Regelmæssige kontroller
En Welsh Corgi Cardigan er en robust, middelstor hyrdehund, men den lange ryg og det aktive temperament stiller særlige krav til planlagte dyrlægebesøg. Som udgangspunkt anbefales et årligt sundhedstjek fra 1 til 7 år, og herefter halvårlige kontroller, fordi seniorhunde hurtigere ændrer sig fysiologisk. Ved hvert besøg bør dyrlægen foretage en fuld klinisk undersøgelse, herunder vægt, huld (Body Condition Score 1–9), muskeltilstand, tandstatus, øjne og ører, samt en grundig gennemgang af ryg, nakke og bagpart for tegn på smerte eller neurologiske udfald. En gang årligt giver det god mening at supplere med tandtjek og plan for tandrensning, fordi små til mellemstore racer, herunder Cardigans, er udsatte for parodontose.
Da racen er chondrodystrof (kortbenet), er der øget risiko for Intervertebral Disc Disease (IVDD). Dyrlægen vil ofte vurdere gang, hoppevillighed og spinal ømhed, ligesom en enkel neurologisk screening (proprioception og reflekser) kan indgå. Øjnene fortjener også fokus, da Progressive Retinal Atrophy (PRA) forekommer i racen; overvej derfor en årlig øjenundersøgelse hos praktiserende dyrlæge og, efter behov, henvisning til øjenspecialist.
Som minimum anbefales en årlig afføringsprøve for indvoldsparasitter, og fra 5–6 års alderen også årlig urinundersøgelse for at opspore urinvejsinfektioner eller begyndende krystaller/sten. En basal blodprofil og stofskiftemåling kan med fordel tages første gang som voksen for at etablere referenceværdier, og siden gentages årligt i seniorårene. For hunde med kendt angst anbefales desensibilisering til håndtering og eventuelt mild, skræddersyet angstmedicin til selve besøget, så oplevelsen bliver tryg og sikker for både hund og mennesker.
Vaccinationsprogram
Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Cardigan mod alvorlige infektioner, uden at overbelaste med unødvendige stik. Kernevaccinerne DHP (hundesyge, parvovirus og hepatitis/adenovirus) gives typisk som hvalp ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af revaccination ved cirka 12 måneder. Herefter kan de fleste produkter gives hvert tredje år, hvilket er velegnet til en sund, voksen Cardigan. Ved ukendt vaccinationshistorik hos en omplaceringshund gives to DHP-doser med 3–4 ugers mellemrum, efterfulgt af 1-års booster, og siden hver tredje år.
Leptospirose forekommer sporadisk i Danmark, særligt hvor der er adgang til stillestående vand, vilde gnavere eller bymiljø med risiko for rotter. Denne vaccine er ikke langtidsholdbar, hvorfor årlig revaccination, eller oftere ved høj risiko, anbefales. Til hunde, der ofte går på hundeskole, på pension eller møder mange hunde, kan kennelhostevaccination (Bordetella bronchiseptica og ofte parainfluenza) overvejes som årlig beskyttelse; i højrisikomiljøer kan intervallerne være kortere.
Danmark er rabiesfrit, men rabiesvaccination er påkrævet ved rejse. Planlæg i god tid, da vaccinen først gælder 21 dage efter primærvaccination, og sørg for EU-kæledyrspas og lovpligtig identifikation (microchip).
Nogle ejere vælger titer-test for DHP, når det er fagligt forsvarligt. Det kan være relevant for voksne hunde med veldokumenteret basisimmunitet, men det erstatter ikke lovkrav til rabies ved rejser. Din dyrlæge kan hjælpe med at vælge den mindst belastende, men tilstrækkeligt beskyttende strategi til netop din Cardigan.
Forebyggende behandlinger
Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv for en Cardigan. En struktureret parasitstrategi er første skridt. Flåter er udbredte i Danmark, og de kan overføre blandt andet Borrelia og Anaplasma. Beskyt din hund i flåtsæsonen med et veldokumenteret middel (for eksempel isoxazoliner), og tjek pelsen efter ture i højt græs. Lopper kan håndteres med samme midler. I områder med rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum) kan månedlig forebyggelse overvejes, især hos hunde, der spiser snegle eller græs. Rejser I sydpå, bør du drøfte forebyggelse mod hjertelorm og sandfluer i god tid før afrejse.
Vægtkontrol er særlig vigtig for en langrygget race. Hold huld på 4–5/9, og tilpas fodermængden efter aktivitetsniveau. Brug kaloriefattige godbidder, og hold jer til 10 %-reglen for snacks. Et veltilpasset selen frem for halsbånd skåner nakke og ryg, og ramper ved sofa og bil reducerer hop. Hold neglene korte og poter fri for lang pels, så underlaget får godt greb, hvilket aflaster ryggen.
Tandpleje bør være daglig rutine. Børst tænderne med hundetandpasta, suppler med dokumenterede tyggeprodukter eller tanddiæter, og planlæg professionel tandrensning efter dyrlægens vurdering.
Kosttilskud med marine omega‑3 (EPA/DHA) kan støtte led og hud; drøft dosering med dyrlægen. Øjen- og rygscreening giver mening i racen: overvej genetisk test for PRA-prcd og SOD1 (degenerativ myelopati), hvis du planlægger avl, eller hvis du vil kende risikoprofilen. Endelig bør kastration/sterilisation planlægges individuelt; hos en fysisk aktiv, chondrodystrof hund vælger nogle at vente til fuld skeletmodning (12–14 måneder), så du og dyrlægen kan afveje fordele og ulemper.
Akut veterinærhjælp
Kend faresignalerne, så du reagerer i tide. Ved mistanke om IVDD gælder princippet: jo hurtigere ro og behandling, desto bedre prognose. Tegn kan være pludseligt hyl, stiv ryg, modvilje mod at hoppe eller gå på trapper, slæbende bagben, ataxisk gang, knuckling eller manglende kontrol over urin/afføring. Løft hunden med støtte under både for- og bagkrop, begræns bevægelse, og søg dyrlæge med det samme. Undgå selv at give smertestillende fra husholdningen; visse midler, som ibuprofen, er giftige for hunde.
Øjenproblemer kan være akutte: pludselig smerte, rødt øje, kraftig tåreflåd, lysfølsomhed eller hurtigt synstab kræver straks behandling, da tilstande som glaukom eller sår på hornhinden kan koste synet. Husk, at PRA udvikler sig gradvist, ikke akut, men enhver hurtig ændring i syn skal tages alvorligt.
Andre alarmsymptomer inkluderer vedvarende opkast/diarré, oppustet og smertefuld mave, kraftig sløvhed, kramper, hedeslag (Cardigan har tæt dobbeltpels), besvær med at tisse, blod i urin eller gentagne, frugtesløse forsøg på at lade vandet. Ved mistanke om forgiftning (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, løg/hvidløg, rottegift, nikotin m.m.), kontakt straks dyrlægevagten eller Giftlinjen, og medbring emballage. Forsøg ikke at fremkalde opkast uden faglig anvisning.
Et lille førstehjælpskit hjemme kan hjælpe: elastisk og ikke-klæbende forbinding, saltvand til skyl, pincet til flåter, digitalt termometer, engangshandsker og din dyrlæges nødnummer. En opdateret forsikring og en forudpakket transportkasse med skridsikkert underlag og tæppe gør akutte besøg tryggere.
Sundhedsovervågning
Systematisk overvågning i hjemmet fanger små ændringer, før de bliver store problemer. Vej hunden hver måned, og notér huld (mål efter ribben, talje og buglinje). En Cardigan trives bedst i 11–17 kg‑området, men det individuelle ideal findes ved at holde BCS 4–5/9. Registrér aktivitetsniveau, hoppevillighed og eventuelle tegn på rygsmerter, såsom stivhed efter hvile eller uvillighed til at gå op ad trapper. En ugentlig “top‑til‑tå” gennemgang, hvor du mærker langs ryggen, kigger tænder, ører og poter, skaber vaner, som også gør dyrlægebesøg lettere.
Hold øje med synet: undgår hunden mørke rum, snubler den i skumringen, eller bliver øjnene matblanke, bør du få en øjenkontrol. Fra 2–3 år kan en årlig basal øjenundersøgelse give tryghed i en PRA‑udsat race; ved fund kan dyrlægen henvise til specialist for ERG, gonioskopi eller trykmåling.
Mål hvile‑respirationsfrekvens, når hunden sover (normalt under 30 vejrtrækninger i minuttet). Ved varige stigninger over 30–35 uden forklaring, kontakt dyrlægen. Notér vandindtag, appetit, afføring og urin; straining, blod, hyppig eller meget sparsom vandladning kan pege på urinvejsproblemer. Et aktivitets- eller helsetrackerhalsbånd kan understøtte mønstergenkendelse.
Overvej genetiske tests (PRA‑prcd og SOD1 for degenerativ myelopati) for planlægning af avl og langsigtet sundhed. For seniorhunde er en halvårlig gennemgang med blodprøver, urin, blodtryk, tandstatus og bevægeapparat en god standard. Med mere end to timers daglig motion har Cardigans brug for løbende tilpasning af foder og restitution; fasthold en træningsdagbog, så ændringer hurtigt opdages.