Azawakh udviklingsmilestones: Fra hvalp til senior

Azawakh-hvalpen, der stammer fra Sahara og hører til FCI’s myndegruppe, er en finbygget, følsom og selvstændig atlet. I de første 8 uger ligger grundlaget hos opdrætteren: tryg menneskekontakt, renlighedstræning og korte, positive håndteringsøvelser. Når hvalpen flytter hjem, typisk omkring 8–10 uger, begynder den kritiske socialiseringsperiode for alvor. Fordi racen naturligt kan være reserveret over for fremmede, bør du planlægge målrettede, rolige møder med venlige mennesker i alle aldre, hundevenlige og vaccinerede hunde, samt sikre by- og landmiljøer. Hold intensiteten lav, og afbryd, hvis hvalpen bliver overvældet.
Træningen bør være belønningsbaseret, kort og legende. Fokusér på navnrespons, indkald med fløjte, kontaktøvelser, frivillig håndtering (ører, tænder, poter) og ro-træning på måtte. Begynd alene-hjemme-træningen tidligt, for Azawakh knytter sig stærkt til sin familie, men værner om uafhængighed. Crate- eller huletræning kan give en tryg base og forebygge stress.
Motion skal være kontrolleret. Brug tommelfingerreglen: cirka 5 minutters struktureret aktivitet pr. måned hvalpen er, 2–3 gange dagligt, og undgå lange løbeture, trapper i hop og glatte gulve. Mynder har vækstplader, der lukker sent; pas derfor på med gentagne spring og hårde underlag. Benyt langline og højt, sikkert hegn (omkring 1,8 m), da jagtlysten kan trigges af bevægelse. Leg med jagtlege på snor og næselege, så energien kanaliseres fornuftigt.
Fodr med et balanceret hvalpefoder til medium/large racer med kontrolleret calcium-fosfor, så væksten bliver jævn. En slank kropskondition er sundt for Azawakh; let synlige ribben er normalt. Planlæg dyrlægetjek, basisvaccinationer, orme- og loppe-/flåtsikring, samt registrering. Introducér tandbørstning, kloklip og bilkørsel stille og roligt, så hvalpen opbygger robuste vaner, der holder hele livet.

Fra cirka 4 til 18 måneder går Azawakh ind i sin "teenagefase". Du kan opleve selektiv lydighed, øget selvstændighed og følsomhed over for nye indtryk. Der kan opstå én eller to frygtperioder; hold fast i positive, forudsigelige rutiner og undgå at presse hvalpen ind i svære situationer. Fortsæt socialisering med kvalitet i stedet for kvantitet: korte, gode erfaringer med fremmede og miljøer, hvor hunden frivilligt vælger kontakt og belønnes for rolig adfærd.
Træningen bør udvides med impulskontrol (vent, bliv), løs line, målrettet indkald på langline og mundkurvstræning med kurvmodel, så friløb i sikre indhegninger og dyrlægebesøg bliver trygge. Azawakh responderer bedst på tydelige rammer, konsekvens og høj belønningskvalitet, men bryder sig sjældent om gentagelser; hold derfor sessioner korte og varierede. Lure coursing eller sprint på indhegnede arealer kan tilfredsstille jagtbehovet, men indfør det gradvist og med grundig opvarmning.
Kroppen er i vækst, og sener og muskler skal følge med. Undgå gentagen høj-impact aktivitet og lange cykelture, indtil vækstpladerne er lukkede, typisk omkring 14–16 måneder. Arbejd i stedet med kropskontrol: enkle balancestillinger, lave cavaletti, blide bakke- og skovture, samt underlagsvariation, der styrker proprioceptionen. Hold øje med halthed, varme i led eller træthed; kontakt dyrlæge, hvis symptomerne ikke svinder hurtigt ved ro.
Overvej timing af kastration/sterilisation. Hos slanke, sent modnende racer kan det være en fordel at afvente, til hunden er fysisk moden, altså 14–18 måneder, men beslutningen træffes bedst i dialog med dyrlægen. Væn hunden til at bære dækken i koldt, vådt vejr; Azawakh har kort pels og lav fedtprocent og nedkøles let i nordisk klima.

Omkring 18–36 måneder falder brikkerne på plads. Den voksne Azawakh er slank (15–25 kg), høj (tæver 60–70 cm, hanner 64–74 cm) og atletisk med en værdig, rolig fremtoning i hjemmet, men eksplosiv acceleration udendørs. Racens naturlige reserverethed kan bestå; træn gæsteadfærd med måtteøvelse, hvor hunden belønnes for at forholde sig i ro på sin plads, og giv den et veldefineret frirum, hvor den kan trække sig.
Motion bør dagligt overstige to timer, fordelt på kvalitet frem for kvantitet: kombiner travture med sikre sprintpas i indhegnet område 2–4 gange om ugen. Brug 10 minutters opvarmning (skridt, let trav, zigzag) og tilsvarende nedkøling for at skåne sener og muskler. Aktiv mental stimulering kan være søgelege, targetarbejde, spor på begynderniveau og problemløsningsopgaver, der ikke stresser.
Fodringen finjusteres til vedligehold. En høj fordøjelighed og passende fedtenergi hjælper med at holde en stabil, slank kondition. Del dagsrationen i to måltider, og hold ro før og efter fodring for at mindske risikoen for maveudvidelse/-drejning hos dybtbrystede hunde. Undgå hævede skåle, medmindre dyrlægen anbefaler dem specifikt. Friskt vand skal være frit tilgængeligt, og hud/pels har gavn af omega-3, særligt hvis aktivitetsniveauet er højt.
Planlæg årlige sundhedstjek med tandstatus, negle, hud, hjerteauskultation og bevægeapparat. Mynder kan være mere følsomme for visse anæstesimidler; informér altid dyrlægen, at det er en mynde, og følg fasteanvisninger nøje. I koldt klima bør dækken, tørre liggepladser og korte, hyppige ture prioriteres; i varme måneder trives Azawakh glimrende, men giv pauser og skygge.

Fra cirka 6–8 års alderen bliver mange Azawakh en smule mere økonomiske med energien, men bevarer glæden ved kontrollerede spurter. Nu handler det om vedligehold, ikke maksimalt output. Fortsæt de daglige ture, og prioriter kvalitet: varierede underlag, lette bakker, korte sprintintervaller og konsekvent opvarmning/nedkøling. Tilføj flere restitutionsdage efter hårde pas, og brug dækken i køligt og fugtigt vejr, så muskler holdes varme.
Kropssammensætningen ændrer sig ofte med alderen. Hold hunden slank; selv små overkilogram belaster led og sener. Overvej et foder med dokumenteret omega-3-indhold (EPA/DHA) for ledstøtte. Kosttilskud som glucosamin/chondroitin kan være relevante, men evidensen varierer; drøft valget med dyrlægen. Del fortsat maden i to måltider dagligt, og oprethold rolige perioder omkring fodring.
Planlæg årlige eller halvårlige helbredstjek med basisblodprøver, urinstatus, tandeftersyn og palpation for eventuelle knuder. Vær opmærksom på tegn på lavt stofskifte (kuldeintolerance, sløvhed, tynd pels) og ledsmerter (stivhed ved opstart, modvilje mod trapper). Tidlig intervention forbedrer livskvaliteten markant. Hold kløerne korte, og brug skridsikre underlag derhjemme for at forebygge glid og forstuvninger.
Mentalt kan midaldrende hunde have stor glæde af rolig næsearbejde og målrettede samarbejdslege, der styrker båndet uden at overstimulere. Fortsæt træning af høflig gæsteadfærd, og giv hunden et tydeligt valg om at trække sig. For en reserveret mynde er valgfrihed og forudsigelighed nøgler til trivsel.

Når Azawakh når 8–12 år, går den ind i seniorfasen. Tempoet daler, restitutionen tager længere tid, og sanserne kan blive mindre skarpe. Bevar daglig bevægelse, men reducer intensiteten og øg fokus på blid styrke og smidighed: korte, hyppige ture, blide bakker, kontrollerede sprint på gode dage, samt fysioterapiøvelser efter anvisning. Opvarmning, nedkøling og varme muskler via dækken eller lette varmetæpper gør en stor forskel.
Ernæringsmæssigt handler det om at beskytte muskelmassen og fordøjeligheden. Et foder med højkvalitetsprotein og moderat energi er ofte ideelt; seniorfoder er ikke et must, hvis blodprøver og vægt er fine. Del måltider i 2–3 portioner, og hold ro 60–90 minutter før og efter mad for at minimere risiko for maveproblemer. Tænderne kræver ofte hyppigere pleje; børst jævnligt, og planlæg professionel rens ved behov.
Lad dyrlægen se hunden to gange årligt for tjek af tænder, blodtryk, hjerte/lunger, led, hud og organværdier. Drøft smertelindring og supplerende behandlinger (fysioterapi, laser, akupunktur) ved tegn på slidgigt. Mynder kan fortsat reagere særligt på anæstesi; planlæg derfor omhyggeligt enhver sedation. Nogle ejere vælger profylaktisk gastropexi ved anden operation, hvis dyrlægen vurderer individuel risiko for mavedrejning som forhøjet.
Tilpas hjemmet: skridsikre tæpper, ramper i stedet for hop, varige hvilesteder væk fra træk og kulde. Træn fortsat lette lydighedsøvelser, snuselege og targetarbejde for at holde hjernen i gang. Overvej simple høre-/synstilpasninger, som håndsignaler og lys. Brug livskvalitets-skemaer til at vurdere trivsel over tid, så du i god tid kan planlægge støtte, rehabilitering og, når tiden er inde, en værdig afsked.