Bracco Italiano hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Bracco Italiano er en stor, energisk stående jagthund, og netop derfor giver faste, velplanlagte dyrlægebesøg stor værdi. Forvent, at din dyrlæge begynder hvert besøg med en grundig klinisk gennemgang: vægt og body condition score (BCS), tjek af tænder og tandkød, ører, øjne, hud og poter, auskultation af hjerte og lunger, palpation af mave samt en bevægelsesvurdering. Hos en Bracco med lange, hængende ører vil ørekanalerne ofte kræve ekstra opmærksomhed, da fugt, snavs og begrænset luftcirkulation kan disponere for ørebetændelse. Som jagthund er den også udsat for rifter, plantedele i hud og mellem tæer, samt små skader på hale-enden, der bør fanges tidligt.

Et godt program er: hvalpechecks ved cirka 8, 12 og 16 uger, en unghundekontrol ved 6–8 måneder (tandskifte, adfærd, træning, kost), samt en gennemgribende kontrol ved 12–18 måneder, hvor I kan drøfte røntgenscreening af hofter og albuer, særligt hvis hunden skal bruges til avl eller intensiv jagt. Voksne hunde trives med et årligt sundhedstjek, hvoraf aktive jagthunde ofte har gavn af en midtsæson-kontrol. Fra 7–8-årsalderen anbefales halvårlige seniorbesøg med udvidet fokus på hjerte, led og eventuelle blod- og urinprøver.

Bracco Italiano har høj træningslyst og er samarbejdende, hvilket gør den velegnet til kooperativ pleje. Træn rolig håndtering hjemme: kig i ører, løft læber for at se tænder, mærk poter, og indøv en stabil “hagerest” på dit knæ eller på en måtte. Det reducerer stress ved dyrlægen og øger kvaliteten af undersøgelserne. Under vækstperioden bør kosten være skræddersyet til store racer, så væksten er jævn og moderat, hvilket forebygger unødig belastning af led. Bed dyrlægen om at lægge en vækstkurve og et mål for idealvægt for netop din hund (typisk 25–40 kg afhængigt af køn og bygning), og få en plan for, hvordan I holder BCS i niveau 4–5/9.

For jagtaktive Bracchi er forebyggelse af skader en fast del af kontrollerne: klip negle regelmæssigt, check poter for revner og trædepudeslid, og få vurderet ryg, skuldre, hofter og muskulatur efter sæsonens belastning. Små justeringer i træning, underlag og restitution kan gøre en stor forskel for performance og sundhed.

Din Bracco Italiano bør følge et vaccinationsprogram, der dækker både lovkrav, kernesygdomme og den enkelte hunds livsstil. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (canine distemper), parvovirus og smitsom leverbetændelse (adenovirus). Standardforløbet er vaccination ved 8, 12 og 16 uger, en revaccination omkring 12 måneder og derefter typisk hver 3. år for kernevaccinerne, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Leptospirose anses i dag som relevant for mange danske hunde, ikke mindst for en vandglad, jagtaktiv Bracco, der kan komme i kontakt med stillestående vand eller gnavere. Lepto-vaccinen gives oftest årligt (nogle præparater halvårligt i højrisikomiljøer). Kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella) anbefales til hunde, der færdes i træningshaller, på prøver, på hundepension eller i tætte miljøer med mange hunde – noget mange Bracchi vil opleve. Tal med dyrlægen om den mest hensigtsmæssige kombination af vacciner og intervaller ud fra hundens hverdag og jagtplan.

Rejser I udenlands, er rabiesvaccination og EU-kæledyrspas obligatorisk. Første rabies kan gives fra 12 ugers alderen og er gyldig 21 dage efter. Ved rejser til sydlige egne kan der, ud over rabies, være behov for yderligere forebyggelse mod vektoroverførte sygdomme; dette håndteres som oftest via parasitforebyggelse frem for vaccination, men planen bør fastlægges i god tid inden afrejse.

Titer-test kan, hvor det er fagligt relevant, anvendes til at vurdere beskyttelse mod visse kernesygdomme efter basisprogrammet. Husk, at titer ikke erstatter hele programmet, og at lepto og kennelhoste fortsat kræver regelmæssige boostere. Efter vaccination er let træthed eller lokal ømhed almindeligt; kraftig hævelse, voldsom kløe, kollaps eller vejrtrækningsbesvær er sjældne, men akut alvorlige tegn. Bliv gerne i klinikken 10–15 minutter efter stik, så du hurtigt kan få hjælp, hvis din hund skulle reagere.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt hundeliv for din Bracco Italiano. Flåter er udbredte i Danmark, og jagt- og skovture øger eksponeringen. En effektiv flåtbeskyttelse (spot-on, tyggetablet eller halsbånd) mindsker risikoen for flåtbid og dermed for flåtbårne infektioner som anaplasmose og borreliose. Lopper kan forekomme sporadisk; vælg et middel, der dækker både lopper og flåter, hvis hunden lever et aktivt udendørsliv. Ormekur gives efter behov, gerne på baggrund af fækaltest; jagthunde, der spiser ådsler eller råt vildt, kan have øget risiko og kræver ofte tættere monitorering. Ved rejse mod syd skal der, udover rabies, planlægges beskyttelse mod hjerteorm (Dirofilaria) og sandfluer (leishmaniose); her er vektorfrastødende midler centrale. Vælg produkter i samråd med dyrlægen og vær opmærksom på, at permethrin-baserede midler er giftige for katte i husstanden.

Maveudspiling og mavedrejning (GDV) er en kendt risiko hos dybbrystede, store racer, og Braccoen deler kropsbygning med denne gruppe. Reducér risikoen ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, undgå hævede madskåle, tilbyde ro 60 minutter før og efter fodring og bruge slow-feeder, hvis hunden sluger. Frisk vand skal altid være tilgængeligt. En forebyggende mavesækfiksering (profylaktisk gastropexi) kan drøftes, særligt hvis hunden har nære slægtninge med GDV eller forventes at leve et intensivt, aktivt liv; indgrebet kan ofte kombineres med neutralisation.

Led- og muskelsundhed støttes bedst gennem vægtkontrol og intelligent træning. Hold BCS på 4–5/9, og prioriter varieret underlag, kontrollerede intervalpas og restitution. Undgå lange, monotone cykelture med unghund, og brug i stedet kortere, tekniske øvelser for næse og hoved. Tilskud som omega-3 (EPA/DHA) kan i nogle tilfælde understøtte led, men bør vurderes individuelt. Braccoens korte pels er let at pleje, men den løse hud og lange ører kræver rutine: tjek og luft ørerne ugentligt, rens efter bad og vandarbejde med en mild, pH-afbalanceret ørerens, og tør hudfolder omkring læberne for at forebygge irritation.

Daglig tandbørstning er guldstandarden mod parodontose; suppler eventuelt med godkendte tanddiæter eller tyggeben med dokumenteret effekt. Klip negle, før de når gulvet, og inspicér poter efter hver jagtdag for grannåle/aks, der kan bore sig ind. I vinterhalvåret forebygger potevoks eller korte hår mellem trædepuder isklumper og sprækker. Endelig er forsikring og opdateret registrering (chip og ejeroplysninger) en vigtig del af din forebyggelse, så du hurtigt kan få hjælp, hvis uheldet er ude.

Selv veltrænede, robuste Bracchi kan få brug for akut hjælp. Kend de røde flag, og hav en plan. Mavedrejning (GDV) viser sig ofte som pludselig uro, rastløshed, oppustet mave, savlen og forgæves opkastningsforsøg – det er altid en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig kørsel til dyrlæge. Hedslag kan opstå under varmt vejr eller hårdt arbejde: kraftig gispen, svaghed, desorientering, røde slimhinder og kollaps. Køl skånsomt med luftstrøm og kølige (ikke iskolde) våde klude i armhuler/lyske, og kør til dyrlægen. Akutte øjenskader fra krat eller kornakser kræver hurtig vurdering; hold hunden fra at gnide, og beskyt øjet, indtil I er fremme. Pludselig halthed, dybe sår, kraftig blødning, vejrtrækningsbesvær, kramper eller mistanke om forgiftning (fx chokolade, vindruer/rosiner, xylitol eller rottegift) er også akutte årsager.

Hav altid et førstehjælpskit: sterilt saltvand, non-adhesive forbindinger og gazebind, selvklæbende elastikbind, pincet/tægetang, engangsmundkurv, termometer, klorhexidinservietter og en liste over mediciner/allergier. Lær at måle vitale parametre: normal temperatur 38,0–39,0 °C, puls for en stor, rolig hund cirka 60–100 slag/minut, respirationsfrekvens 10–30/minut, kapillærfyldningstid under 2 sekunder. Afvigelser sammen med symptomer hjælper dyrlægen til hurtig triagering.

Ring altid til klinikken på forhånd, så de kan forberede sig, og fortæl, hvad der er sket, hvornår og hvilke symptomer, du ser. Giv ikke human smerte- eller betændelsesdæmpende medicin uden anvisning; nogle midler forværrer tilstanden (fx ved mave/tarm-problemer) eller interagerer med senere behandling. Ved transport af en smertepåvirket hund kan en blød mundkurv og en bæreplade/afstivet tæppe forebygge yderligere skade. Har du en jagtaktiv Bracco, er det klogt at kende nærmeste døgnåbne dyrehospital på de arealer, hvor du jager eller træner, og at have forsikringsoplysningerne let tilgængelige i bilen.

Løbende overvågning i hjemmet gør en stor forskel for en Bracco Italiano, der lever et aktivt liv. Vej din hund hver måned og før tallet ind i en simpel log sammen med BCS, aktivitetsniveau, appetit, drikkelyst og afføringens kvalitet. Notér også små observationer: ørekløe, lugt fra ører eller mund, rødme i hudfolder, ændret gang eller stivhed efter hvile. En ugentlig minitjek-rutine på 5–10 minutter fanger meget: tjek ører og øjne, løft læber og se tandkød, mærk langs ryg, skuldre og hofter for ømhed, gennemgå poter, og føl efter små knuder i hud og underhud. Jo tidligere forandringer opdages, desto enklere er de at håndtere.

Mål gerne hvilepuls (når hunden sover dybt) nogle gange om ugen; en gradvis stigning kan være en tidlig indikator på smerte eller belastning. Brug et simpelt pulsbælte eller mål manuelt på lårpulsårer. For jagtaktive hunde giver en årlig præstationsscreening mening: bevægelsesvurdering, ledstatus, muskelbalance og eventuelt blodprøver for at afdække latent inflammation eller organpåvirkning. Fra 7–8 år anbefales et årligt “seniorpanel” med blod- og urinprøver, blodtryk og hjerte-/ledvurdering, så aldersforandringer opdages tidligt, og der kan lægges en plan for motion, smerteforebyggelse og kost.

Adfærd og trivsel er også sundhed. Braccoen er hengiven og intelligent, og den har brug for både fysisk og mental stimulering. Understimulering viser sig ofte som rastløshed eller overdreven vokalisering. Planlæg dagligt næsearbejde, spor eller apportopgaver, og indbyg hvileperioder. Træn kooperativ pleje og frygtfri dyrlægebesøg: kør forbi klinikken til godbidder, øv hagerest og håndtering, og aftal med dyrlægen, om din hund har gavn af feromonprodukter eller, i sjældne tilfælde, præ-besøgsmedicin. Et godt samarbejde mellem ejer, dyrlæge og eventuel fysioterapeut/osteopat giver den bedste, langsigtede sundhedsstrategi for din Bracco Italiano.