Hvalpevejledning: Valg af Weimaraner hvalp

Weimaraneren er en stor, stående jagthund fra Tyskland, kendt som “Silver Ghost” for sin ensfarvede sølv-, rådyr- eller musegrå pels. Racen er venlig, frygtløs og lærenem, men også energisk og krævende. Derfor begynder et sikkert hvalpevalg med en grundig vurdering af opdrætteren. Vælg en DKK/FCI-registreret opdrætter, som kan dokumentere sundhed og temperament i flere generationer. Bed om at se stambog, avlsstrategi og indavlskoefficient (COI), og efterspørg klare mål for temperament, jagt- eller sportslige egenskaber. Seriøse opdrættere kan forklare, hvorfor netop denne kombination er lavet, og hvordan den matcher forskellige typer hjem. For sundhed bør forældredyrene være øjenlyst (ECVO) uden arvelige øjenfejl, have DNA-status på Von Willebrand’s Disease og Factor XI Deficiency, samt dokumentation for frihed for Progressive Retinal Atrophy. Spørg desuden til skjoldbruskkirtelstatus (thyroidepanel) og kendte tilfælde af immune-medierede sygdomme i linjerne. Gennemgå opvækstmiljøet: Hvalpe bør vokse op i et rent, hjemligt miljø med tidlig neurologisk stimulering, varierede underlag, lyde, håndtering og begyndende klikker/positiv forstærkning. Bed om at se mor (og gerne far eller video), observer ro, mod og nysgerrighed. Opdrætteren bør kunne beskrive racens daglige behov: mere end to timers motion, mentalt arbejde og tæt menneskekontakt. Aftal skriftligt: købsaftale, sundhedsgaranti, tilbagekøbsklausul, leveringsalder (tidligst 8 uger), chip, registrering, pas, ormekur og første vaccination. Advarselstegn er manglende dokumentation, pres for hurtig handel, flere samtidige kuld, hvalpe “klar nu” uden venteliste, og at opdrætteren ikke stiller dig spørgsmål om din hverdag. Etisk avl handler om match og livslang støtte, ikke om hurtige salg.

Når du møder kuldet, så brug tid på både helhedsindtryk og detaljer. Weimaraner-hvalpe bør være nysgerrige, menneskesøgende og forholdsvis modige, uden at være hektiske. Start med eksteriør: Pelsen skal være kort, glat og ensfarvet sølv-, rådyr- eller musegrå. En lille, hvid brystplet kan accepteres, men store hvide aftegninger er uønskede. Øjnene er ofte blågrå som hvalp, og vil typisk skifte mod rav/amber. Tjek rene ører, klare øjne uden tåreflåd, fugtig men ikke løbende næse, fast afføring, sund hud uden skæl og en saksbid uden over- eller underbid. Navlen skal være uden brok. Bevægelsen skal være flydende og elastisk med parallel aktion for og bag, ingen udtalte hjulben eller indtået forstilling. Kig efter kompakte poter og en stabil toplinje. Vurder adfærden: Læg en blød genstand ud; en velegnet familie- eller sportshund viser interesse for at hente, men kan også slippe igen og søge kontakt. Lav en mild lydoverraskelse (for eksempel en ske i en metalbakke); en god Weimaraner må gerne forskrækkes kort, men bør hurtigt undersøge og normalisere sig. Test håndtering: løft en pote, kig i ører og mund – hvalpen skal tåle rolig håndtering med kun let protest. “Velcro”-tendensen er normal for racen, men hvalpen skal også kunne undersøge selvstændigt. Kønsforskelle: Hanner er ofte større og mere fysiske, tæver kan opleves lidt mere fokuserede fra start. Vælg det individ, der matcher din erfaring og aktivitetsniveau – høj byttedrift og eksplosiv energi kræver mere struktureret træning i hverdagen.

Et solidt sundhedsgrundlag starter før købet. Begge forældre bør have gyldig øjenundersøgelse (ECVO) fri for distichiasis og entropion, DNA-status for Von Willebrand’s Disease og Factor XI Deficiency, samt dokumenteret frihed/clear carrier-plan for Progressive Retinal Atrophy. Spørg til historik for hypothyreose og immune-medierede sygdomme i familien. Bed om kopi af tests og dyrlægejournaler. Hvalpen bør ved levering være ID-mærket (chip), registreret, have fået ormekur efter skema, og have første basisvaccination (typisk DHP) samt EU-pas. Aftal skriftligt, hvornår revaccinationer skal gives. Ved overdragelse skal dyrlægeattest være højst få dage gammel. Som stor race har Weimaraneren særlige behov i vækstperioden: Vælg et stort-race-hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt calcium-fosfor-forhold (omkring 1,2:1–1,4:1), hold hvalpen slank (kropskondition 4–5/9), og undgå fri adgang til foder. Begræns hård, repetitiv træning; brug tommelfingerreglen 5 minutter pr. måned af alder, to gange dagligt for struktureret snortræning, mens fri leg på blødt underlag kan være længere, styret af ro og pauser. Vær opmærksom på maveudspiling, rastløshed, savlen og ubehag, som kan være tegn på oppustethed (GDV) hos dybbrystede racer; fordel måltider i 2–3 portioner, og undgå intens løb 60 minutter før/efter fodring. Øjne, ører og hud kræver ugentlig kontrol – rens ører skånsomt, klip kløer jævnligt, og hold pelsen ren og kort med en gummihandske. Overvej tidlig sygeforsikring med livsdækning og udvidet medicin/specialistdækning. Planlæg et tidligt hvalpebesøg hos din dyrlæge, så I kan lægge vaccinations-, fodrings- og forebyggelsesplan, der tager højde for netop Weimaranerens behov.

En enkel, men struktureret temperamenttest ved 7–8 uger kan hjælpe dig og opdrætter med at matche rigtigt. 1) Social kontakt: Sæt dig på hug, kald roligt; en passende hvalp opsøger dig hurtigt, men kan også afbryde og undersøge rummet. 2) Følgen: Gå væk i roligt tempo; hvalpen bør følge uden at klynke hysterisk – god balance mellem selvstændighed og samarbejde er ønskelig. 3) Håndtering: Undersøg ører, tænder og poter; let protest er normal, men hvalpen skal kunne falde til ro med blid fastholdelse og belønning. 4) Lydoverraskelse: En kort, ukendt lyd – hvalpen må gerne spjætte, men bør hurtigt genvinde nysgerrighed. 5) Novel surface: Gå over bobleplast eller en wobble-bræt; en Weim med gode nerver afsøger og passerer med let støtte. 6) Apport- og byttedrift: Kast en blød genstand; se efter interesse, greb og vilje til at komme tilbage. Test også afbrydelighed – kan hvalpen slippe for godbid/byt? 7) Konfliktløsning: Mild frustration (en godbid under en flad hånd); hvalpen bør prøve et par strategier uden at bide hårdt eller give op straks. 8) Separationsmini: Kort ophold i lille hvalpegård uden ejer; efter kort vokalisering skal hvalpen kunne regulere sig. Til familie og førstegangsejer er midt-på-skalaen ofte bedst: moderat byttedrift, hurtig recovery fra skræm, tydelig menneskefokus og belønningsbarhed. Til jagt/sport kan man vælge højere drive og udholdenhed, men stadig med god afbrydelighed og sociale kompetencer. Fravælg hvalpe, der fryser i længere tid efter mild påvirkning, viser vedvarende panik/vrede ved håndtering, eller bider hårdt og målrettet uden hæmning. Husk, at miljø og træning former adfærd – temperamentstesten er en pejling, ikke en dom.

Planlæg processen i etaper. 1) Behovsafklaring: Weimaraneren kræver mere end 2 timers daglig motion, mental aktivering og tæt menneskekontakt. Bedst i et større hjem, gerne med have, og ikke velegnet til hyppig alene-hjemme-tid. 2) Research og kontakt: Find DKK-registrerede opdrættere, læs om kuldplaner og ventelister. Del åbent din hverdag, erfaring og mål (familiehund, jagt, spor, lydighed). 3) Besøg og match: Mød mor, se miljø og dokumentation. Aftal forventninger til socialisering, fodring og støtte efter køb. 4) Aftale: Skriv under på købskontrakt med sundhedsgaranti, tilbagekøbsklausul, leveringsbetingelser og plan for vaccination/ormekur/chip/registrering. 5) Forbered hjemmet: Indkøb en rummelig kasse (ca. 42”/107 cm til voksenhund), sikker sele og Y-seler, 5–10 m langline, aktiveringslegetøj til apport/næsearbejde, slowfeeder, negleklipper, ørerens, ID-mærket halsbånd. Sikr hegn, gem el-kabler, og lav en rolig hvilezone. 6) Overdragelse (tidligst 8 uger): Få med foderplan, socialiseringsjournal og sundhedspapirer. Planlæg rolig uge med korte besøg og søvn. 7) De første 8–12 uger hjemme: Følg en socialiseringsplan (mennesker, lyde, underlag, køreture), træn navn, kontakt, indkald på kort afstand, bytte/aflevering og ro på tæppe. Træn alene-hjemme i mikrodoser fra dag ét, så den velcro-prægede Weimaraner lærer tryg adskillelse. 8) Motion og vækst: Hold struktureret motion moderat; fri leg i naturen, næsearbejde og problemløsning dækker energibehov uden at belaste voksende led. 9) Formalia og træning: Skift ejerregistrering, tegn lovpligtig ansvarsforsikring og sygeforsikring, og tilmeld DKK-hvalpehold. 10) Opfølgning: Hold løbende kontakt med opdrætter, del helbreds- og adfærdsopdateringer, og få sparring ved behov – det gavner både dig, opdrætter og racen.