Hvalpevejledning: Valg af Basset Bleu de Gascogne hvalp

At vælge den rette opdrætter er nøglen til en god start med din Basset Bleu de Gascogne. Racen stammer fra Frankrig og tilhører FCI gruppe 6 (drivende jagthunde og schweisshunde), og den er fortsat relativt sjælden i Danmark. Derfor, begynd med at finde en DKK-tilknyttet opdrætter, der registrerer hvalpene med FCI-stambog og følger etiske retningslinjer for avl, sundhed og socialisering.

Bed om at se forældredyrene, eller i det mindste moren, og observer temperamentet: Venlige, nysgerrige og stabile voksne er et godt tegn. Spørg ind til racetypiske egenskaber – en Basset Bleu er en næsehund med høj jagtdrift, moderat vokalisering (baying) og et behageligt, roligt indetempo, når behovet for motion og næsearbejde er opfyldt. Opdrætteren bør kunne forklare, hvordan hvalpene socialiseres fra 3.-8. uge (miljøtræning, håndtering, lyde, korte køreture) og gerne vise simple næselege, der understøtter racens natur.

Sundhedsmæssigt er der ingen internationalt anerkendte racespecifikke problemer, men seriøse opdrættere dokumenterer alligevel grundlæggende screeninger: dyrlægeattester, eventuel HD/AD-vurdering af avlsdyr efter DKK/FCI-retningslinjer, øjenundersøgelse samt åbenhed om eventuelle forekomster af ørebetændelser eller øjenlidelser i linjerne. Bed om kopi af resultater og stamtavler.

Spørg desuden til praktik: kontrakt med returret/omplaceringsklausul, skriftlig sundhedsgaranti, hvalpenes vaccinations- og ormekurplan, ID-mærkning og registrering før afrejse. Kuldstørrelsen er typisk 3–5 hvalpe, og venteliste er almindeligt. Vurder opdrætterens miljø: rent, lugtfrit, trygt og rigt på stimuli. En god opdrætter matcher aktivt hver hvalp med et hjem, der kan tilbyde mere end 2 timers daglig motion som voksen, struktureret næsearbejde og et sikkert, godt indhegnet uderum – også selv om racen kan trives i et lille hus.

Når du møder kuldet, så observer først helheden: Hvalpene skal være rene, velnærede og nysgerrige. En Basset Bleu de Gascogne vil ofte søge mod gulvet og bruge næsen – det er positivt. Vælg en hvalp, der frivilligt tager kontakt, men som også tør udforske selvstændigt. Undgå yderpunkter: den meget tilbagetrukne hvalp eller den, der virker konstant overgearet, kan være sværere for en førstegangsejer.

Lav små, venlige tests: rulle en lille bold to meter væk og se, om hvalpen følger og evt. bringer den tilbage; smid tre godbidder ud i græsset og vurder, hvor vedholdende hvalpen søger med næsen; klap i hænderne bag ryggen eller tab en nøglebundt let på gulvet og se, at hvalpen hurtigt falder til ro igen. En god næse, fin nysgerrighed og hurtig recovery er typisk for racen.

Tjek kropslige detaljer: blank, tæt, kort pels; farvetegning i sort/hvid marmoreret med et blåt skær, eventuelt med sortplamring. Øjnene skal være klare uden rødme eller flåd, ørerne rene og let fugtige, ikke ildelugtende. Kig på benstilling og bevægelse for et jævnt, stabilt skridt. Mave og navle skal være uden brok, og hos hanhvalpe bør begge testikler være på plads eller på vej ned. Se efter et jævnt tandsæt og et korrekt bid uden udtalte fejl. Hvalpens kropsstand skal være fast, men ikke tung – overvægt er en dårlig start for en lavbenet hund med lang ryg.

Spørg opdrætteren, hvilken voksenstørrelse hvalpen forventes at nå (racestandard: 34–38 cm og 16–18 kg), og hvordan de har arbejdet med renlighed, bilkørsel og kortvarig adskillelse. Gode vaner fra start gør overgangen til nye hjem markant lettere.

Inden du skriver under, bør hvalpen have en aktuel dyrlægeattest, være vaccineret efter dansk anbefaling (typisk første vaccine omkring 8 uger), have fået ormekur efter plan (ofte ved 2, 4, 6 og 8 uger) samt være ID-mærket og registreret. Skal hvalpen krydse grænser, kræves EU-pas og rabiesvaccination efter gældende regler.

Ved overdragelse gennemgår du hvalpen fra snude til hale: klare øjne, rene ører uden dårlig lugt, sund hud og pels, pæne tænder/gummer, normal vejrtrækning, hjertelyd uden mislyde, blød og smertefri bug, normal navle, lige ben og stabil gang. Bed dyrlægen tjekke ryg og leds bevægelighed – en god baseline er værdifuld, da basset-typer kan være sårbare for rygbelastning, hvis de bliver overvægtige eller overbelastes for tidligt.

Ørerne kræver særlig opmærksomhed hos Basset Bleu de Gascogne, da hængende ører giver et varmere, fugtigere miljø. Indfør ugentlig ørinspektion og skånsom rens efter behov, især efter skovture. Hold kløerne korte og pelsen ren og tør efter regn og badeture – racen kan lære at være i vand, men den er ikke en naturlig svømmer, så brug vest og tæt opsyn.

Foder en medium-race hvalpefoder af høj kvalitet, og undgå hurtig vækst. Hold øje med huld med jævnlige vægtvejninger. Som tommelfingerregel tilpasses motionen alderen (f.eks. ca. 5 minutters rolig snor-gang pr. måned af hvalpens alder pr. tur), og du undgår trapper og høje hop i vækstperioden. Som voksen trives racen med mere end 2 timers daglig aktivitet fordelt på gåture, spor/næsearbejde og frileg i sikre områder. Forebyg flåtbid med godkendte midler, hvis I færdes meget i skov og krat, og få årligt tandtjek for at modvirke tandsten.

Basset Bleu de Gascogne er en venlig, trofast og sansestærk sporhund. En enkel temperamenttest inden køb kan hjælpe dig med at vælge den hvalp, der passer bedst til din hverdag. Vurder social tiltrækning: sæt dig på gulvet og kald roligt – kommer hvalpen i et jævnt tempo med logrende hale, og tager den kontakt uden at klatre voldsomt? Test håndtering: løft forsigtigt en pote, kig i ører og mund i få sekunder – den gode kandidat accepterer kortvarig håndtering og vender hurtigt tilbage til nysgerrig adfærd.

Tjek lyd- og miljørobusthed: introducér en ny genstand (en paraply, en sammenklappelig stol), og lad hvalpen udforske i eget tempo. En passende kombination af forsigtighed og nysgerrighed er ideel. Scent drive er centralt for racen: læg et lille spor med tre stykker foder over 2–3 meter; en Basset Bleu bør villigt sætte næsen i sporet og følge det uden at miste fokus. Notér også vokalisering – lidt “baying” i ophidsede situationer kan være racetypisk, men vedvarende gøen bør ikke være normen.

Træningsparathed måles bedst via belønningsinteresse: reagerer hvalpen på godbidder og social belønning, er grundlaget for hverdagslydighed til stede. Husk, at racen er duftfikseret og kan være mere selvstændig end gennemsnittet; indkald kræver tidlig, konsekvent træning og brug af lang line i åbne områder. Til gengæld scorer racen højt på samarbejdsvilje i næsearbejde, spor og rolig indendørsadfærd, når behovene er mødt. I familier trives den ofte fint, også i et mindre hjem, hvis daglig motion og mental stimulering prioriteres.

Planlæg i trin: 1) Researchér racen og afstem forventninger til >2 timers daglig aktivitet, næsearbejde og ørpleje. 2) Kontakt DKK-tilsluttede opdrættere, bed om stamtavler, sundhedsoplysninger og besøg. 3) Sæt dig på venteliste – kuld er ofte små (3–5). 4) Besøg kuldet, lav dine observationer og vælg i dialog med opdrætteren. 5) Gennemgå købskontrakten: stambog, sundhedsgaranti, returret, overdragelsesdato, medfølgende udstyr, foderplan og socialiseringsjournal. 6) Forbered hjemmet: hvalpesikring, indhegnet have, hvalpehegn/babygates, bur eller soveplads, sele og lang line, tyggeben, snusemåtte og kontaktoplysninger til dyrlæge.

Plan for de første uger: Aftal dyrlægetjek 48–72 timer efter hjemkomst, fortsæt vaccinationsprogram, og fasthold opdrætterens foderplan med langsom overgang. Etabler en fast døgnrytme for søvn, korte træningspas og hyppige luftninger. Træn rolig alenetid fra dag ét i små doser. Prioritér socialisering 8–16 uger: lyde, mennesker i alle aldre, forskellige underlag, korte bilture samt møder med rolige, vaccinerede hunde. Tilmeld hvalpehold; fokusér på indkald, gå pænt i line, bytteleg og håndteringsøvelser.

Tænk sikkerhed: Racen er næsestærk, så hav identitetsmærke på halsbåndet, registrér chip korrekt, og brug altid sele og lang line uden for hegn. Vandsjov foregår med redningsvest og opsyn. Husk, at selv om racen kan trives i et lille hus, kræver den daglig, kvalitativ aktivering og plads til næsearbejde. Med en gennemsnitlig levetid på 12–14 år, betaler planlægning sig: tegløkonomi til foder, forsikring, dyrlæge og træning, så I får et langt, sundt liv sammen.