Basset Artesien Normand - Allergi og intolerance: Komplet guide

Selv om Basset Artesien Normand (BAN) er en kortpelset, silkeblød og relativt letfældende hund, er racen ikke hypoallergen. Alle hunde producerer skæl (dander), spytproteiner og mikroskopiske hudpartikler, som kan trigge symptomer hos følsomme mennesker. BAN fælder moderat over året, og den korte pels forankres let i tekstiler, hvilket kan øge eksponeringen i hjemmet, hvis man ikke har en rutine for rengøring.

Racen er middelstor (30–36 cm, 15–20 kg), langrygget og lavbenet med store hængeører. De lange ører og den lave kropshøjde betyder, at hunden samler pollen, støv og jord op på øreflapper, bryst og bug, når den bevæger sig udendørs. Det øger risikoen for, at både hund og ejer udsættes for miljøallergener indendørs. Pelsen er kort og glat, men huden kan være sart i folder ved armhuler og lyske, hvor varme og fugt skaber gode betingelser for irritation, gærvækst (Malassezia) og sekundære hudproblemer.

For familier med menneskelig pelsallergi er BAN derfor sjældent det oplagte valg. Hvis man alligevel forelsker sig i racen, kan man reducere eksponeringen med ugentlig børstning, hyppig støvsugning med HEPA-filter, vask af hundens sengetøj ved 60 °C og klare regler for, hvor i hjemmet hunden må være. Det er også en fordel at skylle poter og underlinje efter gåture i pollensæsonen.

Sammenfattende er BAN en venlig, robust og omgængelig jagthund i FCI’s gruppe 6, men ikke en allergivenlig race. Fokus bør i stedet være på konsekvent pels- og hudpleje, fornuftig rengøring og et indeklima, der mindsker mængden af allergener.

BAN er generelt robust, men som lavbenet, langrygget hound med store ører kan den være sårbar over for hud- og øreproblemer, når allergier blusser. De typiske tegn er kløe (slikning af poter, gnubben af hoved og krop), rødme i armhuler og lyske, tilbagevendende ørebetændelser samt evt. blød afføring eller flatulens ved fødevareoverfølsomhed. Tidlig, systematisk håndtering gør en stor forskel.

Start med en kløe-dagbog. Notér hvornår, hvor og hvor intenst hunden klør, hvad den spiser, og hvor I går tur. Det hjælper dyrlægen med at skelne mellem loppeallergi, kontaktallergi, atopisk dermatitis og fødevarebetingede reaktioner.

Hygiejne og barrierepleje er hjørnestenen. Børst ugentligt med en gummistrigle, så løse hår og skæl fjernes uden at irritere huden. Bad hver 2.–4. uge i en mild, parfumefri shampoo med fugtgivende ingredienser; oftere ved pollensæson efter aftale med dyrlægen. Skyl poter, bug og ørerand med lunkent vand efter krat- og markture, så pollen og jord ikke bliver i pelsen. Tør grundigt, især i hudfolder, for at undgå fugtophobning.

Ører kræver rutine. De tunge, hængende øreflapper ventilerer dårligt, så rens 1–2 gange om ugen med en veterinær godkendt ørerens, og lad øregangen tørre. Rødme, rysten på hovedet eller lugt kræver undersøgelse.

Parasithåndtering er ufravigelig. Lopper kan udløse voldsom kløe hos allergiske hunde; anvend en pålidelig loppe-/flåtemiddel året rundt, også hvis hunden mest er indendørs.

Endelig bør man kontrollere miljøkontakten. Brug sele i stedet for halsbånd ved hudirritation på halsen, vælg bløde, vaskbare senge, og begræns ophold i højt græs og fugtige grøfter, hvor BAN’s lave brystkasse konstant stryger imod allergenrige planter.

Fødevareoverfølsomhed hos BAN giver oftest kløe og ørebetændelser, sjældnere udelukkende mave-tarmsymptomer. Den eneste sikre diagnostik er en elimineringsdiæt efterfulgt af provokation. Vælg enten en hydrolyseret veterinærdiæt (proteinet spaltet til små peptider) eller en veldokumenteret single-protein-diæt med en ny proteinkilde, som hunden ikke har fået før, fx and, hjort, kanin eller insekt. Undgå lam og kylling, hvis de allerede har været faste bestanddele i foderet.

Elimineringen skal vare minimum 6–8 uger, ofte 10–12 uger ved kroniske øre- og hudproblemer. I perioden må hunden kun få det valgte foder og vand: ingen godbidder, smagsforstærkere, tyggeben af hud, tandpasta med kyllingearoma eller medicin med smag. Brug i stedet portionsopdelte foderkugler som belønning, eller vælg hypoallergene godbidder, der matcher diæten.

Når symptomerne er tydeligt reduceret, foretages kontrolleret provokation med det oprindelige foder i 7–14 dage. Kommer kløen tilbage, er diagnosen stærkt sandsynlig, og man vender tilbage til diæten eller finder en fuldfoderløsning med samme proteinkilde. Nogle BAN kan tåle roterende menuer inden for samme tolererede proteinkilde, men skift kun langsomt og i samråd med dyrlægen.

Tilsætninger kan støtte hudbarrieren. Omega‑3-fedtsyrer (EPA/DHA 80–100 mg/kg/dag) kan dæmpe inflammation. Biotin, zink og E‑vitamin kan overvejes ved tør hud. Probiotika med dokumenterede stammer (fx Enterococcus faecium NCIMB 10415) kan stabilisere mave-tarm-floraen, især ved samtidig antibiotikabehandling.

Husk portionskontrol. BAN er madglad, og overvægt forværrer inflammation, belastning af ryg og led samt hudfoldernes fugt. Hold idealvægt via nøjagtig vejning af rationer, faste fodertider og få, forudsigelige godbidder. Brug aktivitetslegetøj til fodring, så tempoet sænkes, og mæthedsfornemmelsen forbedres uden ekstra kalorier. Læs deklarationen grundigt; 'animalske biprodukter' skjuler ofte kylling.

Miljøet er ofte tungen på vægtskålen ved hud- og luftvejsirritation. Som lavbenet hund får Basset Artesien Normand konstant kontakt mellem bryst/bug og undervegetation. Det betyder mere pollen, skimmelsporer og jordbakterier i pelsen, særligt i forår og sensommer. Samtidig lukker de lange ører af for luftcirkulation, når fugt og snavs får lov at blive siddende.

Indendørs er støvmider den vigtigste allergenkilde. Vælg tætvævede, vaskbare betræk til hundesengen, og vask ved 60 °C ugentligt. Skift til syntetisk fyld i stedet for dun. Støvsug med HEPA-filter 2–3 gange om ugen, også under sofaer og langs paneler, hvor hår og skæl samler sig. Glatte gulve er lettere at holde allergenfattige end væg-til-væg-tæpper.

Luftkvalitet og fugt er afgørende. Hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 %, luft ud med gennemtræk to gange dagligt, og brug luftrenser med ægte HEPA- og kulfilter i opholdsrum. Undgå røg, stærkt parfumerede produkter og sprayrens, der kan irritere hud og luftveje.

Udendørs kan man planlægge, så eksponeringen mindskes. Gå korte, hyppige ture på hårde underlag, når pollentallet er højt, i stedet for lange ture i højt græs. Klip græsset kort i haven, fjern nedfaldsblade, og skyl hunden over med lunkent vand efter mark- og skovture. Tør bagefter – også mellem tæer og i armhuler.

Transport og træning kan justeres. Brug vaskbare tæpper i bilen, og rengør bur/sele jævnligt. Hold hverdagsmotionen moderat (op til 30 minutter dagligt er rigeligt for de fleste BAN), så man undgår overophedning og hudfriktion, der forværrer kløe. Planlæg hviletid indendørs i et køligt, trækfrit rum, især på varme, fugtige dage.

Effektiv behandling beror på korrekt diagnose. Din dyrlæge vil starte med en grundig anamnese, hud- og øreundersøgelse, evt. hudskrab og cytologi for at identificere gær eller bakterier. Ved mistanke om atopisk dermatitis kan der laves serologisk IgE-test eller intradermal test for at udvælge allergener til specifik immunterapi.

Akut kløe kan dæmpes med moderne antipruritiske midler. Oclacitinib (JAK-hæmmer) virker hurtigt, mens lokivetmab (anti-IL‑31 monoklonalt antistof) kan give længerevarende kløekontrol med få bivirkninger. Kortikosteroider har stærk effekt, men bruges kortvarigt og i lavest mulige dosis pga. bivirkninger. Ved sekundære infektioner vælges målrettet behandling efter cytologi: topikale antiseptika (klorhexidin, ethyllactat), svampemidler (mikonazol) eller systemiske antibiotika, hvis nødvendigt og på baggrund af dyrkning/resistens.

Øreproblemer er hyppige hos BAN. Kombinationsøredråber med steroid/antibiotikum/antimykotikum bruges efter rensning og tørretid; kontrollér effekten efter 7–10 dage. Kroniske tilfælde kræver ofte længerevarende vedligehold med ørerens 2–3 gange ugentligt og regelmæssige kontroller.

Specifik immunterapi (ASIT), enten som subkutane injektioner eller sublinguale dråber, er eneste kausale behandling for atopisk dermatitis. Over 60–70 % opnår markant forbedring, men effekten kommer gradvist over måneder. ASIT kan kombineres med hudpleje, omega‑3 og lejlighedsvis antipruritika.

Støttebehandling styrker hudbarrieren: regelmæssige medicinske bade, ceramidholdige spot-on-produkter og fugtgivere kan reducere behovet for systemisk medicin. Vægtkontrol, tandsundhed og negleklip forebygger sekundært ubehag, der kan forværre kløeadfærd. Undgå gentagne, empiriske antibiotikakure; få dyrkning ved tilbagevendende infektioner for at modvirke resistens.

Da BAN er en arbejdsorienteret, men rolig race med moderat dagligt motionsbehov, tåler den ofte behandlingsrutiner godt, når de gøres forudsigelige og belønnende. Aftal faste kontroller hver 3.–6. måned for at justere plan og minimere bivirkninger.