Welsh Terrier socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

En Welsh Terrier er en lille, livlig jagtterrier fra Storbritannien, der er skabt til at tænke og handle selvstændigt. Netop derfor er et systematisk socialiseringsprogram afgørende, så energien og nysgerrigheden får sunde retninger. Den kritiske socialiseringsperiode ligger fra ca. 3 til 16 uger, hvor hjernen er særligt modtagelig for positive erfaringer. Allerede hos opdrætteren bør hvalpen møde milde lyde, forskellige underlag og venlige mennesker. Når hvalpen flytter hjem omkring 8 uger, fortsætter du, roligt og planlagt.

Fase 8–10 uger: Korte, trygge møder med voksne hunde af god kvalitet, rolige børn, mennesker med forskellige profiler (briller, skæg, stok), samt let bymiljø med afstand til trafik. Brug store mængder godbidder, hold passager korte, og giv hvalpen mulighed for at vælge afstand.

Fase 10–12 uger: Flere steder (parker, fortov, café med afstand), nye lyde (cykler, barnevogne), kort køretur i sikker transportkasse og lette håndteringsøvelser: kig i ører og øjne, let tandtjek, berøring af poter. Welshien har strid dobbeltpels, så tidlig tilvænning til børste, kam og håndstripning gør fremtidig pelspleje ukompliceret.

Fase 12–16 uger: Udvid repertoiret med forskellige miljøer og overflader (rist, vådt græs, ramper), møder med velafbalancerede hunde i forskellige størrelser, samt korte besøg hos dyrlægen for at spise godbidder i venteværelset.

Vær opmærksom på frygtperioder omkring 8–10 uger og igen i unghundealderen (ca. 6–14 måneder), hvor ellers velkendte ting kan virke skræmmende. Skru da ned for intensiteten, øg afstanden, og betal ekstra godt for rolig adfærd. Da racen kan være meget visuel og hurtigt ‘tænde’ på bevægelse, trænes rolig iagttagelse på afstand allerede fra start. Af sundhedshensyn er tidlig, positiv håndtering omkring øjne vigtig, da Welsh Terrier kan være disponeret for glaukom.

Socialisering handler ikke om at møde mest muligt, men om at skabe flest mulige gode erfaringer. Nøglen er valgfrihed, afstand og belønning. Brug små, velsmagende godbidder (evt. single-protein, hvis maven er sart), et marker-ord som “ja”, og hold sessioner korte. Tænk i kategorier: mennesker, hunde, steder, lyde, underlag, håndtering og transport.

Mennesker: Lad hvalpen nærme sig i eget tempo. Beløn for at kigge roligt, og afslut før træthed. Børn lærer at stå stille som “træer”, og voksne giver godbidder i åben hånd.

Hunde: Prioritér 1:1-møder med stabile hunde. Korte, parallelle gåture er ofte bedre end fri leg. Undgå overvældende hundeparker i starten.

Steder og lyde: Besøg rolige hjørner af byen, gå på forskellige underlag, og brug lydtrænings-playlister (torden, fyrværkeri, trafik) ved lav volumen, mens du fodrer. Øg gradvist, kun hvis hunden forbliver afslappet.

Håndtering: Indfør daglige “mini-plejeritualer”: 10–30 sekunders berøring af ører, poter og skæg, ét klip af en negl, et kig i munden, efterfulgt af jackpot-belønning. Tilvæn hvalpen til trimmebord, kam og skånsom håndstripning – læg vægt på samarbejde og pauser.

Transport og alene-hjemme: Korte, gode bilture, hvor destinationen er sjov. Start kasse-/burtræning med åbent bur og fodring i buret. Opbyg alene-tid i små skridt, så Welshiens livlige temperament ikke bliver til uro.

Vand og natur: Mange Welshies kan lære at nyde lavt vand. Start ved vandkanten, beløn snusen og ro. Racens jagtdrift kan vækkes af bevægelser i buskene, så brug line, og træn kontakt forbi fugle og egern.

Som en intelligent terrier kan Welshien udvikle udfordringer, hvis energien ikke får sunde udløb. De mest typiske er gøen ved lyde og gæster, jagtadfærd efter bevægelser, pels-/håndteringsfølsomhed og frustration ved alene-hjemme. Håndtér disse forebyggende og venligt.

Gøen og vagtsomhed: Brug Look At That-metoden (LAT): når hunden ser triggeren på afstand, marker “ja” og beløn, før gøen starter. Indfør en “på plads”-adfærd til en måtte ved dørklokke; beløn ro og tyggesnacks på måtten, mens gæster kommer ind.

Jagtadfærd: Lær en “akut vending”/U-turn på signal, og gå med 5–10 m langline i fristende miljøer. Tilbyd kontrollerede jagtlege, f.eks. flirt pole med klare regler (start/stop), og beløn for at kunne slippe og skifte til rolig adfærd.

Håndtering og pels: Byg frivillig deltagelse. Indfør “næsen-til-hånd”-target for at starte og stoppe pleje; klik og betal for hver 3–5 sekunders samarbejde. Skaler sværhedsgrad langsomt. Håndstripning bør være skånsom og i korte passager, så huden ikke irriteres.

Alene-hjemme: En terrier, der elsker aktivitet, kan kede sig. Planlæg mental aktivering før alene-tid (snusemåtte, slikkemåtte), og opbyg minutter gradvist. Brug babyporte til at skabe komfortabel afstand, før døren lukkes helt.

Sundhed og adfærd: Hold øje med tegn på hypothyreose hos voksne (sløvhed, pelsforandringer, vægtøgning, ændret temperament). Uforklarlig irritabilitet eller ny frygtsomhed bør føre til dyrlægetjek inkl. blodprøver. Vær opmærksom på glaukomtegn: røde eller tårefyldte øjne, lysskyhed, store pupiller, eller at hunden går ind i ting. Ved mistanke, søg akut dyrlæge.

Socialisering stopper ikke efter 16 uger; for en Welsh Terrier skal den vedligeholdes hele livet. Lav en månedlig “nyt og rart”-liste: et nyt sted, en ny venlig hund, en ny lyd, et nyt underlag og en ny håndteringsøvelse. På den måde forbliver verden forudsigelig og positiv, også gennem unghundens hormonelle perioder.

Aktivitet og mental stimulering: Racen trives med op til en times daglig motion, gerne fordelt over to ture. Supplér med 10–15 minutters hjernegymnastik: næsearbejde, spor i græsset, søgelege indendørs, simple trickøvelser og problemløsningslege. Undgå gentagen boldjagt, der kan piske arousal op – skift i stedet mellem snusebaserede aktiviteter og rolige gåture.

Hundesport, der passer til terriere: Nose work, spor og rally lydighed bygger samarbejde uden at kvæle terrierens selvstændighed. Træn korte pas med høj belønningsfrekvens, så motivationen forbliver i top.

Pels- og kropspleje: Ugentlig børstning/kamning og løbende håndstripning hver 6.–8. uge holder dækhåret funktionelt. Træn frivillig mundpleje med tandbørste 3–4 gange om ugen for at forebygge tandsten. Øv kropshåndtering, så dyrlæge og trimmer altid forbindes med noget rart.

Sundhed i praksis: Planlæg årlige sundhedstjek, inkl. øjenundersøgelse/tryk hos dyrlæge, da racen kan være disponeret for glaukom. Ved adfærdsændringer, træthed eller vægtøgning hos voksne, overvej screening for hypothyreose. Brug sele frem for halsbånd på gåturen for at beskytte nakken, og hold kropsscoren slank, så led og øjne belastes mindst muligt.

Forebyggelse starter med klare rammer og gode vaner. Lær hvalpen en “tæppeplads”, hvor alt godt sker: tyggeben, ro, gæster, og korte træningspas. Gæster belønner kun, når alle fire poter er på gulvet. Indfør rolig hilserutine ved dørklokken, og undgå at belønne spring og gøen.

Sikring og miljø: En terrier kan grave og jage. Hav en sikker have uden flugtmuligheder, og tilbyd en sandkasse som “tilladt gravezone”. Brug langline i åbne områder, og træn stabil indkaldelse hver dag.

Børn og andre dyr: Supervisér altid samvær med børn. Lær børn at invitere til leg ved at kaste godbidder i stedet for at kramme. Introduktion til katte foretages bag babylåger og med line, mens hunden belønnes for rolig snusen og at vende blikket væk.

Transport og udstyr: Kasse-/burtræning gør bilkørsel og dyrlægebesøg trygge. Muzzle-træning (kurvmundkurv) læres positivt som en sikkerhed, ikke fordi hunden er “farlig”. En velsiddende Y-sele og fast rutine reducerer træk og frustration.

Lydfølsomhed og nytår: Start desensibilisering måneder før fyrværkeri. Afspil lave brag-lyde, fodr, leg roligt, og øg volumen kun, når hunden er afslappet. På selve dagen: motion tidligt, mørklæg, tænd hvid støj, tilbyd slikkeaktiviteter, og hold dig rolig.

Opfølgning: Fører logbog over nye oplevelser, og mål fremgang i ro på måtten, håndteringstolerance, og kontakt i svære miljøer. Små justeringer tidligt forebygger store problemer senere – og giver Welshien et langt, trygt og lykkeligt liv.