Borzoi - Ansvarlig avl og genetik

Borzoi er, som en stor russisk mynde, en atlet bygget til hastighed, smidighed og udholdenhed. Racen stammer fra Rusland, hvor den blev anvendt til coursing og jagt i kobler, og den er i dag anerkendt i FCI Gruppe 10 (Mynder). Idealhøjden ligger omkring 75–85 cm for hanner og 68–78 cm for tæver, med en vægt på cirka 35–48 kg, hvilket, sammen med den dybe brystkasse og det let hvælvede lændestykke, skaber den karakteristiske, elegante silhuet. Hovedet er langt og tørt med parallelle linjer, øjnene er ovale og udtrykket roligt og vågent, og halen er lang, lavt ansat og svungen. Pelsen er silkeblød, bølget til let krøllet og middel i længde med faner, som kræver jævnlig pleje. Farvemæssigt er alle farvekombinationer tilladt, undtagen med blåt eller brunt.
Temperamentet bør være værdigt, loyalt og kærligt. En Borzoi er, når den er korrekt præget og socialiseret, rolig i hjemmet, men den har et stærkt byttedriv, der fordrer ansvarlig håndtering i åbent terræn. Avlsdyrets væsen skal være stabilt og nerverobust, hvilket betyder, at skyhed eller skarphed ikke bør tolereres i avlen.
Bevægelserne skal være jordvindende, elastiske og ubesværede, med et langt, lavt trin, der afspejler en funktionel konstruktion. Af hensyn til sundheden er det vigtigt, at vinklerne er harmoniske, at ryggen er fast, og at brystkassen er dyb uden at være ekstremt nedtrukket mellem forbenene, da overdrivelser kan øge risikoen for ortopædiske problemer.
Som familiehund er Borzoi følsom og knytter sig tæt til sine mennesker. Den kan, med tilstrækkelig social kontakt og mental aktivering, tilpasse sig byliv, men den trives bedst med daglig motion på op til en time og mulighed for sikre, frie løb. Den kaster en del og er ikke hypoallergen, hvilket betyder, at ugentlig, gerne hyppigere, pelspleje er nødvendig for at holde huden og pelsen sund.

Ansvarlig Borzoi-avl begynder med bevidst forvaltning af genetisk diversitet. Det betyder, at du altid bør beregne indavlskoefficienten (COI) over mindst 5, gerne 10 generationer, og tilstræbe en COI under 6,25 %, helst under 3 %, for at reducere risikoen for recessive sygdomme og bevare vitalitet. Supplér stamtavle-COI med genomisk COI fra et anerkendt panel, da det fang­er skjult slægtskab bedre.
Undgå “popular sire”-effekten, hvor én hanhund producerer en stor andel af en årgang. En praktisk tommelfingerregel er, at ingen enkelt han bør stå bag mere end cirka 5 % af en femårsårgang, da det ellers udhuler den effektive populationsstørrelse og øger sygdomsrisikoen på lang sigt.
Prioritér funktionel balance frem for ekstremer. Meget stor størrelse og overdrevne vinkler kan, ud over at reducere arbejdskapaciteten, være forbundet med forkortet levetid og højere ortopædisk belastning. Ved at selektere for sunde proportioner, stærk lænd og korrekt forbryst, mindskes risikoen for belastningsskader og osteokondrale problemer.
For monogene sygdomme, som visse former for progressiv retinal atrofi (PRA), er enkeltgen-tests nyttige til at identificere bærere, så to bærere ikke kombineres. For polygenetiske tilstande, såsom hofte- og albueledsdysplasi samt osteochondrosis dissecans (OCD), er kombinationen af fænotypiske resultater over flere generationer og, hvor muligt, avlsværdier den mest effektive strategi.
Farvegenetik bør håndteres med omtanke. Hvis din klubstandard tolkes sådan, at blå eller brun farve ikke er ønsket, kan test for D- og B-loci hjælpe med at undgå uønskede pigmenter. Endelig er temperament i høj grad arveligt. Selektér målrettet for social stabilitet, lav lydfølsomhed og førbarhed, samtidig med at det naturlige byttedriv bevares på et niveau, der kan håndteres sikkert i moderne omgivelser.

Et struktureret testprogram, der afspejler både racens risici og individets alder, er nøglen til sund avl. Start med øjenundersøgelser hos en ECVO-certificeret øjenpaneldyrlæge årligt fra 12 måneders alderen, og altid inden parring. Da PRA kan være snigende og ofte debuterer sent, er konsistent øjenscreening og relevant DNA-testning vigtigt.
Ortopædisk bør Borzoi avlsdyr røntgenundersøges for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED) ved 12–18 måneder. Da OCD forekommer, giver supplerende røntgen eller CT af skuldre (og eventuelt has/knæ ved klinisk mistanke) et bedre billede. Kun dyr med sunde led og funktionsdygtig bevægelse bør indgå i avl.
Hjertesundhed bør ikke overses hos store mynder. En årlig klinisk auskultation er et minimum. Et baseline-ekkokardiogram ved 3–4 år, og gentagelse før videre avl i den modne alder, kan fange tidlige tegn på kardiomyopati eller klapforandringer. Ved mistanke om arytmier kan et 24-timers Holter-monitorering være informativt.
Skjoldbruskkirtelfunktion kontrolleres ideelt fra 2–3 års alderen med et fuldt panel (total T4, fri T4, TSH samt thyroglobulin-antistoffer). Hunde med behandlingskrævende hypothyreose bør ikke anvendes i avl.
Genetiske paneltests kan omfatte tilgængelige PRA-varianter, SOD1-relateret degenerativ myelopati (DM) og, efter behov, ABCB1/MDR1, som er rapporteret sporadisk hos mynder. Farvelocus-test (B og D) kan være nyttig, hvis man vil undgå uønskede pigmenter.
Reproduktionssikkerhed er central: test både han og tæve for Brucella canis inden parring, særligt ved import eller brug af frossen sæd. Brug progesteronprofiler til præcis timing, og lav sædanalyse på hanhunden for at bekræfte kvaliteten.
Endelig bør man rådgive hvalpekøbere om maveskinddrejning (GDV) som en generel risiko hos dybtbrystede racer, og man kan, når avlsarbejdet er afsluttet, overveje profylaktisk gastropexi efter individuel faglig vurdering.

Etik i Borzoi-avl handler om, at hundenes velfærd og racens langsigtede sundhed kommer før kortsigtede resultater. Avlsdyr bør være fysisk og mentalt modne, hvilket i praksis betyder, at både han og tæve er mindst 24 måneder gamle ved første parring. Tæver bør have passende pauser mellem kuld, og den første parring bør, af hensyn til reproduktionssikkerhed, finde sted før 6-årsalderen. Hold tæven i en kropskondition på 4–5 ud af 9; hverken undervægt eller overvægt er acceptabelt for en sikker drægtighed og fødsel.
Transparens er afgørende. Del sundhedsresultater, COI og stamtavleanalyse åbent, og stå ved både styrker og svagheder. Undgå at avle på hunde med alvorlige adfærdsproblemer, herunder udtalt skyhed, skarphed eller uforudsigelighed, da Borzoi er en stor og kraftig hund med hurtigt reaktionsmønster.
Hvalpesocialisering skal planlægges og dokumenteres. Mynder er følsomme, og en blid, systematisk introduktion til forskellige underlag, lyde og miljøer fra tidlig alder øger chancen for stabile voksne hunde. Undgå hårdhændede metoder, og vælg positive træningsprincipper, der respekterer racens natur.
Undgå “modebølge”-avl på ekstreme træk. En flamboyant pels eller ekstrem længde kan friste udstillingsmæssigt, men det må ikke ske på bekostning af funktionalitet, bevægelse og sundhed. Tilskynd gerne test af funktion, som lure coursing eller jagtprøver, hvor det er forsvarligt og lovligt, så racens oprindelige egenskaber bevares.
Indgå altid klare kontrakter med studejer og hvalpekøbere, herunder en fair tilbagekøbs- eller tilbageleveringsklausul. Sørg for, at kommende hjem forstår racens behov: daglig motion, sikkert hegn og meget menneskelig kontakt. En Borzoi trives ikke med lange perioder alene, hvilket bør vægte i matchningen af hjem.

Partnervalg begynder med en skriftlig avlsmålsplan, der prioriterer sundhed, mentalitet og funktion før kosmetiske detaljer. Lav en liste over “skal-have” og “godt-at-have”-egenskaber for netop dit avlsdyr, og søg en partner, der komplementerer svagheder uden at kompromittere helheden. Hvis din tæve f.eks. mangler skulderlægningsfrie bevægelser, eller hvis lænden er for flad, bør du vælge en han med dokumenteret korrekt forbryst, vinkler og en stærk, elastisk toplinje.
Vurder kandidater hands-on og i bevægelse. Video af fri trav og galop på fast underlag samt bedømmelser fra erfarne dommere og funktionstests giver substans. Vær opmærksom på poteform, haleansætning, rygfasthed og grib i underlaget, da disse detaljer påvirker både holdbarhed og funktion.
Sundhedsdata skal være opdaterede og verificerbare. Match aldrig to bærere af samme recessive mutation, f.eks. en PRA-variant, og undgå parringer, der giver for høj COI. Brug både stamtavle- og genomiske værktøjer, og overvej geografisk bredde i dine valg for at tilføre nye haplotyper.
Logistik betyder også noget. Store vægtforskelle øger risikoen ved parring og fødsel. Ved kunstig insemination skal der foreligge fuld dokumentation, herunder brucellosetest, sædanalyse og korrekt transportkæde for kølekæde eller frys. Husk, at mynder kan være følsomme over for visse bedøvelsesmidler; planlæg derfor eventuelle indgreb i samarbejde med en dyrlæge med kendskab til racen.
Temperamentsmæssigt bør begge forældre være sikre, sociale og samarbejdsvillige, uden udtalt lyd- eller miljøfølsomhed. Vælg forældre, der i hverdagen fungerer som stabile familiehunde, da Borzoi lever tæt på sine mennesker. Prioritér endelig avlspartnere med dokumenteret levetid og sunde slægtninge, da selektion for lang holdbarhed er en effektiv, men ofte overset, del af ansvarlig avl.