Broholmer hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Broholmer er en dansk molosser af kæmpeformat, og netop størrelsen gør, at strukturerede, regelmæssige dyrlægebesøg er afgørende. I hvalpeåret planlægges typisk kontroller ved 8, 12 og 16 uger, samt igen ved 6–8 måneder, hvor vækst, tandfrembrud, bevægelsesmønster og adfærd drøftes. Når unghunden er færdig med at vokse, gives et årligt helbredstjek, og fra 6–7-årsalderen, hvor kæmperacer biologisk bliver seniorer tidligere, anbefales halvårlige kontroller.

Ved det årlige sundhedstjek vurderer dyrlægen hjerte og lunger, tænder og tandkød, hud og pels, ører, kløer samt kropshuld. For Broholmere har ortopædien høj prioritet. Derfor gennemgås gang og led med fokus på tidlige tegn på hofte- og albueledsdysplasi samt begyndende slidgigt. En vægtkurve opbygges, så selv små vægtændringer opdages i tide.

Blod- og urinprøver kan med fordel tages som basislinje i 2–3-årsalderen, så senere værdier kan sammenlignes, og som årlig screening fra seniorårene. Store hunde kan skjule smerte, og derfor lægger mange dyrlæger vægt på målrettede smerte- og mobilitetsvurderinger, fx spørgeskemaer om aktivitetsniveau, rejse-sætte-sig og trapper.

Forberedelse til klinikbesøg gør oplevelsen bedre. Træn “stå”, “bliv” og lette håndteringsøvelser, så hunden er tryg ved berøring af poter, ører og mund. Aftal gerne korte, positive “vægt-besøg”, hvor hunden blot hilser, står på vægten og får en godbid. Brug skridsikre underlag og en god sele til stabil håndtering. Da en voksen Broholmer kan veje 40–70 kg, er ramper til bilen, skridsikre tæpper og eventuelt en løfteslynge praktiske hjælpemidler, især ved akutte skader eller efter operation. Når der, efter aftale, planlægges sedation eller bedøvelse, vil dyrlægen typisk anbefale faste og præoperative prøver, så indgrebet bliver så sikkert som muligt.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Broholmer mod alvorlige infektionssygdomme. I Danmark gives de såkaldte kernevacciner mod hundesyge (D), smitsom leverbetændelse/adenovirus (H/A) og parvovirus (P) typisk ved 8, 12 og 16 uger, med revaccination omkring 12 måneder. Herefter revaccineres DHP som hovedregel hvert 3. år, mens leptospirose ofte anbefales årligt, da eksponering for vandmiljøer og gnavere gør smitten mere aktuel.

Kennelhoste kan gives som næse- eller injektionsvaccine og er relevant, hvis hunden deltager i hvalpehold, træning, udstillinger eller passes i hundepension. For en venlig, social Broholmer, der gerne møder mange hunde, er beskyttelse mod kennelhoste ofte en fornuftig tilvalgsvaccine, især i perioder med øget smittetryk.

Rabiesvaccination er lovpligtig ved rejse. Første dosis kan gives fra 12-ugersalderen, og de fleste præparater har 3-årig gyldighed efter revaccination. Planlæg i god tid, da der kan gælde særlige regler for rejse, fx krav om pass, chipmærkning og eventuelle ventetider efter vaccination.

Vaccinedoser er ikke vægtjusterede, og selv meget store hunde får samme mængde som små. Har din Broholmer tidligere reageret på en vaccine, gennemgås forløbet med dyrlægen, som kan tilpasse timing, produkt eller præmedicinering. I særlige tilfælde kan antistoftitre (titer-test) overvejes for kernevacciner, men praksis varierer, og beslutningen bør tages i samråd med dyrlægen.

Ved hvert stik vurderes hundens aktuelle helbred. Er din Broholmer sløj, eller har den maveproblemer, kan det være klogt at udsætte vaccinationen. Notér altid, hvilket præparat og batchnummer der er givet, så eventuelle bivirkninger kan spores, og så jeres vaccinationsjournal er fuldt opdateret.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt liv for en Broholmer. Parasitter forebygges efter sæson og risiko. Flåter er udbredte i Danmark, og da store hunde færdes meget i naturen, anbefales flåtprofylakse i sæsonen, typisk fra forår til sen efterår. Midler findes som tyggetabletter, spot-on eller halsbånd. Lopper kan forekomme året rundt i opvarmede hjem, så en plan for hele året kan være relevant i bymiljøer. Ormebehandling tilpasses efter miljø og symptomer; brug gerne fæcesprøver 1–2 gange årligt, frem for rutinemæssig blindbehandling, medmindre din dyrlæge anbefaler andet.

Tænder og mundhygiejne kræver daglig opmærksomhed. Start tidligt med tandbørstning, så den voksne hund accepterer håndteringen. Store kæber kan skjule begyndende parodontose; derfor kan årlige tandtjek og eventuelt tandrensning under bedøvelse være nødvendige.

Vægt og led er centrale. En Broholmer har disposition for hofte- og albueledsdysplasi, og overvægt øger belastningen. Hold en stabil, slank kropskondition. Fodr unghunden med et velafbalanceret stor race-hvalpefoder med korrekt calcium/fosfor-forhold, og undgå “overfodring”, der accelererer væksten. I voksenlivet kan et foder med dokumenteret ledstøtte (omega-3 fra fiskeolie) samt eventuelt tilskud som glucosamin/chondroitin diskuteres med dyrlægen. Motionér dagligt 45–60 minutter, men med fokus på kontrolleret, lav- til moderat-intens aktivitet, og begræns hop og hårde underlag i vækstperioden.

Maveudspiling/tarmomdrejning (GDV) er en kendt risiko hos store, dybbrystede racer. Forebyg med fodring i 2–3 mindre måltider, ro omkring fodring, og undgå vild leg 60 minutter før og efter måltider. Undlad hævede madskåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, da forhøjede skåle i nogle studier er sat i forbindelse med øget GDV-risiko. Overvej profylaktisk gastropeksi (laparoskopisk om muligt) i forbindelse med anden planlagt kirurgi.

Pels og hud kræver ugentlig gennemredning og kontrol for hotspots, flåtbid og rifter. Tjek ører, og rens efter behov, især hvis hunden har været i vand. Kloklip er vigtigt for god bevægelse og forebyggelse af overbelastning i tæer og håndled.

Endelig bør kastration/sterilisation hos kæmperacer timet nøje. Tidlig neutralisation kan påvirke led og vækstplader. Drøft fordele og ulemper med dyrlægen, og planlæg indgreb, når hunden er færdigudviklet, ofte efter 18–24 måneder.

Som ejer af en stor, rolig, men årvågen Broholmer, bør du kende de vigtigste alarmsignaler, og du bør have en plan for transport. GDV er den mest presserende nødsituation hos dybbrystede racer. Typiske tegn er rastløshed, udspilet hård bug, kraftig savlen, forgæves opkastningsforsøg, uro/smerte og hurtigt forværrende almen tilstand. Mistænker du GDV, ringer du straks til dyrlægen, kører direkte ind, og lader hunden undgå unødig bevægelse. Giv ikke mad, vand eller medicin undervejs.

Andre akutte tilstande omfatter hedeslag, især på varme dage og i biler; akut halthed eller korsbåndsskade efter leg; pludselige allergiske reaktioner med nældefeber og hævelser; forgiftninger (fx chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift) og påkørsel/traumer. Ved hedeslag flyttes hunden straks til køligt sted, og nedkøling påbegyndes med lunkent vand og luftcirkulation, mens dyrlægen kontaktes.

Transport af en 50–70 kg hund kræver forberedelse. Hav en bilrampe, skridsikkert underlag og en robust sele klar. To personer kan med fordel bruge et tæppe som båre. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede modtagelse og eventuel akut operation.

Efter akutte indgreb eller sedation er hjemmepleje vigtig: ro, kort snorluftning, smertebehandling efter anvisning, krave/kravealternativ for at beskytte sår og planlagte kontrolbesøg. Hold øje med smerte, hævelse, feber, appetitløshed eller ændret vejrtrækning, og kontakt klinikken ved afvigelser. En forsikring eller sundhedsordning kan være en stor hjælp ved dyre akutte forløb; gennemgå dækning og beløbsgrænser på forhånd, så økonomien ikke forsinker den nødvendige behandling.

Løbende overvågning i hjemmet gør, at du fanger små ændringer tidligt. Registrér vægt hver måned på samme vægt, og mål taljemål for at fange gradvise ændringer. Brug en kropskonditionsskala (1–9), og sigt efter 4–5/9. Notér appetit, tørst, energi, trappevillighed, springevne og nattesøvn. Ændringer i afføring, hyppige oppustetheder, flatulens eller bøvsen kan være tegn på mave/fordøjelsesudfordringer, som hos store racer bør tages alvorligt.

Overvåg bevægelse og led. En Broholmer er venlig og ofte smertetolerant, og kan derfor “gemme” halthed. Se efter stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, “kaninhop” i trapper, modvilje mod at hoppe ind i bilen og nedsat lyst til leg. Tidlig indsats med vægtkontrol, målrettet træning, skridsikre gulve og fysioterapi kan forsinke slidgigtens progression.

Fra 6–7 år anbefales årlig seniorprofil med blodprøver og urinundersøgelse, samt blodtryk og øjen-/ørestatus efter behov. Røntgen af hofter/albuer ved mistanke om dysplasi eller til monitorering af kendte forandringer kan hjælpe med at skræddersy behandlingsplaner.

I hverdagen kan teknologiske hjælpemidler som aktivitetsmålere give objektive data om bevægelse og søvn. Video af gang i lige linje og på cirkel, optaget månedligt, giver et værdifuldt sammenligningsgrundlag.

Endelig er mental trivsel vigtig for en kærlig, menneskeorienteret Broholmer. Planlæg daglige, rolige miljøskift, næsearbejde og socialt samvær. Forudsigelighed reducerer stress, og lav stress kan have positive effekter på mave, hud og generel sundhed. Skab et tæt samarbejde med dyrlægen og eventuelt en fysioterapeut/ernæringsekspert, så du har et hold omkring hunden, når behov opstår, og så I sammen kan justere planer, efterhånden som hunden ældes.