Sundhedsguide for Welsh Corgi Pembroke: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Pembroke Welsh Corgi er en kompakt, lavbenet hyrdehund fra Storbritannien, kendt for skarp intelligens, årvågenhed og stor kærlighed til familien. Racens særlige kropsbygning og genetiske baggrund giver nogle tilbagevendende sundhedstemaer, som man med fordel kan kende, allerede før hvalpen flytter ind.

Rygrad og nerver: Intervertebral disksygdom (IVDD) forekommer hyppigere hos chondrodystrofe racer som Corgi. Bruskskiverne kan degenerere tidligt, hvilket øger risikoen for akutte rygsmerter, ataksi eller lammelse. Degenerativ myelopati (DM) er en arvelig, langsomt fremadskridende sygdom i rygmarven, der typisk debuterer i midt- til senere voksenliv og viser sig som svaghed og slæbende bagben.

Led og bevægeapparat: Hofteledsdysplasi kan forekomme og giver smerte, stivhed og senere artrose. Overvægt forværrer alle bevægelsesrelaterede problemer, og det er en kendt udfordring i racen.

Øjne: Progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt kan føre til nedsat syn eller blindhed. Retinal dysplasi kan variere fra milde fund til mere udtalte synsforstyrrelser. Regelmæssige øjenundersøgelser er derfor vigtige.

Blod og koagulation: Von Willebrands sygdom (typisk type 1 hos Corgi) kan give øget blødningstendens, især ved tandudtræk, løbetid eller operation.

Nyrer og urinveje: Cystinuri giver risiko for blære- og urinrørsten, særligt hos hanhunde, og kan i værste fald føre til akut urinvejsstop.

Hjerte: Åbenstående ductus arteriosus (PDA) er en medfødt defekt, der primært opdages hos hvalpe som en vedvarende mislyd; ubehandlet kan den belaste hjertet betydeligt.

Neurologi: Idiopatisk epilepsi kan ramme unge til midaldrende hunde og viser sig ved tilbagevendende kramper.

Hud: Hudasteni (Ehlers-Danlos-lignende) er sjælden, men kendetegnet ved skrøbelig, hyperelastisk hud. Dertil kommer almindelige problemer som tand- og tandkødsbetændelse, især hvis pelsen fælder meget hår i huset og tyggeben prioriteres over tandbørstning.

Start hos opdrætteren: Kræv dokumentation for sundhedstests. Forældre bør være DNA-testet for SOD1 (DM), von Willebrand type 1 og relevante PRA-varianter; kun egnede kombinationer bør anvendes. Øjenundersøgelse ved ECVO, hofter røntgenfotograferet (og gerne albuer) er stærke plusser.

Vægtkontrol: Corgien er lille af statur, men stor i appetit. Hold en kropskonditionsscore på 4–5/9. Vej foderet på køkkenvægt, undgå fri fodring, og brug en del af dagsrationen som træningsgodbidder. Mål hunden ugentligt på vægt, og justér 5–10 % op eller ned efter behov.

Ryg- og ledsundhed: Minimér spring fra sofa, seng og bil. Brug ramper og skridsikre måtter på glatte gulve; hold neglene korte for bedre fodfæste. Vælg en Y-sele frem for halsbånd for at skåne nakken. Prioritér lav-impact motion: flere korte gåture, blid bakkevandring, næsearbejde og kontrollerede styrkeøvelser (sit-to-stand, bagpartskontrol, cavaletti i lav højde).

Øjne og blod: Planlæg ECVO-øjenkontrol årligt eller hvert andet år, især før avl eller ved mistanke om synsændringer. Informér dyrlæge om kendt vWD-status før kirurgi; vælg skånsom tandpleje og forebyggende blødningsstrategier, hvis relevant.

Urinveje: Fremmér god hydrering; tilbyd vådfoder eller vand på foderet ved tendens til krystaller. Træn tidlig genkendelse af vandladningsmønstre, så ændringer opfanges hurtigt.

Tænder, pels og hud: Børst tænder dagligt eller mindst 3–4 gange om ugen. Børst pelsen ugentligt (oftere i fældeperioder), så hud og knuder inspiceres, og fældning håndteres. Brug mild shampoo og undgå grov leg, hvis huden virker skrøbelig.

Vaccine- og parasitprogram: Følg et moderne, risikobaseret vaccinations- og parasitkontrolprogram aftalt med dyrlægen, herunder årlige sundhedstjek, titer eller boostere efter behov, samt løbende forebyggelse mod flåter og orm.

Ryg og nerver (IVDD/DM): Pludselige smerter ved berøring af ryggen, skrig ved hop, stiv eller krum ryg, koordinationsbesvær, slæbende bagben, knuckling, tab af halekontrol eller problemer med at rejse sig. Ved DM er forløbet ofte snigende uden smerte, men med tiltagende svaghed i bagparten.

Led: Stivhed efter hvile, “bunny hopping”, nedsat lyst til at springe eller gå på trapper, halthed eller tydelig smerte ved berøring af hofter.

Øjne: Natsynsproblemer, at hunden støder ind i ting i dæmpet lys, grønligt/blåligt skær i linsen, uklarhed eller hvide pletter, øget tåreflåd, rødme, lysfølsomhed.

Blod/koagulation: Langvarig blødning fra små sår, næseblod, blå mærker uden større traume, kraftig blødning efter tandbørstning eller tab af mælketand.

Urinveje: Hyppig og presset vandladning, blod i urinen, slikken på forhuden/vulva, uheld i hjemmet hos ellers renlig hund. Hos hanhunde er manglende evne til at lade vandet en akut nødsituation.

Hjerte (PDA): Ved hvalpe kan en vedvarende “maskinmurring” høres ved dyrlægens auskultation. Tegn senere kan være motionsintolerance, hoste, hurtig vejrtrækning eller dårlig trivsel.

Neurologi/epilepsi: Pludselige anfald med stivnen, paddel-bevægelser, fråde, bevidsthedstab eller fraværslignende episoder. Postictal træthed eller uro bagefter er almindeligt.

Hud: Usædvanlig elastisk, tynd hud, lette rifter, sår der åbner igen, eller store hæmatomer efter beskedne stød.

Generelle faresignaler: Hurtigt vægt- eller appetitfald, vedvarende træthed, feber, dårlig ånde eller tandkødsrødme, ændret adfærd eller nyopstået aggression ved berøring. Alle pludselige, progressive eller svære symptomer bør vurderes af dyrlæge med det samme.

Livsfase-baseret program:

Hvalp (8 uger – 12 måneder): Grundvaccinationer iht. gældende anbefalinger, ormekur/parasitscreening efter behov, vægtkontroller hver 2.–4. uge, tand- og bidtjek, lyttende hjertestetoskopi for at udelukke PDA, gangartsvurdering og tidlig ryg-/hoftevurdering ved symptomer. Drøft neutralisationstidspunkt individuelt, da timing kan påvirke vækstplader og muskeludvikling.

Ung voksen (1–7 år): Årligt sundhedstjek med fuld klinisk undersøgelse, body condition score og vægtregistrering, tandstatus og profylaktisk tandrensning efter behov. Blod- og urinprofil hvert 1–2 år for tidlig opsporing af organpåvirkning, inkl. urinanalyse ved urinvejssymptomer. ECVO-øjenundersøgelse hvert 12.–24. måned, særligt før avl. For aktive hunde eller ved tidlige tegn: ortopædisk gennemgang og eventuelt ryg-/hofterøntgen. Parasitscreening og flåtbeskyttelse efter sæson og risiko.

Senior (7+ år): Halvårlige checks med udvidet blodprofil, urinprøve, blodtryk, thoraxauskultation, neurologisk og ortopædisk status. Vurdér kognition, smerte og mobilitet; justér motion og smertelindring skånsomt, og drøft ledstøttende tilskud (omega‑3, GLM) eller fysioterapi. Øjenkontrol årligt. Ved rygsymptomer: hurtig henvisning til neurolog og evt. MR/CT.

Genetik og avl: DNA-test for SOD1 (DM), von Willebrand type 1 og PRA-prcd er relevante én gang i livet; resultatet indgår i pas og avlsplaner. Røntgen af hofter (evt. albuer) før avl er stærkt anbefalet.

Dokumentation og kontinuitet: Hav en samlet journal med vægtkurver, laboratorieresultater, medicin og billeder/video af gangart. Små ændringer over tid er ofte nøglen til tidlig opdagelse – især i en stoisk, arbejdsivrig Corgi.

En Pembroke lever i gennemsnit 12–14 år, og en struktureret plan fra dag ét giver gevinst i både livskvalitet og økonomi.

Dagligdagen: Planlæg 45–60 minutters samlet motion dagligt fordelt på 2–3 ture, med fokus på lav-impact aktiviteter og mentalt arbejde. Indlæg 5–10 minutters simple styrkeøvelser 3–4 gange om ugen. Undgå gentagne højintense hop og stop/start-leg, der belaster ryg og skuldre.

Ernæring og vægt: Sigt mod voksenvægt 10–12 kg afhængigt af individ og bygning. Brug BCS som styringsværktøj, og revider fodermængde ved hver vægtændring på 0,5 kg. Overvej senior- eller joint-formuleringer med dokumenteret omega‑3-indhold, når hunden nærmer sig 7 år.

Hjemmemiljø: Gør boligen corgi-venlig med ramper, skridsikre løbere og begrænset trapperi. Træn “vent” og “ned” ved møbler, så hunden ikke springer ukontrolleret. Biltransport bør ske med rampe og skridsikkert underlag.

Forebyggende budget: Indtegn en sygeforsikring tidligt, helst før første større hændelse. Afsæt en månedlig sundhedspulje til tandrens, øjenkontrol og uforudsete hændelser.

Træning og adfærd: Racen er smart, årvågen og kærlig. Brug næselege, problemløsning og ro-træning til at forebygge stressbetinget adfærd, der kan udløse overbelastning. Korte træningspas (3–5 min) med høj forstærkning passer racens temperament.

Alderdom med værdighed: Planlæg for tiltagende støtte – skridsikre underlag, løfte-sele, fysioterapi og smertevurdering. Aftal på forhånd, hvilke funktioner der udløser dyrlægebesøg eller behandlingsjusteringer (f.eks. fald i gangdistance, skred i trappetolerance eller ny inkontinens). Drøft i god tid palliativ plan og beslutningsparametre, så familien er tryg.

Med konsistente vaner, gennemsigtig dialog med dyrlægen og små, tidlige justeringer, kan de fleste Corgier leve et langt, aktivt og med få smerter.