Nødsituationer med Azawakh: Beredskab og førstehjælp

En Azawakh er en atletisk mynde med meget lidt kropsfedt, tynd hud og en selvstændig natur. Det gør race-specifik forberedelse ekstra vigtig, når uheldet er ude. En veltilrettelagt førstehjælpskasse, som du kender og kan betjene hurtigt, kan være forskellen på ro og kaos, når sekunder tæller. Opbevar én taske i hjemmet og én i bilen, og gennemgå indholdet halvårligt.

• Essentielt udstyr, tilpasset Azawakh:
• Dokumenter og overblik: Kort over nærmeste døgnåbne dyrehospital, egen dyrlæges kontaktoplysninger, vaccinations- og medicinoversigt, hundens vægt (opdateret) og chipnummer.
• Beskyttelse og kontrol: Muzzle/mundkurv i korrekt størrelse (træn hunden i at bære den), ekstra line og et bredt, polstret halsbånd. Mynder har lange, smalle hoveder, så vælg udstyr, som ikke glider af.
• Termisk kontrol: Redningsfolie/varmetæppe og et let dækken til efter løb eller vådt/koldt vejr. Azawakh køler hurtigt ned i chok eller efter regn. Om sommeren kan en kølemåtte være nyttig.
• Måling og overvågning: Digitalt rektaltermometer, smurt med vaseline, samt en lille notesbog til at notere temperatur, puls og vejrtrækning. Lær hundens normalværdier i ro.
• Sår- og bandagematerialer: Sterile saltvandsampuller (0,9 %) til skylning, hydrogel til udtørrede sår, non-stick-kompresser, sterile gazekompresser, polster (bomuldsvat/softban), elastisk bind, selvklæbende bandage (vet-wrap), bred medicinsk tape og trekantklæde. Tynd hud kræver ekstra polstring under bandager for at undgå trykskader.
• Pote- og klohjælp: Potesokker/booties, klosaks og blodstandsende pulver (alun/majsstivelse) til mindre klobrud.
• Værktøj: Saks med afrundet spids, pincet og flåttang, engangssprøjter uden kanyle (10–20 ml) til skånsom skylning, lommelygte og engangshandsker.
• Akut nedkøling/afkøling: Sprayflaske til vand, små isposer (eller gelpakker), pakket i klud ved brug.
• Transport og sikkerhed: Skridsikkert underlag til bilen og et tykt tæppe, der kan bruges som båre.

Pak udstyret i vandtætte poser, mærk dem tydeligt (sår, pote, køl/varme, måling) og læg en enkel trin-for-trin huskeliste i toppen af tasken. Øv dig i at lægge en trykforbinding og at måle temperatur, så det sidder på rygraden, når adrenalinen kører.

Azawakh er lynhurtig, stolt og jagtmotiveret. Det giver særlige risici: højhastighedskollisioner, pote- og kloskader, hale- og hudflænger samt maveproblemer forbundet med dybt bryst. Kend de typiske scenarier og første trin.

Første trin ved enhver hændelse – ABC og ro: Sørg for sikkerhed for jer begge. Tjek luftveje (A), vejrtrækning (B) og kredsløb/blødning (C). Sæt mundkurv på, hvis hunden er ved bevidsthed og smertepåvirket, og hold hunden varm og i ro. Ring til dyrlægen tidligt, og beskriv symptomer og timing.

1) Trafikuheld eller sammenstød under løb: Mynder kan accelerere voldsomt og miste fodfæstet. Har din Azawakh været påkørt eller tumlet hårdt, kan der være indre skader, selv om den virker „okay“. Hold hunden i ro, anlæg trykforbinding ved kraftig blødning, undgå at flytte unødigt på nakke/ryg, og brug tæppe som båre. Kør akut til dyrlæge.

2) Mavedrejning (GDV): Dybtbrystede racer er disponeret. Tegn: Pludselig oppustet, stram bug, rastløshed, savlen, uproduktivt „opkast“, blegt tandkød, hurtig puls og smerte. Dette er livstruende. Giv hverken mad eller vand, forsøg ikke at fremkalde opkast, og kør straks til dyrlæge. Ring i forvejen, så teamet kan stå klar.

3) Hedeslag og varmeudmattelse: Azawakh trives i varme, men fugtig dansk sommer, intens leg eller bilophold kan tippe balancen. Symptomer: Overdreven panting, sløvhed, desorientering, rødme i tandkød, opkast/diarré, kollaps. Flyt til skygge, start skånsom nedkøling med lunkent vand på krop og poter, øg luftcirkulation, og stop aktiv køling ved 39,5 °C. Søg dyrlæge samme dag.

4) Hypotermi og nedkøling: Den korte pels og ringe fedtpolstring giver kuldefølsomhed i regn, vind og efter svømning. Tegn: Rysten, stivhed, sløvhed, kold hud. Tør og pak hunden varmt ind, brug dækken og lunken varmeflade (ikke direkte varme), og mål temperaturen. Ved moderat til svær nedkøling – søg dyrlæge.

5) Pote- og kloskader: Asfalt, is og grus slider. Halten, blodspor og ømhed er typiske. Skyl med saltvand, læg polstret bandage og en potesok, og få dyrlægen til at vurdere dybe sår eller løse klostykker.

6) Øjne og hale: Fremmedlegemer i øjet giver blinke- og gnubbetvang; skyl med saltvand og brug krave. Halespidsskader bløder meget; anlæg polstret trykforbinding.

7) Kramper: Beskyt hunden mod at slå sig, dæmp lys og lyd, mål varighed, og lad være med at stikke hænder i munden. Ved anfald over 5 minutter, gentagne anfald eller første anfald – kør til dyrlæge.

Azawakhens selvkontrol kan virke stoisk, men tag ikke stille adfærd som tegn på, at alt er i orden. Overvåg aktivt, og reager hellere for tidligt end for sent.

Forgiftning hos hunde kræver hurtig, målrettet indsats. Hos en slank mynde kan symptomer udvikle sig hurtigt, fordi der er mindre fedt- og væskereserve. De hyppigste toksiner i danske hjem og omgivelser er chokolade, vindruer/rosiner, xylitol (sukkerfrit tyggegummi og bagværk), ibuprofen og andre humananalgetika, nikotin/vape-væsker, rottegift (antikoagulantia), løg/hvidløg, cannabisprodukter, kølervæske (ethylen-/propylenglykol) samt blågrønalger i søer om sommeren.

• Førstehjælp – gør og gør ikke:
• Ring straks til din dyrlæge eller nærmeste døgnåbne klinik for konkret rådgivning. Fortæl præcist hvad, hvor meget og hvornår indtaget skete, samt din Azawakhs vægt og symptomer.
• Forsøg ikke at fremkalde opkast uden veterinær anvisning. Det kan være farligt ved ætsende stoffer, skarpe genstande, olieprodukter eller ved neurologiske symptomer.
• Giv ikke mælk, salt, kul eller „modgift“ fra nettet. Aktivt kul og modgifte doseres af dyrlægen efter vurdering.
• Bevar emballage og etiketter, og medbring dem. Tag evt. foto af indholdsfortegnelsen.
• Ved hudkontakt (f.eks. koncentrerede rengøringsmidler): Skyl straks med rigeligt lunkent vand i mindst 10 minutter, undgå at hunden slikker pelsen, og kontakt dyrlægen.
• Ved mistanke om blågrønalger: Skyl pelsen, undgå videre eksponering, og kør direkte til dyrlæge – enkelte algetoksiner virker hurtigt og voldsomt.

• Særlige scenarier:
• Xylitol kan give livstruende blodsukkerfald og leverskade. Symptomer kan komme inden for minutter til timer (svaghed, rysten, kollaps). Afsted akut.
• Rottegift kan give indre blødninger efter 2–5 dage (sløvhed, blegt tandkød, hoste, næseblod). Vent ikke på tegn, hvis indtag er sandsynligt.
• Human smertestillende medicin tilhører aldrig hunde. Selv „sikre“ doser kan være farlige; ring altid først.

Forebyggelse: Opbevar medicin, fødevarer og kemikalier i skabe, der kan lukkes. Vær særligt obs på sportstasker med energiprodukter, køkkenaffald og lokkemad i naturen. Træn en solid „lad være“-kommando og brug line i risikomiljøer.

Når uheldet er ude, skal du prioritere at stoppe blødning, beskytte væv og stabilisere, indtil dyrlægen kan overtage. Azawakhens tynde hud og knoglemarkeringer kræver blid håndtering og generøs polstring.

• Blødning og sår:
• Pres direkte med sterile kompresser i 3–5 minutter ad gangen uden at „kigge“ for ofte. Læg flere lag ovenpå, hvis det siver igennem, og fiksér med elastisk bind. Undgå at binde så stramt, at poten bliver kold eller blå.
• Skyl snavsede sår med rigeligt sterilt saltvand. Brug ikke hydrogenperoxid, jodtinkturer eller stærke klorhexidinopløsninger; de skader vævet. Hvis du bruger klorhexidin, skal det være meget svagt (0,05 %) og kun kortvarigt. Dæk med non-stick-kompres og polstring.
• Haletip-skader bløder voldsomt. Læg en lille „pølse“ af vat rundt om spidsen, så et par lag kompres og fiksér nænsomt med tape/elastisk bind.

• Frakturer og forstuvninger:
• Mistænker du brud (pludselig non-vægtbæring, deformitet, stærk smerte), så stabilisér benet i den position, det findes i, med polstret skinne (f.eks. trelag: vat, stiv støtte som skålskinne/pinde eller sammenrullet magasin, yderst elastisk bind). Flyt hunden minimalt og brug båre. Forsøg ikke at „rette“ knoglen.
• Ved halthed uden åbenlys deformitet: Køl området i 10–15 minutter med kølig, våd klud eller ispakke indpakket i håndklæde. Undgå direkte is på hud.

• Poter og klør:
• Ved revnet trædepude: Skyl, tør forsigtigt, læg polstret bandage og en potesok for at holde det rent. Skift dagligt, til dyrlægen har set det.
• Ved blødende klo: Klem blodstandsende pulver eller majsstivelse på spidsen i 1–2 minutter, læg en lille bandage, og hold hunden i ro.

• Øjne:
• Skyl med store mængder sterilt saltvand ved mistanke om fremmedlegeme. Dæk øjet let, undgå gnubning, og søg dyrlæge, især hvis hunden klemmer øjet sammen eller der ses farveforandring på hornhinden.

• Varme, kulde og chok:
• Hedeslag: Påbegynd skånsom nedkøling (lunkent vand, ventilation), tilbyd små slurke vand, og mål rektal temperatur hvert 5. minut. Stop aktiv køling ved 39,5 °C.
• Hypotermi: Tør, pak i tæpper, brug kropsvarme og lunkne varmepuder rundt om kroppen (aldrig direkte på hud).
• Choktegn er blegt tandkød, svag hurtig puls, kolde ekstremiteter og sløvhed. Løft bagpartiet let, hold varmt og kør akut. Mynder kan falde hurtigt i temperatur ved chok; prioriter varme og hurtig transport.

Smertelindring: Giv aldrig human smertestillende. Dyrlægen vælger sikre præparater og doser. Nævn altid, at din hund er en mynde; moderne anæstesimidler er sikre, men protokoller tilpasses ofte mynder.

Hav en klar plan for, hvem du ringer til hvornår, og hvordan du transporterer din Azawakh sikkert. Gem nummer og adresse på nærmeste døgnåbne dyrehospital i telefonen og på et kort i førstehjælpstasken, og kør ruten på forhånd, så du kender parkering og indgang.

Ring/kom akut ved: Mistanke om mavedrejning, vejrtrækningsbesvær, kraftig eller vedvarende blødning, bevidsthedstab, kramper > 5 minutter eller gentagne anfald, påkørsel/højenergitraume, åbne frakturer, dybe sår i bug/bryst, alvorlige øjenskader, hedeslagstegn, mistanke om forgiftning eller pludselig svær halthed.

Når du ringer: Oplys hundens race (Azawakh/mynde), alder, vægt (15–25 kg), symptomer og starttidspunkt, eventuel eksponering (gift/traume/varme), nuværende temperatur, farve på tandkød, respirations- og hjertefrekvens, medicin og kendte diagnoser. Spørg, om du skal påbegynde specifik førstehjælp, og hvornår du kan være fremme.

Transport: Brug mundkurv ved smerte, løft med tæppe som båre, hold kroppen lige, polstr ben med bandage/klude, og sørg for skridsikkert underlag i bilen. Ved hedeslag – fortsæt skånsom køling på vej; ved chok/nedkøling – hold varmt og tørt. Ring inden ankomst, så klinikken kan forberede ilt, væske og akutteam.

Efter akutbesøg: Følg kontrolplan og bandageskift nøje. Spørg ind til mynde-tilpassede bedøvelses- og smerteprotokoller ved eventuel operation, og drøft forebyggelse (f.eks. foderstyring, ro efter måltid og træning i line for at reducere højhastighedsuheld). Overvej sammen med dyrlægen, om din hunds dybde på brystkassen og livsstil berettiger dialog om forebyggende tiltag mod mavedrejning.