Broholmer - Ansvarlig avl og genetik

Broholmeren er Danmarks egen molosser, skabt som en robust, selvsikker og godmodig vagthund for herregårde. Som avler er din opgave, at forvalte den funktionelle type, der gør racen unik: en stor, rektangulær hund med kraftig knoglebygning, bredt og relativt langt hoved, tydelig stop, stærk hals og dyb, rummelig brystkasse. Hannerne ligger typisk omkring 75 cm i skulderhøjde, tæver omkring 70 cm; vægtintervallet er ofte 40–70 kg afhængigt af køn og individuel konstruktion. Pelsen er kort, tæt og silkeblød med moderat underuld, og farverne er gul med sort maske, rødgylden eller sort; hvide aftegninger på bryst, poter og halespids er tilladte.

Racens bevægelser skal være jordvindende og økonomiske med god rækkevidde og fraskub, uden rullen eller ubalance. Overdrivelser, som overdreven tyngde eller løse bevægelser, kompromitterer holdbarhed og bør frasorteres i avl. Hovedet må være markant, men ikke så massivt eller rynket, at åndedræt, øjne eller funktion påvirkes. Øjenrande skal være stramme, og øjne skal virke klare og vågne.

Temperamentet er centralt. Broholmeren skal være årvågen, venlig og kærlig i familien, men med naturlig ro og selvtillid. Nervefasthed er et ufravigeligt krav; usikkerhed, overdreven skyhed eller aggressivitet hører ikke hjemme i avl. Racen er senmoden, både fysisk og mentalt, hvilket bør afspejle sig i avlsalder og forventninger. Den kræver moderat daglig motion – op til en time – og en rolig, konsekvent hånd. Som brugshund af tradition er dens primære “opgave” i dag at være en stabil familiehund og pålidelig vagthund, hvilket avlsudvælgelsen skal understøtte.

Som dansk nationalrace skal Broholmeren bevare sin funktionelle sundhed. Det indebærer korrekt størrelse uden ekstreme proportioner, god benstilling, sunde hofter og albuer, stærk ryg, samt en brystdybde, der ikke bliver så udtalt, at risikoen for mavedrejning unødigt øges. Konsekvent fokus på standarden, kombineret med dokumenteret sundhed og adfærd, er nøglen til ansvarlig avl i racen.

Broholmeren blev genetisk genopbygget fra et begrænset antal individer, hvilket gør forvaltning af diversitet ekstra vigtig. For at undgå indavlsdepression og ophobning af recessive defekter, bør du løbende monitorere indavlskoefficienten (COI) over 5–10 generationer. Som tommelfingerregel tilstræbes COI under 6,25 % (kusine/fætter-niveau) og helst lavere, set over så mange generationer som mulig. Arbejd i tillæg med slægtskabs-/mean-kinship-værktøjer, hvor de findes, for at prioritere parringer, der sænker racens gennemsnitlige slægtskab. Undgå “popular sire”-effekten; når for mange afkom stammer fra få avlshanner, reduceres den effektive populationsstørrelse og risikoen for skjulte defekter stiger.

Mange centrale egenskaber i Broholmeren – hofte- og albueled, størrelse, kropsbygning og temperament – er polygenetiske. Brug af avlsindeks/EBV for HD/AD, hvor tilgængeligt gennem kennelklubbens registre, giver bedre fremgang end selection kun på fænotype. Kombinér hunde med lave risikoprofiler og solide familiehistorikker; en hund med flotte hofter, men med slægtninge med udtalte problemer, kræver ekstra omhu i partnervalg.

Farvegenetik bør aldrig drive parringer. Alle standardfarver er accepterede, men jagten på “populære” nuancer kan utilsigtet øge slægtskab. Prioritér sundhed, temperament og funktionel type først. Vær også opmærksom på størrelse: ekstrem masse og dyb brystkasse kan øge ortopædiske belastninger og risikoen for mavedrejning. Moderation og korrekt proportionering beskytter funktion og levetid (typisk 8–12 år i racen).

DNA-testpaneler kan bruges strategisk, men racen har relativt få veletablerede racetypiske mutationer. Overvej test af degenerativ myelopati (SOD1) og andre store-race-paneler efter linjehistorik, samt DNA-profiler til forældreskabssikring. Husk, at fravær af en DNA-markør ikke gør en hund “genetisk fri”; de vigtigste egenskaber styres af mange gener og miljøet. Derfor skal genetiske overvejelser altid kobles med stringent sundhedsdata, stambogsanalyse og faglig vurdering af individet.

Sundhedsscreening er fundamentet for ansvarlig Broholmer-avl. Som stor, tung race er den særligt disponeret for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og mavedrejning (GDV). Dertil kommer, at enkelte linjer kan have øjenlidelser (entropion/ektropion), hjerteforandringer og stofskifteproblemer. Nedenfor er et anbefalet testregime og tilhørende aldersvinduer:

• - HD/AD-røntgen: Udføres efter afsluttet vækst, typisk fra 12–18 måneder. Billeder skal tages under korrekte forhold og aflæses af autoriseret panel. Prioritér hofter i kategori A eller B, og albuer 0–1, afhængigt af klubkrav. Se på hele familieprofilen, ikke kun individets status.
• Klinisk øjenundersøgelse (ECVO): Før første parring og herefter hver 2.–3. år ved aktiv avl. Formål: udelukke arvelige øjenlidelser og sikre stramme øjenrande.
• Hjertescreening: Auskultation årligt ved aktiv avl; overvej ekkokardiografi, især ved familiær historie på dilateret kardiomyopati (DCM) eller ved ældre avlshanner, der fortsat anvendes.
• Thyreoidea-profil (T4/TSH): Ved mistanke om hypothyreose, nedsat fertilitet eller pels-/hudforandringer; hos enkelte linjer som rutine før avl.
• Ortopædisk klinisk vurdering: Gennemgang af knæ, ryg og fødder; vurdering af bevægelsesmønster, tåstilling og muskulatur. Rygundersøgelse kan overvejes i linjer med spondylose.
• Reproduktionssundhed: Brucella canis-test ved import/udlandsparringer. Hanner kan have gavn af sædanalyse, især ved debut i højere alder. Tæver vurderes med progesteronprofiler for optimal parringstidspunkt.

Forebyggelse af GDV bør indgå i rådgivningen til hvalpekøbere: fodr i mindre måltider, undgå voldsom aktivitet lige før/efter måltid, og hold en slank, muskuløs kondition. Prophylaktisk gastropeksi kan diskuteres i risikolinjer (typisk i forbindelse med sterilisation hos ikke-avlsdyr). Vækststyring er afgørende: balanceret, storrace-hvalpefoder, kontrolleret energi og calcium/fosfor-forhold, samt glidende vækstkurver reducerer ortopædisk belastning.

Dokumentér alt i en gennemsigtig sundhedsmappe: officielle resultater, datoer, dyrlægens notater og familiestatistik. Del data med racens klub og centrale registre; kun ved fælles læring løfter vi sundheden generation for generation.

Etisk avl handler om mere end tests; det handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtet ansvar. Broholmeren er en blid kæmpe med stærk tilknytning til sin familie. Den fortjener avlere, der prioriterer mental sundhed, funktion og et godt livsforløb for både avlsdyr og afkom.

Alder og belastning: Som senmoden, stor race bør første parring ikke ske for tidligt. Hanner kan debutere fra omkring 18–24 måneder, mens tæver med fordel venter til 24–30 måneder, når krop og sind er mere færdigudviklet. Tæver bør ikke have for mange kuld, og der bør være god restituering mellem drægtigheder. Avl på dyr med kronisk smerte, gentagne kejsersnit eller markant svag mental profil er uetisk.

Temperament: Racens standard lægger vægt på ro og venlighed. Avl på hunde, der er klart sky, nervøse eller reaktive, er uforenelig med Broholmerens formål. Inddrag mentalbeskrivelse/temperamentstest og hverdagsobservationer (omgang med børn, fremmede, andre hunde), og vær ærlig i formidlingen af styrker og svagheder.

Gennemsigtighed: Del helhedsbilledet med potentielle hvalpekøbere og medavlere: sundhedsresultater, fordele og udfordringer i linjen, forventet pleje- og motionsbehov (ugentlig pelspleje, daglig motion op til ca. 1 time), samt race-typiske risici som GDV. Hav klare kontrakter, sundhedsgarantier og plan for tilbagekøb, hvis en hvalp ikke kan blive i sit hjem.

Avlsmål: Undgå ekstreme træk, der underminerer sundhed og funktion – fx overdreven masse, for dyb brystkasse, løse øjenrande eller udpræget hud. Arbejd målrettet med balance, holdbarhed og bevægelser; racen skal kunne leve et aktivt, smertefrit liv i 8–12 år. Indsaml systematisk data på afkom (HD/AD-resultater, vækst, temperament, sygdomshistorik), og brug det aktivt i næste generations beslutninger. Etik er i praksis: små forbedringer, konsekvent dokumentation og ærlige valg, også når det betyder at fravælge et ellers smukt individ fra avl.

En god parring starter med klare, skriftlige mål: Hvilke egenskaber vil du forbedre, og hvilke vil du bevare? I Broholmeren er det typisk: sund HD/AD-profil, stabilt temperament, korrekt størrelse og proportioner, stramme øjenrande, god bevægelse samt moderat brystdybde.

• Trin for trin:
• Stamtavle og COI: Undersøg 5–10 generationers slægtskab. Vælg en partner, der sænker eller fastholder en lav COI og reducerer mean kinship. Undgå nære kombinationer og gentagne “popular sire”-linjer.
• Sundhed og familieprofil: Kræv dokumentation for HD/AD, øjne og hjertevurdering. Gennemgå søskende, halvsøskende og forfædre for mønstre (fx gentagne AD-grad 2 eller GDV-tilfælde).
• Temperament: Mød partneren flere gange, også uden for “hjemmebanen”. Vurder kontaktbarhed, ro, nysgerrighed og stabilitet. Kombinér ikke to forsagte individer; tilsvarende bør du undgå at forene to meget skarpe/vagtbetonede profiler.
• Eksteriør og funktion: Sammenhold styrker og svagheder. Har din tæve en tendens til løse øjenrande eller for dyb brystkasse, så vælg en han med stramme øjne, moderat dybde og god overlinje. Vægt ikke kun showresultater – prioriter funktionel konstruktion og bevægelse.
• Logistik og aftaler: Planlæg timing med progesterontest, aftal parringer (naturligt/AI), og hav en backup-han. Nedfæld alle vilkår skriftligt (afgift, gentagningsret, sundhedsgaranti, dataudveksling).

Efter parring følger lige så vigtig forvaltning: korrekt drægtighedspleje, ernæring, vægtovervågning, samt plan for hvalpedokumentation (ID/DNA, sundhedstjek, socialisering). Formidlingen bør ske målrettet hjem, der forstår en stor, årvågen, venlig familiehunds behov for plads, daglig struktur og rolig, konsekvent træning. Ansvarligt partnervalg er et håndværk, der kombinerer data, erfaring og ydmyghed over for racens langsigtede sundhed.