Azawakh - Allergi og intolerance: Komplet guide

Azawakh er ikke en hypoallergen race. Den korte, glatte pels fælder ganske vist moderat og er let at holde ren, men racefældning og – vigtigere – skæl (dander) og spyt indeholder de proteiner, som typisk udløser allergi hos mennesker. Ingen hunderace er reelt allergifri, og Azawakh er ingen undtagelse. Til gengæld er racen generelt tør i munden og savler sjældent, hvilket for nogle allergikere kan være en fordel. Som mynde fra Sahara er Azawakh ekstremt slank med tynd hud og lav underhudsfedtmængde, hvilket gør huden mere udsat for udtørring, vind og kontaktirritanter. Den korte pels giver mindre mekanisk beskyttelse mod græs, pollen, sand og rengøringsmidler, og hos følsomme individer kan det øge risikoen for kløe, rødme og mikroskader. Racen er kærlig og loyal over for sin familie, men kan være uafhængig og reserveret over for fremmede; tidlig, positiv håndteringstræning gør pels- og hudpleje langt lettere, når der opstår allergisymptomer. For familier med menneskelig allergi gælder det, at almindelig hygiejne og miljøkontrol kan reducere allergenbelastningen markant: hyppig støvsugning med HEPA-filter, vaskbare tæpper, faste hundefrie zoner og regelmæssige bad/gennemskyl af hunden. For hundens egen allergirisiko er den vigtigste forebyggelse en stærk hudbarriere: skånsomme, fugtgivende produkter, målrettet kost og et miljø med lav eksponering for lopper, husstøvmider og sæsonpollen. Kort sagt, Azawakh er nem at holde ren, men den er ikke allergifri – hverken for mennesker med hundeallergi eller i forhold til hundens egne potentielle hud- og foderreaktioner.

Hos Azawakh viser allergi sig oftest som kløe (især poter, lyske, armhuler og omkring øjne/mule), rødme, øreirritation, tilbagevendende hot spots samt eventuelt tynd mave eller oppustethed ved foderintolerans. Racens korte pels gør forandringer lette at se, men de kan udvikle sig hurtigt, fordi huden er tynd. En systematisk, rolig tilgang giver bedst resultat. Start med hudbarrierepleje: skyl pels og poter i lunkent vand efter ture i højt græs eller på støvede stier; brug en parfumefri, fugtgivende spray med ceramider/essentielle fedtsyrer 2–3 gange ugentligt i sæson. Bad hver 3.–4. uge med en mild, allergivenlig shampoo, og skyl altid meget grundigt. Forebyg lopper året rundt; selv ét loppebid kan udløse kraftig kløe hos følsomme hunde. Planlæg motion for at mindske allergeneksponering, uden at gå på kompromis med racens behov for over 2 timers daglig aktivitet: vælg kystnære eller hårde underlag på dage med højt pollental, gå før solopgang eller efter regn, og brug evt. en tynd, tætsiddende dragt til at beskytte bug og lår mod græs. Hold neglene korte og pelskanten mellem trædepuderne trimmet for at reducere pollen- og snavsophobning. Indfør en logbog, hvor du noterer fodertyper, miljø, vejr og symptomer; det gør mønstre tydeligere. Træn desuden din Azawakh i at acceptere potebade, ørekontrol og mundkurv på en positiv måde – racens uafhængighed kræver tålmodighed, men forberedt håndtering gør både hjemmepleje og dyrlægebesøg markant lettere.

Foderallergi og foderintolerans håndteres bedst med en kontrolleret eliminationsdiæt. Sammen med dyrlægen vælges enten et hydrolyseret foder (proteiner spaltet til meget små fragmenter, som immunsystemet sjældent genkender) eller et monoprotein-foder med en ny proteinkilde, hunden ikke har spist før (fx vildt, hest, kanin eller insektprotein). Diæten skal køres stringent i 8–12 uger: ingen andre proteinkilder, ingen smagsprøver ved bordet, ingen tyggeben eller træningsgodbidder udenfor den valgte proteinkilde. For en slank, atletisk Azawakh er energistyring afgørende: hold huld på 4–5/9, fordel energien på 2–3 måltider for at mindske risikoen for mavekneb, og undgå meget fede snacks. Træn med små rationer af diætfoderet, tørret kød af den valgte proteinkilde eller ovnbagte foderkugler. Læs ingredienslister nøje, da kylling, æg eller mejeriprodukter ofte gemmer sig i tilsætninger. Overvej omega-3-tilskud (EPA+DHA) på ca. 100 mg/kg kropsvægt pr. dag, efter aftale med dyrlægen; det kan dæmpe kløe og støtte hudbarrieren. Probiotika med dokumentation til hund (fx Enterococcus faecium SF68 eller Bifidobacterium) kan stabilisere maven ved foderomstilling. Hjemmelavet allergidiæt kan være effektiv, men bør altid formuleres af en veterinær ernæringskyndig for at sikre korrekt calcium/fosfor, sporstoffer og energi til en højaktiv mynde. Når symptomkontrol er opnået, udføres kontrolleret provokation med den mistænkte ingrediens for at bekræfte diagnosen og definere langsigtet foderstrategi.

De vigtigste miljøallergener for hunde er husstøvmider, pollen, mugsporer og lopper. Indendørs reduceres husstøvmider ved at vaske hundens sengetøj ved mindst 60 °C ugentligt, bruge allergentætte betræk og støvsuge med HEPA-filter 2–3 gange om ugen. Hold luftfugtigheden moderat (40–50 %) for at beskytte hudbarrieren; for tør luft udtørrer den i forvejen tynde Azawakh-hud, for fugtig luft fremmer mug. Undgå parfumerede rengøringsmidler, skyllemidler og duftfriskere, og vælg uparfumerede, milde produkter; mange Azawakh’er reagerer på direkte hudkontakt med stærke kemikalier. Skift plastikskåle ud med rustfrit stål eller keramik for at mindske risikoen for kontaktdermatitis omkring hagen. Udendørs er højt græs, birk og græsser hyppige syndere i forårs- og sommermånederne. Klip græsset kort, fjern ukrudt nær løberuter, og skyl hunden på bug, lår og poter efter ture. Racens høje ben og åbne buglinje betyder, at mave og inderlår let børster mod vegetation; en let beskyttelsesdragt kan gøre stor forskel på dage med høje pollental. Tidssvarende loppe- og flåtprofylakse er et must, særligt fordi Azawakh elsker lange, hurtige ture i naturområder. I kolde måneder kan kulde og vejrsalt irritere huden; skyl poter, dup tørre, og brug potevoks som barriere. Tilpas aktivitetsplanen, så du udnytter tider og steder med lavere allergenbelastning, uden at gå på kompromis med racens betydelige motionsbehov.

Diagnostik starter med en grundig klinisk undersøgelse, hudskrab, tapetests og cytologi for at identificere sekundære infektioner (bakterier/gær) samt udelukke parasitter. Ved mistanke om foderallergi gennemføres eliminationsdiæt i 8–12 uger. Sæsonbetinget/årstidsuafhængig atopi kan udredes yderligere med intradermale allergitests eller serologiske IgE-tests, primært for at sammensætte en målrettet allergenspecifik immunterapi (ASIT). Som mynde har Azawakh ofte øget følsomhed for visse ældre bedøvelsesmidler; hvis sedation kræves til test, bør dyrlægen anvende moderne, sikre protokoller (fx propofol/isofluran) og undgå thiobarbiturater. Behandlingsmæssigt anvendes en trinvis, kombineret strategi: hudbarrierepleje og miljøkontrol som basis, antihistaminer som tillæg hos nogle hunde, samt målrettet anti-kløe medicin. Oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt på kløe, mens lokivetmab (Cytopoint) er en månedlig injektion, der neutraliserer IL-31 og ofte giver god effekt med få bivirkninger. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved kraftige opblusninger, men bør ikke være langtidsløsning. Sekundære infektioner behandles med topikale eller systemiske midler efter dyrkning/resistens. Lokaliserede læsioner kan have gavn af calcineurinhæmmere (tacrolimus) som steroidbesparende alternativ. Ørebetændelser kræver rens og korrekt øredråbe efter cytologi. Konsekvent loppesikring forebygger loppeallergi. For dybbrystede racer som Azawakh er profylaktisk gastropeksi værd at drøfte, hvis hunden alligevel skal i fuld narkose af anden årsag. Langsigtet succes måles på livskvalitet: lav kløescore, god søvn, stabil hud og mave, samt et aktivitetsniveau, der matcher racens atletiske natur.