Regelmæssige kontroller
Australian Silky Terrier er en lille terrier med stor personlighed, og regelmæssige dyrlægebesøg er nøglen til et langt, sundt liv. Som tommelfingerregel bør hvalpe ses ved 8, 12 og 16 uger, ved 6–7 måneder og igen omkring 12 måneder. Voksne hunde bør tilses mindst én gang årligt, mens seniorer fra ca. 8 år med fordel ses hver 6. måned. Ved hvert tjek vurderer dyrlægen vægt og huld, tandsundhed, knæled (patella), hofter og bevægelsesapparat, hud og pels, øjne og ører samt hjerte og lunger. Som toy-race har Silkyen øget risiko for tandproblemer og patellaluksation, og en systematisk mundhule- og ortopædisk undersøgelse er derfor ekstra vigtig. En del Silkyer har tendens til kollaps af luftrøret; dyrlægen vil ofte lytte efter stridor/”gåsehonk”-hoste og palpere luftrøret varsomt. Baseline-blodprøver og urinundersøgelse anbefales ved 1 års-alderen, derefter årligt eller hvert andet år, og oftere i seniortiden. Blodtryk og øjenundersøgelse kan tilføjes, særligt hvis der er tegn på diabetes eller andre endokrine lidelser. For at gøre besøget trygt for en kvik og opmærksom terrier, træn gerne håndtering hjemme: kig i mund, rør ved poter og ører, og beløn ro med små, bløde godbidder. Medbring en godt tilpasset Y-sele for at undgå tryk på halsen i klinikken, da halsbånd kan forværre en sart trachea. Læg en skridsikker måtte i transportkassen, så hunden står stabilt på klinikkens glatte gulv. Brug dyrlægebesøgene som lejlighed til at få skræddersyet råd om pelspleje af den silkebløde lange pels, negleklip, kost og aktivitetsniveau. En samarbejdsorienteret plan med faste kontroller, forebyggelse og hjemmeovervågning giver typisk færre akutte problemer og en gladere Silky i hverdagen.
Vaccinationsprogram
Et veldesignet vaccinationsprogram beskytter din Australian Silky Terrier mod alvorlige sygdomme. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV). I Danmark gives de typisk ved 8, 12 og 16 uger, med revaccination omkring 12 måneder og herefter hvert 3. år for kernevacciner. Leptospirose anbefales årligt (nogle gange to doser med 3–4 ugers mellemrum ved opstart), da bakterien kan findes i vand og hos gnavere. Kennelhoste (parainfluenza/Bordetella) er relevant for en social terrier, der kommer i salon, på træningsplads eller hundepension; gives ofte årligt, evt. før sæson med øget eksponering. Rabies er påkrævet ved rejse og skal følge gældende lov og pas-krav; mange præparater holder 1–3 år. Drøft evt. titer-test for kernevacciner, hvis du ønsker at dokumentere antistofniveauer i stedet for rutinemæssig revaccination, men vær opmærksom på lokale regler og at titer ikke erstatter leptospirose- eller kennelhostevaccination. Små racer kan i sjældne tilfælde reagere med let uro, hævelse ved stiksted eller træthed det første døgn. Bliv i klinikken 15–30 minutter efter vaccination, og observer hjemme i 24 timer. Har din Silky tidligere reageret, kan dyrlægen planlægge enkeltdoser på separate dage og evt. forbehandle. Undgå at kombinere større kirurgiske indgreb og vaccination samme dag, så immunrespons og restitution ikke konkurrerer. Hvalpe bør ikke udsættes for høj smitterisiko, før basisprogrammet er fuldført; vælg i mellemtiden trygge miljøer og velvaccinerede legekammerater. Husk, at et vaccinationsprogram fungerer bedst sammen med god parasitkontrol, korrekt ernæring og jævnlig sundhedskontrol.
Forebyggende behandlinger
Forebyggelse er særligt værdifuldt for en lille, langpelset terrier. Parasitter først: Lopper og flåter kan forekomme store dele af året. Vælg et produkt (spot-on, tablet eller halsbånd) i samråd med dyrlægen, og dosér konsekvent efter vægt, 3,5–4,5 kg for de fleste Silkyer. I Danmark ses flåtbårne infektioner som Borrelia og Anaplasma; rejser du sydpå, bør du også beskytte mod hjertorm (Dirofilaria) og sandfluer (leishmaniose). Hvalpe ormebehandles typisk gentagne gange, mens voksne ofte klarer sig med 1–2 årlige fæcesprøver og målrettet behandling. Tandsundhed er et kerneområde: Børst tænder dagligt med hundetandpasta, suppler med tandvenlige tyg og planlæg professionel tandrens efter behov, ofte hvert 12.–24. måned. Hold vægten slank for at skåne knæ og luftrør; en kropsscores på 4–5/9 er ideel. Fodr med komplet foder til små racer, og undgå fedtrester, som kan udløse pancreatitis. Pels og hud kræver daglig gennembørstning for at undgå filtre, som kan irritere hud og skabe grobund for infektion. Klip pelsen fri omkring øjne, poter og under haleroden, og rens ører skånsomt; undgå aggressiv hårplukning i øregangen medmindre dyrlægen anbefaler det. Brug sele i stedet for halsbånd for at reducere tryk på trachea, især hvis din Silky hoster ved træk. Sikr jævnt, men moderat terriermotion: 20–30 minutter dagligt fordelt på korte ture og næsearbejde eller problemløsning, som tilfredsstiller racens kvikke sind uden overbelastning af knæ og hofter. Overvej lette styrkeøvelser på skridsikkert underlag (bakke, stå-sit-kontrol) for at stabilisere knæ og hofter. Miljømæssigt, undgå tobaksrøg og stærke luftirritanter, som kan trigge hoste hos hunde med sart luftvej.
Akut veterinærhjælp
Selv med god forebyggelse kan akutte situationer opstå. Søg straks dyrlæge eller vagtdyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, vedvarende ”gåsehonk”-hoste med uro eller blålige slimhinder, kramper over 3–5 minutter eller gentagne anfald, pludselig haltheder hvor hunden ikke støttebenet, blodig diarré eller gentagne opkast, kendt forgiftning (xylitol, chokolade, druer/rosiner, medicin), øjenskader, udtalt sløvhed hos hvalp (mistanke om hypoglykæmi) eller mistanke om ketoacidose hos diabetiker (acetonlugt, hurtig vejrtrækning, opkast). Ved mulig patellaluksation kan hunden kortvarigt ”skride” i bagbenet og så gå normalt igen; ro, sele og bur/hvile er førstehjælp, og dyrlægen bør vurdere graden. Ved hoste og uro, hold hunden rolig, brug sele, tilbyd køligt, fugtigt miljø (fx badeværelse med damp), og undgå halsbelastning. Ved kramper, sluk lys, fjern farer, mål tiden, og forsøg ikke at holde tungen; hunden skal til dyrlæge efter første anfald. Ved hypoglykæmi hos hvalp, giv glukose/honning på tandkødet, hvis hunden er ved bevidsthed og kan synke, hold den varm, og kør til dyrlæge; er hunden diabetiker, aftal altid forudgående handleplan med dyrlægen. Hav en akutmappe klar: klinikkens og vagtdyrlægens nummer, forsikringsoplysninger, medicinliste, seneste blodprøver, samt en lille førstehjælpspakke med saltvandsøjenbad, gaze, elastikbind, termometer og glukosegel. Transportér i sikker kasse med skridsikkert underlag. Notér tidspunkt for symptomdebut og mulige udløsere (mad, fald, fremmedlegeme), så dyrlægen hurtigt kan lægge en målrettet plan.
Sundhedsovervågning
Løbende hjemmeovervågning giver tidlige varsler om sygdom, hvilket er særligt vigtigt for en lille race, hvor ændringer kan gå stærkt. Vej din Australian Silky Terrier ugentligt, og sigt mod en stabil vægt inden for 3,5–4,5 kg afhængigt af bygning. Brug en kropsscore-skala (BCS) og noter ændringer i talje og fedt over ribben. Registrér appetit, drikkelyst, afføring og energiniveau. Tjek dagligt tænder og tandkød for rødme, dårlig ånde og løse tænder; se efter tåreflåd og irritation omkring øjne. Lyt efter hoste eller snorken, særligt ved excitement eller træk i line, og før logbog over frekvensen. Mål hvileåndedrætsfrekvens under søvn 2–3 gange om ugen; er den stabilt over 30–35/min i hvile, bør lunger og hjerte vurderes. For ortopædi, hold øje med ”bunny hopping”, skæve landinger fra sofaen eller tilbagevendende kortvarige bagbenshalthed, som kan indikere patellaluksation eller tidlig Legg-Calvé-Perthes. Diabetikere kan med fordel få hjemmeglukosekurver eller kontinuerlig glukosemonitorering ordineret af dyrlægen, og ejeren kan tjekke urin for ketoner ved sløvhed eller opkast. Epilepsi håndteres med anfaldsdagbog, video af episoder og faste medicinrutiner; aftal tærskler for dosisjustering. Planlæg årlige sundhedspakker med blodprøver, urin, blodtryk og tandstatus; fra 8 år kan halvårlige checks fange tidlige seniorforandringer. Brug sele på ture, skridsikre tæpper i hjemmet og ramper til sofa/bil for at skåne knæ og hofter. En forsikring og et simpelt budget for forebyggelse (tandrens, parasitkontrol, vacciner) giver forudsigelighed, og en delt digital journal med dyrlægen sikrer, at I begge ser samme udvikling over tid.