Braque du Bourbonnais - Ansvarlig avl og genetik

Avlsstandard

Braque du Bourbonnais er en middelstor, alsidig stående jagthund, der kombinerer kraft og elegance. Idealmålet er en harmonisk, kompakt krop med dyb brystkasse, moderat vinkling og fri, økonomisk bevægelse, så hunden kan arbejde en hel dag i mark, skov og siv. Pelsen er kort, tæt og hård, som beskytter mod vejr og krat. Farverne er lever eller fawn med fin til moderat ticking/roaning; sorte aftegn er ikke tilladt. Et racetypisk særkende er den naturlige stumphale (NBT), men racen forekommer også med normal hale, hvilket er fuldt acceptabelt. Hovedet skal udstråle mild intelligens, med tørre læber, sunde øjenrande og et korrekt saksebid.

Temperamentet er centralt for avlsmålet: hengiven, blid og meget tilpasningsdygtig i hjemmet, men målrettet, samarbejdende og modig i felten. Racen arbejder naturligt i vand og trives med høj daglig aktivitet. En voksen Braque du Bourbonnais behøver typisk 1,5–2 timers motion og mental stimulering dagligt, hvilket bør afspejles i avlsudvælgelsen: mental robusthed, skudfasthed, apportvillighed, næse og førerblid samarbejdsevne prioriteres.

Sund funktion kommer før kosmetik. Ekstreme træk, som for tungt hoved, for løse øjenlåg eller for meget hud, øger risikoen for entropion/ektropion og skal fravælges. Hoftekonstruktion og kryds skal understøtte effektiv kraftoverførsel, uden overdrivelse. Størrelsen bør ligge midt i standarden, da for store eller for små individer ofte kompromitterer udholdenhed og holdbarhed. Avlshunde skal fremvise racens blide, stabile væsen i alle livsfaser, og de skal være trygge i nye miljøer, ved dyrlægebesøg og med fremmede mennesker. En racetypisk Braque du Bourbonnais er først og fremmest en sund, funktionel jagtkammerat og pålidelig familiehund, der holder til 12–14 år med korrekt pleje og træning.

Genetiske overvejelser

Braque du Bourbonnais gennemgik en markant nedgang i det 20. århundrede, hvilket har gjort bevidst forvaltning af genetisk diversitet ekstra vigtig i dag. Som opdrætter bør du arbejde aktivt med indavlskoefficient (COI) og slægtskabsgrad, så afkom får en COI under racens gennemsnit og ideelt under 6,25 % over 5–10 generationer. En lav COI mindsker risikoen for skjulte recessive defekter og øger robustheden. Undgå også den såkaldte populær-han-effekt, hvor én han bruges uforholdsmæssigt meget, da det hurtigt snævrer genpoolen ind.

NBT (naturlig stumphale) skyldes typisk en dominant variant i T-box-genet. To NBT-forældre må ikke parres, da homozygote fostre er letale, og fordi parringen øger risikoen for halerelaterede misdannelser. Planlæg derfor halegenetikken omhyggeligt, test for T-box-varianten, og accepter fuld lang hale som en sund, racetypisk variation.

Farvegenetikken er enkel: tilladte farver er lever og fawn i forskellige roan-/tickingmønstre; sort er udelukket. Undgå at selektere snævert på specifikke farvemønstre, som kan drive COI op, og lad funktion og sundhed veje tungest.

De fleste centrale egenskaber i racen, herunder hofteledskvalitet, øjenlågstonus og hjerte-kar-robusthed, er polygenetiske og miljøpåvirkelige. Arbejd derfor med brede avlsdata: hels- og halssøskende, afkoms resultater, samt sundheds- og brugsprøver. Hvis avlsværdital (EBV) foreligger, bør de prioriteres over enkeltindividers fenotype. Vær opmærksom på, at overdreven selektion for udstillingsudtryk kan drive uønskede bivirkninger, f.eks. tungere hoveder og løse øjenrande med øget risiko for entropion/ektropion.

Internationalt samarbejde er ofte en fordel i en sjælden race, da det kan sænke COI og tilføre ønskede brugs- og temperamentsegenskaber uden at gå på kompromis med racetypen.

Sundhedstests

Ansvarlig avl på Braque du Bourbonnais kræver en målrettet sundhedsprotokol, der adresserer racens kendte risici og bevarer en bred, sund genpool. Minimum anbefales:

  • - Hofter (HD): Røntgen og bedømmelse efter FCI eller tilsvarende, tidligst ved 12–18 måneder. Avl foretages på A/B-hofter, og C frarådes, medmindre en meget lav COI og fremragende øvrige meritter retfærdiggør et nøje planlagt match.
  • Hjerte: Auskultation og Doppler-ekkokardiografi hos kardiologisk uddannet dyrlæge før første parring, da pulmonal stenose forekommer i racen. Kun hunde med normal Doppler-undersøgelse anvendes i avl.
  • Øjne: Årlig ECVO-øjenundersøgelse for at screene for entropion/ektropion og andre arvelige øjenlidelser. Øjenlågskirurgi for entropion/ektropion diskvalificerer typisk fra avl, medmindre der foreligger stærke ikke-arvelige årsager og klubben accepterer det.
  • DNA: T-box/NBT-test for halevarianten. Undgå NBT × NBT. Overvej paneltest for relevante markører, hvis tilgængelige, og hold dig opdateret via specialklubben.

Supplerende anbefalinger inkluderer albuer (ED) som forsigtighed, generel helbredsprofil (hæmatologi/biokemi), samt reproduktionsscreening: tævens brucellose-test før parring, udstryg/vaginalstatus og progesteron-timing; hannens sædkvalitet ved behov. Et godt huld (BCS 4–5/9) og stabil, moderat kondition reducerer obstetriske komplikationer og støtter fertilitet.

Registrer sundhedsdata systematisk på hele kuld og slægt, ikke kun på udvalgte avlsdyr. Del resultater med racens klub, så populationen kan drage nytte af erfaringerne. Husk, at forebyggelse fortsætter efter fødsel: hvalpe bør sundhedscheckes, vaccineres og mikrochippes rettidigt, og eventuelle fejl, f.eks. navlebrok eller halefejl, dokumenteres ærligt og indberettes.

Avlsetik

Etisk avl handler om mere end tests og stamtavler; det handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtet ansvar. Prioritér sundhed, funktion og temperament over kortsigtede udstillingsresultater. Racen er kærlig, blid og tilpasningsdygtig, og disse kvaliteter må aldrig kompromitteres. Hunder, som udviser angst, nervøsitet eller aggressivitet, bør ikke indgå i avl, uanset meritter i øvrigt.

Fastlæg klare rammer: tæver bør som udgangspunkt først parres efter fysisk og mental modenhed, typisk fra 2-årsalderen, og have god restitution mellem kuld. Antallet af kuld per tæve bør være begrænset, og kejsersnitshistorik kræver skærpet etisk vurdering. For hanhunde gælder, at de ikke bør dominere avlen; sæt en øvre grænse for antal afkom for at modvirke populær-han-effekten.

Transparens er afgørende. Del fuld information om sundhedsfund, temperament, træningsstatus og COI. Brug skriftlige købsaftaler med sundhedsgaranti, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og rådgivning om motion, ernæring og miljøtræning. Forbered hvalpene til livet: implementér et struktureret socialiseringsprogram med milde, positive oplevelser, håndtering, lydprægning og kontrollerede møder med vand og forskelligt terræn.

Etisk opdræt er også økonomisk ansvar. Planlæg for dyrlægeomkostninger, nødsituationer og uforudsete hændelser, og hav en venteliste af egnede hjem, før du parrer. Deltag i racens klubarbejde og vidensdeling, så standarder og anbefalinger løftes i fællesskab. Målet er ikke blot at producere hvalpe, men at forbedre racen og sikre velfærd fra parring til seniorliv.

Valg af avlspartner

Vælg partnere, der komplementerer hinanden genetisk, sundhedsmæssigt og funktionelt. Start med et tydeligt avlsmål: robuste, mentalt stabile, arbejdsdygtige hunde med korrekt type. Lav en struktureret vurdering:

  • - Helhed og bygning: moderat, atletisk konstruktion, dyb brystkasse, fast toplinje, korrekt skulder/overarm og godt kryds. Øjenrande skal være tørre, læberne moderat tørre, og bidet korrekt.
  • Bevægelse: fri, effektiv og parallelt korrekt; ingen paddling eller krydsning.
  • Arbejde: dokumenterede brugsmeritter (f.eks. TAN/markprøver), skudfasthed, næse og samarbejde. God vandarbejdsvilje er et plus, da racen ofte anvendes i vådområder.
  • Temperament: blid, hengiven, ukompliceret i hjemmet; stabil med fremmede og i nye miljøer.
  • Sundhed: HD A/B, normal hjertedoppler, aktuel ECVO, kendt NBT-status. COI for den planlagte kombination bør være lavere end racens gennemsnit.

Brug stamtavleanalyse på 5–10 generationer for at identificere flaskehalse og undgå tæt slægtskab. Hvis muligt, brug avlsværdital for HD og andre egenskaber. Se på søskende- og afkomsdata: en hund, der producerer stabilt godt, er ofte mere værdifuld end en enkeltstående topvinder. Planlæg logistikken: timing med progesteron, rejse/AI, kontrakt og efterfølgende hvalpeopfølgning.

Husk, at farve aldrig bør trumfe sundhed og funktion. Hold fokus på helheden, og vær parat til at vælge en mindre kendt han eller en udenlandske linje, hvis det sænker COI og styrker ønskede egenskaber. Dokumentér målene, og evaluer kuldet ærligt – kun sådan flytter vi racen fremad.