Alderdomstegn
Bracco Italiano er en stor, atletisk stående jagthund med et venligt, entusiastisk væsen. Når den bliver senior (typisk fra 7–8 år), ændrer behov og adfærd sig gradvist. De første tegn er ofte subtile: længere opvarmning før leg, stivhed efter hvile, kortere galop og mindre lyst til at hoppe ind i bilen. Du kan også se grånende pels omkring mule og øjne, samt et mere roligt tempo på gåturene. Mange Bracchi er meget sociale; bliver din hund mere reserveret, irritabel eller velcro-agtig, kan det være et tegn på smerter eller kognitiv forandring.
Som en stor, dybbrystet hund kan Bracco få udfordringer i bevægeapparatet med alderen – især slidgigt i hofter, skuldre og albuer. Du kan lægge mærke til korte, hakkende skridt på glatte gulve, svigt i bagparten ved rejsning eller at hunden lægger sig hårdt ned. De lange, hængende ører kan være mere udsatte for irritation, når immunforsvaret og hudens barriere ændres; hyppigere hovedrysten, lugt eller rødme i øregangen kræver opmærksomhed. Syn og hørelse kan aftage, hvilket viser sig som usikkerhed i skumring, at hunden ikke kommer på kald, eller at den bliver lettere forskrækket.
Andre vigtige signaler er ændret appetit eller vægt (både tab og øgning), øget tørst og tissetrang, nye knuder i huden, dårligere ånde, mundsmerter, mere natlig uro eller omvendt øget søvn. Nogle ældre Bracchi bliver rastløse om natten, vandrer eller stirrer; det kan være tegn på kognitiv dysfunktion. Vær opmærksom på maveubehag, oppustethed og ufrivillige hvin – især fordi dybbrystede racer er i risiko for mavedrejning. Generelt gælder, at enhver vedvarende ændring i adfærd, bevægelse, drikkelyst, appetit eller søvnmønster over mere end 1–2 uger bør udløse en veterinærkontrol.
Ernæringstilpasning
Når en Bracco Italiano bliver ældre, handler ernæring om at bevare muskelmasse, ledfunktion og et stabilt stofskifte – uden at overfodre. Start med krops- og muskeltilstand: stræb efter en huldscore på 4–5/9, veldefineret talje og lette ribben ved berøring. Når aktivitetsniveauet falder, reduceres daglige kalorier typisk 10–20 %, men bevar et højt indhold af letfordøjeligt protein af høj kvalitet, så musklerne ikke forsvinder. Moderne seniorfoder til store racer har ofte 25–30 % protein (tørstof), moderat fedt og tilpas fiber (3–7 %) for mæthed og tarmfunktion.
Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) fra fisk kan støtte led og kognition; målret ca. 75–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, og koordiner dosis med dyrlægen, særligt hvis hunden får medicin. Ledtilskud som glucosamin (15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (10–15 mg/kg/dag) eller grønlæbet musling kan prøves i 8–12 uger, før effekten vurderes. Vælg desuden et foder med tilpasset mineralbalance til store hunde og E-vitamin som antioxidant.
For at mindske risiko for mavekneb og mavedrejning, fodres i 2–3 mindre måltider, i skål på gulvhøjde, og undgå hård løb/leg 60 minutter før og 90 minutter efter fodring. Brug gerne langsom-skåle, hvis din Bracco sluger. Hold god hydrering, især efter næsearbejde og varme gåture. Vælg kaloriefattige godbidder (f.eks. tørret fiskeskind, grøntsagsstave), og regn dem ind i den daglige ration. Tandvenlige tyggeemner med dokumenteret effekt kan hjælpe tandsundheden. Har din hund følsom mave eller tidligere øre-/hudproblemer, kan et mere enkelt ingrediensfoder eller et veterinært tilpasset diætprogram være relevant – altid i samråd med dyrlægen.
Sundhedsovervågning
Et proaktivt sundhedsprogram er nøglen til et godt seniorliv. Planlæg halvårlige seniortjek hos dyrlægen, hvor der laves fuld klinisk undersøgelse, tandstatus, ortopædisk vurdering og basislaboratorier: blodprofil, stofskifte (inkl. skjoldbruskkirtel ved mistanke), urinundersøgelse og blodtryk. For en stor, dybbrystet Bracco er det nyttigt at få en tidlig baseline af ledstatus; ved halthed, stivhed eller svigt i bagparten kan røntgen, ganganalyse eller fysioterapeutisk vurdering give retning for behandling.
Øjne og ører bør tjekkes regelmæssigt. Hængende ører giver varmere, mere fugtigt miljø; et otoskopisk tjek og vejledning i korrekt ørerens er guld værd. Følg vaccinationer og parasitbeskyttelse efter livsstil – jagt, skovture og badeture øger eksponering.
Hjemmeovervågning gør en stor forskel: mål hvileåndedræt i søvn (typisk 12–30 vejrtrækninger/min.; vedvarende >30 bør udløse tjek), noter appetit, drikkelyst og afføring, og registrer vægt hver 2.–4. uge. Brug en smerte-/mobilitetsdagbog: score rejsning, trappegang og eftertur-stivhed fra 0–10, og del kurven med dyrlægen. Reglen “en knude over 1 cm, som består i over 1 måned” bør undersøges. Video af gang og adfærd hjemme er ofte mere oplysende end en kort kliniktid.
Med stigende alder giver en medicingennemgang mening: NSAID mod slidgigt, suppleret med f.eks. gabapentin eller amantadin efter faglig vurdering, kan markant forbedre funktion. Overvej også henvisning til hundefysioterapeut for et individuelt program med styrke, balance og mobilitet. Ved natlig uro, ændret døgnrytme og desorientering kan dyrlægen vurdere kognitiv dysfunktion og iværksætte adfærds- og evt. medicinsk støtte.
Komfort forbedringer
Små, gennemtænkte ændringer i hverdagen gør livet lettere for en ældre Bracco – især fordi racen er stor, tungtbygget og glatpelsede poter kan glide. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og brug ramper ved sofa, bil og terrasse. Et Y-formet selefordelende brystharness skåner hals og skuldre, og en let støtte i bagparten hjælper ved ind- og udstigning af bilen. Klip kløer ofte, så poterne får fuldt greb, og overvej potesokker eller tå-greb, hvis gulvene er udfordrende.
Vælg en ortopædisk madras (mindst 8–10 cm memoryskum) i trækfri zone. Tilpas hvilepladsen, så hunden kan strække sig helt ud; store, dybe kister passer sjældent en stor Bracco. Brug hævede vandskåle med omtanke – mange store hunde klarer sig bedst med skål i gulvhøjde af hensyn til mavedrejning; tal med dyrlægen ved behov. Sørg for temperaturkomfort; kort pels giver ringe isolering, så en let frakke i kulde og skygge/kølemåtte i varme kan være nødvendigt.
Behold racens mentale stimulering via næsearbejde: læg duftspor i haven, lav fodersøg i græs, eller brug næsearbejdsbokse indendørs. Hold sessioner korte og succesfulde – 10–15 minutter flere gange dagligt trætter hjernen uden at slide på leddene. Vælg lav-impact motion: rolige, længere “sniffaris”, blid bakke- og sandgang, kontrolleret svømning under opsyn (hvis din Bracco trives i vand), og korte balanceøvelser på bløde underlag. Let massage og varmeomslag kan løsne stramme muskler før gåtur. Ugentlig pels- og hudpleje fjerner skæl og styrker hudbarrieren, og ører renses 1–2 gange ugentligt efter vejledning. Hav lys natbelysning i gangarealer, hvis synet svigter, og hold en forudsigelig daglig rutine, som de fleste Bracchi trives med.
Livskvalitetsvurdering
En klar, empatisk ramme for livskvalitet hjælper familien med at træffe trygge valg. Brug gerne HHHHHMM-modellen: Hurt (smerte), Hunger (appetit), Hydration (væske), Hygiene (renlighed/pleje), Happiness (glæde/engagement), Mobility (bevægelighed) og More good days than bad (flere gode end dårlige dage). Giv hver kategori en score 0–10 ugentligt, og aftal med dyrlægen, hvilke grænser der udløser ændringer i plan eller vurdering af palliativt forløb.
Smertebehandling er central ved slidgigt og andre alderslidelser. En trappet, multimodal tilgang – vægtkontrol, tilpasset motion, fysioterapi, miljøændringer og medicin – giver typisk bedst effekt. Vær opmærksom på bivirkningstegn (mave, lever, adfærd), og planlæg kontrolblodprøver efter anvisning. Ved natlig uro, angst og kognitive forandringer hjælper faste rutiner, beroligende aftenaktiviteter, kort lysstyring om natten og målrettet adfærdsstøtte; nogle hunde kan have gavn af særlige kosttilskud eller receptpligtig behandling, vurderet af dyrlægen.
Tal som familie om “røde flag” på forhånd: vedvarende manglende glæde ved yndlingsaktiviteter, appetitløshed >48 timer, gentagne fald, ildebefindende, hyppige sammenbrud, uafhjælpelig smerte, eller tegn på mavedrejning (pludselig oppustet/magert opspilet bug, rastløshed, savlen, uvillig til at lægge sig, forgæves opkast). Hav en handlingsplan og nødnummer klar. Husk, at en værdig afsked til den rette tid er en kærlighedserklæring; tal med dyrlægen om muligheder for hjemmeaflivning og efterforløb. Notér også de små sejre – en god duftspor-session, rolig nattesøvn, en glad hale på tur – så du ser, hvad der stadig giver mening for netop din Bracco. Med rettidig indsats kan mange ældre Bracchi have høj livskvalitet helt ind i deres sene år.