West Highland White Terrier socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

West Highland White Terrier er en lille, robust terrier med høj selvtillid, jagtlyst og en stærk personlighed. For at få det bedste frem i din Westie, kræver det målrettet socialisering i de perioder, hvor hjernen er mest modtagelig.

0–3 uger (hos opdrætter): Hvalpen lærer artsadfærd. Vælg en opdrætter, der prioriterer rolige, rene omgivelser, daglig håndtering og milde lyde.

3–12 uger (primær socialiseringsfase): Dette er vinduet, hvor nye indtryk lagres som “normale”. Planlæg korte, positive møder med forskellige mennesker, rolige vaccinerede hunde og miljøer. Da Westies er nysgerrige og modige, går de gerne for hurtigt frem; hold tempoet nede, og lad hvalpen styre afstanden. Indarbejd tidlig håndtering til pelspleje: berør ører, poter, skæg og hale i 5–10 sekunder ad gangen, mens du belønner. Introducér transportkasse, bilkørsel og lyde som dørklokke og støvsuger i lav styrke.

12–16 uger: Hvalpen kan opleve en kortvarig “frygtperiode”. Gå et skridt tilbage, sænk kriterierne, og hjælp hvalpen med at vælge afstand. Undgå uforudsigelige hundeparker; vælg i stedet kontrollerede en-til-en-møder med venlige hunde i forskellige størrelser.

4–6 måneder (juvenil periode): Pubertet nærmer sig, og terrierens selvstændighed øges. Intensivér belønningsbaseret træning for lineføring, indkald og ro på måtte. Westies har medfødt byttedrift; kontrollér møder med smådyr ved at arbejde på fokusøvelser og sikkerhedslinje (long line) i åbne områder.

6–18 måneder (pubertet): Forvent mere gøen, afprøvning af grænser og selektiv hørelse. Fortsæt systematisk miljøtræning, og variér steder, underlag og lyde. Pas på med hop fra høje møbler, da små racer, herunder Westies, har øget risiko for patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes; træn hellere styrke og kropskontrol på lave balanceredskaber.

Velforberedt socialisering kræver også smitteforebyggelse. Før fuld vaccinationsdækning, bør du bære hvalpen på offentlige steder, vælge rene indendørsmiljøer, og mødes med kendte, raske hunde. Så får du maksimal læring uden unødvendig smitterisiko.

Målet er ikke “så meget som muligt”, men “netop så meget, at hvalpen forbliver tryg og nysgerrig”. Westies er udadvendte og underholdende, men som klassiske terriere kan de hurtigt blive højspændte, hvis tempoet er for højt. Brug derfor korte sessioner, rigelig belønning og kontrollerbar afstand.

Mennesker: Introducér forskellige typer – børn, ældre, mænd med skæg, personer med briller, kasket, refleksvest eller paraply. Bed gæster om at ignorere hvalpen, til den selv opsøger kontakt. Beløn blid nysgerrighed.

Hunde: Prioritér stabile, venlige “rollemodeller”, én ad gangen. Match energiniveauet; undgå vilde lege, der tænder jagtinstinktet. Afbryd legen, mens den stadig er god, så hvalpen lærer at forlade frivilligt.

Lyde og miljø: Støvsuger, blender, dørklokke, trafik, regn og torden kan introduceres via lav volumen og med godbidder. Gå på forskellige underlag: grus, metalriste, glatte gulve, skovbund og ramper. Korte byture, elevatorer og togstationer i roligt tempo bygger mod.

Håndtering og pleje: Westies kræver jævnlig børstning og ofte håndtrimning. Træn frivillig håndtering: “hånden kommer – godbid sker – hånden går”. Løft læber, kig i ører, berør poter og klosakse uden at klippe, før du klipper. Indfør mundkurv-træning som en positiv færdighed, ikke fordi den er nødvendig, men som nyttig backup hos dyrlægen.

Træningsteknik: Brug små, bløde godbidder (gerne enkeltprotein, hvis der er tendens til fødevareallergi), klikker eller markørord og 1–3 minutters mikropas. Lær target-øvelser, bytte for bytte og ro på måtte. Byg indkald gennem lege: kasteleg skifter til indkald – beløn – frigiv til ny leg.

Transport og alene-hjemme: Korte bilture, hvor der sker noget rart ved ankomst. Alenetid trænes gradvist fra sekunder til minutter. Afslut altid, mens hunden er rolig.

Westies er kloge, modige og selvstændige. Det er en gave i træningen, men kan give udfordringer: gøen, jagt, graveri, selefrustration og ressourcebeskyttelse. Med systematik kan du styre energien i en konstruktiv retning.

Gøen og alarm: Racen har naturlig vagtlyst. Lær “tak – ro” ved at belønne, når hunden vender sig væk fra vinduet eller lægger sig på måtten efter 1–2 gø. Arbejd med støj-afspænding: afspil lyde lavt, fodr roligt, sluk igen. Træn dørscenarier med hjælper: bank – pause – ro på måtte – beløn – åbn dør – luk dør.

Jagt og selefrustration: Brug sikker long line (5–10 m) og Y-sele. Lær LAT (“Look At That”): Hunden ser på udløseren (fugl, cykel), du markér og beløn for at vende tilbage. Byg “Byt for Bytte”: slip jagt, få superbelønning eller træk i legesnor. Afslut altid, før hunden mister fokus.

Graveri og mental stimulering: Westies elsker næsearbejde. Erstat uønsket graven med “tilladt” graven i en sandkasse, en snusemåtte og godbidsspor i græsset. 10 minutters næsearbejde kan trække tænderne ud af resten af dagen.

Ressourcebeskyttelse: Forebyg ved byttehandel i rolig tone – giv bedre for at få noget tilbage. Tilpas fodringsrutiner, så hunden har ro. Træn frivillig afgivelse med markørordet “tak”, og beløn generøst.

Krop og sundhed: Små racer kan udvikle patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes; undgå gentagne hop ned fra sofa/seng og glatte gulve. Craniomandibulær osteopati (3–8 mdr.) kan give kæbesmerter; ved modvilje mod mundhåndtering eller tygning, kontakt dyrlæge hurtigt og sæt håndteringen på “hvalgetempo”. For ældre Westies, som risikerer pulmonal fibrose, børtræn rolig socialisering uden hård konditionstræning.

Hjælp tidligt: Hvis frygt eller reaktivitet tiltager over 2–3 uger, så inddrag en adfærdsuddannet træner eller dyrlægeadfærdspecialist.

Socialisering er ikke et engangsprojekt; det er en livslang vedligeholdelse. Terriere trives med variation, struktur og klare regler – og Westien er ingen undtagelse.

Rutiner og kvoter: Brug en “3-2-1-model” pr. uge: 3 nye eller sjældent besøgte steder (fx skovsti, havecenter, havn), 2 nye mennesker, 1 velvalgt hundemakker. Hold møderne korte og afslut på en succes. Skift mellem stille og livlige steder, så hunden lærer at justere arousal.

Træningsvedligehold: Frisk indkald, lineføring og ro på måtte op 2–3 gange om ugen i mikropas. Indfør små “hverdags-eksamener”: sid og vent ved dør, før gåturen; kig-kontakt, før du kaster bolden; slip legetøj, før du får det igen. Disse ritualer giver høflig adfærd uden at dæmpe glæden.

Pleje og håndtering: Westies kræver ugentlig børstning, ofte oftere, og håndtrim hver 6.–8. uge. Fortsæt “cooperative care”: snudetarget til mundpleje, potetarget til kloklip, og stationstræning (stå på måtte) hos dyrlægen. Brug lugt- og smagssikre godbidder, hvis hunden har fødevareallergi; hold kosten stabil under længere træningsforløb.

Tilpasning til livsfaser: I puberteten, forvent mere testning – svar med forudsigelig struktur. I voksenalderen, hold motivationen høj via næsearbejde, spor, rally eller tricktræning. I seniorlivet, skift til roligere miljøtræning, kortere gåture, flere pauser og flere næselege. Ved hoste eller anstrengt vejrtrækning, som kan pege på pulmonal fibrose, reducer intensiteten og kontakt dyrlæge.

Sæson- og begivenhedsplan: Træn fyrværkerilyde i god tid før nytår, skab tryg base (mørklægning, hvid støj), og brug tyggesnacks eller slikkelapper for ro. Ved gæstebud, giv “sikkerhedszone” i et andet rum med tyggeting og baggrundslyd.

Den bedste kur er god forebyggelse. Med en Westie betyder det, at du designer hverdagen, så den belønner ro, samarbejde og nysgerrighed – ikke impulsudladninger.

Separationsrelaterede problemer: Lær alene-hjemme gradvist. Start med 10–30 sekunder, mens kamera overvåger. Vend tilbage, før uroen stiger. Variér forlad-ritualer, og giv aktivitetslegetøj kun i fravær.

Ressourcer og konflikter: Indfør tidligt byttehandel, fællesregler for familien og børns adfærd omkring hunden: ingen træk i pels/ører, ingen forstyrrelser, når hunden hviler, og alt legetøj byttes for godbidder – aldrig rives væk.

Hundemøder: Undgå hundeparker med ukendt adfærd. Vælg små, kuraterede legeaftaler. Se efter løs kropsholdning, korte pauser og rolleskift. Afbryd ved stivhed eller eskalering, og lav en rolig gåtur sammen i stedet.

Gøen og naboer: Vinduesfilm i hundens højde, white noise og opgaver som tyg, slikke eller snuselege ved kendte triggere (skraldedag, postbud) forebygger overstimulering. Træn “gå væk til måtte” som standardrespons på lyde.

Sundhed og komfort: Hold vægten slank for at skåne knæ og hofter. Undgå gentagne hop og glatte gulve. Ved pludselige kæbesmerter eller tyggenægt (mistanke om craniomandibulær osteopati), søg dyrlæge straks. Hud- og fødevareallergi ses relativt hyppigt hos Westies; hold kosten enkel, før logbog, og samarbejd med dyrlæge om eliminationsdiæt ved kløe, rødme eller øreproblemer. For seniorer, som kan være disponerede for pulmonal fibrose, planlæg korte, hyppige ture og undgå hård intervalleg.

Plan for nøglesituationer: Nytår (lydtræning i god tid, trygt rum), gæster (sikkerhedszone), håndtering (stationsarbejde), dyrlægebesøg (snudetarget, godbidstragter), og transport (kasse med skridsikkert underlag). Når alt er gennemtænkt, kan din Westie leve sit bedste, glade og underholdende terrierliv – med gode manerer hele vejen fra hvalp til voksen.