Broholmer's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Broholmeren er en stor, dansk molosser, som vokser længe og når en voksenvægt på 40–70 kg. Netop derfor er ernæring i hvalpe- og unghundeperioden afgørende, fordi for hurtig vækst og for meget calcium øger risikoen for fejludvikling af knogler og led. Vælg altid et fuldfoder mærket “growth including large size” (AAFCO/FEDIAF), så du er sikker på, at calcium, fosfor og energi er afstemt til store racer.

Målet er en jævn, kontrolleret vækst – aldrig at “speede” udviklingen. En praktisk tommelfingerregel er, at hvalpen skal være slank, med talje og lette ribben at mærke. Brug en kropskonditionsscore (BCS) og tilstræb 4–5/9. Justér fodermængden i små trin på 5–10 % ad gangen, alt efter huld og aktivitetsniveau.

Vigtige næringspunkter for store hvalpe: calcium 2,5–4,5 g/1000 kcal, Ca:P-forhold omkring 1,2–1,4:1, moderat energiindhold, protein af høj kvalitet, samt DHA til hjerne- og synsudvikling. Undgå calcium- og vitamintilskud, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Overdosering forstyrrer den naturlige knoglemodning.

Fodringsfrekvens og måltidsstyring betyder meget. Til at begynde med fodres 3–4 gange dagligt; fra ca. 6 måneder kan du gå til 2–3 måltider. Frifodring (ad libitum) frarådes, da det øger risikoen for overvægt. Brug gerne en slow feeder eller aktivitetslegetøj, som forlænger spisetiden og mindsker risikoen for at sluge luft.

Kaloribehovet ændrer sig i takt med vægten. Som udgangspunkt kan du beregne RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75, og gange med en vækstfaktor: ca. 2,5–3,0 de første måneder, 2,0–2,5 i den mellemliggende vækstfase og 1,6–1,8 tættere på voksenhøjde. Justér efter huld frem for efter skema alene.

Træning og godbidder er uundværlige, men hold dem under 10 % af dagens kalorier. Inkludér gerne en del af den daglige ration som træningsgodbidder, så du undgår at “overfodre” ved siden af.

Den voksne Broholmer er rolig og venlig, men som stor race har den et relativt lavt stofskifte. Det betyder, at vedligeholdelsesbehovet i kalorier ofte er lavere end man tror. For en 50–60 kg hund vil RER typisk ligge omkring 1300–1500 kcal/dag, og de fleste kastrerede, moderate voksne Broholmere klarer sig fint på ca. 1,2–1,6 × RER (f.eks. 1600–2400 kcal/dag, afhængigt af køn, alder, klima og aktivitet). Brug altid huldvurdering og taljemål som endelig guide.

Vælg et fuldfoder til voksne, der tilbyder protein af høj biologisk værdi (ca. 22–28 % på tørstofbasis) til vedligehold af muskelmasse, moderat fedt (ca. 10–16 %) og afbalanceret mineral- og vitaminprofil. Omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie (EPA/DHA) kan være en vigtig del af strategien til at støtte led og dæmpe lavgradig inflammation, der kan opstå omkring hofter og albuer. Foder med dokumenteret ledstøtte (grønlæbet musling, glucosamin/kondroitin) kan overvejes, især hvis hunden er tung eller meget aktiv.

Forebyggelse af mavedrejning (GDV) er en praktisk disciplin i hverdagen. Del den daglige ration i 2–3 måltider, undgå intens leg og løb 60 minutter før og efter fodring, og lad ikke hunden styrtdrikke store mængder vand lige før eller efter måltid. Undgå hurtige foderskift; ændr foder over 7–10 dage.

Tænk også på tænderne. Tyggeben med dokumenteret effekt på tandsten samt daglig eller jævnlig tandbørstning beskytter mundhulen og kan forbedre trivsel og appetit. Overvej fiberindhold på 2–5 % for mæthed, især hos kastrerede individer, som er mere tilbøjelige til vægtøgning. Hold godbidder på et fornuftigt niveau, og vej foderet på køkkenvægt for præcision.

Gigantracer bliver tidligere seniorer end små racer. For Broholmeren giver det mening at tænke “senior” fra ca. 6–7-årsalderen, afhængigt af helbred og aktivitetsniveau. Målet er at bevare muskler, ledkomfort og et stabilt fordøjelsessystem – uden at tilføre unødvendige kalorier.

I modsætning til myten bør protein ikke automatisk sænkes hos raske seniorhunde. Tværtimod er et moderat til højt proteinindhold af høj kvalitet (ca. 25–32 % på tørstofbasis) en fordel for at modvirke aldersrelateret tab af muskelmasse. Hold fedt på et moderat niveau (ca. 8–12 %) og vælg foder med forhøjet andel omega-3 (fra fiskeolie) og antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, lutein) for at støtte led, hud og kognition. Nogle seniorfoderblandinger indeholder MCT-olie (mellemkædede fedtsyrer) og L-carnitin, som kan støtte hjernefunktion og fedtstofskifte.

Fiber på 3–6 % kan hjælpe mæthed og tarmfunktion. Husk vandtilgængelighed hele dagen; ældre hunde kan have gavn af mere fugt i kosten, fx gennem vådfoder eller opblødt tørfoder. Hvis der er begyndende tandproblemer, kan opblødning gøre måltidet mere behageligt.

Fodringspraksis for at forebygge GDV gælder fortsat: 2–3 mindre måltider, ro før/efter mad, kontrolleret spisetempo. Brug jævnlige helbredstjek hos dyrlægen til at skræddersy kosten ved sygdom (f.eks. tidlig nyre- eller hjertelidelse). Man skal ikke sænke protein eller fosfor, medmindre sygdom tilsiger det. Hold BCS på 4–5/9 og justér rationerne i små trin. Skån leddene ved at holde vægten stabil; det er den mest effektive “ledkur”, du har.

Broholmeren er disponeret for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (ED) og mavedrejning (GDV). Ernæringsmæssigt handler det især om vægtkontrol, ledstøtte og klog måltidsstyring.

Ledsundhed: Overvægt forværrer belastning og smerte ved HD/ED. Hold hunden slank fra første færd, og brug foder med tilstrækkeligt protein til at vedligeholde muskelstyrke. Tilsæt eventuelt marine omega-3 (EPA/DHA) via foder eller godkendt tilskud efter dyrlægeråd. Foder med dokumenteret ledstøtte (grønlæbet musling, kollagen, glucosamin/kondroitin) kan være relevant, især ved tegn på stivhed eller forudgående diagnose.

Forebyggelse af GDV: Del rationen op i flere daglige måltider, undgå voldsom aktivitet før og efter fodring, og brug slow feeder ved grådig spisning. Server skålsmad i gulvhøjde; hævede skåle anbefales normalt ikke, medmindre dyrlægen vurderer andet. Introducér nye fodermidler gradvist over 7–10 dage for at skåne maven. Hold en stabil foder- og rutineplan, da store, pludselige ændringer i både mængde og timing synes at øge risiko.

Fødevareoverfølsomhed: Racen er ikke kendt for særlige allergier, men individer kan udvikle kløe, ørebetændelser eller løs mave. Mistænker du foderreaktioner, så drøft en veterinærstyret eliminationsdiæt (8–12 uger) med hydrolyseret protein eller novel protein/kulhydrat.

Reproduktion og kastration: Efter kastration falder energibehovet ofte 10–20 %. Vælg eventuelt et foder med lidt lavere energitæthed og højere fiber for at bevare mæthed, og justér portionerne proaktivt. Drægtige og diegivende tæver har helt andre behov og skal fodres med vækstfoder af høj kvalitet – søg specifik vejledning.

Miljø og aktivitet: Broholmere trives på daglig, moderat motion (op til ca. en time), men varme somre og kulde kan ændre energibehovet. Monitorér huld løbende og tilpas fodringen i takt med årstid og aktivitetsniveau.

En god foderplan kombinerer korrekte kalorier, passende næringsprofiler og hverdagsrutiner, som passer til en stor, rolig vagthund som Broholmeren.

Sådan beregner du daglig ration i praksis:
1) Beregn RER = 70 × (kg)^0,75. 2) Gange med aktivitetsfaktor: hvalp 1,6–3,0 (afhængigt af fase), voksen kastreret 1,2–1,6, voksen intakt 1,4–1,8, senior 1,2–1,5. 3) Omregn kalorier til gram: gram pr. dag = daglige kcal ÷ (foderets kcal pr. gram). Eksempel: En 60 kg voksen Broholmer med lav til moderat aktivitet kan ligge omkring 1900–2300 kcal/dag. Har foderet 380 kcal/100 g (3,8 kcal/g), svarer 2000 kcal til ca. 526 g/dag, fordelt på 2–3 måltider.

Måltidsrutine og GDV-hensyn: Fodr på faste tidspunkter, hold ro 60 minutter før og efter, undgå kæmpeportioner og lad ikke hunden tømme en vandspand lige før/efter foder. Slow feeders og aktivitetsbolde mindsker slugen af luft og forlænger ædetiden. Undgå frifodring.

Foderskift og monitorering: Skift foder over 7–10 dage (25 % nyt hver anden dag) for at undgå maveuro. Vej foder på køkkenvægt og vej hunden månedligt. Brug BCS og mål omkreds ved taljen; justér rationer i trin af 5–10 %. Hold godbidder under 10 % af kalorierne, og træk godbidder fra den daglige ration.

Kvalitet og deklaration: Se efter klare ernæringserklæringer (AAFCO/FEDIAF), batchnummer og producentansvar. Vær kritisk over for ekstreme diæter og ukontrollerede kosttilskud. Rådfør dig med dyrlæge eller certificeret ernæringskyndig ved særlige behov (fx nyre-, hjerte- eller mavelidelser).

Ekstra værktøjer: Overvej vådfoder som del af rationen for mere mæthed og hydrering, især hos seniorer. Tænk tandpleje ind i planen. Og husk, at konsistens – samme tider, samme skåle, samme fodersammensætning – ofte er nøglen til en stabil og sund fordøjelse hos Broholmeren.