Sundhedsguide for Bearded Collie: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Bearded Collien er en alsidig hyrdehund fra Storbritannien, og racen er generelt robust med en levetid på 14–15 år. Alligevel har den, som andre collier, nogle tilbagevendende sundhedsproblemer, det er klogt at kende. Hofteledsdysplasi (HD) ses i racen, og kan vise sig som stivhed efter hvile, nedsat lyst til at springe, eller halthed efter hårdere aktiviteter. HD er delvist genetisk, men påvirkes også af vægt, fodring og træningsmønstre. Autoimmune og endokrine lidelser er et andet fokusområde. Hypothyreose (lavt stofskifte) giver ofte snigende symptomer som træthed, vægtøgning trods normal appetit, pelsforandringer og øget infektionstendens i hud og ører. Hypoadrenokorticisme (Addisons sygdom) forekommer relativt hyppigt i Bearded Collie; den kan være lumsk med perioder af opkast, diarré, svaghed og vægttab, som forværres under stress, og den kan i sjældne tilfælde føre til akut kollaps, hvis den ikke opdages i tide.
Øjensygdomme er centrale. Progressiv retinal atrofi (PRA) er en arvelig, langsomt fremadskridende sygdom, der starter med nedsat nattesyn og kan ende i blindhed. Persistent Pupillary Membrane (PPM) er medfødte tråde i iris, som i milde tilfælde er kosmetiske, men i sværere tilfælde kan nedsætte synet. Katarakt kan også ses med stigende alder. Et langt, silkeagtigt hårlag, der dækker ansigtet, kan irritere øjne, hvis det ikke holdes ryddeligt, og medvirke til rindende øjne og sekundære irritationer.
Hud- og allergiproblemer er ikke ualmindelige. Atopisk dermatitis (miljøallergi) og fødevareoverfølsomhed viser sig som kløe, ørebetændelser, tilbagevendende hotspots og slikken på poter. Den tætte pels kan fastholde fugt, hvilket øger risikoen for hudinfektioner og gærvækst, især efter svømning. Ørebetændelse (otitis externa) kan forværres af hår i øregangen og hyppig kløe.
Endelig bør man være opmærksom på mave-tarm-problemer, herunder en moderat risiko for udspilet mave/mavedrejning (GDV) i aktiverede, dybbrystede individer; god fodringspraksis og ro omkring måltiderne er vigtige. Korsbåndsskader kan forekomme hos sporty, springglade hunde, og overvægt øger risikoen for både ledproblemer og stofskiftesygdomme.

Forebyggelse begynder med opdrættervalg. Forældre bør være røntgenundersøgt for hofteled (og gerne albuer) med FCI– eller OFA–resultater, have gyldig øjenattest (ECVO) og, hvor muligt, være DNA-screenet for kendte PRA-varianter. Ved avl er det fornuftigt at inkludere skjoldbruskkirtelscreening, herunder antistoffer, da autoimmune tendenser forekommer i racen.
Fodring er grundlæggende. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet, tilpasset mellemstore, aktive hunde, og hold et stabilt huld (kropsscore 4–5/9). Til hvalpe og unghunde bør man undgå overfodring og for hurtig vækst; vælg et moderat energiindhold og en kontrolleret calcium/fosfor-balance. Del gerne dagens ration i 2–3 måltider, giv ro omkring fodringen, og undgå hård leg 60 minutter før og efter måltider for at reducere GDV-risiko. Friskt vand skal altid være tilgængeligt.
Motion og træning skal være regelmæssig, men klogt doseret. En Bearded Collie trives med op til en times daglig motion, kombineret med mental aktivering som næsearbejde, tricks og rally. Undgå gentagne højimpact-spring og glatte underlag, især før 12–15 måneders alderen, hvor vækstzoner endnu ikke er lukkede. Opvarmning og nedkøling omkring aktiviteter mindsker skader.
Pelspleje er en daglig disciplin for at forebygge hudproblemer. Gennemred i lag for at undgå filt, tør hunden grundigt efter regn og bad, hold hår væk fra øjne med elastik eller trim, og klip overskydende hår mellem trædepuder. Tjek og rens ørerne ugentligt med en mild ørerens, og håndtér eventuel hårvækst i øregangen forsigtigt efter råd fra dyrlægen.
Sundhedsprogrammer omfatter årlig vaccination efter risikoprofil, løbende beskyttelse mod parasitter, tandpleje med daglig børstning, samt faste helbredstjek. Indlær rolig håndtering, så øjen-, øre- og poteinspektion bliver trygt. Et sikkert, indhegnet område er vigtigt, fordi racen kan være opfindsom, når den keder sig, og en velfungerende sele kan skåne hals og skjoldbruskkirtel under gåture.

Tidlig opdagelse afhænger af, at du kender din hunds “normal”. Afvigelser, der varer mere end et par dage, eller som vender tilbage, bør udløse en sundhedsvurdering.
Øjne: Nedsat nattesyn, øget forsigtighed i svag belysning, usikkerhed på trapper, sammenstød med møbler, eller at pupiller virker uensomme i lys. Rindende øjne, røde bindehinder, eller synlige tråde over pupillen kan pege mod irritation, katarakt eller PPM. Ved pludselig smerte i øjet, skelen eller meget røde øjne skal dyrlæge kontaktes hurtigt.
Hud og ører: Vedvarende kløe, rødme i armhuler/lyske, slikken på poter, fedtet eller ildelugtende pels, tilbagevendende hotspots, eller gentagne ørebetændelser med brunt sekret og hovedrysten. Pelsknuder, som følger fugt og varme, kan blive smertefulde, hvis de ikke behandles.
Hormoner og immunitet: Træthed, vægtøgning uden øget appetit, kuldskærhed, tør pels og tilbagevendende infektioner kan tyde på hypothyreose. Addisons sygdom kan vise sig ved periodisk mave-tarm-uro, sløvhed, muskelsvaghed, rysten, nedsat appetit og vægttab; i alvorlige tilfælde ses kollaps og lav puls. Disse symptomer kan forveksles med “bare lidt sart mave”, så vær opmærksom på mønstre og gentagelser.
Bevægapparat: Stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, at undgå trapper eller spring, eller halthed efter leg kan indikere hofte- eller knæproblemer. Pludselig kraftig halthed kan være korsbåndsskade.
Mave og kredsløb: Mavespændthed, rastløshed, savlen, ufrugtbare opkastforsøg og ubehag i bugen kan være tegn på oppustethed/GDV, som er akut. Hurtig vejrtrækning i hvile, nedsat udholdenhed eller kollaps kræver ligeledes akut vurdering.
Adfærd: Ændret aktivitetsniveau, nyopstået nervøsitet, irritabilitet eller søvnforstyrrelser kan være tidlige tegn på smerte eller nedsat syn. Notér dato, varighed og udløsende faktorer, så dyrlægen kan se et klart forløb.

Et struktureret sundhedsprogram pr. livsfase gør en stor forskel for Bearded Collien.
Hvalp (8–16 uger): Grundvaccinationer efter veterinærens program, ormebehandling ved behov, chipregistrering og pas. Sundhedstjek ved hver vaccination, hvor hjerte, bid, testikler (hanner), navlebrok og hud gennemgås. Indfør tandbørstning og tryg håndtering af ører, poter og pels.
Unge (6–18 måneder): Vækstkontrol med månedlig vejning og huldvurdering. Rådgivning om fodring og gradueret træning. Røntgen af hofter (og evt. albuer), hvis hunden skal bruges til avl eller intens sport, når vækstzoner er lukkede. Baseline-øjenlysning (ECVO) som udgangspunkt for senere sammenligning.
Voksen (1,5–7 år): Årligt helbredstjek med klinisk undersøgelse, vægt/huld, tandstatus, hud og ører, samt fæcesprøve for parasitter ved behov. Overvej årlig øjenlysning, især til avlshunde eller individer med tidlige øjensymptomer. Blodprofil hvert 12.–24. måned til screening af organfunktion; inkluder gerne skjoldbruskkirteltal hos hunde med hud- eller træthedstegn. Vaccinationsbooster efter risikoprofil og kontinuerlig parasitkontrol.
Senior (8+ år): Halvårlige tjek anbefales. Udvidet blod- og urinprofil, blodtryk, ortopædisk vurdering ved stivhed, samt kognitiv vurdering. Årlig øjenundersøgelse for at opfange aldersrelaterede forandringer tidligt. Smertestyring for artrose, vægtreducering ved behov og tilpasning af aktivitetsniveau. Drøft fodertilpasninger, herunder energi- og proteinindhold samt omega-3 til ledstøtte.
Ved særlige risici: Gentagne mave-tarm-symptomer eller svaghed bør føre til specifik Addison-udredning (elektrolytter og ACTH-stimulationstest). Mistanke om PRA kræver henvisning til øjenspecialist og, hvor tilgængeligt, DNA-test. Sportshunde kan have glæde af fysioterapi-tjek og ganganalyse for at forebygge skader.
Planlæg faste kontrolintervaller i kalenderen, så små ændringer registreres og håndteres, før de bliver store problemer.

Tænk i helheder og tidlige indsatser for at give din Bearded Collie et langt, sundt liv. Start med en personlig basisplan: mål, vægt og huld ved overtagelse, fodringsskema, pelsplejerutine og en oversigt over trænings- og hviledage. Notér alt i en sundhedsjournal eller app, så du kan spotte mønstre.
Kost og vægt: Sigt efter en slank, velmusklet kropsbygning, hvor ribbenene let kan mærkes. Justér mængder efter aktivitetsniveau og årstid, og registrér vægt hver 2.–4. uge. Overvej at supplere med omega-3 fra fisk, som kan støtte led og hud; brug evidensbaserede tilskud, og drøft dem med dyrlægen.
Træning og mental stimulering: Fordel op til en times daglig motion på varierede aktiviteter, der styrker kredsløb, led og hjerne. Næsearbejde, problemløsning og hyrdelignende lege passer til racens smarte, bouncy temperament, og reducerer stressrelaterede mave- og hudproblemer.
Pels- og hudstrategi: Læg en ugesplan for gennemredning, bad og tørring. Efter svømning eller regn, tør pels og hud helt, især i armhuler, lyske og mellem tæer, for at forebygge hotspots. Hold håret fri af øjnene, så irritation og tåreflåd minimeres. Ører renses forebyggende ugentligt.
Øjne og syn: Lav et månedligt “mørketjek” hjemme for at fange tidlig nedsat nattesyn, og planlæg årlige øjenlysninger. Hold omgivelserne forudsigelige, hvis synet aftager, så livskvaliteten forbliver høj.
Led og bevægelse: Indfør livslange vaner med opvarmning, afkøling og varieret underlag. Undgå glatte gulve, og brug skridsikre tæpper. Ved tegn på stivhed, optimer vægt, tilpas aktivitet, og søg fysioterapi tidligt.
Tryghed og beredskab: Sørg for sikkert hegn og tydelig ID. Hav en akutplan: nærmeste dyreklinik, transportmulighed og en liste over alarmsymptomer som tegn på GDV eller Addison-krise. En sundhedsforsikring, der dækker udredning og kroniske lidelser, er en god investering i en race med risiko for immunrelaterede sygdomme.
Revisionspunkter: Gennemgå planen hvert kvartal, justér fodring, aktivitet og pleje efter sæson, alder og livssituation, og brug dyrlægens tjek som milepæle for finjustering.