Tysk Langhår vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Tysk Langhår er en stor, alsidig stående jagthund med mellemlang dobbeltpels og fyldige faner. Pelsen isolerer godt, men kulde, vind og især våd pels reducerer hurtigt varmeevnen. Lær din hunds kuldesignaler at kende: rysten, løftede poter, sammenkrøbet kropsholdning, piben, manglende lyst til at bevæge sig, stiv eller hakkende gang samt kolde ører og hale. Oplever du disse tegn, forkorter du turen, finder læ, og varmer hunden gradvist op. Akklimatiser over 2–3 uger, hvor du i starten tager korte, hyppige ture, og kun langsomt forlænger varigheden i koldt vejr.
Racens dybe bryst og atletske byggelse gør den effektiv i kulden under aktivitet, men i pauser falder kropstemperaturen, når pelsen bliver fugtig. Planlæg derfor aktive sekvenser afbrudt af korte pauser i læ, og tilbyd et isolerende underlag at stå eller ligge på. Ældre hunde, slanke individer med lav fedtprocent, samt hunde med hypothyreose eller hjertesygdom, er særligt kuldefølsomme. Hofteledsdysplasi kan føles værre i kulde, hvorfor en grundig opvarmning og skånsom underlagshåndtering er vigtig.
Energi- og væskebehov kan stige om vinteren. En Tysk Langhår, der arbejder ude i kulden, kan have gavn af 5–15 % flere kalorier, men hold den stadig slank for at skåne hofter og led. Tilbyd altid frisk, tempereret vand, og lad ikke hunden spise sne, da det kan give mavekneb og køle unødigt.
Som dybtbrystet race er der øget risiko for mavedrejning (GDV). Forebyg ved at tilbyde 2–3 mindre måltider, sikre ro før og efter fodring, og holde mindst 60–90 minutters pause mellem større måltider og hård motion. Endelig kræver vinteren mere pelspleje: filter i faner og bukser forringer isolering, så børst hyppigt, og tør pelsen helt efter vådt føre.

Den rette udrustning gør kulden lettere for en Tysk Langhår, der ofte er ude i varierende terræn. Start med en vindtæt, vandtæt og åndbar jakke med bryst- og bugdækning. Vælg glat inderfor, der ikke filtrer pelsen, og sørg for fuld skulderfrihed, så den frie, rummelige bevægelse bevares. Lag-på-lag fungerer godt: en tynd fleeceundertrøje til rolig aktivitet, og en let skal til blæst og våd sne. Mål ryg længde og brystomfang, og prøv, om hunden kan strække albuerne fuldt ud.
Poterne har stor gavn af potesalve og gode booties. Vælg støvler med gribende sål, høj skaftkant og sikker velcrolukning. Softshell-modeller er fleksible til løb, mens mere robuste såler er gode på skarpt grus og is. Tilvæn støvler gradvist indendørs, før du bruger dem på længere ture.
Refleksvest, LED-lygte på halsbåndet og evt. GPS-tracker øger sikkerheden på mørke vinterdage. For hunde, der arbejder i kolde vådområder, kan en tætsiddende neoprenvest beskytte brystkasse og bug mod kuldepåvirkning. Medbring desuden et absorberende tørredækken og en mikrofiberhåndklæde til pauser og hjemtransport.
Til bilen anbefales en skridsikker transportmåtte og et isolerende tæppe over kassen, så træk undgås, mens god ventilation bevares. Undgå direkte varm luft fra blæser, der kan tørre hud og slimhinder. Brug gerne en Y-sele under jakken med gennemføring til linen, så trykket fordeles over brystet, og holdet om den dybe brystkasse bliver stabilt.
Ører og hale er også udsatte i vind og sjap; hold faner fri for isklumper, og tør ører grundigt efter hver tur. En simpel potespray eller voks på fjerpelsen kan hæmme sneophobning i faner og bukser.

En Tysk Langhår trives med mere end to timers daglig aktivitet, men kulde og føre kræver smart planlægning. Start altid med 5–10 minutters opvarmning i snor med rask trav og svingøvelser, så muskler og sener bliver varme, inden fart og spring. Undgå vild boldleg på is og hårdt, ujævnt underlag, da det øger risikoen for forvridninger og belastning af hofter og knæ.
Varier mellem kondition og næsearbejde: spor i let sne, feltsøg med dummies, dirigering i kort græs med snepletter, samt enkle stand- og ro-på-kommandoer. Intervaltræning kan struktureres som 3–5 runder á 2–3 minutters tempo med 2 minutters aktiv pause. Korte, hyppige pas er bedre end én maratontur i streng kulde.
Hvalpe og unge hunde skal skånes for lange ture i dyb sne, trapper og glat føre; brug tommelfingerreglen om ca. 5 minutters kontrolleret motion pr. måned af alder, 1–2 gange dagligt, og fokuser på rolig miljøtræning og næsearbejde. Seniorer og hunde med hofteledsdysplasi har gavn af blødere underlag, moderat tempo og flere pauser.
På dage med hårdt vintervejr flytter du en del af motionen indendørs: snusemåtte, fodersøg, target- og balanceøvelser, korte lydighedspas, og problemløsning (fx “find genstanden”). 10–15 minutters fokuseret hjernegymnastik kan trætte lige så meget som en kort løbetur. Overvej canicross i skovstier med godt greb, men undgå træk på blank is.
Afslut altid med 5–10 minutters nedkøling i snor, tjek poter for sneklumper og rifter, og skift til tørredækken. Vandarbejde i meget koldt vand frarådes; hvis det absolut er nødvendigt i træningsøjemed, kræves neoprenvest, kort varighed og grundig eftertørring – helst undgået af hensyn til hypotermi.

Potepleje er nøglen til sikre vinterture. Tysk Langhår har rigelig fjerpels, der let samler sne og is. Trimm forsigtigt hårene mellem trædepuderne, så de flugter med puden, og frisér faner på benene, så isklumper ikke sætter sig. Hold neglene korte; god neglelængde giver bedre greb og mindre vrid.
Inden turen påføres en beskyttende potesalve med bivoks/lanolin, som lægger en vandafvisende film, uden at blødgøre puden for meget. Undgå rene olier før løb, da de kan mindske friktionen. I områder med meget vejsalt er booties ofte den bedste løsning. Vælg et sæt med gribende sål og høj lukning; støvlen skal sidde tæt uden at klemme.
Tilvænning sker i tre trin: 1) Tag støvler på i stuen i 1–2 minutter med godbidder og leg, 2) korte ture på tørt underlag, 3) gradvis overgang til længere vinterture. Stop, hvis hunden tripper eller smider poten, og justér pasformen.
Efter turen skyller du poter og faner i lunkent vand for at fjerne salt og småsten, tørrer grundigt – også mellem trædepuderne – og påfører en let, plejende salve, hvis puden virker tør. Se efter rødme, rifter, begyndende hotspots og overslikning. Små overfladiske rifter kan skylles med fortyndet klorhexidin (0,05 %) og dækkes let; ved halthed, hævelse eller blødning søges dyrlæge.
Sneklumper løsnes bedst med lunkent vand eller en bredtandet kam – undgå at rive i pelsen. Husk også ulvekløer, der let hænger i is. Et ekstra sæt booties i lommen redder ofte turen, hvis en støvle mistes. En simpel, vandafvisende spray i faner og bukser kan forebygge klumpdannelse på dage med tung, klistret sne.

Et trygt, tørt og lunt indemiljø hjælper Tysk Langhår med at restituere i vinterhalvåret. Placér en fast soveplads væk fra træk og kolde gulve, gerne med en ortopædisk madras, der aflaster hofter og skuldre. Et absorberende tørredækken i 20–30 minutter efter hjemkomst forkorter tørretiden, og en føntørrer på lav varme og afstand kan bruges til faner og bukser.
Indeklimaet bør have moderat luftfugtighed (ca. 40–50 %) for at undgå tør hud og sprøde faner. Tilbyd frisk, tempereret vand flere steder, og hold en stabil døgnrytme med faste fodrings- og luftningstidspunkter. For at mindske risikoen for mavedrejning holdes der ro 60–90 minutter før og efter hovedmåltider, og foderet fordeles gerne på 2–3 portioner.
Pelspleje er vigtig: børst 3–4 gange ugentligt om vinteren for at fjerne løse hår og begyndende filter bag ører, i armhuler og bukser. Et tilskud af marint omega-3 kan støtte hud og led i kulden – afstem dosis med dyrlægen, især hvis hunden har hjertesygdom. Hold øje med tegn på hypothyreose (træthed, vægtøgning, tynd pels); tal med dyrlægen ved mistanke.
Mental trivsel forebygger “vinterkuller”. Brug aktiveringslegetøj, tyggeben, foderpuzzle og korte lydigheds- og næsearbejdspas dagligt. Kasse-/burtræning kan give ro efter lange ture, men bør altid være positiv og frivillig.
Sikkerhedsmæssigt er vinteren højrisiko for giftpåvirkninger: opbevar frostvæske og smeltemidler utilgængeligt, tør salt og sjap af ben og bug efter gåture, og luft ud uden at lave træk i hvilezoner. Fortsæt loppe-/flåtkontrol efter behov, da milde vintre ikke altid dræber parasitter. En årlig helbredskontrol – med fokus på hjerte, stofskifte og led – er klogt for en stor, aktiv race.