Sundhedsguide for Broholmer: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Broholmeren er en stor, dansk molosser med en forventet levetid på 8–12 år. Med sin kraftige kropsbygning og rolige, venlige natur trives den i familier, men størrelsen medfører en serie velkendte sundhedsrisici, som ejere bør kende, før problemerne opstår.

Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) er de hyppigste ledlidelser. De opstår som en kombination af arvelighed, væksttempo, fodring og belastning. Symptomer spænder fra stivhed efter hvile og let halthed til tydelig smerte, nedsat lyst til at lege og modvilje mod trapper eller hop. Diagnosen stilles via klinisk undersøgelse og røntgen, og mange hunde udvikler sekundær slidgigt med alderen.

Gastric Dilatation-Volvulus (GDV, mavedrejning) er en livstruende akuttilstand, der ses oftere hos store og dybbrystede racer som Broholmer. Maven fyldes med gas og kan dreje, hvilket afklemmer blodforsyningen. Ubehandlet er tilstanden fatal. Hurtig genkendelse og akut dyrlægehjælp er afgørende; forebyggende kirurgi (profylaktisk gastropexi) kan sænke risikoen markant.

Andre led- og vækstrelaterede udfordringer omfatter osteochondritis dissecans (OCD) i skulder/albue, korsbåndsruptur samt spondylose og generel slidgigt i voksen- og seniortiden. Overvægt forværrer alle disse problematikker.

Endokrine og hudrelaterede tilstande ses også. Hypothyreose kan give træthed, vægtøgning, tynd pels og hudinfektioner. Atopisk dermatitis og fodermiddeloverfølsomhed kan forekomme og viser sig typisk som kløe, ørerbetændelse og hudirritation. Øjenlågsproblemer (entropion/ektropion) kan ses i store, tunghudede racer, og kræver vurdering ved tåreflåd, rødme eller lysfølsomhed.

Tand- og mundhuleproblemer, herunder tandsten og paradentose, akkumuleres i takt med alderen, hvis der ikke forebygges. Hos intakte tæver er livmoderbetændelse (pyometra) en relevant risiko, når de bliver ældre; hos hanner kan forstørret prostata give vandladningsproblemer.

Endelig skal varmeintolerance og belastning af bevægeapparatet tages alvorligt i en så stor hund: glatte gulve, stejle trapper og spring fra højder øger skadesrisikoen. Med målrettet forebyggelse kan de fleste Broholmere dog leve et aktivt, komfortabelt liv.

Forebyggelse begynder med korrekt fodring og vægtstyring. Vælg et fuldfoder udviklet til store/giant hvalpe for at styre væksttempo og calcium/fosfor-forhold, og fortsæt med et energitilpasset voksenfoder. Hold kropskonditionsscore på 4–5/9, og vej hunden månedligt; små justeringer i fodermængde forebygger stor belastning på hofter og albuer. Undgå fri adgang til foder, og begræns godbidder til under 10 % af dagens energi.

Motion bør være ledvenlig og alderssvarende. For hvalpe gælder tommelfingerreglen, at kontrolleret aktivitet ca. 5 minutter pr. måned af alder, 2–3 gange dagligt, er passende. Vælg bløde underlag, undgå gentagne hop, hårde stop og trappegang, indtil vækstzonerne lukker (typisk 18–20 måneder). For voksne er daglig motion på 45–60 minutter fint, men fordel gerne i to ture, og supplér med næsearbejde og rolig styrketræning (f.eks. kontrollerede bakke-gange).

Miljø og udstyr gør en forskel: brug skridsikre måtter på glatte gulve, og tilbyd en fast, ortopædisk seng. En velsiddende Y-sele reducerer punktbelastning på nakke/skuldre under gåture. Hold neglene korte for at beskytte poter og led.

Forebyg mavedrejning ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, servere i jordhøjde, bruge langsom-skål til ivrige spisere, og undgå vild leg og store vandmængder 60 minutter før og 90 minutter efter måltid. Overvej profylaktisk gastropexi, særligt i forbindelse med neutralisation; beslutningen tages sammen med dyrlægen.

Hud, pels og tænder kræver rutine. Ugentlig gennembørstning fjerner løse hår og tjekker hudens tilstand. Tandbørstning 3–4 gange ugentligt er den mest effektive hjemmetandpleje; suppler med godkendte tandtyggeprodukter efter behov. Kvalitetsforebyggelse mod lopper, flåter og orm beskytter mod hud- og blodsygdomme; vælg produkter og hyppighed i samråd med dyrlægen.

Træning og mental trivsel nedsætter stress, som kan påvirke mave/tarm og adfærd. Lær ro-på-signal, frivillige håndteringsøvelser til dyrlægebesøg og klopleje, og giv daglige tygge- og snuseaktiviteter. En velafbalanceret, tryg Broholmer håndterer hverdagen bedre – og det kan ses på helbredet.

Tidlig opdagelse redder funktion og livskvalitet, særligt i en stor race som Broholmer. Vær opmærksom på:

Bevægelse/led: stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, at hunden “kanin-hopper”, modvilje mod trapper/hop, halthed der tiltager efter aktivitet, muskelsvind over bagparten.

Mave/tarm (GDV): rastløshed, udspilet mave, kvalme/øget savlen, uproduktive forsøg på at kaste op, hurtig puls, bleg tandkød og smertereaktion ved berøring af maven. Dette er en akut nødsituation – kør direkte til dyrlæge.

Hud/ører: vedvarende kløe, rødme, hotspots, øget skæl, dårlig lugt fra ører, hyppig hovedrysten eller brunligt ørevoks.

Energi/vægt: uforklaret træthed, vægtøgning trods uændret fodring, kuldskærhed eller tyndere pels (mistanke om hypothyreose).

Øjne: løbende øjne, røde øjenkanter, lysfølsomhed, kniben med øjnene – især hvis der også er gnidning med poten.

Tænder/mund: dårlig ånde, synligt tandsten, rødme i tandkød, problemer med at tygge hårde ting.

Akut halthed: pludselig, tydelig vægt-aflastning på et ben kan tyde på korsbåndsskade og kræver hurtig vurdering.

Hvis du er i tvivl, kontakt da hellere dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt; tidlig indsats er både mere skånsom for hunden og billigere i længden.

En struktureret sundhedsplan giver overblik og sikrer, at problemer fanges tidligt.

Hvalp (8–16 uger): basisvaccinationer ved 8, 12 og 16 uger, ormebehandling efter behov, chip/registrering, klovænning og basiskropsundersøgelse. Månedlige vægt- og konditionskontroller frem til 6–7 måneder hjælper med at styre væksten.

Unge (6–20 måneder): kvartalsvise tjek med fokus på bevægeapparat, tandstilling, ernæring og adfærd. Drøft tidspunkt for billeddiagnostik; røntgen af hofter/albuer til avlsvurdering foretages typisk fra 12–18 måneder. Neutralisation bør ved store racer overvejes først efter vækstzonerne er lukkede; fordele/ulemper gennemgås individuelt, herunder risiko for pyometra hos tæver.

Voksne (2–6 år): årligt helbredstjek med klinisk undersøgelse, vægt/kondition, tandstatus, hud/ører, bevægeapparat og hjerte-/lungelyd. Blodprofil og urinprøve hvert 1–2 år kan fange tidlige forandringer i stofskifte og organfunktion. Parasittjek og tilpasset forebyggelse mod flåter er relevant i danske forhold.

Senior (fra 6–7 år): halvårlige tjek anbefales. Inkludér blodprøver (blodtal, nyre/lever, thyreoidea ved mistanke), urinprøve, blodtryk og vurdering af smerte/ledfunktion. Tandrøntgen og professionel tandrensning efter behov. Ved hjertemislyde eller nedsat kondition kan EKG/ekko være indiceret.

Akutte/planlagte indgreb: drøft profylaktisk gastropexi (ofte kombineret med neutralisation), smertestyring ved ledsygdom og plan for vægttab, hvis BCS > 5/9. Bed om skriftlige hjemmeplaner, så du kan følge op systematisk.

Dokumentér altid målinger (vægt, BCS, puls i hvile), og brug den samme klinik, hvis muligt; kontinuitet forbedrer kvaliteten af vurderingerne.

En Broholmer har særlige behov på grund af størrelsen, men med en langsigtet plan kan du forebygge de fleste problemer og handle hurtigt, når noget ændrer sig.

Plan for vækst og vægt: fra hvalp til senior bør vægt og kropskondition følges månedligt. Justér foder efter aktivitetsniveau, sæson og livsfase. Indfør fiskeolie med dokumenteret EPA/DHA i samråd med dyrlægen for ledstøtte; overvej tilskud først, når basis er optimeret.

Hjem og hverdag: gør hjemmet skridsikkert, brug ramper der hvor spring er svære at undgå, og tilbyd en støttende seng. Planlæg daglige rutiner med 2–3 kortere aktivitetsvinduer frem for én lang, hård tur. Mental stimulation (spor, problemløsning, næsearbejde) er perfekt til den årvågne, venlige Broholmer, der ofte er tilfreds med meningsfulde opgaver frem for maratonløb.

Træning og samarbejde: lær frivillig håndtering (tjek af poter, tænder, ører, mave) fra hvalpealderen. Etabler tryg transport til dyrlægen og positivt bur-/boksophold, så eventuelle akutte situationer bliver mindre stressende.

Medicinsk forebyggelse: fast parasitstrategi, årlige vaccinationer efter risikoprofil, tandbørstning som vane og planlagte helbredstjek. Vær på forkant med GDV ved at kende den nærmeste døgnåbne dyrehospitalsrute, og overvej gastropexi, særligt hvis der er familiehistorik.

Livsfasebeslutninger: tidspunkt for neutralisation, forsikring (syge- og udvidet livsforsikring), og budget for storhunderelaterede udgifter (foder, medicin i store doser, fysioterapi). For avlsinteresserede er dokumentation af HD/AD-status og øvrige helbredsdata en forpligtelse, der beskytter racen.

Seniortilpasninger: øg frekvensen af tjek, sænk intensiteten af aktivitet, og følg en multimodal smerteplan ved slidgigt (vægtkontrol, fysioterapi, smertestillende efter dyrlægens ordination, ledskånende underlag). Planlæg også for livets sidste fase i god tid; et værdigt, smertefrit forløb er en del af ansvarligt hundeejerskab.