Sundhedsguide for Bracco Italiano: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Bracco Italiano er generelt en robust race, men som stor, dybbrystet stående jagthund med lange, hængende ører deler den en række helbredsrisici med lignende racer. De mest relevante områder er bevægeapparat, ører, øjne, mave-tarm, hud og tænder. Hofte- og albueledsdysplasi kan forekomme, især hos hurtigt voksende hvalpe eller hunde, der bliver overvægtige eller overbelastes tidligt. Korsbåndsskader ses hos aktive, energiske hunde, der accelererer og drejer skarpt på glatte underlag. De tunge, hængende ører skaber et fugtigt miljø, der kan give tilbagevendende ørebetændelser, især efter badning, svømning eller jagtdage i vådt terræn. Øjenlågslidelser som entropion/ektropion kan ses hos hunde med løs hud og tunge læber; vedvarende rødme, tåreflåd eller kniben med øjnene bør vurderes. Som dybbrystet race er Bracco i risiko for akut mavedrejning (GDV), en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig akutbehandling. Hud- og poter kan reagere på gentagen friktion i krat og marker; rifter, trædepudeslid og fremmedlegemer (f.eks. græsaks) er klassiske jagthundsskader. Allergisk hudkløe og foderfølsomhed kan forekomme som hos andre racer. Tænder og tandkød har tendens til plak og tandsten, især hvis tyggeaktivitet og tandbørstning forsømmes. I Danmark er flåtbårne infektioner (Anaplasma, Borrelia) relevante for en aktiv Bracco, der færdes i højt græs og skov; rejser til Sydeuropa kan medføre risiko for leishmaniose og andre vektorbårne sygdomme. Overvægt er en væsentlig risikofaktor, der forværrer ledproblemer, øger anæstesirisiko og forkorter levetid. Endelig stiger risikoen for kræftsygdomme og hjerte-/stofskiftelidelser med alderen, hvorfor regelmæssig screening hos seniorhunde er vigtig, også selv om Braccoen udadtil virker energisk og velfungerende.

Forebyggelse begynder hos opdrætter: vælg linjer med dokumenteret sundhed, herunder HD/AD-røntgen af avlsdyr og aktuel øjenundersøgelse. Når hvalpen flytter ind, er korrekt ernæring afgørende; brug stor-race hvalpefoder for kontrolleret vækst til ca. 14–18 måneder, og hold hvalpen slank. Undgå højenergisk leg på trapper, hårde underlag og glatte gulve i vækstperioden, og prioriter mange korte, varierede miljøtræninger frem for langvarige, belastende ture. Voksen Bracco har behov for mere end to timers daglig aktivitet, men dosér intensiteten, så restitutionen er tilstrækkelig, og brug opvarmning/afjogning ved jagt og canicross. Ørepleje er en hjørnesten: luft ørerne efter hver våd tur, tør forsigtigt øreflapperne og rens med en mild, veterinært anbefalet ørerens 1–2 gange ugentligt, lidt hyppigere i sæsoner med svømning. Øjenranden holdes ren for snavs, og ved tilbagevendende irritation søges dyrlæge med henblik på øjenlågs- og tårekanalvurdering. For at reducere risikoen for mavedrejning fodres i 2–3 små måltider, brug evt. slowfeeder, og undgå hård aktivitet 60 minutter før og 90–120 minutter efter måltid; drøft profylaktisk gastropexi ved neutralisation af hunde i højrisko. Et konsekvent program for parasitkontrol beskytter mod lopper, flåter og indvoldsparasitter; vælg produkter og intervaller i samråd med dyrlægen, og vær ekstra omhyggelig fra forår til efterår. Daglig tandpleje med tandbørste og enzymsmagende tandpasta mindsker behov for tandrens under bedøvelse. Hold kløer korte, og inspicér poter for rifter og fremmedlegemer efter terrænløb. Træn ro, impulskontrol og næsearbejde for mental mæthed; det forebygger stressrelaterede skader og giver en mere fokuseret, samarbejdende Bracco. I varmt vejr planlægges træning tidligt eller sent, med skygge, pauser og adgang til vand; hunde med meget hvid pels kan have gavn af solbeskyttelse på tyndt behårede områder.

Tidlig opdagelse redder funktionsevne og liv. Ved bevægeapparatet er tegn på problemer stivhed efter hvile, modvilje mod at springe ind i bil, bunny hopping ved løb, forbenhalthed eller pludselig smertereaktion ved vendinger. Øreproblemer viser sig ved hovedrysten, kløe, gniden mod møbler, ubehagelig lugt eller mørk/brunligt udflåd. Øjenlidelser giver rødme, tåreflåd, kniben, lysfølsomhed eller gentagne øjenbetændelser. Ved mavedrejning ses rastløshed, udspilet, hård bug, savlen, kvalme med uproduktive opkastforsøg og hurtig forværring; kør straks til dyrlæge. Hud og poter: slikkeri, rødme, varme, skorpedannelse, halthed på blød bund, eller små sår der ikke heler. Tænder og mund: dårlig ånde, tandstensbelægning, blødende tandkød, tyggebesvær eller at hunden falder fra foderet. Flåtbårne sygdomme kan give feber, træthed, nedsat appetit, skiftende haltheder og stive bevægelser 1–3 uger efter bid. Varmestress ses ved kraftig halsen, glasagtigt blik, svaghed, opkast/diarré og kollaps; køl ned, og kontakt dyrlæge. Generelle alarmsignaler er pludselige adfærdsændringer hos en ellers glad, entusiastisk Bracco: tilbagetrækning, aggressionsglimt ved berøring, såkaldt performance drop på træning/jagt, overdreven drikken/tissen, vægttab eller -øgning uden åbenlys årsag. Registrér nye knuder; alt der vokser over uger, bør vurderes med finnålsprøve. Særligt hos seniorer er snigende ændringer i søvnmønster, desorientering og ændret interaktion mulige tegn på kognitiv svækkelse eller smerte, som kan lindres, hvis de opdages tidligt.

Strukturér sundhedstilsyn efter livsfaser. Hvalp (8–16 uger): basisvaccinationer, chip/registrering, afføringsprøve, vægt- og vækstkurver samt rådgivning om fodring, socialisering og belastningsstyring. Unghund (6–18 måneder): tandtjek, vurdering af bid og tandfrembrud, ledundersøgelse og gangartsanalyse; drøft røntgen af hofter/albuer ved avls- eller sportsplaner. Voksen (1–7 år): årligt helbredstjek med klinisk undersøgelse, tandstatus, vægt/BCS, hud/ører, hjerte/lunger, parasitstrategi og vaccinationsbooster efter behov; baseline-blodprøver og urin anbefales hvert 1–2 år for tidlig opdagelse af skjulte problemer. Aktiv jagtsæson: præ-sæson tjek af poter, kondition og eventuelle gamle skader; post-sæson tjek og tandrens efter behov. Senior (7+ år): halvårlige kontroller med blodprøver (organfunktion, stofskifte), urin, blodtryk, thorax/abdominalt fokus efter indikation, samt smertevurdering og kognitiv screening. Øjne: tilbagevendende irritation eller mistanke om entropion/ektropion bør vurderes af dyrlæge; avlsdyr øjenundersøges hos øjenspecialist (ECVO). Ører: hunde med gentagne infektioner bør få dyrkning/cytologi og plan for vedligehold. Mavedrejning: drøft profylaktisk gastropexi i forbindelse med neutralisation, særligt hos individer med dyb brystkasse eller familiehistorik. Rejser: planlæg vektorbeskyttelse, leishmaniose-rådgivning og eventuelle rejsevacciner i god tid. Dental profylakse: plan for hjemmetandpleje og professionel tandrens under skånsom anæstesi, når nødvendigt. Dokumentér alle fund i en sundhedsjournal; trends over tid gør små afvigelser synlige, før de bliver problemer.

En Bracco Italiano trives, når træning, ernæring og sundhed overvåges helhedsorienteret. Start med en ansvarlig opdrætter, sundhedsforsikring og en buffer til uforudsete udgifter. Sæt konkrete mål: idealvægt (typisk 25–40 kg afhængigt af køn/bygning), BCS 4–5/9, daglig bevægelse >120 minutter fordelt på gåture, næsearbejde og kontrolleret friløb. Opbyg et ugentligt program: 2–3 næsearbejdssessioner, 2 styrke-/stabilitetsmoduler (core, bagpart), 1–2 restitutiondage med rolige snuseture, og koordiner intensitet ift. jagt- eller sportskalender. Skab et sikkert hjemmemiljø med skridsikre underlag, ramper til bil og en korrekt tilpasset Y-sele for at beskytte nakke/skuldre. Ernæring justeres efter sæson; mange Braccoer øger aktivitetsniveau i jagtsæsonen og kan have brug for højere energitæthed, mens sommerens varme kan kræve hyppigere, mindre måltider og elektrolytfri adgang til frisk vand. Rejs og træningsbaner planlægges med skygge og kølemåtter; lys pels på næsebro og ørespidser kan beskyttes med hundesikker solcreme ved længere ophold i solen. Indfør månedlig helbredsrutine: vejning, BCS, potetjek, ørerens efter behov, tandstatus og notat af adfærdsændringer. Hvert kvartal evalueres træningsplan, udstyr og parasitbeskyttelse, og årligt revideres kostplan og blodprøvepakke. For senioren skiftes gradvist til seniorfoder med moderat energi, højere protein af god kvalitet og ledstøtte; intensitet nedjusteres, men daglig bevægelse og mental aktivering bevares. Afslutningsvis er åben dialog i teamet omkring hunden—familie, træner og dyrlæge—det stærkeste værktøj til tidlig opdagelse: små ændringer i præstation, appetit eller humør tages alvorligt og udløser et tjek.