Pelspleje for Berner Sennenhund: Komplet plejevejledning

Berner Sennenhundens pels er en klassisk dobbeltpels med tæt underuld og længere dækhår, som beskytter effektivt mod kulde og fugt. Den flotte, trefarvede pels kræver jævnlig, nænsom vedligeholdelse, så hud og hår forbliver sunde, og så filter ikke får fat. Sigt efter kort, struktureret børstning 10–15 minutter ad gangen 3–5 gange om ugen, og en grundig gennemgang mindst ugentligt. Arbejd i sektioner fra hud til spids (line brushing): del pelsen med fingrene eller en kam, løft en tynd hårlinje, og børst lagvis, til kammen glider ubesværet helt ned til huden. Brug en stiftbørste eller blød slicker til overfladen og en grovkam til at kontrollere, at underulden er fri. Sprøjt gerne en let udrednings- eller fugtspray i pelsen før børstning for at reducere friktion og hårbrud. Vær ekstra opmærksom på områder, der let filtrer: bag ørerne, i bukserne på bagbenene, i armhulerne, på brystet, i lysken samt på halen. Efter gåture, især i skov og på mark, fjernes burrer, tidsler og smågrene straks, før de gnides dybere ind i pelsen. I vådt vejr tørres bryst, bug og poter grundigt, da fugt i varm underuld kan udløse hotspots (vådeksem). Ørerne inspiceres en gang ugentligt for lugt, rødme eller voks; rens kun det synlige ydre med en mild ørerens på vat, aldrig dybt i øregangen. Negle klippes jævnligt, så poterne lander fladt; lange negle belast­er led og kløer. Hold øje med hud og pelsglans; mat pels, skæl eller kløe kan være tegn på utilstrækkelig børstning, tør hud, parasitter eller underliggende helbredsforhold, som bør afklares hos dyrlægen. En rolig, konsekvent daglig rutine passer Bernerens sind og gør pelspleje til et trygt ritual.

Selv om meget kan klares hjemme, giver regelmæssig professionel grooming hver 8.–12. uge et markant bedre resultat, særligt i fældeperioder. En erfaren groomer vil bade, udrede og føntørre i dybden samt udføre formgivende pote- og hygiejnisk trim, uden at kompromittere den isolerende dobbeltpels. Det er afgørende, at Bernerens pels ikke klippes ned eller barberes i hel- eller halvkort længde, da det kan ødelægge dækhårenes struktur, hæmme pelsens naturlige temperaturregulering og øge risikoen for solskoldning og overophedning. I stedet fjernes løs underuld effektivt ved bad med en kvalitets­shampoo og balsam, efterfulgt af grundig føntørring med høj-luftstrøm på moderat varme, mens der børstes i lag. Poterne trimmes til pæne “kattepoter”, håret mellem trædepuderne holdes kort for bedre greb, og overskydende tufter omkring ører og haser tyndes forsigtigt, så proportionerne bevares. Ved negleklip hos hunde med mulig blødningsforstyrrelse (fx Von Willebrands sygdom) bør groomer eller ejer have blodstandsende pulver klar, klippe hyppigt og lidt ad gangen, og stoppe ved uventet blødning. For hunde med albuedysplasi eller ømme ben (fx panosteitis) bør der groomes på skridsikkert underlag, med lavt bord, støttepude under brystet og hyppige pauser. Nervøse eller synssvækkede hunde (fx ved PRA) profiterer af stille omgivelser, forudsigelige håndteringsgreb og tydlige beroligende signaler. Sedation bør kun finde sted hos dyrlæge og ved medicinsk indikation. Aftal altid forventninger med groomeren: bevar racens naturlige silhuet, maksimal underuldsfjernelse via korrekt teknik, ingen “korthårs­klip”. Med den rigtige faglige hjælp kan selv kraftig fæld blive håndterbar, og pelsen holdes sund og funktionsdygtig året rundt.

Det rigtige udstyr gør arbejdet hurtigere og mere skånsomt for både hund og ejer. Basis­sættet til en Berner Sennenhund bør bestå af: 1) Stiftbørste/pin brush med afrundede knopper til daglig gennemredning af dækhår. 2) Mellemfast slicker til nænsom udredning i områder med begyndende filter. 3) Grovkam og kombikam (grov/fin) til kontrol af, at du når helt i bund. 4) Underuldskam eller rake med middel lange tænder til løs underuld i fældeperioder (brug i korte, bevidste strøg, og stop når modstanden aftager). 5) Potesaks med rund spids til fint trim mellem trædepuder. 6) Negleklipper i god kvalitet eller en neglefil/sliber for mere gradvis forkortelse. 7) Højabsorberende mikrofiberhåndklæder og en pålidelig føntørrer/blæser med regulerbar styrke og moderat varme. 8) Udrednings- og antistatisk spray, gerne let silikone- eller plantebaseret, for at reducere friktion. 9) Mild hundeshampoo (pH-afbalanceret) og cremet balsam/conditioner, som tilfører fugt og beskytter mod skader. En whitening-shampoo kan bruges selektivt på hvide partier, men sjældent, da hyppig brug kan udtørre. 10) Ørerens, vat­rondeller og blodstandsende pulver til negle. Undgå hårde underuldsblade og aggressive de-shedding-værktøjer, der skærer dækhår over; de kan give pletvis ødelagt pels. Påfør altid spray i let tåge og børst ind i pelsen, ikke på hudniveau. Ved bad arbejdes shampoo først ind i de mest snavsede zoner (bryst, bug, poter), og skylles meget grundigt, indtil vandet er helt klart. Afslut med balsam, lad den virke i et par minutter, og føntør pelsen helt, mens du børster lagvis. Rengør og desinficer værktøj jævnligt, så hud og pels ikke udsættes for bakterier eller gærsvampe.

Berneren fælder året rundt, men typisk kraftigst i forår og efterår, når underulden skiftes. I disse perioder øges børstefrekvensen til daglig eller hver anden dag, og en skånsom underuldskam i kombination med grundig føntørring efter bad kan gøre en markant forskel. Et bad hver 6.–8. uge (eller efter behov) under fældning hjælper med at løsne underuld, men husk, at du altid børster pelsen igennem før bad, så vand ikke “låser” filt. Om sommeren må pelsen aldrig barberes for at “køle”; den isolerer mod både varme og kulde, når den er velplejet. Hold i stedet underulden tyndet ved regelmæssig udredning, og sørg for skygge, frisk vand og pauser på varme dage. Efter skovture kontrolleres for flåter og plantedele, især i bukser og hale. Om vinteren beskytter du poter mod salt og is med potevoks før turen, og skyller samt tørrer omhyggeligt efter. Trim pelsen mellem trædepuderne, så sne ikke klumper, men bevar faner og bukser, der beskytter mod kulde. I regn- og tøvejr tørres bryst og bug helt, så fugt ikke kapsles i underulden. Unge hunde i overgang fra hvalpepels til voksenpels (typisk 5–8 måneder) filtrer lettere; øg blid børstning, brug mere fugtende balsam, og undgå hårdhændet rivning. Hormonelle ændringer efter sterilisation/kastration kan give en mere “uldent” pelsstruktur, der kræver oftere udredning og ekstra fokus på balsam og fuldendt føntørring. Tilpas altid plejen til aktivitetsniveau og vejr; Berneren er bygget til kulde, men moderne, indendørs liv med fugt, salt og pollen stiller højere krav til regelmæssig pelsvedligeholdelse.

Filter: Start med udredningsspray og fingre; hold huden fast med den anden hånd, og arbejd i små bidder med en blød slicker eller kam. Brug en filt-opdeler ved seje knuder, og klip aldrig ind mod hud uden overblik. Hvis et område føles som filt-tæppe, så lad en professionel frisere det ud eller udføre en lokal, sikker nedkortning. Hotspots (vådeksem): Ses som røde, fugtige, smertefulde pletter, ofte udløst af fugt og friktion. Klip let omkring, luft pelsen, og kontakt dyrlæge for korrekt behandling; identificer årsagen (våd pels, parasitter, allergi). Tør pels og skæl: Øg brugen af balsam, reducer hyppigheden af bade, og tilsæt evt. omega-3 (EPA+DHA samlet 50–100 mg/kg kropsvægt dagligt i samråd med dyrlægen). Mat pels: Gennemgå kosten for tilstrækkeligt protein og fedtsyrer, og sikre fuldstændig føntørring efter bad. Negleblødning: Hav blodstandsende pulver klar, klip hyppigt og lidt ad gangen. Ledømhed (albuedysplasi/panosteitis): Groom i korte sessioner, giv bløde pauser på måtte, og undgå at vride forben. Synsændringer (PRA): Tal roligt, berør hunden inden du flytter den, og hold en fast, forudsigelig rækkefølge i plejen. Øreproblemer: Bernerens tunge ører kan fastholde fugt; tør efter bad og svømning, rens ydre øre ugentligt, og søg dyrlæge ved lugt, rødme eller rysten på hovedet. Hold øje med usædvanlig blå mærkning eller langvarig blødning, som kan indikere Von Willebrands sygdom. Endelig vil en god adfærdsrutine gøre plejen nemmere: træn stå, blive og håndteringsøvelser med godbidder, så den rolige, samarbejdsvillige Berner oplever pelspleje som noget rart og forudsigeligt.