Borzoi og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Borzoi er en klassisk mynde: født til korte, eksplosive spurter, ikke til maraton. Deres store, elegante krop og dybe bryst er bygget til hurtig acceleration og et dobbeltsvævende galopmønster, som kræver plads, bløde underlag og gennemtænkt planlægning. Som tommelfingerregel trives de fleste voksne Borzois med op til cirka 60 minutters samlet daglig aktivitet, fordelt på rolige gåture, snusearbejde og et par ugentlige muligheder for kontrolleret friløb. Kvalitet er vigtigere end kvantitet: ti gode minutters sprint i et sikkert, indhegnet område gør mere for både kondition og trivsel end en træt, kilometerlang asfalttrasken.
Indendørs er Borzoi ofte afslappede sofahunde, som hviler meget og samler energi til de korte, intense læg. Derfor skal du tænke i en rytme af ro og eksplosiv aktivitet. Planlæg 2–3 daglige gåture på 15–25 minutter med god tid til at snuse, og tilføj 2–4 gange om ugen korte intervalspurter på græs eller sand. En typisk spurtsession kan være 6–10 gentagelser á 20–40 sekunders jagt efter en flirt pole eller en lokkepude, med 1–2 minutters rolig gang imellem. Afslut altid med 5–10 minutters afkøling.
Borzoi har udpræget byttedrift og lavt kropsfedt, hvilket både påvirker sikkerheden og komforten under motion. De fleste individer egner sig ikke til løs aktivitet i åbent terræn uden pålidelig indkald og solid hegnssikring. En langline giver frihed og tryghed, indtil indkaldet sidder. Vær desuden opmærksom på vind og temperatur: racen kan blive kold i blæst og regn, og den store motor udvikler hurtigt varme i sol og læ. En let dækken i kulde og pauser i skyggen om sommeren gør en stor forskel. Når behovet for fart balanceres med mental stimulering og hvile, får du en harmonisk, veltrænet Borzoi, som kan bo både i lejlighed og hus – forudsat at den får lov til at løbe, når det gælder.

Unge knogler og led kræver omtanke. Hos store racer som Borzoi lukker vækstzonerne typisk omkring 18–24 måneders alderen. Indtil da bør gentagne hop, hårde stop, trapper i mængde og lange, monotone løbeture undgås. Brug i stedet korte, varierede gåture på bløde underlag og masser af kontrolleret leg.
Hvalpe (2–6 mdr.): Fokuser på socialisering og rolig miljøtræning. Gåture kan følge 5-minutters-tommelfingerreglen pr. måned af alderen, op til to gange dagligt, med fri snusetid. Indfør enkle kropskontroløvelser som at stå med forpoterne på en lav skammel, gå over brede, lave cavaletti (2–3 cm), og træn frivillig håndtering.
Unge (6–12 mdr.): Øg gradvist varigheden af gåturene, men hold tempoet moderat. Brug langline til indkaldstræning og kontrolleret jagtleg med korte, forudsigelige bevægelser. Tilføj lette balanceøvelser på skridsikre underlag for at styrke kernemuskulaturen.
Ungvoksne (12–18/24 mdr.): Introducér forsigtigt intervaller på bløde underlag: 4–6 korte accelerationer med fuld hvile imellem. Undgå skarpe retningsskift og glatte flader. Overvej at få en dyrefysioterapeut til at lave et simpelt styrkeprogram (sit-to-stand, kontrollerede bakkeøvelser, lave cavaletti).
Voksne (2–6 år): Planlæg en uge med 1 hviledag, 2 sprintdage (intervaller i indhegnet område), 2–3 dage med rask trav/gåture på 30–45 minutter og 1 dag med teknisk træning (lure coursing, langline-lege, næsearbejde). Rotér underlag for at forebygge overbelastning.
Seniorer (7+ år): Hold hyppige, kortere ture og skru op for snuseaktiviteter og blid styrke. Varm grundigt op, og brug dækken i kulde. Overvej skånsom kondition som vandløbebånd eller svømning med redningsvest, hvis hunden bryder sig om vand. Hold øje med tegn på nedsat syn (PRA), stivhed efter hvile og ujævn belastning – justér programmet og konsulter dyrlæge ved behov.

På dage med dårligt vejr, eller når udendørsfaciliteterne ikke er sikre, kan du dække en stor del af din Borzois behov i stuen. Nøglen er rolig hjernegymnastik, kropskontrol og samarbejdsøvelser, der udfordrer uden at slide.
Mentale lege: Snusemåtte, ”find den” med godbidder i forskellige rum, og problemløsningslegetøj, hvor sværhedsgraden kan øges gradvist. Skift mellem dufttyper (te, krydderier, lavendel) for variation, og beløn roligt, præcist søg.
Tricks og kontrol: Target-træning (næse på hånd/flade), gå på måtte og frivillig hagemarkering (chin rest) skaber fokus og kropsbevidsthed, som overføres til udendørs indkald og impulskontrol. Korte, glade sessioner på 3–5 minutter er ideelle for den følsomme Borzoi.
Styrke og balance: Lave cavaletti med stor afstand, kontrollerede vægtskift, bakke et par skridt og ”sit-to-stand” på skridsikre underlag. Brug yogamåtte eller tæpper på glatte gulve – mange mynder bryder sig ikke om at skride. Undgå hop, stejle platforme og ustabile redskaber til unge hunde.
Afspænding: Let massage efter aktivitet og en gennemgående børstning kan både styrke relationen og forbedre restitution ved at øge blodgennemstrømning og løsne den silkebløde pels. Træn gerne samarbejde omkring sele, mundkurv og potetjek – det er guld værd til sikker udendørs motion og forebyggelse af skader.
Struktureret hvile: Sørg for en rolig base, fri for træk og trafik. En stor, støttende hundeseng eller kasse i et stille hjørne hjælper den sansemæssigt følsomme Borzoi med at lade op mellem aktiviteterne.

Udendørs udfoldelse er der, hvor Borzoi for alvor skinner – når det foregår sikkert. Sigt efter bløde, åbne underlag: græs, plant sand eller skovbund uden rødder og huller. Undgå hård asfalt til sprint og skarpt grus, der kan flænse poter.
Langline og indhegning: Brug en 10–15 meters langline på en godt tilpasset Y-sele for at kombinere frihed og kontrol. Søg indhegnede baner, hestefolde (med tilladelse) eller officielle hundeområder med hegn på mindst 1,8 meter. Træn indkald gennem jagtlege med skiftende retninger, så hunden lærer at vende tilbage for næste ”bytte”.
Lure coursing og sprintintervaller: Lokale mynde- eller coursingklubber er fantastiske for racens naturlige motivation. Start med korte, enkle linjer og lange pauser. Et godt udgangspunkt er 6–10 spurter á 20–40 sekunder med 1–2 minutters skridtgang mellem hver. Afslut med 10 minutters rolig nedkøling. Mundkurv i kurve-model er standard ved gruppelege for at beskytte alle, når jagtinstinktet går i selvsving.
Vandring, canicross og cykling: Borzoi er sprinter, men kan sagtens nyde længere vandringer i roligt tempo med masser af snusepauser. Canicross i korte intervaller kan fungere for voksne, velkonditionerede hunde. Cykling kræver langsom opbygning, lav fart, gode temperaturforhold og skånsomme underlag – undgå lange, jævne træk, som overbelaster sener.
Vejr og udstyr: Brug let dækken i blæst og kulde, hold pauser i varme, og tilbyd vand hyppigt. Et bredt myndehalsbånd eller Y-sele fordeler trykket, og kloklippede poter med smurte trædepuder giver bedre greb. Overvej GPS-tracker, hvis du færdes i åbent landskab, og sørg for opdateret id-mærkning.
Hundeskov og hundepark: Vælg stille tidspunkter og jævnfør temperamentet. Undgå vild leg med meget mindre eller meget brede, tunge hunde – kollisionsrisikoen er reel, når en Borzoi accelererer.

Sikkerhed begynder før snoren klikkes på. Tjek underlag, vejr og udstyr, og giv din Borzoi 5–10 minutters opvarmning (rolig gang, et par kontrollerede accelerationer) før intensitet, samt 10 minutters afkøling bagefter.
Hegn og indkald: Byttedrift kan ikke trænes væk. Træn et stærkt indkald med belønning, og brug altid langline eller hegn, hvor der kan dukke vildt op. Retractable-liner giver dårlig kontrol ved sprint – vælg en fast line.
Leds og muskler: Store, hurtige hunde er udsat for sene- og muskelskader ved pludselige stop. Undgå glatte flader, skarpe vendinger og hårde gentagelser. Hold øje med halthet, stivhed efter hvile og modvilje mod trapper; sænk belastningen og søg dyrlæge ved tegn på smerte.
Varme, kulde og væske: Mynder bliver hurtigt varme og kan samtidig fryse i blæst. Træn i kølige timer om sommeren, giv vand og skyggepauser, og brug dækken i kulde. Læg aktivitet 60–90 minutter væk fra måltider for at mindske risikoen for oppustning.
Øjne og poter: PRA kan snige sig ind – vær ekstra opmærksom ved tusmørke, og vælg trygge ruter, hvis synet er påvirket. Tjek poter for rifter, slid og grus efter hver tur, og hold neglene korte for at skåne håndled og skuldre.
Transport og nødsituationer: En solid bilkasse og en lille førstehjælpstaske (saltvand til øjne, poterens, elastisk forbinding) er klogt at have med til træning. Skulle din Borzoi få brug for bedøvelse i forbindelse med en skade, har mange mynder særlige anæstesihensyn – drøft altid protokol med dyrlægen.
Planlægning og restitution: Indlæg en ugentlig hviledag, varier underlag og intensitet, og log aktiviteter og reaktioner. Det gør det let at spotte mønstre, justere i tide og holde din Borzoi sund, glad og løbeglad i mange år.