Vizsla specialdiæter og ernæringsråd

Vizslaen er ikke en udpræget allergihund, men racen kan udvikle foderrelaterede hypersensitiviteter, der viser sig som kløe, rødme mellem tæerne, tilbagevendende ørebetændelser, luft i maven, blød afføring eller tilbagevendende opkast. Skeln mellem ægte foderallergi (immunmedieret) og intolerance (fordøjelsesbetinget), da tilgangen er forskellig.

Guldstandarden ved mistanke er en elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får en enkelt, ny proteinkilde (f.eks. and, vildt, hest eller insekter) eller et veterinært hydrolyseret fuldfoder, og hvor alle godbidder, tyggeben og smagsgivere udelukkes. Først når symptomerne er gået i ro, udføres en kontrolleret provokation. Læs varedeklarationer kritisk, og vælg “complete”/“fuldfoder” efter FEDIAF-standard, ikke bare “kornfri” – kornfri er ikke det samme som allergivenligt.

Hyppige triggere er kylling, okse, mejeri og hvede. Limited-ingredient-foder med én proteinkilde og få kulhydrater er ofte et godt udgangspunkt til Vizslaen, der generelt tåler animalsk protein godt, men kan reagere på proteiner, den har fået meget af. Vælg desuden en fedtsammensætning med moderat mængde omega-6 og et tilskud af marine omega-3 for hudro.

Praktiske detaljer gør en stor forskel: Opbevar tørfoder i mindre poser, i lufttæt beholder, for at begrænse lagermider; vask skåle dagligt; og indfør nye foderemner ét ad gangen med 5–7 dages mellemrum. Tænk også på krydskontamination fra familiens mad.

Pro- og præbiotika (f.eks. Enterococcus faecium, FOS/MOS) kan stabilisere tarmfloraen, mens zink og biotin støtter hud og pels. Ved vedvarende symptomer, eller hvis der ses blod i afføringen, bør dyrlægen inddrages, da andre sygdomme kan ligne foderallergi.

Vizslaen er atletisk og slank af natur, men mange bliver steriliseret/kastreret og lever et aktivt familieliv med varierende træningsmængde. Nøglen er at holde en kropskonditionsscore på 4–5/9 med tydelig talje, let mærkbare ribben og god lårmuskulatur.

Energibehovet beregnes bedst fra RER = 70 × (kropsvægt^0,75). For en 25 kg Vizsla giver det ca. 780 kcal/dag i hvile. Den praktiske vedligeholdelsesbehov (MER) ligger ofte på 1,6–2,0 × RER for en aktiv, hel Vizsla, altså omtrent 1.250–1.560 kcal/dag. Til vægttab sigtes mod 1,0–1,2 × RER (780–940 kcal/dag), under tæt opfølgning af dyrlæge.

Vælg et fuldfoder med højt proteinindhold (mindst 25–30 % på tørstofbasis) for at bevare muskelmasse, moderat fedt og eventuelt øget fiber (8–12 % TDF) for mæthed, hvis vægten skal ned. Del dagsrationen i 2–3 måltider, brug slowfeeder eller søg- og snuselege for at sænke spisetempoet, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier.

Husk, at Vizslaen har høj aktivitetslyst; energitilskud bør primært komme gennem passende motion, ikke flere kalorier. Justér fodermængden ugentligt ud fra vægt, BCS og afføringskvalitet. Ved sæsonudsving i træning (jagt, spor, canicross) kan behovet svinge 10–20 %.

Som dybbrystet race har Vizslaen risiko for oppustning (GDV). Fodr i ro, undgå hård aktivitet 60 minutter før og efter måltid, giv 2–3 mindre måltider frem for ét stort, og overvej en skål, der hæmmer slugning. Hæv ikke skålen, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det.

Diæt kan ikke erstatte medicinsk behandling, men den kan støtte forløbet ved flere af de tilstande, der ses hos Vizsla.

Hypothyroidisme: Når stofskiftet er lavt, tager hunden let på, og pelsen bliver mat. Den primære behandling er levothyroxin. Ernæringsfokus er kaloriejustering, tilstrækkeligt højt proteinindhold og fedtsyrer til hud og pels. Undgå overdosering af jod fra tangprodukter, især hvis hunden er i medicinsk behandling; standardiserede fuldfoder indeholder nok jod. Sørg for selen, zink og biotin i normal fuldfodermængde.

Lymfom (lymfosarkom): Under kemoterapi er appetit, kvalme og infektioner centrale udfordringer. Vælg letfordøjelige, energitætte foderemner med god smag, så vægten holdes stabil. Marine omega-3 (EPA/DHA) kan dæmpe inflammation; drøft dosering med dyrlægen. Undgå rå fodring i immunundertrykkede forløb pga. bakterierisiko. Opdel fodringen i små, hyppige måltider, og hav kvalmestillende medicin til rådighed efter aftale.

PRA (progressiv retinal atrofi): Der findes ingen kur, men et foder med antioxidanter kan være et fornuftigt supplement. Lutein, zeaxanthin, E- og C-vitamin samt DHA kan understøtte øjensundhed generelt. Pas dog på megadoser af fedtopløselige vitaminer; hold dig til producentens retningslinjer, med mindre dyrlægen anbefaler andet.

Mavetarm: Akut pancreatitis kan udløses af meget fed mad eller mange fedtholdige godbidder. Ved tendens til fedtintolerance kan et moderat fedtfoder være relevant. Ved kroniske tarmproblemer kan et hydrolyseret eller tarmstøttende foder med opløselig fiber og specifikke probiotika være nyttigt – diagnosticér først, så diæten målrettes.

Naturlig føring dækker over hjemmelavet mad, råfodring (BARF) eller friske, minimalt forarbejdede måltider. En Vizsla trives udmærket på en sådan diæt, hvis den er ernæringsmæssigt komplet og hygiejnisk sikker – to krav, som ofte undervurderes.

Balanceringsprincipper: Hunden har brug for korrekt forhold mellem calcium og fosfor (omtrent 1,2–1,4:1) samt tilstrækkelige vitaminer og sporstoffer. Som tommelfingerregel bør en voksenhund få ca. 1,25 g calcium pr. 1.000 kcal foder. Det kræver enten spiselige ben i kontrollerede mængder eller et pålideligt mineraltilskud. En praktisk grundopskrift til en 25 kg Vizsla kunne være: 60–70 % animalsk protein (f.eks. kalkun, okse, laks), 10–20 % kogte kulhydrater (ris, havre, kartoffel), 10–20 % grøntsager og frugt i finthakket eller lettilberedt form, 1–2 % olie (lakse- eller rapsolie) og et komplet vitamin-/mineraltilskud. Justér mængden efter BCS og aktivitetsniveau.

Hygiejne og sikkerhed: Råt kød kan indeholde Salmonella og Campylobacter. Frys fisk ved -20 °C i mindst 7 dage, hold streng køkkensikkerhed, vask hænder og redskaber, og server maden kold fra køleskab. Undgå rå svinekød og vildsvin, og giv ikke kogte knogler. Immunundertrykte hunde (f.eks. under kemo) bør ikke råfodres.

Hvor meget? Start med ca. 2 % af kropsvægten pr. dag ved råfodring og 2–3 % for magre, meget aktive hunde; finjustér hver 1–2 uge. En ernæringsfaglig opskrift fra autoriseret dyrlægenutritionist er den bedste garanti for dækning af mikronæringsstoffer, så din Vizsla får naturens fordele uden ernæringsmæssige huller.

Tilskud kan være nyttige for Vizslaen, men bør vælges målrettet og i sikre doser.

Omega-3 (EPA/DHA): Understøtter hud, led og generel inflammation. Et praktisk interval er 60–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, afhængigt af formål og det øvrige fedtindtag. Introducér langsomt for at undgå blød afføring.

Ledstøtte: Grønlæbet musling, kollagen (f.eks. UC‑II 10 mg/dag) og glucosamin/chondroitin kan hjælpe ved høj belastning. Effekten varierer, så afprøv i 8–12 uger og evaluer objektivt.

Tarmflora: Probiotika med dokumenterede stammer (1–3 milliarder CFU/dag) og præbiotika som inulin eller FOS kan stabilisere maven hos hunde, der let får løs afføring under træning eller stress.

Hud og pels: Zink, biotin og E‑vitamin kan understøtte barrierefunktion; følg producentens dosering. Ved hypothyroidisme dækkes hud/pels bedst ved at få medicinen korrekt indstillet og supplere med omega‑3.

Øjne: Antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan overvejes ved PRA‑risiko, men hold dig fra høje doser A‑vitamin. Tal med dyrlægen om relevante mængder.

Sikkerhed først: Kombinér ikke flere multivitaminer, undgå jodholdige tangprodukter ved stofskiftemedicin, og informer altid dyrlægen om alle tilskud før narkose, kemo eller ny medicin.