Bracco Italiano - Allergi og intolerance: Komplet guide

Bracco Italiano er ikke en hypoallergen race. Den korte, glatte pels fælder jævnligt året rundt, og som hos alle hunde findes de vigtigste allergener for mennesker i skæl (dander), spyt og urin – ikke i selve hårene. Braccoen er en stor hund med meget hud- og overfladeareal, og mange individer har let løse læber, som kan give mere savl. Det kan øge mængden af spytallergener i hjemmet. Derfor er racen sjældent et godt match for mennesker med moderat til svær hundeallergi. Når det er sagt, varierer mængden af allergen fra hund til hund, og enkelte allergikere kan opleve, at de tåler en specifik Bracco bedre end andre racer – men det kan aldrig garanteres. For potentielle ejere med allergi gælder de samme principper som for andre racer: mød hunden flere gange i forskellige miljøer, luft ud hyppigt, og brug HEPA-filtrering samt hyppig vask af tekstiler for at reducere allergenmængden. Regelmæssig badning af hunden med en mild, fugtgivende hundeshampoo kan midlertidigt sænke allergenniveauet i pelsen, men bør tilpasses hudens tilstand og aldrig overdrives, da hyppige bade kan udtørre huden. På hundens egen sundhedsside er Bracco Italiano ikke dokumenteret overrepræsenteret for allergiske sygdomme, men som aktiv stående jagthund opholder den sig meget udendørs og udsættes for pollen, græs og kontaktallergener. Racens lange, hængende ører kan skabe et varmt, fugtigt miljø i øregangen, hvilket gør den sårbar for ørebetændelser – ofte sekundært til allergi. Den korte pels gør samtidig hudforandringer som rødme, knopper og skældannelse lette at få øje på, hvilket er en fordel i tidlig opdagelse af kløeproblemer.

De hyppigste allergiformer hos hund er atopisk dermatitis (miljøallergi), foderbetinget overfølsomhed og loppeallergi. Typiske tegn er kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, pote- og lyskeslikning, samt hudinfektioner med bakterier eller gær. Braccoens aktivitetsniveau og ophold i krat og højt græs øger eksponeringen for pollen og kontaktirritanter, så en struktureret daglig rutine er nøglen. Start med parasitkontrol: konsekvent loppe- og flåtprofylakse året rundt mindsker risikoen for loppeallergi og sekundære hudproblemer. Hold hudbarrieren stærk: bad hunden hver 1.–2. uge i højsæsonen for kløe med en fugtgivende, hudbarriere-støttende shampoo. Ved tendens til sekundære infektioner kan dyrlægen anbefale antiseptisk shampoo (fx med klorhexidin) eller antimikrobielle skum/vådservietter til poter, armhuler og lyske. Ørerne kræver særlig opmærksomhed hos Bracco Italiano. Rens ørerne 1–2 gange ugentligt – og altid efter regn, svømmeture eller jagtdage – med en øreopløsning, der både opløser ørevoks og har let udtørrende/acidificerende effekt. Brug vatrondeller, ikke vatpinde. Poterne tåler et kort lunkent skyl efter tur på marker for at fjerne pollen og jord; tør grundigt mellem tæerne. Overvej let dækkende jagt- eller beskyttelsesvest i højt krat for at reducere hudkontakt. Træning i rolig håndtering gør al pleje lettere: lær din Bracco at stå på et stabilt underlag/bord for pote- og ørerutiner, og beløn samarbejde. På dage med høje pollental kan I vælge ruter på faste stier i stedet for gennem græsarealer. Hold negle korte, og brug skridsikre underlag i hjemmet for at forebygge slikning fra småskader. Dokumentér udløsende faktorer i en simpel logbog (dato, vejr, sted, fodring, kløe-score), så du og dyrlægen kan justere indsatsen målrettet.

Foderbetingede problemer deles groft i egentlig fødevareallergi (immunologisk) og fødevareintolerans (ikke-immunologisk, fx dårlig fordøjelse af bestemte komponenter). Symptomerne kan overlappe: kløe, ørebetændelser, rødme, samt mave-tarm tegn som luft, blød afføring eller tilbagevendende diarré. Guldstandarden til udredning er en streng elimineringsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af provokation. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder (proteiner spaltet til meget små peptider) eller en veldokumenteret novel-protein-diæt baseret på proteinkilder, din Bracco aldrig har fået før (fx hjort, kanin eller and). Under forsøget må der ikke gives andre proteinkilder: ingen godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. Brug eventuelt godbidder skåret af den valgte diæt, eller særlige godbidder, der matcher proteinindholdet. Bed din dyrlæge om korrekt mængde efter vægt, aktivitetsniveau og huld. En stor, aktiv Bracco har et højt energibehov, men undgå overfodring, fordi overvægt forværrer inflammation og kløe. Omega-3 fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe hudinflammation; en praktisk dosis er omkring 75–100 mg pr. kg kropsvægt dagligt, med dyrlægens vejledning for produktvalg og total fedtsyrebalance. Vælg produkter med dokumenteret renhed og deklaration. Probiotika kan støtte tarmbarrieren; vælg hundeformuleringer med kendte stammer og giv dem i mindst 4–8 uger. Fibre som loppefrøskaller kan stabilisere afføringen ved intolerance. Skift foder langsomt over 7–10 dage for at undgå maveuro. Brug skåle af rustfrit stål og vask dem dagligt; plast kan fastholde biofilm og irritere hagens hud. For at nedbringe risikoen for mavedrejning (GDV), som store, dybbrystede racer er disponerede for, kan det være fornuftigt at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, bruge slow-feeder, og undgå hård træning 1–2 timer efter måltid. Når elimineringsperioden er afsluttet, laves en kontrolleret provokation med den tidligere kost; hvis symptomerne vender tilbage, har hunden med stor sandsynlighed en foderrelateret overfølsomhed.

Miljøet spiller en stor rolle for både forebyggelse og lindring af allergi. I et dansk klima svinger pollenniveauet markant hen over året. Brug de daglige pollental som pejlemærke for turplanlægning: på høje dage kan morgenture i fugtigt vejr og ruter på faste stier mindske eksponeringen. Når I kommer hjem, er en hurtig aftørring af pels og poter med en fugtig mikrofiberklud ofte nok til at fjerne en stor del af pollen. Vask hundens soveudstyr ugentligt ved 60 °C, og støvsug gulve og tekstiler hyppigt med HEPA-filter. Undgå væg-til-væg tæpper i hundens primære opholdsområder. Til hud, der nemt bliver tør om vinteren, kan en moderat luftfugtighed (ca. 40–50 %) i hjemmet støtte hudbarrieren. Støvmider trives i tekstiler; vælg seng med aftageligt, tætvævet betræk, og overvej madras-i-madras beskyttelse, så husstøvmiderne holdes nede. Vask legetøj af stof regelmæssigt; gummilegetøj kan koges eller vaskes varmt. I haven kan kortklippet græs og fjernelse af stærkt irriterende planter (fx brændenælder) være en hjælp. Efter regn og svømning skal en Bracco tørres grundigt, især i ører, armhuler og mellem tæer. Hvis din hund bruger bilbur, så læg vaskbare tæpper i bunden, som kan skiftes ofte. Undgå kraftigt parfumerede rengøringsmidler og skyllemidler på hundens sengetøj – vælg uparfumerede, skånsomme produkter. Ved kendt kontaktreaktion kan barrieresalver til poter og bug bruges før tur i groft terræn. Endelig kan en simpel “entré-station” med håndklæder, poterens og ørerens gøre den daglige rutine kort og konsekvent – det er ofte det, der gør den store forskel hos en aktiv jagthund.

En systematisk dyrlægeudredning er afgørende for varig kontrol. Først udelukkes parasitter (lopper, skab), ofte med prøvebehandling og hudskrab. Dernæst vurderes fordeling og sæson: helårskløe peger ofte mod foderbetinget overfølsomhed, mens sæsonpræget kløe kan indikere miljøallergi. Cytologi (tapeprep/aftryk) fra hud og ører afslører bakterier og gær, som skal behandles målrettet. Ved tilbagevendende eller svære infektioner kan dyrkning og resistensbestemmelse være nødvendig. Allergitests (serologisk IgE eller intradermal test) bruges ikke til at stille diagnosen, men til at sammensætte allergenspecifik immunterapi (ASIT), som er den eneste sygdomsmodificerende behandling ved atopisk dermatitis. Symptomlindring skræddersys til individet: oclacitinib (Apoquel) eller monoklonalt antistof mod IL-31 (lokivetmab/Cytopoint) kan hurtigt dæmpe kløe; kortikosteroider kan anvendes kortvarigt ved akutte opblusninger. Antihistaminer har variabel effekt hos hund, men kan hjælpe enkelte, især kombineret med omega-3. Topikale midler (hydrocortison-aceponat spray, calcineurinhæmmere til lokaliserede læsioner) kan minimere behovet for systemisk medicin. Øreproblemer håndteres med korrekt renseteknik og øredråber efter dyrkningsfund, især hvis Pseudomonas mistænkes; trommehinden skal altid vurderes før behandling. Shampoo-terapi planlægges efter hudens status: fugtgivende ved tør hud, antiseptisk ved sekundær infektion, og altid med grundigt afskyl. Opfølgning hver 4.–12. uge holder planen skarp, justerer doser og fanger bivirkninger tidligt. Ved komplekse forløb kan henvisning til dermatolog være gavnlig. En logbog over kløe (0–10), afføring, ører og medicin giver et klart billede af, hvad der virker for netop din Bracco Italiano.