uger. Vælg produkt med dyrlægens hjælp, og før behandlingsdatoer i kalenderen. Lopper ses mere sporadisk hos aktive jagthunde, men kan optræde i varme perioder og ved kontakt med andre hunde; anvend samme profylakse. Indvoldsorm forebygges bedst via fæcesundersøgelse 1-2 gange årligt (oftigere hos jagthunde), med behandling ved positivt fund. Ved rejse til områder med krav om behandling mod rævens bændelorm (Echinococcus) gives prazikvantel efter gældende regler. Rejser du sydpå, bør hjerteormsprofylakse drøftes.

Tand- og mundhygiejne er afgørende: børst tænder 3-4 gange ugentligt med hundetandpasta, suppler med tandvenlige tyggesnacks, og planlæg professionelt tandtjek efter behov. Ørerne kræver jævnlig opmærksomhed hos en langpelset jagthund, der ofte svømmer. Skyl/tør ørerne efter bad og vandarbejde, og brug en skånsom ørerens 1-2 gange om ugen i sæson. Vær opmærksom på rødme, kløe, lugt eller hovedrysten – det kan være tegn på otitis.

Pels og hud plejes ved ugentlig (gerne oftere) gennembørstning, så filtre fjernes, og skovens frø og burrs opdages. Tjek poter for rifter og fremmedlegemer, klip kløer regelmæssigt, og hold faner mellem trædepuder i orden. Racens atletiske natur kræver også ledpleje: byg sæsonens kondition gradvist op, variér underlag, og undgå gentagne voldsomme spring. Fodr hvalpe med foder til store racer for at styre væksttempoet, og sigt som voksen efter en body condition score på 4-5/9. Omega-3-fedtsyrer kan støtte led, hud og hjerte; drøft eventuelle ledtilskud, hvis der ses stivhed.

For at reducere risikoen for mavedrejning (GDV) fodres i 2-3 mindre måltider dagligt, gerne i slowfeeder. Undgå store, hurtigt slugte måltider, undgå voldsom motion 60-90 minutter før og efter fodring, og lad ikke hunden tømme en hel skål vand umiddelbart efter hårdt arbejde. Hævede skåle anbefales generelt ikke rutinemæssigt, da evidensen for at reducere GDV er modstridende. Overvej profylaktisk gastropexi hos dyrlægen i forbindelse med sterilisation/kastration, særligt hvis der er kendte risikofaktorer i linjen.

Selv den bedst forberedte ejer kan stå i akutte situationer. Kend signalerne, og reagér hurtigt. Mavedrejning (GDV) er den vigtigste akutte tilstand at kunne genkende hos en dybbrystet, stor race: rastløshed, uro, udspilet mave, kraftig savlen, forsøg på opkast uden at noget kommer op, smerte og blege gummer. Dette er livstruende og kræver øjeblikkelig kørsel til dyrlægevagt – giv hverken mad eller vand, og ring, inden du kører.

Andre akut-tegn omfatter pludselig halthed uden belastning (mulig korsbåndsskade), dybe sår fra terræn/jagt, kraftig blødning, påkørsel/traume, åndedrætsbesvær, anfald, tegn på hjertesvigt (kollaps, blålige gummer), øjenskader (akut smerte, lysskyhed), forgiftning (chokolade, rottegift, xylitol, giftplanter), og varmeudmattelse/hedeslag på varme dage. Efter vandarbejde skal du holde øje med hoste, besværet vejrtrækning eller sløvhed – det kan indikere vandaspiration.

Basal førstehjælp kan gøre en forskel, inden du når klinikken: læg tryk på blødende sår med rent stof, skyl forurenede sår eller øjne med koldt, rent vand eller saltvandsopløsning, hold hunden varm og rolig, og undgå at give humanmedicin som ibuprofen eller paracetamol. Brug en bred sele eller et tæppe som båre til at bære en stor hund skånsomt, og fastgør altid hunden i bilen under transport.

Forberedelse er halvdelen af løsningen: hav numre til nærmeste døgnåbne dyrlæge og forsikring lagret i telefonen, planlæg rute og kørselstid, og hold et lille førstehjælpskit klar (saltvand, bandage, kompresser, tape, pincet/flåtfjerner, termometer, engangshandsker). En kort træning i hundeførstehjælp kan anbefales til aktive ejere.

Løbende hjemmeovervågning giver et tidligt varsel og gør dine dyrlægebesøg mere præcise. Vej din Tysk Langhår månedligt, og vurder body condition score; justér foderet ved tendens til at komme over idealet. Registrér hvilepuls og -respiration i ro (typisk ca. 60-90 slag/min og <30 vejrtrækninger/min for store hunde). En stigende hvilerespiration eller faldende træningstolerance kan være tidlige tegn på hjertesygdom.

Vær opmærksom på hypothyreose: sløvhed, kuldskærhed, vægtøgning trods uændret foder, pelsudtynding, hudinfektion og nedsat præstation. Oplever du disse, så bed om en T4/TSH-blodprøve. Led- og bevægeapparat: se efter stivhed efter hvile, nedsat lyst til at springe ind i bilen, eller tilbagevendende halthed. Tilpas træningsmængde, tilføj skånsom kondition som svømning, og søg dyrlæge ved vedvarende symptomer. Digestivt: hold øje med appetit, bøvsen, luft i maven og hurtige maveomfangsændringer – reager ved mistanke om oppustethed.

Ørerne tjekkes ugentligt for rødme og lugt; hurtig indsats begrænser behovet for antibiotika. Se tænderne igennem for rødme ved tandkødskanten og tandsten, og planlæg rens ved behov. Hud og pels bør være glansfuld og uden hotspots; hyppige hudproblemer kan hænge sammen med underliggende endokrin sygdom eller fugt fra vandarbejde.

Mental sundhed er også sundhed. Racen er rolig og familievenlig, men meget arbejdsivrig. Sørg for daglig aktivering i mere end 2 timer – kombiner længere ture med næsearbejde, apport og spor for at tilfredsstille jagtinstinktet. Understimulering kan vise sig som rastløshed eller destruktiv adfærd, hvilket indirekte øger skaderisikoen. Fra 7 år anbefales et årligt seniorscreening-program med blod- og urinprøver, blodtryk og eventuelt hjerte-biomarkører, så sygdomme opdages tidligt, og din Tysk Langhår kan forblive aktiv og komfortabel længere.