Bichon Havanais hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som toy-race på 23–27 cm og 4,5–7,5 kg trives Bichon Havanais bedst med faste, forudsigelige dyrlægebesøg. Den udadvendte, sjove og intelligente “velcrohund” holder sig tæt til sine mennesker, og den kan derfor både blive ekstra tryg – eller lidt bekymret – i klinikken. Træn derfor håndtering hjemme, og medbring yndlingsgodbidder, så besøget forbindes med noget rart. Forløb og frekvens: Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, derefter omkring 6 måneder, og igen ved 12 måneders alderen. Voksne hunde ses årligt, mens seniorer (fra ca. 8–9 år) typisk har gavn af halvårlige kontroller. Ved hvert tjek gennemgår dyrlægen en fuld klinisk undersøgelse: hjerte og lunger (for at opspore hjertemislyde og tidlig mitralklapsygdom), tænder og tandkød (småracer er udsatte for tandsten og parodontitis), øjne (tåreflåd, tårestriber og begyndende katarakt), ører (fugt og hår i øregangen kan disponere for betændelse), hud og pels (filtre gemmer ofte irritation), samt bug- og lymfeknuder. Led og bevægapparat vurderes med fokus på knæskallerne for patellaluksation, hofter og albuer for smerte, samt eventuelle tegn på chondrodysplasi eller Legg-Calvé-Perthes hos unge hunde. Vægten vurderes i forhold til en kropskonditionsscore, da en slank Havaneser belaster led og hjerte mindst. Gennemgå også hverdag og aktivitetsniveau; racen klarer sig fint med op til 30 minutters daglig motion, suppleret med mental aktivering. Praktisk forberedelse: Medbring vaccinationsbog, eventuelt EU-pas, en opdateret liste over foder og godbidder, samt korte videoer af bevægelse, hoste, kløe eller adfærd, som kan være svære at genskabe i klinikken. Tag gerne en frisk afføringsprøve (maks. 24 timer gammel) i en lukket pose til parasittjek. Mange Havanesere går til professionel pelspleje; koordiner gerne sundhedstjek med klipning, så negle, hud og ører vurderes regelmæssigt uden at overbelaste hunden.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Bichon Havanais mod alvorlige sygdomme, samtidig med at antallet af stik holdes på et fornuftigt niveau. Kernevacciner i Danmark dækker typisk hundesyge (D), smitsom leverbetændelse/hepatitis (H) og parvovirus (P). Den almindelige plan er ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneder og derefter hvert 3. år for DHP. Tal med din dyrlæge om titermåling, hvis du ønsker at verificere antistoffer før senere boostere. Ikke-kernevacciner tilpasses livsstil: Leptospirose anbefales årligt, især hvis hunden færdes nær stillestående vand, vandløb eller områder med rotter. Kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella) er relevant for den sociale Havaneser, der går til træning, udstilling eller i hundesalon; gives typisk årligt, nogle gange hver 6.–12. måned ved høj eksponering. Rabies kræves til rejser; kan gives fra 12 uger og gælder oftest i 3 år afhængigt af vaccine. Husk mikrochip og EU-pas før grænsekrydsning, og sæt dig ind i kravene for det land, I besøger. Små racer kan være lidt mere følsomme efter vaccination. Forvent let ømhed, træthed eller nedsat appetit i 24–48 timer. Kontakt dyrlægen straks ved voldsom hævelse, vejrtrækningsbesvær, tilbagevendende opkast eller kollaps, da det kan være tegn på sjælden allergisk reaktion. For at minimere ubehag kan du, i samråd med dyrlægen, sprede ikke-kernevacciner ud over flere besøg, så din Bichon ikke får for mange stik samme dag. Planlæg tjek og vaccinationer i en rolig periode, og undgå hård træning på selve dagen.

Den silkebløde, lange dobbeltpels er et varemærke for Bichon Havanais, men også en påmindelse om, at forebyggelse virker bedst i hverdagen. Parasitter: Lopper og flåter forekommer sæsonvist i Danmark. Tal med dyrlægen om et sikkert, vægtjusteret middel (spot-on eller tablet) i de måneder, hvor risikoen er størst. Lungorm (Angiostrongylus vasorum) ses i dele af landet; hvis din hund spiser snegle eller frøer, eller hvis I bor i højrisikoområde, kan regelmæssig forebyggelse eller hyppigere afføringsprøver være relevant. Rejser I sydpå, drøft beskyttelse mod hjerteorm og sandfluer (leishmaniose). Ormekur gives i Danmark primært efter behov, baseret på afføringsprøver 1–2 gange årligt. Tand- og mundsundhed: Småracer er udsatte for tandsten og parodontitis. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er guldstandarden, suppleret med godkendte tyggeprodukter. Få tjekket tænder årligt; de fleste Havanesere har behov for professionel tandrensning ad flere omgange i løbet af livet. Ernæring og vægt: Vælg et komplet fuldfoder til små racer, og mål mængden med vægt. Hold kropskonditionsscore omkring 4–5/9; slanke hunde lever længere, og risikoen for patellaluksation, ledbelastning og hjertesygdom mindskes. Ved mistanke om foderbetinget overfølsomhed (kløe, ørebetændelse, blød mave), kan en kontrolleret eliminationsdiæt i 6–8 uger give svar. Led og bevægelse: Undgå høje spring til og fra sofaer og senge; brug ramper eller trappetrin. Læg skridsikre måtter på glatte gulve, og hold gåturene korte men regelmæssige. Skånsom styrketræning – langsomme bakkevandringer, kontrollerede cirkler og lave cavaletti – kan støtte knæ og hofter. Evidensen for kosttilskud varierer; nogle hunde tåler og kan have gavn af omega-3-fedtsyrer, men drøft altid doser og produkter med dyrlægen. Ører og øjne: Rens ørerne ugentligt med en mild ørerens, hvis de er snavsede. Undgå rutinemæssig hårplukning i symptomfrie ører; trim i stedet håret omkring åbningen for bedre luft. Tør tårestriber dagligt med fysiologisk saltvand eller produkter målrettet området; søg dyrlæge ved rødme, smerte eller pludseligt øget flåd, da Havanesere kan udvikle hornhindesår. Pelspleje: For at undgå filtre, som kan skjule hotspots og eksem, kræver racen daglig gennembørstning og kamning til huden samt et bad hver 2.–4. uge med hundeshampoo. Klip negle hver 3.–4. uge. Reproduktion: Tal om sterilisation/kastration på et informeret grundlag. Hos små racer lægges tidspunktet ofte efter, at væksten er afsluttet (omkring 10–12 måneder), men beslutningen afhænger af adfærd, sundhedsrisici (f.eks. livmoderbetændelse hos tæver) og livsstil.

Selv robuste familiehunde kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, så du handler i tide. Søg straks dyrlæge ved vejrtrækningsbesvær, blålige gummer, besvimelse, kramper, vedvarende opkast/diarré (især hos små hunde, der hurtigt dehydrerer), stærk mavesmerte, hurtig forværring i almen tilstand, pludselig blindhed eller øjenskade (smerte, lysskyhed, lukket øje), dybe sår eller betydelig halthed. Bichon Havanais er disponeret for patellaluksation; hvis din hund pludseligt løfter et bagben og ikke vil støtte, bør knæet vurderes. Unge, halte småhunde med betydelig smerte i hoften bør undersøges for Legg-Calvé-Perthes. Hjertemislyde kan udvikle sig til hjertesvigt senere i livet; hoste, motionsintolerance og hurtig vejrtrækning i hvile kræver hurtig vurdering. Tegn på portosystemisk shunt hos unge kan være dårlig trivsel, neurologiske episoder efter måltider og usædvanlig urin; dette er akut, når symptomerne er udtalte. Akutte allergiske reaktioner kan opstå efter stik eller vaccination: hævet snude/øjenlåg, nældefeber, opkast – kør til dyrlæge med det samme. Hvalpe af små racer kan blive hypoglykæmiske; sløvhed, rysten og kollaps er alarmerende. Førstehjælp hjemme: Hold hunden varm og rolig, undgå mad og vand ved opkast, læg en ren saltvandsforbinding over et skadet øje, og giv aldrig human smertestillende medicin (paracetamol og ibuprofen er giftige). Ring altid til klinikken på forhånd, så de kan forberede sig, og benyt nærmeste vagtklinik uden for åbningstid. Transportér din hund trygt i en transportkasse eller på et tæppe, så smertefulde bevægelser minimeres.

Systematisk hjemmemonitorering supplerer dyrlægens arbejde og passer perfekt til en opmærksom familiehund som Bichon Havanais. Notér vægt, appetit, energiniveau og afføring i en simpel logbog eller app. Lær normale værdier at kende: hvilepuls ca. 90–140 slag/minut for små racer, respirationsfrekvens 10–30/minut i hvile, og temperatur 38,0–39,2 °C. En stigende hvileåndedræt over flere dage kan være et tidligt tegn på hjertesygdom. Tjek tænder og tandkød ugentligt for brunlig belægning, rødme eller dårlig ånde. Kig i ørerne for lugt og mørkt sekret, og hold øje med øjne for rødme, smerte eller øget tåreflåd. Kør hænderne gennem pelsen for at finde knuder, sår og filtre, og registrer eventuel ny kløe. Vurdér bevægelse: tøven ved trapper, hoppesky eller “bunny hopping” kan indikere knæ- eller hofteproblemer. Hold din Havaneser slank; justér fodermængde og godbidder løbende. Screening og aldersrelaterede tjek: Et baseline-blod- og urincheck omkring 2–3 år giver et referencepunkt. Fra 7–8 år anbefales årlig seniorprofil (blod/urin), blodtryk og målrettet hjertevurdering, hvis der høres mislyd. Øjenundersøgelse (ECVO) er relevant ved avl eller ved tegn på synsforandring, og høretjek (BAER) kan afklare mistanke om døvhed. Unge hunde med neurologiske symptomer, ringe trivsel eller ammoniaklugtende ånde bør få vurderet leverfunktion (f.eks. galdesyrer) for portosystemisk shunt. Dokumentér alle fund med fotos eller korte videoer, og del dem med dyrlægen ved næste kontrol. En god sygeforsikring og en forebyggelsesplan for tandpleje, vaccinationer og parasitkontrol gør det lettere at handle rettidigt – og giver ro i maven i en tidshorisont, der ofte strækker sig 14–16 år for racen.