Bearded Collie - Ansvarlig avl og genetik

Bearded Collie er en middelstor, letbygget, men arbejdsstærk hyrdehund fra Storbritannien, placeret i FCI gruppe 1. Racen er udviklet til at flytte får og kvæg i skotsk terræn og klima, og standarden afspejler et funktionelt arbejdsredskab: elastisk bevægelse, god udholdenhed og en vejrbestandig pels. Hanner måler typisk 53–56 cm, tæver 51–53 cm, med en vægt på cirka 18–27 kg. Ekspressionen er vågen og venlig, og temperamentet er karismatisk, intelligent og ”bouncy” – livlig uden at være hektisk.

Helheden skal være rektangulær, med en moderat lang ryg, dyb brystkasse, fast lænd og tydelige, men ikke overdrevne vinkler for og bag. Hovedet er i balance med kroppen, med fladt kranium, tydelig stop og stærk, rektangulær næseparti. Bidet skal være saksebid. Øjnene er store og milde, farvematchende med pelsens nuance, og øjenkanter samt næsepigment skal være fuldt pigmenterede. Halen er lavt ansat, båret i blød kurve, aldrig krøllet over ryggen.

Pelsen er lang, lige til let bølget, rigelig og silkeblød i tekstur med tæt underuld, som, når den er korrekt vedligeholdt, skærmer mod vejret uden at blive uforholdsmæssigt tung. Alle nuancer af skifergrå, sort, blå, rødlig fawn, samt gråt, brunt og sandfarvet forekommer, med eller uden hvide aftegninger; hvid skal ikke dominere på kroppen. Avlsmålet bør vægte funktionel struktur, sund hud og pels, korrekt størrelse og bevægelse, samt et stabilt, samarbejdende sind. Undgå overtypning, for eksempel alt for tung pels, overdreven benstamme eller ekstremt korte snuder, der hæmmer arbejdsdygtighed og sundhed.

Som familie- og arbejdshund trives racen med daglig motion på op til en time og kontinuerlig mental stimulering. En avlshund skal fremstå atletisk, muskuløs og veltrænet, da kondition, nervesystem og pelskvalitet er vigtige indikatorer for både sundhed og arvelige egenskaber.

Ansvarlig avl i Bearded Collie kræver, at man aktivt forvalter den genetiske diversitet. Racen har en moderat populationsstørrelse, og risikoen for ”popular sire”-effekten er reel: hvis enkelte hanner får mange afkom, kan uønskede recessive varianter sprede sig, og den effektive populationsstørrelse falder. Arbejd derfor med lav indavlsgrad (COI) målt over mindst 5–10 generationer. Som tommelfingerregel er et COI under 6–8 % hensigtsmæssigt på kuldniveau, mens kombinationer, der løfter COI markant over racens gennemsnit, bør undgås. Brug gerne software eller kennelklubbens værktøjer til beregning og scenarieplanlægning.

Farvegenetik må aldrig gå forud for sundhed og temperament. Bearded Collies’ farver kan ofte lysne betydeligt fra hvalp til voksen, hvilket er normalt; avl på ”sjældne” nuancer er ikke et mål i sig selv. Undgå at dobbeltdække hvide aftegninger, så hvid ikke bliver dominerende på kroppen. Pigmentets kvalitet er vigtig for øjen- og hudsundhed, og skal prioriteres.

Hofteledsdysplasi, hypothyreose, PRA og PPM har multifaktoriel eller recessiv baggrund afhængigt af tilstanden. HD er polygen og miljøpåvirkelig, hvorfor selektion på både fænotype (røntgenresultater) og slægtninges resultater er klogt. Øjensygdomme kræver systematisk øjenlysning og, hvor det er relevant, DNA-baseret risikokontrol i de linjer, hvor en kendt variant er påvist. Hypothyreose er ofte autoimmun; her kan screening for thyroglobulin-antistoffer (TgAA) hjælpe med at vurdere avlsrisiko.

Temperament har høj arvbarhed i mange hyrderacer. Vælg for stabilitet, samarbejdsvilje og belastbarhed. Undgå at avle på hunde, der udviser vedvarende usikkerhed, lydsensitivitet eller aggressionsproblematikker, også selv om de excellerer eksteriørt. Balancen mellem funktion, mentalitet og genetik er nøglen til robuste, langtidsholdbare Bearded Collies.

Sundhedsscreening før avl er en forpligtelse over for både racen og hvalpekøberne. Følgende undersøgelser og praksisser anbefales bredt for Bearded Collie:

• - Hofter (HD): Røntgenoptagelser bedømt efter FCI-skalaen (A–E). Stræb efter A eller B. Vurder også indeks, hvis tilgængeligt, og inddrag slægtsdata for at reducere den polygenetiske risiko.
• Albuer (ED): Selvom racen ikke er tung, er en ED-screening nyttig som supplement for at sikre bevægeapparatets sundhed.
• Øjne (ECVO): Årlig øjenundersøgelse af certificeret øjenpaneldyrlæge. Formålet er at screene for Progressive Retinal Atrophy (PRA), Persistent Pupillary Membrane (PPM) og andre arvelige okulære forandringer. Mild, isoleret PPM kan være klinisk ubetydelig, men udtalte fund bør diskvalificere fra avl.
• DNA-tests: Kommercielle paneler kan identificere bærerstatus for visse PRA-varianter og andre recessive sygdomme. Da PRA kan have forskellige genetiske årsager, er klinisk øjenlysning fortsat central; supplér med DNA-tests i de linjer, hvor en specifik variant er dokumenteret.
• Skjoldbruskkirtel: Blodprofil, som minimum total T4 og TSH, gerne udvidet med TgAA for at opspore autoimmun hypothyreose i subkliniske stadier. Gentag testning over tid, da sygdommen kan debutere senere.
• Allergiske tilstande: Der findes ingen enkeltstående laboratorietest, der kvalificerer til eller udelukker avl. Dokumentér hud- og øreproblemer, sæsonvariation og behandlingsbehov. Undgå at avle på hunde med vedvarende, behandlingskrævende allergi.
• Generel sundhed: Hjerteauskultation, tandstatus (saksebid), ortopædisk og neurologisk gennemgang. Vurder kondition og pels/hud-hygiejne, da Bearded Collies kræver daglig pelspleje; manglende tolerancetræning kan maskere underliggende problemer.

Tidspunkt: Foretag primære sundhedstests, før hunden indgår i avl (typisk fra 18–24 måneder). Gentag øjenlysning årligt og thyroideaprofil med passende intervaller. Registrér alle resultater i kennelklubbens database, så gennemsigtighed og avlsplanlægning kvalificeres.

Etik i avl handler om mere end tests; det handler om dyrevelfærd, gennemsigtighed og langsigtede mål for racen. Planlæg kun kuld, når der er et reelt hjemmemarked og kvalificerede købere på venteliste. Prioritér tævens trivsel: avl først, når hun er fysisk og mentalt moden (typisk tidligst ved 2. løbetid og ≥ 24 måneder), og begræns antallet af kuld pr. tæve til et ansvarligt niveau med tilstrækkelige pauser og veterinær tilsyn. Hanner bør være minimum 18 måneder, gerne ældre, så helbreds- og mentalprofil er tydeligere.

Gennemsigtighed er forudsætning for tillid. Del helbredsdata, øjenattester, HD/ED-resultater og eventuelle medicinske forløb åbent. Brug skriftlige købsaftaler med sundheds- og tilbagekøbsgaranti, og tilbyd livslang rådgivning. Stil krav om forsvarlig socialisering; hvalpe bør vokse op i et trygt, beriget miljø med kontrollerede eksponeringer for mennesker, lyde, underlag og milde håndteringer, fordi racens ”bouncy” natur har brug for styret rammesætning for at blive stabil og samarbejdende.

Undgå ”popular sire”-effekten ved at begrænse antallet af parringer pr. han over tid, og samarbejd internationalt med omhu: verificér stamtavler, helbredsdata og mentalbeskrivelser, før import af genetisk materiale. Respekter racens funktion: vælg moderate, atletiske hunde med korrekt pelskvalitet frem for glamourøse, overpelsede typer, der kan være svære at vedligeholde for almindelige familier. Husk, at Bearded Collie ikke er hypoallergen, og at pelspleje er daglig; avl på brugbare pelse og god hud er en velfærdsprioritet.

Endelig, evaluér afkom systematisk. Indhent helbreds- og adfærdsopfølgning fra hvalpekøbere ved 12, 24 og 48 måneder, og lad disse data påvirke fremtidige avlsvalg. Avlsetik er en løbende, datadrevet praksis.

Valget af avlspartner er kuldets vigtigste beslutning. Start med mål: Hvilke egenskaber skal forbedres – hofter, bevægelse, pelsplejelighed, pigment, eller mental stabilitet? Lav en ærlig styrke/svaghedsprofil af din hund, og find en partner, der supplerer uden at introducere nye svagheder.

Sundhed først: vælg partnere med dokumenteret HD-status A/B, aktuelle ECVO-øjenattester og, hvor relevant, DNA-bærerstatus, så to bærere af samme recessive variant ikke kombineres. For hypothyreose, foretræk avlspartnere uden klinik og uden TgAA. Gennemgå søskende- og afkomsdata, ikke kun forældredyr; i polygenetiske problemstillinger er familiesignalet stærkt.

Genetisk diversitet: beregn COI for den planlagte kombination over 5–10 generationer, og sæt et loft i dit avlsprogram (f.eks. < 6–8 %). Undgå gentagne kombinationer, og brug gerne genetisk mindre anvendte linjer, hvis sundheds- og temperamentprofilen er stærk. Internationalt samarbejde kan være værdifuldt, men verificér altid data via pålidelige registre.

Type og funktion: hold dig inden for racens størrelse (hanner 53–56 cm, tæver 51–53 cm) og en atletisk, moderat bygning. Vælg hunde, der bevæger sig jordvindende, elastisk og uanstrengt, og som kan holde kondition ved daglig motion på cirka en time. Pelsen skal være rigelig, men brugbar – lang og silkeblød uden uønsket filtningstendens eller hudirritation. Farven er sekundær; vægt temperament, sundhed og funktion højere.

Praktik: planlæg parring med progesteronmåling og god reproduktionshygiejne. Forbered tæven på drægtighed med kondition, korrekt pelspleje og ernæring. Forvent kuldstørrelse på 4–12 hvalpe. Efter fødsel, registrér kuldet, ID-mærk og sundhedstjek hvalpene, og planlæg øjenlysning før afrejse, hvis standard og dyrlægeressourcer tillader det. Følg op på kuldene og justér dit program ud fra realiserede resultater.