Broholmer og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Broholmeren er Danmarks egen, rolige molosser fra FCI-gruppe 2, og racens temperament – årvågen, venlig og kærlig – giver et stærkt udgangspunkt for harmonisk samliv med andre kæledyr. Samtidig er den en kæmpehund, typisk 40–70 kg og 70–75 cm i skulderhøjde, hvilket kræver gennemtænkt management, når den skal bo med mindre dyr. En venlig bule med hale kan vælte en kat eller skræmme en kanin, også uden dårlige intentioner. Derfor er planlagte introduktioner, struktureret hverdag og klare regler afgørende.
En Broholmer er ofte rolig indendørs, når dens behov mødes: cirka en times daglig motion fordelt på rolige gåture og snuseture, suppleret af mental aktivering (targettræning, næsearbejde, tyggeopgaver). Undgå vild leg på glatte gulve, da store hunde har forhøjet risiko for belastningsskader, og tænk tidligt i skridsikring, tæpper og trappestyring; det skåner hofter og albuer. Pelsen er kort og silkeblød med moderat fældning og kræver ugentlig pleje, hvilket samtidig er en fin anledning til at tjekke for småskader efter interaktioner med andre dyr.
Før første møde med et andet kæledyr, skab ro i systemet: udluft, gå en kort tur, og hav belønninger klar. Start med lugtbytning via tæpper og børster, fortsæt med visuel kontakt gennem babylåge eller gitter, og planlæg korte, positive sessioner med line på hunden, så du kan styre tempoet. Beløn rolig nysgerrighed, og lær gerne signaler som “se på mig”, “lad være” og “plads” på forhånd. Broholmeren modnes sent; vær ekstra tålmodig i unghundeperioden, hvor vagtinstinkt og selvsikkerhed kan stige. Med struktur, tryghed og gradvis eksponering kan selv store hunde udvikle fornem social kompetence på tværs af arter.

Mange Broholmere lever fredeligt med katte, fordi racen ofte er rolig og socialt stabil. Nøglen er, at katten altid føler, den har kontrol og flugtveje. Giv katten høje hylder, vindueskarme og “kattemotorvej” over møbler, og brug babylåger med kattelem, så katten kan passere, men hunden ikke kan. Start med parret skilt ad, bytte tæpper mellem dem, og lad dernæst hunden observere katten på afstand med line, mens du belønner for at se og vende fokus tilbage til dig.
Træn impuls-kontrol som “sit-bliv” og kontaktøvelser uden katten først, og implementér LAT (Look At That): hunden ser kort på katten, vender frivilligt tilbage for belønning. Sæt tempoet efter den mest følsomme part – ofte katten. Undgå at lade hunden forfølge, også i “leg”; bevægelsesudløst jagt kan blive en vane. En veltilpasset Broholmer kan lære at lægge sig på en måtte (“station”) ved første tegn på kattens aktivitet.
Fodr dem adskilt, og placer kattens bakke utilgængeligt for hunden, så både hygiejne og kattens privatliv respekteres. Overvej mundkurvstræning som ekstra sikkerhed i de første uger, hvis du er usikker; gjort positivt, er det blot endnu et sikkerhedssele. Hold sessioner korte, og slut mens det går godt. Undgå konfliktfyldte tidspunkter, som når posten kommer, eller lige efter ophidsende leg – stress smitter mellem dyr. Bemærk, at stress og konkurrencemåltider kan få en stor hund til at sluge foder hurtigt, hvilket øger risikoen for mavedrejning (GDV); brug derfor slowfeeder og roligt måltidsmiljø. Med tålmodighed, tydelig management og konsekvent belønning af rolige valg, kan Broholmeren og huskatten udvikle stabil, gensidig respekt.

Broholmeren trives ofte med artsfæller, når matches foretages med omtanke. Vælg hundekammerater ud fra kompatibel energi, alder og størrelse, og overvej, at modsatte køn statistisk set giver færre konflikter. En meget lille hund kan komme i klemme i leg med en Broholmer; strukturer legetid, brug pauser, og afbryd, hvis tempo og kroppesprog eskalerer. Lær vigtige signaler: stiv krop, fast stirren og frys er røde flag, mens bueformede tilgange, bløde øjne og gentagne afledningssnus er gode tegn.
Ressourceforvaltning er centralt. Separate fodringszoner, adskilt adgang til tyggeben og faste hvilepladser mindsker konkurrencen. Implementér ro-træning: hver hund på sin måtte, belønnet for at slappe af, mens andre bevæger sig. Indlær på skift, så hver hund får succes uden at blive presset. Etabelér rutiner for gåture – ofte er parallelle ture med god afstand den bedste måde at opbygge socialt bånd på, før fri leg introduceres.
Vær opmærksom på sundhed. Som kæmpehund er Broholmeren disponeret for hofte- og albueproblemer; undgå gentagne hop og hårde vendinger på glatte underlag, især hos unge hunde med umodne vækstplader. Hold vægten slank, da overvægt forværrer ledproblemer. Del dagens motion i to rolige ture frem for én lang, og indlæg næsearbejde, der trætter uden at belaste kroppen. Efter leg og gåture, giv nedkølingstid, før der serveres foder, for at reducere GDV-risiko. Endelig, planlæg pauser fra hinanden – “dør på krog” eller børnesikringer giver sikker frizone, så alle kan sove dybt uden forstyrrelser. Klare rammer og forudsigelighed skaber et flokmiljø, hvor en Broholmer kan bruge sin venlige, stabile natur konstruktivt.

Småkæledyr som kaniner, marsvin, hamstre, fugle, høns og reptiler kræver stringent management med en stor hund i huset, uanset hvor venlig Broholmeren er. Målet er “se, men ikke røre”. Start med fuld fysisk adskillelse: et separat rum med dør, og senere gitter/babylåge for kontrolleret visuel kontakt. Lad hunden snuse til burtilbehør på god afstand, mens du forstærker rolig adfærd. Indlær en station-adfærd på måtte, og beløn varighed; det gør det muligt at have smådyr fremme kortvarigt, mens hunden forbliver rolig.
Brug altid line i de første uger, og afbryd blidt ved fikseret stirren eller opstemt hale. Små, uforudsigelige bevægelser kan trigge jagt hos selv lave-byttedrifts-hunde, og én forkert erfaring kan skræmme et smådyr for livet. For høns i haven, begynd bag hegn med stor afstand, gå korte parallelle ruter, og træn på kontakt og frivillig vending væk fra flokken. En lang line og eventuel mundkurv kan være fornuftig i overgangsfasen.
Tænk også i hygiejne. Reptiler kan bære salmonella; vask hænder, og lad ikke hunden slikke på terrarieudstyr. Server ikke råt kød til hunden samme sted, hvor smådyr færdes. Placer bure i roligt, køligt miljø, hvor hundens hale og nysgerrige snude ikke når. Natsikring er vigtig; mange smådyr er mest aktive i skumringen, hvor hunde også kan være mere oppe på tæerne. Med fysisk barrierer, veltrænet impulskontrol og konsekvent rutine kan Broholmeren lære at ignorere smådyr – en færdighed, der i høj grad understøttes af racens naturlige ro.

Konflikter kan opstå, selv i velfungerende hjem. Arbejd efter princippet: sikkerhed først, diagnose dernæst, træning til sidst. Skil dyrene ad med gitter/babylåger, og indfør rolig rotationsplan, så alle får motion, aktivering og hvile uden at blive trigget. Før genintroduktion, lav årsagsanalyse: Var der ressourcestrid (mad, legetøj, sofa), smerte, pladsmangel eller uforståelige signaler? Notér triggere, tidspunkter og intensitet i en logbog.
Bed din dyrlæge tjekke Broholmeren for smerter – hofter, albuer og ryg kan udløse irritabilitet. Kæmpehunde kan skjule ubehag, men ændret søvnmønster, undvigelse ved berøring eller nedsat springevne er tegn. Ligeledes kan maveubehag eller stress efter konkurrence ved fodring øge sårbarheden; optimer fodringsrutiner med slowfeeder og ro, og undgå vild aktivitet 60 minutter før og efter måltid for at mindske GDV-risiko.
Genopbyg relationer gradvist: parallelle gåture, LAT-øvelser og korte, styrede møder med line og klare opgaver (station på måtte, frivillig kontakt, langsomme zigzag-bevægelser). Beløn overflod af ønsket adfærd, og hold sessions korte. Undgå straf; det kan undertrykke advarselssignaler og øge risikoen for bid. Træn på signaler som “bytte” (slip og byt for bedre), “lad være” og pålideligt indkald.
Ved akutte skænderier, afbryd sikkert: skærm med bræt eller dyne, eller brug høj, neutral lyd som “kissy”-lyd; undgå at tage fat i halsbåndet på en stor hund midt i konflikt. Søg hjælp fra en certificeret adfærdsrådgiver, hvis mønstre gentager sig. Med systematik, sundhedstjek og gennemsigtig management vender de fleste husstande tilbage til stabil hverdag – og Broholmerens naturlige ro bliver igen hjemmets bundtrækkende ressource.