Bolognese - Allergi og intolerance: Komplet guide

Bolognese er kendt som en hypoallergen race, men ingen hund er helt allergifri. Racen taber meget lidt pels og skæl, fordi den har en lang, bølget enkelpels uden tæt underuld. Det reducerer mængden af allergener i hjemmet, især i forhold til fældende racer, men det eliminerer dem ikke: de vigtigste hundeallergener sidder i spyt, skæl og urin. Den lille kropsstørrelse (2,5–4 kg) betyder også en lavere samlet allergenbelastning i boligen.

For en Bolognese, der elsker at være tæt på sin familie og ofte opholder sig i møbler og på skødet, er god pels- og hudpleje afgørende for at mindske allergeneksponering både for mennesket og for hundens egen hudbarriere. Daglig gennembørstning med en blød slicker og en kam, samt udredning af filtre, fjerner opsamlet støv, pollen og skæl. Et skånsomt bad hver 3.–4. uge, efterfulgt af balsam, hjælper med at bevare hudens fugt og reducere kløe. Undgå parfumerede produkter og udtørrende shampoer.

Den helt hvide pels afslører hurtigt tåreflåd og misfarvning omkring øjnene, hvilket ofte skyldes anatomi, pels i øjenkrogen eller sekundære hudirritationer – sjældnere egentlig foderallergi. Regelmæssig øjenhygiejne og korrekt trimning omkring øjnene er derfor vigtigere end foderskift alene.

For husstande med hundeallergi kan en Bolognese være et realistisk kompromis, men planlæg et testbesøg før anskaffelse. Indfør hundefri soveværelse, hyppig støvsugning med HEPA-filter og vask af hundens sengetøj ved 60 °C. Luftskift og luftrensere med HEPA kan yderligere reducere partikler. Vær opmærksom på, at øget nærkontakt – som racen naturligt søger – kan øge symptomer hos stærkt allergiske personer, selv med god hygiejne.

Bolognese er generelt robuste, men som mange små selskabshunde kan de udvikle kløe, røde poter, gentagne øreproblemer og varmepunkter som led i atopisk dermatitis, loppeallergi eller kontaktirritation. Nøglen er tidlig genkendelse og konsekvent rutine.

Start med hudbarrieren: Børst dagligt for at løsne skæl og pollen, og hold pelsen filtrefri, så huden kan ånde. Skyl poter og bug let i lunkent vand efter gåture i højsæson for pollen, og tør grundigt – fugt indespærret i den silkebløde pels kan ellers give gærvækst. Rens ørerne ugentligt med en mild, alkoholfri ørerens; hos langhårede, hårfyldte øregange kan overskydende hår forsigtigt fjernes af en groomer eller dyrlæge for at forebygge otitis externa.

Fleekontrol er kritisk, også for indendørshunde. Brug en moderne, receptfri eller receptpligtig loppe-/flåtemiddel året rundt efter vægt, og kæm med loppekam ved kløeudbrud. Vask hundesenge ved 60 °C hver uge, og skift tæpper, der samler støv.

Planlæg aktivitet: Racen trives med 20–30 minutters daglige gåture og små legepas. På dage med høj pollental kan du lægge turen tidligt morgen eller efter regn, og vælge asfalt frem for højt græs. Mental aktivering indendørs (snuselege, targettræning) mindsker stress, der kan forværre kløe.

Brug en logbog: Notér dato, kløeintensitet, fodring, miljø (pollen, rengøring, gæster) og behandling. Mønstre hjælper dyrlægen med at skelne mellem sæsonbetingede og fødebetingede problemer.

Søg dyrlæge, hvis kløe varer over to uger, hvis der er skorpedannelse, hårtab, sår, gentagne øreinfektioner eller mave-/tarmtegn. En struktureret udredning starter med loppekontrol, hudskrab, cytologi og eventuelt svampetest, før man konkluderer fødevare- eller miljøallergi.

Hos hunde skelnes der mellem immunmedieret fødevareallergi og ikke‑immun fødevareintolerance. Symptomer overlapper: kløe, ørerbetændelse, rødme omkring mund/anus og/eller mave‑tarmtegn som løs afføring og flatulens. Den eneste valide test er en korrekt udført eliminationsdiæt.

Vælg i samråd med dyrlægen enten et hydrolyseret veterinærfoder eller en novel protein‑diæt (fx and, hest eller insekt) med én proteinkilde og én kulhydratkilde, som hunden aldrig har fået før. Diæten skal følges stringent i 8–12 uger. Ingen godbidder, tyggeben, smagsatte tandpastaer, bordrester eller smagsatte medicintabletter må indgå. Brug i stedet godbidder baseret på samme diæt (hydrolyserede godbidder) eller bag små portionskiks af diætfoderet. Bliver symptomerne bedre, bekræftes diagnosen ved kontrolleret provokation med det gamle foder i 7–14 dage – vender symptomer tilbage, er allergien sandsynlig.

Som lille toy-race har Bolognese et beskedent energibehov. Overvægt forværrer hudproblemer og gør pelspleje sværere. Justér portionsstørrelse efter idealvægt 2,5–4,0 kg, og vej maden på køkkenvægt. Tænk tænder: brug tandbørstning dagligt frem for kalorietunge tyggeben.

Kosttilskud kan understøtte hudbarrieren. Omega‑3 fedtsyrer fra renset fiskeolie kan dæmpe kløe; tal med dyrlægen om dosis (typisk 100–220 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt). Vælg produkter med dokumenteret renhed, og undgå levertran med højt A- og D‑vitamin. Probiotika med dokumenterede hundestammer kan gavne mave‑tarm og hud-aksen. Biotin, zink og essentielle aminosyrer findes allerede i fuldfoder; undgå overdosering ved at holde dig til fuldfoder af høj kvalitet.

Bemærk, at tåreflåd og misfarvning hos hvide hunde sjældent alene løses med foderskift. Fokusér på øjenhygiejne, pelspleje og behandling af eventuelle infektioner; diæten er først relevant, hvis der samtidig er kløe eller mave‑tarmtegn.

Miljøet i og omkring hjemmet påvirker både udvikling og kontrol af allergi. Almindelige triggere er husstøvmider, pollen, skimmelsvampe, rengøringsmidler og parfume, samt kontakt med visse materialer. Som lejlighedsegnede hunde opholder Bolognesere sig meget indendørs, så små justeringer kan gøre stor forskel.

Hold hjemmet tørt og rent: Sigte efter 40–50 % relativ luftfugtighed, luft ud dagligt, og brug affugter ved behov. Støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og vask tæpper, hundesenge og plaider hyppigt ved 60 °C. Opbevar foder lufttæt, og fjern madskåle efter måltid for at minimere skimmelsvampe og mider.

Vælg skånsomme produkter: Brug uparfumerede, pH‑neutrale rengøringsmidler, og undgå duftlys og aerosolsprays. Skyl pels efter svømmetur eller leg i højt græs for at fjerne pollen, og tør hunden helt igennem – den lange, silkebløde pels holder let på fugt. Trim forsigtigt håret mellem trædepuder og omkring kønsorganer, så hudkontakt med fugtig jord og urin reduceres.

Planlæg udeliv: Tjek dagligt pollental; gå ture tidligt morgen, sent aften eller efter regn på højbelastningsdage. Vælg ruter med kort græs og hårde underlag frem for enge. Ved strand- eller søbesøg er Bolognese sjældent vandglad af natur, men hvis din hund nyder det, så skyl salt/organisk materiale af bagefter, og pas på kulde, da racen er lille og køler hurtigt.

Sociale faktorer spiller også ind. Racen er hengiven og kan blive stresset ved længere tids alenetræning; stress kan forværre hudtilstande. Indfør gradvis alenetræning, giv trygge hvilezoner, og brug beroligende ritualer, så kortisolniveauet holdes nede.

Endelig: Konsekvent loppeforebyggelse og hurtig behandling af bid reducerer risikoen for loppeallergisk dermatitis – den hyppigste specifikke allergi hos hunde.

Når hud- eller mave‑tarmproblemer mistænkes for allergi, bør din dyrlæge lægge en trinvist plan. Først udelukkes parasitter og infektioner (lopper, skab, bakterier, gær) med kamning, hudskrab, tapeprøver og cytologi. Mange Bolognesere tåler ikke langvarig fugt i pelsen; sekundære gærinfektioner er derfor almindelige ved ubehandlet kløe og kræver målrettet terapi.

• Symptomlindring ved miljøallergi kan omfatte:
• Antihistaminer: Billige og sikre, men effekt varierer; bedst som forebyggelse i milde, sæsonbetingede tilfælde.
• Omega‑3 tilskud: Antiinflammatorisk støtte, ofte som basisbehandling.
• Topikal behandling: Antimikrobielle/beroligende shampoer (fx klorhexidin, havre, squalan) 1–2 gange ugentligt i udbrudsperioder; mousse/sprays mellem bade.
• Moderne antipruritiska: Oclacitinib (Apoquel) og lokivetmab (Cytopoint) dæmper kløe hurtigt og målrettet; velegnet til små racer ved korrekt vægtbaseret dosering.
• Kortikosteroider: Effektive til akutte, svære udbrud, men bør bruges kortvarigt pga. bivirkninger.
• Calcineurinhæmmere: Cyklosporin ved kronisk atopi, ofte sammen med baderegimer.

Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er eneste sygdomsmodificerende behandling for miljøallergi. Efter allergitest (intradermal eller IgE-serologi) fremstilles et personligt ekstrakt, som gives som injektioner eller oralt. Effekten vurderes over 6–12 måneder; ca. 60–70 % får markant bedring og kan reducere anden medicin. ASIT bruges ikke ved fødevareallergi.

Ved fødevareallergi er medicin sekundær til korrekt eliminationsdiæt. GI-symptomer kan midlertidigt støttes med tarmstabilisatorer og skånekost efter dyrlægens anvisning. Gentagne øreinfektioner behandles med rens, antiinflammatorisk øredråbe og eventuelt antimykotika/antibiotika efter cytologi; undgå rutinemæssig antibiotika uden diagnose.

Sikkerhed hos toy-hunde: Doser altid efter aktuel vægt (2,5–4,0 kg), del tabletter præcist, og brug sprøjter til flydende formuleringer. Overvej blodprøver ved langtidsbehandling. Ved manglende kontrol eller hyppige tilbagefald kan henvisning til veterinærdermatolog være det mest effektive næste skridt.