Welsh Springer Spaniel vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Som mellemstor, dobbeltpelset apportør er Welsh Springer Spaniel bedre rustet til køligt vejr end mange korthårede racer, men den er ikke en polarhund. Den middellange, tætte dækpels skærmer mod nedbør, mens underulden isolerer moderat; når pelsen bliver våd, eller når vinden bider, falder isolationen hurtigt. Racen er slank og aktiv, og varme tabes derfor hurtigere i hvile, især hos hvalpe, seniorer og slanke individer.

Sådan læser du hundens kuldetolerance: Tidlige tegn på ubehag er en lavere haleføring, at hunden søger læ, løfter skiftevis poter, ryster eller beder om at vende om. Mere alvorlige tegn er stiv gang, sløvhed, glasagtigt blik, kraftig skælven, blege eller grålige øre- og haletipper; det kan signalere begyndende hypotermi eller forfrysninger. Welsh Springers kan være reserverede og arbejdsfokuserede, og de “klager” ikke altid, før det er sent; derfor bør du tage små pauser og lave en kuldevurdering hvert 10.–15. minut i frostvejr.

Temperaturguide (vejledende, afhænger af vind og vådhed): Over +5 °C: typisk fint uden dækken ved aktiv gang. 0 til +5 °C: hold turene dynamiske, undgå stillestående træning i blæst. 0 til −5 °C: overvej let dækken ved lav aktivitet, især i vind og regn/slud. −5 til −10 °C: korte intervaller, pote- og brystbeskyttelse anbefales. Under −10 °C: hold det meget kort, fokusér på mental aktivering indendørs.

Husk, at racens jagtinstinkt og glæde ved vand kan lokke den i iskanter og grøfter; våd pels øger varmetab markant, og risikoen for ørebetændelse stiger. Tør derfor altid grundigt, især ører, bryst og faner på ben og hale, når I kommer hjem. Hvalpe, ældre hunde og hunde med lav kropsfedtprocent eller sygdom bør have ekstra beskyttelse og kortere ture. En kropsscorering på 4–5/9 er passende; undervægtige hunde fryser nemmere, og overvægt øger belastningen på led på glat underlag.

Den walisiske springer spaniels kropsform – dybt bryst og relativt smal talje – kræver et dækken med god pasform, så skuldre og albuer kan arbejde frit. Vælg en let, vand- og vindtæt jakke med åndbar membran til dage med slud og blæst; en quiltet eller uldforet model giver ekstra varme ved lav aktivitet. Ved aktiv løb eller sporarbejde er en tyndere, softshell-lignende løsning ofte tilstrækkelig, fordi racen producerer meget egen varme under bevægelse.

Poteudstyr er essentielt. Snesokker eller gummibelagte booties beskytter mod salt, iskanter og sneklumper i de lange faner mellem trædepuderne. Vælg en model med velcrolukning over karpalleddet, så de bliver siddende, og tilvæn hunden indendørs med korte sessioner og godbidder. En vandfri potevoks kan supplere eller erstatte booties ved moderat kulde, men husk, at voks ikke beskytter mod skarpe isflager.

Refleks og lys er ikke til diskussion i vintermørket: en bred refleksvest på hunden, et LED-halsbånd og refleks på line og sele gør jer synlige fra alle vinkler. En Y-sele med god brystfrihed mindsker risikoen for gnavesår i armhulerne, når pelsen er våd. Medbring altid et mikrofiberhåndklæde og en let tørrerobe til hjemturen; tør varme hjælper med at forebygge hudirritation og ørebetændelse.

I bilen kan en isoleret burmåtte, et tæppe og eventuelt en varmereflektende redningssæk holde hunden lun efter jagt eller træning. Undgå at lade hunden ligge våd og stille i kulde. Husk desuden kemikaliesikkerhed: opbevar frostvæske og is- og saltsmelt i lukkede beholdere, og skyl poter efter kontakt med vejsalt for at undgå irritation og indtag ved slikning.

Welsh Springer Spaniel trives med mere end to timers daglig aktivitet, også om vinteren, men fordelingen er vigtigere end varigheden. Del hellere dagens motion i 2–3 kortere, intense pas med pauser imellem, så hunden ikke bliver afkølet under langvarige, stille perioder. En 10–15 minutters opvarmning med gang i snor, sidebevægelser, simple kropskontroløvelser (bakke, snurre, lave slaloms mellem benene) og blid apport gør leddene klar og mindsker skaderisiko på glat underlag.

Vælg underlag med omtanke. Skovstier med sne, græs med fast bund eller grus er at foretrække frem for skinnende is og hårdtpakket fortov. Undgå højhastigheds-apport og skarpe vendinger på glat underlag, da den springerglade, optimistiske spaniel vil give sig fuldt ud og kan overbelaste håndled, skuldre og korsryg. Brug langline og sele ved spor og søg i åbent terræn for at være sikker omkring fristende vildtspor og halvfrosne vandsamlinger.

Mental aktivering luner. Lav korte søgebaner med foderpiller i nyfalden sne, gem dummyer i læhegn, eller træn næsearbejde og ro på post i kontrollerede omgivelser. Indendørs kan du supplere med targettræning, platformarbejde, snusemåtter og problemløsningslege. Korte trappeløb, bakkeintervaller i sne og træk i moderat selemodstand kan give god pulstræning, men stop, hvis hunden ændrer bevægelsesmønster.

Ældre hunde eller hunde med begyndende ledproblemer har gavn af svømning i varmtvandsbassin eller kontrolleret gang på vandløbebånd, hvis det er tilgængeligt. Afslut altid udendørstræning med 5–10 minutters nedvarmning i skridt og rolig børstning hjemme, så muskulaturen ikke “stivner” i kulden. Tilpas foderportioner efter aktivitetsniveau og hold øje med kropsvægt, så ekstra vintergodbidder ikke sætter sig på hofter og albuer.

Spanielpoter med lange faner er smukke, men vinteren stiller krav. Start med at klippe pelsen mellem trædepuderne plant med pudernes overflade, så sne ikke kan klumpe og trække huden. Brug en rundnæset saks eller potetrimmer, og hold sessionerne korte og positive. Hold klørne korte; lange klør ændrer belastningen i poten og forværrer grebet på glat underlag.

Inden turen kan du massere en tynd film potevoks ind mellem og på puderne for at øge vandafvisning og smidighed. Ved vejsalt, skarpt føre eller længere ture er booties det bedste valg; vælg et sæt, der passer til hundens vægtklasse (ca. 16–20 kg for racen), og træn tilvænning: på med én sok ad gangen, beløn for rolig stå, og gå 10–20 skridt inde, før I går ud. Tjek pasformen efter 5 minutter, da sokker ofte “arbejder sig” på plads.

Efter turen skylles poter og nedre ben i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier. Dup tørre, og se efter rødme i mellemrummene, små rifter eller hævede områder. Tidlige tegn på irritation er, at hunden slikker poter mere end normalt eller halter let på skiftende ben. En uparfumeret, fugtgivende potecreme kan bruges om aftenen, hvis puderne virker tørre.

Lær en simpel førstehjælp: Har en isflig lavet en rift, renses med saltvand (1 tsk. salt pr. 0,5 liter lunkent vand), og let trykbandage lægges i 10–15 minutter. Kontakt dyrlæge ved dybe sår, vedvarende hævelse, sortfarvning (mistanke om forfrysning) eller hvis hunden nægter belastning. Forebyggelse er dog den bedste kur – god pelspleje af poter hver uge gennem hele vinteren sparer mange småskader.

Når kulden bider, bliver hjemmet base for restitution og mental stimulering. En Welsh Springer Spaniel er glad, arbejdsvillig og kan være en anelse reserveret i nye rammer; et roligt, varmt hvilested væk fra døre og træk hjælper den med at koble af. Placer sengen på et isolerende underlag, og brug gerne en ortopædisk madras, der aflaster skuldre og hofter. Undgå direkte varme fra brændeovn og radiator, som kan udtørre hud og pels; hold en luftfugtighed på 40–50 %, og tilbyd altid frisk, tempereret vand, da mange hunde drikker for lidt om vinteren.

Pelspleje hver uge – gerne oftere i våde perioder – holder den hvide/kastanierøde pels filtreringsfri og bevarer isoleringsevnen. Brug en blød slicker eller kam til faner og bukser, og afslut med en gummibørste, der fjerner løse hår. Tør ører efter hver våd tur, og rens ydre øregang 1–2 gange ugentligt med en egnet ørelotion for at forebygge ørebetændelse. Hold øje med øjne: kolde vinde kan irritere, og racen kan være disponeret for entropion; søg dyrlæge ved vedvarende tåreflåd, røde bindehinder eller sammenknebne øjne.

Hjernen skal også have motion. Lav daglige, korte træningspas med apport, næsearbejde, shaping og ro-træning. Snusemåtter, fyldte aktivitetslegetøj og problemløsning giver tilfredsstillelse uden at køle kroppen. Hvis aktivitetsniveauet falder, justeres foderet 5–10 % ned for at holde kropsscoren på 4–5/9; omvendt kan meget udendørsarbejde kræve et lille energitillæg og omega-3-fedtsyrer til hud og led.

Planlæg alene-hjemme i små doser; racen trives ikke med lange perioder alene. Korte lufteture, leg og træning fordelt over dagen giver balance, så din Welsh Springer Spaniel forbliver veltilpas, sund og glad hele vinteren.