Kuldereaktioner
Broholmeren er en stor, dansk molosser med kort, silkeblød pels og begrænset underuld. Det betyder, at den ikke er naturligt kulderobust som nordlige spidshunde, selv om den store kropsmasse hjælper en smule med at holde på varmen. Kulde tolereres forskelligt fra individ til individ, men som tommelfingerregel bør du være ekstra opmærksom, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, eller når det blæser og er vådt. Vindafkøling og fugt trækker varme ud af kroppen, og den korte pels beskytter kun begrænset mod dette.
Lær din Broholmers kuldetegn at kende: Skælven, sammenkrøllet kropsholdning, lav hale, at den løfter poterne, stiv eller kort skridtgang, sløvhed samt søgen mod læ. Bliver ører, hale eller poter kolde, blege eller blålige, kan det være tidlige tegn på frostskader. Bliver hunden apatisk, desorienteret eller meget stiv, kan det være tegn på begyndende hypotermi, og da bør du søge dyrlæge.
Racens typiske ledproblemer kan forværres i koldt vejr. Kulde øger muskelspændinger og kan gøre hofte- og albueledsdysplasi mere symptomatiske. Derfor er opvarmning vigtig, før I går længere ture, ligesom jævnt, skridsikkert underlag skåner led og sener. Undgå at lade hunden stå stille i kulden i længere tid, fordi store hunde afkøles overraskende hurtigt, når de ikke er i bevægelse.
Praktiske retningslinjer: Ved 5 til 0 °C forkortes eller opdeles turene, især i blæst og regn. Ved 0 til −5 °C anbefales dækken, og pauser holdes korte. Ved temperaturer under −10 °C bør udeophold begrænses til korte toilet- og snuseture, medmindre hunden er tør, i bevægelse og godt beskyttet. Hvalpe, seniorer og slanke individer bliver hurtigere kolde, og de kræver ekstra hensyn.
Vinterudstyr
Det rette udstyr gør vinteren markant mere behagelig og sikker for en Broholmer. Start med et kvalitetsdækken, der er vindtæt, vandafvisende og åndbart, så fugt kan slippe ud. Vælg en model, som dækker bryst og bug, fordi kulde og sjap rammer disse områder hårdt. Broholmeren har dybt bryst og kraftig hals, så pasformen skal være justerbar ved bryst og længde, uden at genere skulderfriheden. Reflekskanter eller en separat refleksvest er et must i de mørke måneder.
En polstret Y-sele fordeler tryk jævnt over brystbenet og mindsker belastning på skuldre og albuer, hvilket er relevant, når racen kan være disponeret for albueledsdysplasi. Kombinér med en bred, elastisk line, der giver lidt fleksibilitet på glatte stræk.
Potebeskyttelse øger komfort og greb. Vælg robuste booties med skridsikker sål til is og vejrsalt, og lær hunden at gå med dem gradvist, så den forbinder dem med noget positivt. Alternativt kan du bruge potebalsam eller voks før turen for at beskytte trædepuderne mod salt og udtørring. Medbring et mikrofiberhåndklæde til at tørre bug, bryst og poter, så hunden ikke køler af på hjemturen eller i bilen.
Til bilen er en skridsikker rampe en god investering, fordi hop op og ned kan belaste hofter og ryg. Læg en isolerende måtte i bagagerummet, så kulde fra metal og plastik ikke trækker ind. Et ID-skilt med opdateret telefonnummer og en synlig LED-lygte på halsbånd eller sele øger sikkerheden i mørket. Endelig er det klogt at have en lille vintertaske med ekstra handsker, godbidder, potebalsam, engangsposer og en nødfolie, hvis I skulle blive forsinkede i kulde.
Vintermotoion
Broholmeren trives med rolige, strukturerede aktiviteter og har typisk brug for op til en times motion dagligt. Om vinteren giver det mening at dele behovet i to til tre kortere ture og supplere med mentale øvelser. Start hver tur med 5–10 minutters rolig skridtgang for at varme muskler og sener op, og slut af med et par minutters aftrapning, så kroppen ikke går direkte fra arbejde til kulde.
Vælg underlag med omtanke. Skovstier, grusstier og snedækkede græsarealer er mere skånsomme end isede fortove. Undgå vild leg og bratte retningsskift på glat underlag, fordi det kan irritere albuer og hofter. I stedet kan I lave kontrolleret styrke- og kropskontroltræning: langsom bakning et par meter, lave "cavaletti"-trin over bløde pinde i stuen, kontrollerede "sit to stand"-gentagelser og snuseopgaver i blad- og snedækker, som engagerer hjernen uden høj belastning.
Næsearbejde er guld i kulde. Gem godbidder i en snusemåtte, lav korte spor i skovkanten, eller læg et duftspor med hundens foder. 10–15 minutters målrettet næsearbejde trætter ofte lige så meget som en længere gåtur, når vejret er barskt. En løbebåndstræning kan være et supplement for voksne, raske hunde, hvis den introduceres langsomt og positivt.
Husk mavehensynet. Broholmeren har risiko for mavedrejning (GDV), så undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter måltider. Del gerne dagsrationen i to til tre mindre måltider, og brug slowfeeder. Hold vægten slank; ekstra kilo øger belastningen på led i glat føre og forværrer dysplasisymptomer.
Poteforberedelse
Poterne er første kontakt med vinteren og kræver proaktiv pleje. Hold kløerne korte; klikker de mod gulvet, er de for lange, og det forværrer greb på glatte overflader. Broholmeren har sjældent meget pels mellem trædepuderne, men tjek alligevel og klip små totter, som kan samle is.
Før turen kan du massere et tyndt lag potebalsam eller -voks ind i trædepuderne for at skabe en beskyttende barriere mod salt og sjap. Ved meget saltede ruter er booties den bedste løsning. Introducér dem gradvist med godbidder, ros og korte sessioner indendørs, så hunden lærer, at de er komfortable.
Efter turen skylles poter, mellemrum og bug i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier. Tør grundigt, især mellem trædepuderne, og påfør eventuelt en fugtgivende, uparfumeret potecreme, hvis huden virker tør eller sprækket. Undgå produkter med stærk duft eller æteriske olier, fordi de kan irritere huden, når hunden slikker.
Hold øje med tegn på irritation: rødme, slikken, ømhed eller små rifter. En mild saltvandsopløsning kan bruges til at skylle små sår, men ved halthed, blødning, dybe revner, grålige områder (mulig frostskade) eller pus, bør dyrlægen kontaktes.
Vælg ruter med mindst muligt salt, brug fortove med grus, og lær et sikkert "lad være"-signal, så hunden ikke slikker i sig salt eller sjap. Har du egen indkørsel, så brug pet-safe tømiddel eller almindeligt sand frem for aggressivt vejsalt.
Indendørs komfort
Når kulden bider, er indendørs komfort nøglen til trivsel for en Broholmer. Skab en trækfri hvileplads med en tyk, ortopædisk madras, som støtter hofter og albuer. En stor race har gavn af fast skum på mindst 8–12 cm, der fordeler tryk og forebygger liggesår og ømhed. Læg skridsikre løbere på glatte gulve for at forebygge uheld og skåne led.
Hold indeklimaet jævnt. 18–21 °C er behageligt for de fleste hunde; kombiner med 40–50 % luftfugtighed for at mindske tør hud og statisk pels. Børst pels og hud ugentligt for at fjerne snavs og stimulere hudens naturlige olier, og suppler eventuelt med omega-3-fedtsyrer efter aftale med dyrlægen, hvis huden virker tør i fyringssæsonen.
Tør altid hunden helt efter våde vinterture, især underbug og bryst, så den ikke ligger fugtig. Undgå at lade den ligge tæt på direkte varmekilder, som kan udtørre hud og næse. Sørg for frisk, gerne lunkent drikkevand, fordi mange hunde drikker mindre i koldt vejr.
Mental stimulering forebygger rastløshed, når udeaktiviteter forkortes. Brug snusemåtter, fyldte aktivitetslegetøj, enkle target- og balanceøvelser og korte indlæringssessioner på 5–10 minutter. Planlæg faste rutiner for fodring, luftning og ro, så nervøse tendenser ikke forstærkes i mørketiden.
Foderregulering afhænger af aktivitetsniveau. Skal hunden være meget ude, kan der være brug for let øget energitildeling; er I mest inde, skal du undgå vinterkilo. For GDV-forebyggelse fodres på gulvet, i ro, i flere mindre måltider, og uden voldsom aktivitet umiddelbart før eller efter. Hav et vinter-beredskab: våde håndklæder, ekstra dækken, potebalsam og telefonnummer til nærmeste dyrlægevagt let tilgængeligt.