Broholmer - Allergi og intolerance: Komplet guide

Broholmeren er ikke kendt som en hypoallergen hunderace. Som hos alle hunde stammer allergenerne primært fra proteiner i skæl (dander), spyt og urin – ikke fra selve hårene. Broholmeren har en kort, silkeblød pels, der fælder moderat året rundt, og som en stor molosser producerer den ganske enkelt mere samlet mængde skæl og spyt end små racer. Den karakteristiske, lidt løse læbe- og kæbeparti kan desuden give perioder med savlen, især ved foder, vand eller ophidselse, hvilket øger mængden af spytbårne allergener i hjemmet.
Selv om begrebet “hypoallergenisk hund” ofte bruges i markedsføring, er det sjældent, at en race reelt ikke udløser symptomer hos allergiske personer. Tolerancen er individuel, og nogle mennesker reagerer mindre på kortpelsede racer, mens andre er mest følsomme over for spyt eller støvmidekontamineret pels. Den glatte, korte pels hos Broholmeren gør rengøring lettere end ved langpelsede racer, men eliminerer ikke allergener.
Hvis nogen i husstanden har pelsdyrallergi, bør man afprøve sin reaktion på en voksen Broholmer, før man beslutter sig for racen. Aftal gentagne, længerevarende møder i hundens hjemmemiljø, hvor eksponeringen er størst. Overvej samtidig, om man kan implementere striks miljøkontrol, f.eks. soveværelsesfri hund, HEPA-luftrensning og konsekvent rengøring.
Kort sagt: Broholmeren er en venlig, kærlig og årvågen familiehund, men den er ikke et sikkert valg for pelsdyrallergikere. Med den rette pleje og et bevidst hjemmemiljø kan mange dog reducere symptomer til et niveau, der er foreneligt med et godt hverdagsliv med denne store, danske race.

Effektiv allergihåndtering hos en Broholmer handler om to parallelle spor: at reducere mængden af allergener i hjemmet og at beskytte hundens egen hudbarriere mod irritation. Pelsplejen er heldigvis relativt enkel, men den skal udføres konsekvent. Børst med en gummihandske eller en blød knoppet børste 2–3 gange ugentligt for at fjerne løse hår og skæl, og tør pelsen af med en mikrofiberklud efter tur, især over poter, bug og bryst, hvor pollen sætter sig. Bad hver 2.–4. uge med en mild, parfumefri, hypoallergen shampoo, og skyl grundigt; afslut evt. med en fugtgivende balsamskyl for at støtte hudbarrieren. Tør læbefolder, hals og bryst omhyggeligt efter bad og vanddrikkeri for at forebygge fugtdermatitis (“hot spots”).
I hjemmet er målet at fange og fjerne allergener. Støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt, vask hundesenge og tæpper ved 60 °C hver uge, og brug vaskbare betræk på møbler. En stationær HEPA-luftrenser i opholdsrum og soveværelse sænker partikelmængden markant. Overvej at gøre soveværelset til hundefri zone, og placér vand- og foderskåle på let rengørlige overflader med aftørringsmåtte, så spyt- og vandsprøjt holdes lokalt.
Året rundt i Danmark kan lopper forekomme, og loppeallergi er en hyppig årsag til kløe. Anvend derfor konsistent forebyggelse efter dyrlægens anbefaling. Potepleje er særligt vigtig i pollensæsonen: skyl eller dup poter i lunkent vand, evt. med fortyndet klorhexidin efter gåtur, for at fjerne pollen og reducere gær- og bakterievækst. Hold kløer korte og hår mellem trædepuder trimmet, så fugt ikke ophobes.
Som stor race bruger Broholmeren meget tid liggende; vælg åndbare, vaskbare madrasser, og roter liggepladser for at mindske lokal fugt og hudirritation.

Fødevareallergi og -intolerance viser sig hos hund ofte som vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser og evt. mave-tarm-symptomer. Hos Broholmere er specifikke data begrænsede, men mønstret ligner det, man ser hos andre store racer. Diagnosen stilles bedst via en struktureret eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden fodres med enten et hydrolyseret veterinærfoder eller et nøje udvalgt “novel” protein/kulhydrat, som hunden ikke tidligere er eksponeret for (f.eks. and og kartoffel, hest og pastinak). I forsøgsperioden må der ikke gives andre fødeemner, tyggeben eller smagsatte lægemidler; vælg godbidder, der matcher diæten, eller brug en del af dagsrationen som belønning. Efter symptomfrihed laves en kontrolleret provokation med tidligere foder for at bekræfte diagnosen.
Omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) har dokumenteret antiinflammatorisk effekt ved hudproblemer. Tal med dyrlægen om en sikker dosis og et produkt til store hunde; som tommelfingerregel bruges ofte et moderat dagligt niveau, og optitrering sker efter respons og tolerance. Probiotika med dokumenterede stammer til hund kan understøtte hud og tarmbarriere; vælg produkter med klar angivelse af stammer og CFU, og giv dem konsistent i mindst 4–6 uger.
Broholmeren er disponeret for maveudspiling og mavedrejning (GDV). Fodringsstrategien skal derfor også reducere gulpning og gasophobning: fordel dagsrationen i 2–3 måltider, brug slow feeder-skål, undgå voldsom aktivitet en time før og efter fodring, og skift foder gradvist over 7–10 dage. Vælg store-breedspecifikke foderpiller, der understøtter leddene og holder kropsvægten slank; overvægt forværrer både hudbetændelse og ledsygdom.
Kontaktreaktioner kan udløses af plastskåle; brug rustfrit stål eller keramik. Ved mistanke om specifikke ingrediensallergier, som kylling eller okse, vælg foder uden disse, men basér altid valget på en målrettet eliminationsdiæt frem for gæt – det sparer tid og ubehag på sigt.

Ud over foder spiller miljøet en stor rolle for allergiske Broholmere. I Danmark er pollen sæsonbestemt (forår: birk og el; sommer: græs; sensommer/efterår: bynke), mens husstøvmider og skimmelsvampe kan være helårsproblemer i tætte, fugtige boliger. Hold den relative luftfugtighed omkring 40–50 %, luft ud dagligt, og reparér fugtskader hurtigt for at hæmme skimmelsvamp. Vælg glatte gulve eller lavluvede tæpper, og støvsug med HEPA-filter jævnligt. Madras- og pudebetræk med tætsluttende encasings kan mindske støvmideeksponering hos allergiske mennesker.
Udendørs kan pollen og jordbakterier sætte sig på poter, bug og bryst – områder, som Broholmerens højde naturligt rammer. Kortere, hyppige gåture i perioder med høje pollental kan være bedre end lange ture; vælg ruter med færre græsarealer i højsæson. Skyl poter og tør grundigt efter tur, og brug eventuelt lunkne pote-bade med mild antiseptisk opløsning ved tendens til gærinfektion.
Undgå stærkt parfumerede rengøringsmidler og duftlys; vælg parfumefri, pH-neutrale produkter til gulve og tekstiler. Tobaksrøg forværrer både hud og luftveje – gør hjem og bil røgfri. I bilen kan et sædebetræk, der kan vaskes ved 60 °C, og en rejsemåtte, der tørres af efter hver tur, begrænse allergenophobning.
Tilpas aktivitet til racens behov (typisk op til en times daglig motion), men planlæg den køligt og tørt, da varme og fugt øger hudens kløe og gærvækst. Tør savl og fugt af hals og bryst flere gange dagligt i varme perioder for at forebygge hudirritation.

Når hudproblemer varer ved, bør din Broholmer vurderes af dyrlægen. Udredning starter typisk med udelukkelse af parasitter (f.eks. skab og lopper) og behandling af eventuelle sekundære infektioner (bakterier eller Malassezia-gær), der ofte komplicerer allergi. Ved mistanke om atopisk dermatitis kan man anvende serum-IgE-test eller, endnu bedre, intradermale hudtests for at skræddersy en allergenspecifik immunterapi (ASIT). ASIT er den eneste kausale behandling, der kan ændre sygdommens forløb, men kræver tålmodighed og god opfølgning.
Til symptomkontrol findes flere effektive lægemidler: oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt mod kløe ved atopisk dermatitis; lokivetmab (Cytopoint) er et monoklonalt antistof, der neutraliserer IL-31-medieret kløe og kan gives som injektion med forlænget effekt; kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære udbrud, men bør ikke være langtidsløsningen. Antihistaminer har variabel effekt hos hunde og anvendes bedst som tillæg ved milde tilfælde. Al medicin skal doseres efter dyrlægens anvisning, særligt hos en stor race som Broholmeren, hvor korrekt vægtangivelse er afgørende.
Topiske behandlinger er ofte undervurderede: medicinske shampooer med klorhexidin og/eller miconazol kontrollerer sekundære infektioner, mens fugtgivende barriere-shampooer og -skyl beskytter hudoverfladen. Ørerne kræver særlig opmærksomhed hos hunde med hængeører; regelmæssig rens med en pH-afbalanceret ørerens forebygger otitis externa, men ved rødme, lugt eller smerte skal dyrlægen konsultere for målrettet behandling.
Husk loppeforebyggelse året rundt – loppeallergi kan udløse massiv kløe selv ved få bid. Ved foderskift eller nyt fodertilskud bør man ændre gradvist, dels af hensyn til mave-tarm, dels for ikke at trigge GDV. Søg akut dyrlægehjælp ved nældefeber, hævet snude/læber, pludselig vejrtræksbesvær eller ved tegn på mavedrejning (rastløshed, oppustet mave, forgæves opkastforsøg).