Welsh Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Welsh Terrier er en kompakt, kvadratisk bygget terrier i FCI gruppe 3, udviklet i Storbritannien til selvstændig jagt på ræv og skadedyr. Racen må ikke overstige 39 cm i skulderhøjde, og en sund voksen vejer typisk 9–9,5 kg. Helhedsindtrykket skal være atletisk, uden overdrivelser, med en fast, lige ryg, god benstamme og frie, effektive bevægelser. Hovedet er rektangulært med moderat stop, mørke, livlige øjne og V-formede, korrekt bækkede ører. Bidet er saksebid med sunde, komplette tænder. Hale bæres muntert, men ikke for tæt ind over ryggen.
Pelsen er dobbelt og strid med tæt underuld og hård, vejrbestandig dækhår, som skal håndstrippes for at bevare struktur og farve. Farven er rødgul (tan) med sort eller sortgrå sadel; klare aftegninger uden sort i tanpartierne foretrækkes. En blød, bomuldsagtig eller krøllet pels, udvasket farve, forkert størrelse, lyse øjne, upræcis ørerbæring eller ringe bevægelse er fejl, der bør vægtes i avlsvurderingen.
Temperamentet er afgørende: Welsh Terrieren skal være venlig, livlig og intelligent – en ægte, modig terrier, men social og samarbejdsvillig. Nervefasthed, legeglæde og trænelighed er ønskværdigt, mens skyhed, nervøsitet eller aggressivitet er diskvalificerende i avl. Racens høje energi og nysgerrighed kræver struktureret aktivering; avlsdyr bør demonstrere god impulskontrol og stabilitet i hverdagssituationer.
Standarden er ikke et skønhedsideal alene, men en funktionsbeskrivelse: korrekt bygning og pels beskytter under arbejde, og korrekt temperament gør hunden driftssikker i moderne familieliv. Avl mod denne helhed, med sundhed og mental trivsel i centrum, er grundstenen i racesikker udvikling.

Ansvarlig avl i en relativt lille population kræver aktiv styring af genetisk variation. I Danmark registreres få Welsh Terriers årligt, hvilket øger risikoen for snæver genpulje. Anvend derfor indavlskoefficient (COI) over 5–10 generationer, og tilstræb et COI under racens gennemsnit – gerne under 6–8 % for planlagte kombinationer. Undgå popular-sire-effekten ved ikke at lade én han dominere et helt kuldårgang. Overvej desuden slægtskabsgrad og gennemsnitlig kinship, især ved import eller brug af frossen sæd.
Flere vigtige egenskaber er polygenetiske, herunder temperament, pelsstruktur og disposition for visse øjensygdomme. Det betyder, at selektion bør ske på helheder og data, ikke enkelte topresultater. Brug åbne sundhedsdatabaser (DKK/KC) og del egne resultater, også når de er ufuldkomne; gennemsigtighed løfter racen.
Primær linseluksation (PLL) nedarves autosomalt recessivt hos mange terriere. DNA-test af Welsh Terriers er derfor et robust værktøj: planlæg parringer Clear × Clear eller Clear × Carrier for at undgå Afflicted afkom, samtidig med at bærere kan bidrage til variation under kontrollerede forhold. Glaukom kan have anatomisk baggrund i pektinatligament-dysplasi (PLD); her er gonioskopi et vigtigt screeningsredskab i kombination med ECVO-øjencertifikater.
Hypothyreose har arvelige komponenter; avl på klinisk raske hunde med normale thyroideaprofiler mindsker risikoen. Patellaluksation har ligeledes genetisk komponent, hvorfor kun hunde med stabile knæ (grad 0) bør anvendes. Vær opmærksom på, at pelsfarven i Welsh Terrier er fastlagt til tan med sort sadel; avl på ukorrekte farver eller usædvanlige fænotyper er uforeneligt med standarden og kan tyde på uønskede gener eller indkryds. Balancen mellem sundhed, temperament, funktion og eksteriør er nøglen.

• Et systematisk testprogram er fundamentet for ansvarlig Welsh Terrier-avl. Følgende anbefales før første parring og med passende intervaller:
• ECVO-øjenscreening: Komplet øjenundersøgelse hos øjendyrlæge, første gang ved 12–18 måneder og derefter årligt hos aktivt avlsdyr. Dette fanger tidlige tegn på katarakt, glaukomforandringer og andre arvelige tilstande.
• Gonioskopi: Vurdering af kammervinklen og pektinatligament (PLD) mindst én gang i voksenalderen; gentag efter faglig anbefaling, typisk hvert 3.–4. år. Hunde med udtalt PLD bør ikke anvendes i avl.
• DNA-test for PLL (ADAMTS17): Fastlæg status (Clear/Carrier/Affected) inden parring. Planlæg kun kombinationer, der ikke kan give Afflicted hvalpe; Carrier kan anvendes strategisk mod Clear partnere for at bevare variation.
• Thyroideaprofil: Total T4, frit T4, TSH og thyroglobulin-antistoffer (TgAA) giver et mere nuanceret billede end T4 alene. Test fra 2-årsalderen og gentag ved længerevarende avlsbrug. Hunde med bekræftet hypothyreose eller positive TgAA bør udelukkes fra avl.
• Patellaundersøgelse: Klinisk vurdering og gradfastsættelse. Kun grad 0 anbefales til avl.
• Supplerende vurderinger: Generel sundhedsstatus, hjerteauskultation, tandstatus og bid, hud/pelsvurdering. HD-røntgen er ikke et racekrav, men kan overvejes ved linjer med mobilitetsproblemer.
  Reproduktionsforberedelse: Tæver bør have normal cyklus og god kondition (BCS 4–5/9). Progesteronmåling optimerer tidspunkt for naturlig parring eller insemination. Vurder brucellose ved import/udenlandsk dækning. Opdater vaccinationer, orme- og parasitprofylakse, og planlæg herpesvaccination case-by-case.
  Efter avl: Registrér alle resultater i DKK, inkl. øjenattester og patellastatus. Følg afkom med standardiserede sundheds- og adfærdsopfølgninger, så data kan bruges i fremtidig selektion.

Etisk avl prioriterer hundens velfærd over præmier og profit. Welsh Terrieren er energisk, kvik og hengiven; avlsdyr skal kunne fungere i et moderne familieliv med daglig motion op til en time og regelmæssig pelspleje. Vælg mentalt stabile, sociale hunde uden frygt/aggressionsproblemer og dokumentér det gerne med adfærdsbeskrivelse eller træningsmeritter.
Alder og belastning: Tæver bør ikke parres før 2. løbetid og tidligst fra 18–24 måneder, når krop og psyke er modne. Begræns antal kuld pr. tæve og giv passende pauser. Kejsersnit bør være undtagelsen; gentagne kejsersnit er uforeneligt med etik.
Transparens: Del helbredstest, afvigelser og kendte problemer åbent med avlspartnere og hvalpekøbere. Undlad at avle på hunde med kroniske lidelser (fx hypothyreose), udtalte øjenfund eller strukturelle defekter. Atopi/vedvarende hudproblemer har arvelige komponenter og bør indgå i risikovurderingen.
Hvalpevelfærd: Giv drægtige tæver rolige rammer, korrekt ernæring og passende motion. Sørg for trygge fødeforhold og neonatal overvågning. Start systematisk socialisering fra dag ét (ENS/ESI efter faglig vurdering) og fortsæt med positive, kontrollerede eksponeringer ind i afviklingsperioden.
Lov og etik i Danmark: Halekupering og kosmetiske indgreb er forbudt. Dewclaws fjernes kun af sundhedsmæssige grunde. Alle hvalpe skal ID-mærkes, registreres og sælges med skriftlig kontrakt og købsaftale med tilbagekøbsklausul. Som opdrætter har du livslangt ansvar for det liv, du sætter i verden.

• Start med en ærlig status på dit eget avlsdyr: styrker, svagheder, sundhedsresultater, temperament og bevægelse. Definér derefter konkrete mål for kuldet, fx forbedring af skuldervinkel, fastere toplinje, bedre pelsstruktur eller mere førerblødhed – uden at gå på kompromis med sundhed.
  Søg en partner, der komplementerer disse mål, og dokumentér:
• Helbred: Gældende ECVO-attest, gonioskopi, PLL-status, patella 0/0, normal thyroideaprofil.
• Slægtskab: Beregn COI og undgå nære kombinationer. Tjek også antal avlede afkom på hannen for at modvirke popular-sire-effekten.
• Temperament: Mød hunden, se den i hverdag og træning. Welsh Terrieren skal være venlig, livlig og intelligent – ikke stresset eller skarp.
• Eksteriør og funktion: Tjek korrekt størrelse (≤39 cm), proportioner, bevægelse, pelsens hårdhed og farvens renhed (rødgul med sort sadel), korrekt ører og saksebid.
  Praktik: Aftal parringstype (naturlig/AI), tidspunkter ud fra progesteron, kontraktvilkår, sundhedsansvar og dataregistrering. Overvej internationale kombinationer for at øge variation, men respekter import-/eksportregler og smitterisici. Planlæg hvalpeplacering hos familier, der kan matche racens behov for daglig motion, mental stimulering og pelspleje.
  Evaluer afkom objektivt: Behold gerne en hvalp til videre avl først, når sundhed, temperament og funktion peger den vej. Brug mentorordninger og erfarne racedommere som sparringspartnere – det løfter kvaliteten på lang sigt.