Australsk Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Et fast samarbejde med din dyrlæge er nøglen til et langt og sundt liv for din Australske Terrier. Som lille, livlig terrier kan racen let skjule tidlige tegn på sygdom, hvorfor planlagte helbredsundersøgelser er særligt vigtige. Hvalpe bør ses hver 3.-4. uge fra 8 uger til omkring 16 uger for at sikre korrekt vækst, vaccinationer og tidlig adfærdsrådgivning. Herefter anbefales et unghundetjek ved 6-12 måneder, et årligt sundhedstjek i voksenårene, og, fra ca. 7-8 år, halvårlige seniorbesøg.
Ved hvert besøg bør dyrlægen, foruden den generelle kliniske undersøgelse, vurdere tandstatus, kropsvægt og -kondition, hud og pels, øjne og ører samt bevægeapparatet. Australsk Terrier har øget risiko for patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes Disease, hvorfor systematisk vurdering af bagbenenes ledfunktion og muskulatur er relevant. Unge hunde med haltheder eller stivhed bør vurderes hurtigt, da tidlig indsats kan være afgørende for prognosen.
Småracer har desuden høj forekomst af tandsygdom. Planlæg derfor tidlig tandtræning og forvent, at tandrens under bedøvelse kan blive nødvendig i løbet af voksenlivet. En baseline-blodprofil og urinprøve omkring 1-2 års alderen, og derefter årligt eller efter dyrlægens anbefaling, giver værdifuld information om blandt andet lever- og nyrefunktion samt tidlige tegn på diabetes.
Vægtstyring er central forebyggelse for både ledproblemer og diabetes. Hold din Australske Terrier slank, og mål portionsstørrelserne. Racen trives med daglig motion op til en time, gerne fordelt i flere raske ture og leg. Undgå mange høje hop og glatte gulve, der kan belaste knæene. Brug sele frem for halsbånd på gåture, hvis din hund trækker, da det aflaster luftvejene. Afslut hvert besøg med en fælles plan for næste skridt, så du ved, hvad du skal holde øje med hjemme.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Australske Terrier mod alvorlige infektioner. I Danmark anses DHP (hundesyge, parvovirus, leverbetændelse/adenovirus) som kernevacciner. Hvalpe får typisk DHP ved 8, 12 og 16 uger, en revaccination omkring 12 måneder, og derefter hvert tredje år, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Denne plan dækker racens aktive livsstil og giver robust, langvarig beskyttelse.
Leptospirose er udbredt i Danmark, og kontakt med vandpytter og gnavere øger risikoen. Som lille, nysgerrig terrier er den Australske Terrier ofte tæt på jord og vand, hvorfor årlig leptospirosevaccination er relevant for de fleste. Kennelhoste (Bordetella og parainfluenza) kan anbefales, hvis din hund går til træning, møder mange hunde eller skal passes i pension; beskyttelsen gives typisk årligt, som injektion, næsedråber eller oral vaccine.
Rejser du til udlandet, er rabiesvaccination et krav. Planlæg i god tid, da rabies ofte først gælder 21 dage efter vaccination, og nogle lande kræver særlige attester. Titreringstest kan i visse tilfælde bruges til at dokumentere immunitet mod kernevirus, men erstatter ikke rabieskrav ved rejse.
Småracer kan være en anelse mere udsatte for milde bivirkninger efter vaccination, såsom træthed eller ømhed. For de fleste er fordelene dog klart større end ulemperne. Har din hund tidligere reageret, bør du, i samråd med dyrlægen, overveje at adskille vacciner over flere besøg og eventuelt forbehandle. Registrér altid, hvornår din hund sidst blev vaccineret, og aftal næste booster i forbindelse med det årlige sundhedstjek, så du undgår huller i beskyttelsen.

Forebyggelse er lettere end behandling, og for Australsk Terrier er der flere effektive vaner, der kan holde sygdom væk. Parasitter først: Brug loppe- og flåtmidler i sæsonen, eller året rundt efter risikoprofil. Giv din hund et dagligt flåttjek, da den stridte, korte pels gør det let at mærke små parasitter. Flåter kan overføre borreliose og anaplasmose; tidlig fjernelse reducerer risikoen. Ormekur gives efter behov, ofte baseret på afføringsprøver, især hvis der er børn i hjemmet eller hunden jævnligt æder ting udendørs. Ved rejse sydpå kan hjertelormsprofylakse være nødvendig.
Tænderne kræver daglig pasning. Børst tænderne med hundetandpasta, og brug godkendte tyggeprodukter som supplement. Planlæg tandtjek ved hvert sundhedsbesøg; tidlig rens forebygger smertefuld parodontitis. Vægt og led: Hold kropskonditionen på 4-5/9. En slank, stærk muskulatur aflaster knæene og reducerer risikoen for patellaluksation. Supplér eventuelt med omega-3-fedtsyrer og, efter dyrlægens råd, ledbeskyttende tilskud. Læg skridsikre måtter ud, brug ramper ved sofa og bil, og undgå gentagne, høje hop.
Hud og ører: Allergiske reaktioner kan vise sig som kløe, rødme og tilbagevendende ørebetændelser. Et stramt plejeskema med ugentlig, gerne hyppigere, gennemgang af huden, ørerne og poterne kan fange tidlige tegn. Ved mistanke om foderallergi, aftales en eliminationsdiæt (8-12 uger) med efterfølgende provokation. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet, og undgå fedtholdige rester fra bordet, da terriere kan være disponeret for mave/tarm-irritation og pancreatitis.
Endokrine sygdomme: Diabetes hos hund viser sig ofte ved øget tørst og urinering, vægttab trods god appetit og nedsat energi. Tidlig opsporing via blod- og urinprøver er central. Drøft desuden, om kastration/sterilisation er relevant, da hormonelle udsving kan påvirke visse sygdomme. Afslutningsvis, sørg for opdateret ID-mærkning og sygeforsikring, så du kan handle hurtigt og økonomisk ansvarligt, hvis uheldet er ude.

Selv den mest velforberedte ejer kan stå i en akut situation. Kend faresignalerne, så du reagerer hurtigt. Søg straks dyrlæge, hvis din Australske Terrier viser: pludselig, kraftig halte eller manglende evne til at støtte på et ben (mulig patellaluksation), vedvarende opkast/diarré, blod i afføring eller opkast, udtalt sløvhed eller kollaps, blege eller blålige slimhinder, hurtig eller besværet vejrtrækning, kraftig smerte, anfald, eller hvis øjet pludselig bliver rødt, tåreflådende og smertefuldt. Ved diabetikere er sødlig ånde, ekstrem tørst, hyppig urinering, opkast og svaghed alarmsymptomer på ketoacidose.
Allergiske reaktioner kan opstå efter insektstik eller nye fodermidler og ses som nældefeber, hævet snude og kløe; ansigtshævelse og vejrtrækningsbesvær er akut. Indtagelse af fremmedlegemer, fx legetøjsdele eller kogte ben, kræver hurtig vurdering, da små hunde hurtigt kan få tarmskader. Varme sommerdage kan føre til hedeslag, især hvis en energisk terrier leger længe uden pauser.
Førstehjælp: Hold hunden varm og rolig, undgå at give mad eller vand ved opkast, og ring altid til dyrlægen på forhånd, så klinikken kan forberede sig. Brug gerne en blød mundkurv ved stærke smerter, hvis hunden tolererer det, og bær den i en transporttaske eller på et tæppe for at stabilisere kroppen. Fjern flåter med en flåttang, så tæt på huden som muligt. Ved øjenskader, undgå at gnide, og beskyt øjet løst med en steril kompres. Hav et lille førstehjælpskit klar hjemme og i bilen, og kend adressen på nærmeste vagtdyrlæge.

Systematisk overvågning i hjemmet gør, at du fanger små ændringer, før de bliver store problemer. Vej din Australske Terrier hver måned, og før log over kropsvægt, appetit, aktivitetsniveau, drikkelyst og vandladning. Notér eventuelle episoder med kløe, øreirritation, maveproblemer eller halte. Tag korte videoer af bevægelse i skridt og trav på samme underlag, så du kan sammenligne over tid og vise dyrlægen tidlige afvigelser i gangmønster.
Lav et ugentligt plejeritual: børst den stridte pels, tjek hudfolder, poter og negle, rens ørerne efter behov, og kig på tænder og tandkød. Dårlig ånde, gullig belægning eller blødning er tegn på, at en tandundersøgelse er påkrævet. Overvej at bruge en aktivitetsmåler til at spore søvn og motion; pludselige fald i aktivitet kan afspejle smerte. For hunde i risiko for diabetes, kan periodiske urinstrips (glukose/ketoner) efter aftale med dyrlægen være nyttige; ved diagnosticeret diabetes, planlægges hjemmemåling af blodsukker og regelmæssige kontrolkurver.
Fra 7-8 års alderen giver halvårlige seniorchecks god værdi: fuld klinisk undersøgelse, blodprøver, urinprøve, blodtryk og øjenundersøgelse for at opspore katarakt eller linseluksation tidligt. Ved tilbagevendende hud-/øregener eller maveproblemer, kan en struktureret udredningsplan med eliminationsdiæt, allergitests og eventuel hudskrab levere klare svar.
Forbered hvert dyrlægebesøg: medbring frisk afføringsprøve, en liste over foder, godbidder og tilskud, eventuelle videoer af symptomer, samt en dagsorden med 2-3 vigtigste spørgsmål. Træn samarbejdende adfærd hjemme, fx at stå roligt på måtte, vise tænder, give pote og acceptere berøring af ører og bagben. Den slags træning gør besøgene trygge, effektive og mere præcise, hvilket gavner din lille, modige terrier hele livet.