Azawakh socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Azawakh er en stolt ørkenmynde med høj byttedrift, stor følsomhed og en naturlig reserverethed over for fremmede. Et målrettet socialiseringsprogram handler derfor ikke om at gøre den til alles ven, men om at opbygge tryg, neutral accept af verden. Når socialisering planlægges med omtanke, forebygger man frygt, flugtadfærd og reaktivitet – og man får en selvsikker, loyal ledsager.

0–3 uger: Hos opdrætter. Rolig, mild håndtering og tidlig støjdesensibilisering (svage husholdningslyde) lægger et godt fundament.

3–12 uger: Den kritiske socialiseringsfase. Her bør hvalpen få korte, positive møder med forskellige mennesketyper (med/uden hat, skæg, stok, rullestol), sikre, venlige hunde i alle størrelser og trygge miljøer (by, land, stationer, butikker med tilladelse). Træn kropshåndtering, transportkasse, kørsel, dyrlægebesøg, at bære dækken og nævnetræning til kurv-mundkurv. Brug “treat-and-retreat”: Fremmede kaster lækre godbidder bag hvalpen, så hvalpen vælger at nærme sig igen. Alt foregår på afstande, hvor hvalpen kan spise, snuse og forblive afslappet.

8–10 uger: Første frygtperiode. Hold sessioner ultrakorte (3–5 minutter), giv valg og pauser, og undgå at oversvømme hvalpen. Brug sele i Y-snit, let line og masser af forstærkning for rolig adfærd.

12–16 uger: Begynd hvalpehold (små, kontrollerede klasser), indfør langline (10–15 m) og form kernefærdigheder: indkald, frivillig kontakt, at passere mennesker/hunde uden at hilse. Lad aldrig en ung Azawakh løbe løs uden sikkert indhegnet område; boltfare er reel.

4–6 måneder: Juvenil fase. Konsolidér vaner: ro på tæppe, alene-hjemme træning, neutralisering af bevægelsestriggere (løbere/cyklister) på stor afstand.

6–14+ måneder: Unghund/adolescens og mulig anden frygtperiode. Gentag grundtræning i nye miljøer, sænk kriterier, og fasthold korte, succesfulde erfaringer. Undgå hård fysisk belastning og gentagne højhastighedslege, til vækstzoner er lukkede (typisk 14–18 måneder).

For en Azawakh skal positive oplevelser være forudsigelige, korte og valgbaserede. Tænk “se, snus, væk”: Hunden observerer på sikker afstand, snuser og vælger selv at øge eller mindske afstanden. Din opgave er at gøre omgivelserne meningsfulde med belønninger, uden at presse til kontakt.

Mennesker: Aftal kontrollerede møder, hvor gæster ignorerer hunden, undgår direkte øjenkontakt og bevæger sig langsomt. Brug “treat-and-retreat”, og slut mens hunden stadig er tryg. Børn observeres på afstand først; senere kan man lave stille godbidskast forbi hundens side, ikke direkte mod hovedet.

Hunde: Prioritér rolige, stabile hunde frem for frie hundeparker. Parallelgang på afstand er ideel – gå samme vej med 10–20 meters afstand, og reducer gradvist. Stop, hvis hale strammes ind, kroppen stivner, eller appetitten forsvinder.

Miljø og lyde: Lav små “parkér og kig”-sessioner ved togstation, skole eller café i yderzonen, hvor hunden stadig spiser. Introducer forskellige underlag (rist, grus, metalbro, trapper), paraplyer, rullende kufferter, cykler og løbere på stor afstand. Optag og afspil lyde (fyrværkeri, torden) meget lavt, mens hunden får tyggeben.

Pleje og dyrlæge: Træn kooperativ håndtering med “hage i hånd”-signal (chin rest), frivillig pote-aflevering og nævetarget. Gør kurv-mundkurv til en snackskål. Besøg klinikken for korte “smil og kiks”-drop-ins, så stedet forbinder sig med belønning, ikke kun behandling.

Aktivering: Mynder elsker at løbe, men balancér jagtlege med impulskontrol. Brug flirtpole i korte intervaller (20 sekunders jagt, 40 sekunders ro), og afbryd før ophidselse tipper. Tilføj næsearbejde og søgelege for mental træthed uden overdrive kroppen. I koldt vejr bærer Azawakh ofte dækken; træn påtagning som en leg med mange små belønninger.

Typiske udfordringer hos Azawakh er reserverethed over for fremmede, reaktion på hurtige bevægelser og boltfare. Håndtér dette med en kombination af management og moderne belønningsbaseret træning.

Reaktivitet og afstand: Find hundens tærskelafstand til triggere (løbere, cyklister, hunde). Start altid længere væk, end du tror, og brug “Look At That”/engage-disengage: Markér, når hunden ser på triggeren og selv vælger at kigge tilbage på dig – beløn generøst. Indlær en nød-U-vending (“kom væk!”) med høj forstærkning, så du kan forlade en situation roligt og hurtigt.

Byttedrift: Forudsigelse og management først. Brug langline, sikre indhegninger (1,8–2,0 m), dobbeltport ved havelåger og bilbur. Træn “lad være” og en stærk fløjteindkaldelse med systematisk opbygning: stue → have → roligt skovområde. Lær hunden at passere vildtspor på sporadisk belønning for næse i jorden og lav arousal.

Gæster og hjemmet: Etabler en “sikker zone” (tæppe/rum) hvor hunden ikke forstyrres. Giv gæster instrukser på forhånd, og brug babygitre for at undgå overrumpling i entréen. Beløn rolig adfærd på afstand, ikke nærkontakt.

Håndtering og dyrlæge: Træn frivillige positioner (stå, side, hage i hånd) og korte “tolerance-indhug” med stoppesignal – stopper hunden, stopper du. Mundkurvtræning giver sikkerhed ved sårbehandling eller uventet smerte.

Alene-hjemme og ro: Selvom racen er uafhængig, kan loyaliteten give uro ved pludselige skift. Opbyg alene-tid gradvist (sekunder → minutter → timer), og lær “på plads” på tæppe. Husk, at 2+ timers daglig motion for racen ikke må være ren højintensitet; indlæg snuseture og hvile for at forebygge stressopbygning.

Socialisering slutter ikke ved 16 uger. For en Azawakh, der kan være naturligt forbeholden, er vedligehold afgørende fra unghund til senior.

Månedlig vedligehold: Planlæg 3 nye steder pr. måned (kortvarige besøg), 2 kontrollerede hundemøder og 1 rolig gæste-session hjemme. Sæt kriterier lavt, og stop, mens det går godt. Variér terræn, lyde og årstider, så generalisering styrkes.

Træningsrutine: Repetér indkald, ro på tæppe og passeringer ugentligt i nye miljøer. Skift til variabel belønningsplan, men betal altid fuldt for svære situationer. Indfør næsearbejde, targets og enkle tricks for at holde samarbejdet lystbetonet.

Unghund (6–24 mdr.): Forvent udsving i mod, fokus og følsomhed. Under frygtepisoder sænk kriterier, øg afstande, og hold sessioner korte. Undgå hundeparker og kaotiske arrangementer – vælg kvalitet frem for kvantitet.

Voksen: Vedligehold neutral adfærd omkring fremmede. En veltilpas Azawakh behøver ikke hilse; det er et legitimt mål, at den kan gå forbi og forblive rolig. Fortsæt med forebyggende dyrlægebesøg, hvor der kun sker gode ting.

Senior: Sanseskarphed kan ændre sig; gentag tilvænning til håndtering, nye underlag og lydmiljøer i et roligt tempo. Justér motionsformen til led og muskler (mere snus, mindre sprint), og hold vintervarmen med dækken. Tjek poter efter ture; den korte pels giver mindre beskyttelse.

Sikkerhed året rundt: Brug sele med god pasform, ID-mærkning og gerne GPS-tracker. Kør altid med hunden sikret i bur eller med godkendt sikkerhedssele. Hold dørrutiner skarpe, så dør-dash ikke opstår igen.

Forebyggelse er nøglen med en hurtigtløbende, følsom mynde. Tænk management først, træning altid, og straf aldrig kommunikation som knurren – det er en vigtig sikkerhedsventil.

Smådyr og børn: En Azawakh har medfødt byttedrift. Samliv med kat/kanin er usikkert; hvis det forsøges, skal det ske med streng management (adskillelse, mundkurv, line) og accepteret, at det måske aldrig bliver sikkert. Børn mødes struktureret: en voksen mellem hund og barn, ingen kram eller pludselige bevægelser, og hunden kan altid trække sig.

Døre, hegn og flugtforebyggelse: Lær “vent” ved døre og bil, brug dobbelt sikring i gården, og tjek hegn jævnligt. Træn forstyrrelsesindkald, før du giver mere frihed. Fri løb foregår i sikre, indhegnede områder eller på langline.

Sundhed og performance: Azawakh er generelt robust, men som mynde kan den være anæstesi-følsom og kuldefølsom. Vælg dyrlæge med myndeerfaring, drøft medicinering efter fedtfattig fysik, og hold hunden varm før/efter narkose. Undgå hård motion tæt på måltider; lær symptomer på udspilet mave/OH (GDV), og overvej forebyggende tiltag ved dyb brystkasse. Tjek poter og muskler efter høj fart, og byg træning progressivt for at undgå overbelastning.

Hverdagsstrategier: Undgå at “oversvømme” hunden med fremmede. Brug i stedet afstand, forudsigelighed og belønning. Hav gæsteprotokol, skilt “hund i træning” på line, og planlæg hviledage efter store indtryk. Dokumentér fremskridt i en logbog (hvad, hvor, afstand, arousal), så du kan justere i tide.

Lovlighed og etik: Overhold lokale snorlove, og respekter andres afstand. En veltilpasset Azawakh er rolig, forudsigelig og tryg – ikke nødvendigvis social i klassisk forstand. Dét er et fuldt legitimt målbillede for racen.