Briard - Ansvarlig avl og genetik

Briarden er en stor, fransk hyrde- og kvæghund (FCI gruppe 1) med en sjælden kombination af kraft, udholdenhed og smidighed. Hanner måler 62–68 cm, tæver 56–64 cm, og vægten ligger typisk omkring 33–35 kg. Racen er kendetegnet ved den lange, bølgede dobbeltpels med tør, grov, “gedehårs”-tekstur og en fin underuld, den karakteristiske moustache og skæg, den stærke, let hvælvede lænd, samt halen med krog (“crochet”). Dobbelt ulvekløer på bagbene er et obligatorisk racetræk og skal være faste og funktionelle.

Ifølge standarden skal farven være ensfarvet – sort eller fawn er almindeligst – mens hvid, kastanie og mahogni er diskvalificerende. Fawn ses ofte med sort “charbonné”-overtoning og sort maske, hvilket er helt korrekt. Øjne skal være mørke, udtryk vågent og selvsikkert, og ørerne bæres naturligt, da ørekupering er forbudt i Danmark.

Bevægelsen er jordvindende og elastisk, med en effektiv travbevægelse, der afspejler racens oprindelige arbejde som hyrde- og vagthund. Temperamentet er intelligent, selvsikkert og trofast, men også naturligt reserveret over for fremmede; skyhed, nervøsitet eller aggressivitet er uønsket. Briarden trives med opgaver, og den bør fremstå modig, stabil og samarbejdsvillig.

I avl bør man bevare racens funktionelle helhed: sund konstruktion med korrekt over- og underlinje, moderat vinkling, dyb brystkasse, tør muskulatur og stærke poter. Overdrivelser – for meget pels, overdreven størrelse eller tunghed – forringer hundens brugsegenskaber og bør undgås. Man skal samtidig respektere racens behov: daglig pelspleje og mere end to timers kvalificeret motion og træning, ellers risikerer man at avle hunde, der ikke passer til det moderne hjem.

Genetisk sundhed i Briard kræver, at man forstår både monogene og polygenetiske egenskaber. Flere alvorlige øjensygdomme er monogene og nedarves autosomalt recessivt, herunder Congenital Stationary Night Blindness (CSNB) forårsaget af en mutation i RPE65, samt visse former for Progressiv Retinal Atrofi (PRA). Von Willebrands sygdom (oftest type I i hunde) håndteres i avl som en recessiv lidelse med variabel penetrans. Principperne er klare: par aldrig bærer × bærer; bærer × fri kan anvendes strategisk for at bevare genetisk variation, men afkom mærkes som potentielle bærere, og næste generation planlægges derefter.

Hofte- og albueledsdysplasi er komplekse, polygenetiske og miljøpåvirkelige. Her virker selektion bedst på populationsniveau: brug avlsindeks/EBV, prioriter HD A/B og ED 0, og hold hvalpe slanke under opvæksten for at mindske miljøbelastningen. Overdreven fokus på showresultater eller “look” på bekostning af bevægelse og sundhed øger risikoen for problemer.

Farvegenetikken bør styre væk fra fristelserne: sort skyldes typisk K-locus (KB), fawn styres af A-locus (AY) med sort maske via E-locus (EM). Merle (M) og fortyndinger (D-locus) hører ikke hjemme i racen, og hvide aftegninger (S-locus) er uønskede. Avl på “sjældne farver” er uetisk, hvis det kompromitterer standard og sundhed.

Racens dobbelte bagklo er sandsynligvis polydaktyli-betinget; i praksis udvælges hunde med to veludviklede, velfungerende bagkloer, tæt på foden, da dette er et funktionskrav. Temperament er ligeledes stærkt arveligt: vælg linjer med stabile nerver, god afreaktion og moderat vagtinstinkt. Undgå at kombinere to meget reserverede individer, da det kan skærpe tendensen til skyhed i afkommet.

Sundhedstests for Briard bør være systematiske, dokumenterede og gentages med passende intervaller.

• DNA-test:
• CSNB (RPE65): obligatorisk før avl. Status skal kendes for begge forældre. Symptomer er natteblindhed fra helt ung alder; en ERG kan bekræfte funktion.
• PRA: racerelevant panel (f.eks. prcd-variant) via anerkendt laboratorium. Kombination med årlig øjenundersøgelse giver den bedste sikkerhed.
• Von Willebrands sygdom type I: DNA-test, og ved tvivlstilfælde suppler vWF-antigenmåling.

• Øjne:
• ECVO-øjencertifikat årligt fra 12 måneders alder og senest inden hver parring. Dette fanger PRA-tegn, kataraktforandringer og øvrige arvelige anomalier.

• Led:
• HD/ED-røntgen med FCI-bedømmelse ved 12–18 måneder. Avl primært på HD A/B og ED 0. Overvej PennHIP som supplement for at kvantificere laxitet.

• Endokrint:
• Skjoldbruskkirtelprofil før avl og hver 12.–18. måned: total T4, fri T4 (ED), TSH samt thyroglobulin-antistof (TgAA) for at screene for autoimmun thyroiditis/hypothyreose.

• Generel screening:
• Klinisk helbredsundersøgelse, komplet blodprofil og urinstatus før parring. Brucella canis-test ved import/eksport eller brug af udenlandsk partner. Tjek vaccinationer og parasitstatus.

• Genetisk diversitet:
• SNP-baseret diversitetsprofil (f.eks. MyDogDNA/Optimal Selection/Embark) kan afdække heterozygositet, slægtskabsgrad og belyse en kombinations forventede COI.

• Adfærd/arbejde:
• Mentalbeskrivelse (DKK) eller NHAT/HWT for hyrdeegenskaber. En selvsikker, samarbejdsvillig Briard er mindst lige så vigtig som et perfekt røntgenbillede.

Dokumentér alle resultater i DKK’s Hundeweb, og gør dem åbent tilgængelige. Gentag øjne og skjoldbruskkirtel løbende, da status kan ændre sig med alderen.

Ansvarlig Briard-avl sætter sundhed, funktion og velfærd først – før farve, pelsmængde og rosetter. Transparens om data er grundlæggende: offentliggør testresultater, HD/ED, øjne, DNA og mentalbeskrivelser, og vær ærlig om både styrker og svagheder.

Undgå “popular sire”-effekten: når én hanhund bruges for ofte, snævrer den effektive populationsstørrelse ind, og skjulte defekter kan brede sig. Sæt en øvre grænse for antal parringer/afkom pr. han over en årrække, og spred avlen på flere, sundt testede hanner. Planlæg parringer for at holde den forventede COI under racens gennemsnit, helst under 6–8 %, og aldrig i nærheden af 12,5 % (fætter–kusine-niveau).

Etiske minimumskrav omfatter passende avlsalder og pauser: tæver bør ikke parres før fysisk og mentalt moden alder (typisk >24 måneder) og bør have ordentlige intervaller mellem kuld. Gentagne kejsersnit og bevidst avl på kendte, alvorlige defekter er uacceptabelt. Afkom skal opdrættes i et rigt miljø med målrettet socialisering, miljøtræning og håndtering, så de passer til racens høje behov for stimulering.

Køberudvælgelse er også dyrevelfærd: vær sikker på, at hjemmet kan levere daglig pelspleje og >2 timers meningsfuld motion/træning. Tilbyd livslang tilbagekøbs-/omplaceringsgaranti, og brug skriftlige kontrakter, der beskriver sundhedsresultater, avlsbegrænsninger og forventninger. Respekter dansk lovgivning, DKK/FCI’s regler og etiske kodekser vedrørende kupering, fjernelse af bagkloer (forbudt) og handel med dyr. Kort sagt, avl på Briard skal styrke racens brugsegenskaber og levekvalitet – ikke blot dens udseende.

En systematisk proces øger chancen for et sundt, funktionelt kuld.

• - Definér målet for kuldet: familiebrug med stabilt temperament, sport/arbejde, udstillingskvalitet – eller en balanceret kombination. Prioritér temperament og sundhed.
• Indsaml fuld dokumentation for begge hunde: stamtavle (mindst 5 generationer), HD/ED, ECVO, DNA (CSNB/PRA/vWD), skjoldbruskkirtel, mentalbeskrivelse og meritter.
• Beregn parringens forventede COI med både stamtavlebaserede og SNP-baserede værktøjer, og vælg den laveste forsvarlige COI, der stadig matcher dine målsætninger.
• Tjek genetisk kompatibilitet: bærer må kun parres til genetisk fri for samme recessive mutation. Notér risiko og informer hvalpekøbere, hvis afkom kan være bærere.
• Vurder eksteriør og funktion: korrekt størrelse, kønspræg, overlinje, for- og bagvinkler, hale med krog, to velformede bagkloer, pelsens tekstur og mængde, samt frie, effektive bevægelser.
• Temperamentsmatch: kombiner ikke to meget skarpe eller to meget reserverede individer. Søg en partner med dokumenteret stabilitet, samarbejdsvilje og arbejdsglæde.
• Praktik og sundhed: planlæg progesteronforløb, logistik og karantæne ved import; gennemfør brucellatest ved internationale parringer; aftal skriftligt ejerskab af frossen sæd, stud fee og hvad der sker ved tom tæve.
• Efterkontrol: plan for hvalpeundersøgelse, øjenlysning ved relevant alder, opfølgning på ledstatus, samt struktureret socialiseringsprogram, der matcher Briardens behov for mental og fysisk stimulering.

Ved at vælge partner efter data og funktion, ikke mode, øger man chancen for at levere racetypiske Briarder, der holder hele livet – i både krop og sind.