Nødsituationer med Bichon Havanais: Beredskab og førstehjælp

Et gennemtænkt beredskab er den bedste forsikring mod panik, når din Bichon Havanais får brug for hjælp. Racen er lille, følsom og har en lang, silkeblød pels, som kan skjule sår og suge væske. En målrettet førstehjælpskasse, der tager højde for netop dette, sparer tid og kan stabilisere din hund, indtil I er hos dyrlægen.

• Det skal din kasse indeholde:
• Kontaktkort: Telefonnummer til egen dyrlæge, dyrlægevagt og nærmeste døgnåbne dyrehospital. Notér også hundens vægt, chipnummer, forsikring og kendte diagnoser (fx patellaluksation eller hjertemislyd).
• Engangshandsker og små affaldsposer: Hygiejne beskytter både dig og hunden.
• Digitalt termometer og lidt vaseline: Normal temperatur hos hund er ca. 38,0–39,0 °C. Feber eller underafkøling er akut rådgivningskrævende.
• Sterilt saltvand og klorhexidin 0,05 %: Til skånsom rens af sår og øjne. Undgå sprit og brintoverilte direkte i sår, da det skader vævet.
• Gazekompresser (sterile), non-stick forbindinger, vat og selvklæbende elastikbind (vet wrap): Giver tryk og beskyttelse uden at hænge i pelsen.
• Lille saks med rund spids, pincet og flåtfjerner: Til at frigøre pels omkring et sår og fjerne flåter eller små splinter.
• Honning eller glukosegel: Kan smøres på gummerne ved tegn på hypoglykæmi, hvis hunden er vågen og kan synke.
• E-krave (blød eller oppustelig): Forhindrer, at din Havanais gnubber øjne eller slikker i sår.
• Blødt næseparti (muzzle) i toy-størrelse: Anvendes kun, hvis hunden ikke har åndedrætsbesvær eller kaster op; selv venlige hunde kan bide i smerte.
• Koldt-/varmepakninger og let tæppe: Til skånsom af- eller opvarmning.
• Klotang og blodstandsende pulver til negle: Praktisk ved revnede eller overklippede kløer.
• Lommelygte, ekstra line/sele og en sammenklappelig vandvandskål: Gør håndteringen tryggere.

Opbevar alt i en robust, vandtæt boks, og hav en mindre rejsekasse i bilen. Tjek udløbsdatoer og supplér hvert halve år. Notér samtidig hundens “baseline”: hvilepuls, åndedrætsfrekvens og normal tandkødsfarve, så du hurtigt genkender afvigelser.

Bichon Havanais er kvik og udadvendt, men dens petite størrelse og silkepels giver særlige risici. Kendskab til de hyppigste scenarier gør dig handlekraftig.

Vejrtrækningsbesvær og kollaps: Små selskabshunde kan udvikle hjertemislyde og mitralinsufficiens med hoste, hurtig vejrtrækning, blålige gummer eller kollaps. Hold hunden rolig og køligt, undgå trappe/gående aktivitet, og kontakt dyrlæge straks. Mål gerne vejrtrækninger i hvile (normalt 10–30/min). En pludselig stigning er et faresignal.

Hypoglykæmi (lavt blodsukker): Toy-racer er disponerede, især unge, spinkle eller stressede individer. Symptomer er rysten, sløvhed, vaklen, desorientering eller kramper. Giv en lille smule honning på gummerne, hvis hunden er vågen og kan synke, hold den varm, og kør til dyrlægen. Er hunden bevidstløs, gives intet i munden – søg akut hjælp.

Overophedning: Den lange pels kan hæmme afkøling. Tegn er kraftig gispen, rødme af tandkød, savlen, svaghed og eventuelt opkast. Flyt til skygge, køl med lunkent vand på bug og poter samt ventilér. Undgå iskolde bade, da det kan give karsammentrækning. Kontakt dyrlægen tidligt.

Kvælning og fremmedlegemer: Havanais elsker legetøj og tyggeemner i små størrelser. Hvis der er tydelig kvælningsnød, og du kan se en genstand i munden, kan du forsigtigt forsøge at fjerne den med en pincet. Er den ikke synlig, eller er hunden panisk, kontakt straks dyrlægen. Forsøg ikke blinde mund-“sweep”, og udfør kun nødteknikker efter faglig vejledning.

Kramper: Hold omgivelser fri for skarpe genstande, sluk ned for lys og lyd, og tidtag anfaldet. Rør ikke i munden, og forsøg ikke at fastholde hunden. Et første anfald eller anfald over 2–3 minutter er akut – kør til dyrlæge.

Øjenproblemer: Den lange pandehår kan irritere øjet, og små grene kan lave hornhindesår. Kneben øjenlåg, tåreflåd, lysfølsomhed eller hvid/grå plet i øjets overflade kræver samme dags dyrlægetilsyn. Brug E-krave, og skyl kun med sterilt saltvand – ingen salver uden anvisning.

Pludselig halten: Patellaluksation kan give “bunny hopping” eller pludseligt benløft. Hold hunden i ro, bær den til bilen, og undgå at massere eller “rette” knæet. Ved tydelig smerte, hævelse eller fejlstilling er det akut.

Skjulte sår: Pelsen kan holde på blod og snavs. Er der lugt, fugt, smerte ved berøring eller hårtotter, der klistrer, inspicér forsigtigt med lommelygte, og søg dyrlæge – bid- og flænger skal renses professionelt inden for få timer.

Små hunde tåler relativt mindre mængder toksiner, og Bichon Havanais’ nysgerrige natur kan føre snuden de forkerte steder hen. Typiske risici er chokolade, vindruer/rosiner, xylitolholdige produkter, menneskemedicin (ibuprofen, ADHD- eller hjertemedicin), nikotin/e-væsker, rengøringsmidler og rotte-/sneglegift. Nogle haveplanter kan give mave-tarm-irritation, og kompost kan indeholde skimmelgifte.

Sådan handler du sikkert:
1) Stop eksponeringen: Fjern adgang til stoffet, luk munden for tyggen med forsigtighed, og vask pels/hud ved spild med lunkent vand og mild sæbe i 10–15 minutter. Undgå stænk i øjne og mund.
2) Ring straks til dyrlægen eller dyrlægevagten: Fortæl hvad, hvor meget og hvornår der er indtaget, hundens vægt og symptomer. Medbring emballage, rester eller fotos. Små racer, herunder Havanais, har høj risiko ved xylitol, da det kan udløse livstruende hypoglykæmi og leverskade hurtigt.
3) Fremkald aldrig opkast uden faglig anvisning: Forkerte midler eller tidspunkter kan forværre skaden, især ved ætsende stoffer, skarpe genstande eller bevidsthedspåvirkning. Giv ikke mælk, salt eller kul uden instruktion.
4) Hold øje med symptomer: Opkast, diarré, sløvhed, rysten, blege gummer, usikker gang, kramper eller blødningstegn er alarmer. Mål temperatur og vejrtrækninger, og hold hunden varm og rolig.
5) Transportér sikkert: Brug kasse eller sele, medbring prøver og kontaktoplysninger.

Hvis dyrlægen anbefaler opkastning eller kul, vil doser og procedure tilpasses din hunds vægt og tilstand. Tid er afgørende ved mange toksiner; ring derfor hellere en gang for meget end en for lidt. Vær især årvågen ved festlige lejligheder og besøg, hvor små snacks eller medicin kan ligge frit fremme i “hundeniveau”.

Målet med førstehjælp er at stabilisere og begrænse skade, indtil professionel behandling kan iværksættes. Med en Havanais skal du håndtere skader skånsomt, da huden er fin, og pelsen er lang og kan filtrer let.

Blødning: Påfør fast, direkte tryk med sterile kompresser i 5–10 minutter uden at kigge hele tiden. Siver det igennem, læg mere ovenpå. Ved ører eller halen kan en elastisk, men ikke stram, bandage holde trykket. Kraftig, sprøjtende blødning er akut – afsted til dyrlæge straks.

Sår og rens: Klip forsigtigt lidt pels væk omkring såret med saks med rund spids, hvis det kan gøres uden at udvide skaden. Skyl med sterilt saltvand eller fortyndet klorhexidin. Undgå sprit og brintoverilte, som skader vævet. Dæk med non-stick forbinding og let bandage, så pelsen ikke klistres ind.

Kloskader: En revnet eller blødende klo er smertefuld. Rens skånsomt, drys blodstandsende pulver på kloens spids, og hold ro i 5–10 minutter. Standses blødningen ikke, eller er kloen flækket højt oppe, søg dyrlæge samme dag. En lille “sok-bandage” kan beskytte midlertidigt.

Forstuvninger og patellaluksation: Pludselig halten eller benløft kræver ro og nænsom håndtering. Bær din Havanais til bilen, undgå at manipulere led, og hold den varm og tryg. Provisoriske skinner kan gøre mere skade end gavn – overlades til dyrlægen.

Øjenskader: Mistanke om hornhindesår, fremmedlegeme eller kemisk påvirkning er altid akut. Skyl kun med rigeligt, sterilt saltvand, sæt E-krave på, og kør til dyrlæge. Undgå tryk på øjet og undgå lysstærke omgivelser.

Forbrændinger og skoldning: Køl straks med lunkent rindende vand i 10–20 minutter. Fjern ikke materiale, der sidder fast i huden, dæk løst og sterilt, og søg akut hjælp.

Flåter og stik: Fjern flåter med flåtfjerner tæt ved huden med et roligt træk. Desinficér let bagefter, og notér dato og sted. Ved hævelse i ansigt/læber, nældefeber eller vejrtrækningsbesvær efter stik – søg akut.

Smerte og chok: Tegn er halser, rastløshed eller sløvhed, blege gummer, kold hud og svag puls. Hold hunden varm, i ro og lavt stimuli, og kør straks til dyrlæge. Giv aldrig menneskemedicin – mange præparater er giftige for hunde.

Pelsens rolle: Den lange, silkede pels kan skjule små, men dybe perforationer, især efter hundeslagsmål. Kig systematisk, del pelsen med fugtige fingre og lommelygte, og søg hellere dyrlæge tidligt end sent for professionel sårvask og antibiotikavurdering.

• Kend dine grænser: Førstehjælp stabiliserer – dyrlægen behandler. Ring eller kør straks ved:
• Vejrtrækningsbesvær, blålige/blege gummer, kollaps eller besvimelse.
• Mistanke om forgiftning eller indtag af fremmedlegeme.
• Kramper (første anfald, anfald >2–3 minutter, eller flere anfald på én dag).
• Kraftig blødning, dybe sår, bid eller brændskader.
• Øjenskader, smerte i øjet eller pludselig blindhed.
• Vedvarende opkast/diarré, blod i opkast/afføring, opspilet smertefuld bug.
• Akut urinretention, smerte ved vandladning, eller ingen urin på 12 timer.
• Feber >39,5 °C, markant sløvhed eller stærke smerter.

Når du ringer: Beskriv alder, vægt, symptomer, varighed, kendte diagnoser (fx hjertemislyd, patellaluksation), medicin og målte værdier (temperatur, vejrtrækning, tandkødsfarve). Fortæl, hvad du allerede har gjort. Følg anvisningerne nøje.

Transport: Brug transportkasse eller sele, polstr med tæppe, og hold hunden varm og rolig. Undgå at give mad eller vand, medmindre dyrlægen beder om det. Medbring førstehjælpskassen, emballage/fotos ved toksiner, forsikringsoplysninger og eventuelle journaludskrifter.

Efter hændelsen: Få en klar hjemmep lan og tegn på forværring, hold øje med sår/forbinding dagligt, og planlæg kontroller. Notér forløbet i en lille logbog – det hjælper både dig og dyrlægen ved næste kontakt. Havanais er lærenem og social; brug rolig, positiv håndtering, så hvert besøg bliver så stressfrit som muligt.