Bull Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Bull Terrier er en muskuløs, middelstor terrier fra Storbritannien, placeret i FCI gruppe 3. Racen kendes på det lange, ægformede hoved uden stop, små, mørke, trekantede øjne og små, opretstående ører. Kroppen skal være kompakt med dyb brystkasse, kort og stærk ryg, kraftig knogle og tydelig muskulatur, men bevare en atletisk helhed uden overdrivelser. Bevægelsen skal være fri og effektiv med godt drive, og lemmerne føres parallelt for og bag. Pelsen er kort og glat, og farverne omfatter hvid, eventuelt med markeringer på hovedet, samt farvede varianter som sort, brindlet, rød, fawn eller tricolour, enten solide eller med hvide tegninger. Der er ingen officiel vægtgrænse, men de fleste vejer 20‑38 kg; proportioner og funktion bør veje tungere end masse.
Temperamentet er en central del af standarden: Bull Terrieren skal være charmerende, drilsk og venlig, med mod og stor menneskekærlighed. Den trives som familiehund, men tåler ikke lange perioder alene og kræver daglig aktivitet, cirka op til en time, samt mental stimulering. Avlsarbejdet bør målrette funktionel type: et veludfyldt næseparti, korrekt saksbid og tilstrækkelig kæbelængde for at undgå tandtrængsel, et moderat kurvet hoved uden overdrevne profiler, god brystdybde uden tyngde, samt korrekt vinkling for at sikre sund bevægelse.
I udvælgelsen skal man undgå ekstreme træk, der kompromitterer sundhed eller velfærd, for eksempel alt for tung knogle, kort underansigt eller snævre næsebor. Farvede individer skal have sund pigmentering, og hvide bør have tilstrækkelig hudpigment, især omkring ører. Helhedsindtrykket er en robust, harmonisk, arbejdsdygtig terrier, der kan fungere i hverdagens aktiviteter og samtidig opfylde standardens krav til type og udtryk.

Ansvarlig avl på Bull Terrier kræver forståelse for både mendelsk og kompleks genetik. Bull Terrier hereditary nephritis (BTHN) nedarves autosomalt dominant med ufuldstændig penetrans, hvilket betyder, at klinisk raske bærere kan eksistere. Der findes ikke en sikker DNA‑test for BTHN, så selektion må baseres på gentagne nyrescreeninger og dokumenteret familiedata. Lethal acrodermatitis (LAD) er derimod autosomalt recessiv, og en pålidelig DNA‑test gør det muligt at planlægge matninger, så ingen hvalpe fødes afficerede. Primær linseluksation (PLL) er klassisk et terrierproblem, hyppigst i Miniature Bull Terrier, men er beskrevet sporadisk i standardstørrelsen; DNA‑test er relevant i linjer med kendt risiko eller tilknytning til Miniature.
Medfødt døvhed er pigmentassocieret og polygent, stærkere knyttet til ekstremt hvide fænotyper. Arvemønstret er komplekst, og risikoreduktion sker bedst via selektion på fænotype (BAER‑status) og fornuftig farvekombination, eksempelvis hvid parret til farvet med god pigmentering. Hudsygdomme, herunder atopisk dermatitis og eventuelle fødevareoverfølsomheder, er multifaktorielle med genetisk komponent, og avl bør favorisere hunde med robust hud og lavt medicinbehov.
Adfærdsmæssigt er der dokumenteret arvelig disposition for den tvangsprægede adfærd spinning. Hunde med spinning, eller førstegradsslægtninge hertil, bør ikke indgå i avlen.
Populationgenetisk bør man styre indavlskoefficienten (COI) ned, ideelt under 6‑8 % beregnet over 10 generationer, og undgå popular‑sire syndrom, der reducerer den effektive populationsstørrelse. Brug af slægtskabsanalyser, åbne sundhedsdatabaser og eventuelle avlsværdital kan hjælpe med at balancere type, temperament og sundhed. Endelig bør eksteriøre træk ikke avles til ekstreme yderpunkter, når de øger risikoen for tand‑, øjen‑ eller bevægelsesproblemer.

Systematiske sundhedstests er fundamentet under ansvarlig Bull Terrier‑avl.
Hørelse: BAER‑test er guldstandarden. Test hvalpe ved 6‑8 uger, og gentest avlshunde ved behov. Avl bør begrænses til bilateralt hørende hunde. Unilateralt døve fravælges for at nedbringe prævalensen i populationen.
Nyrer: Da BTHN ikke har en sikker DNA‑test, skal fænotypisk selektion være stringent. Indfør baseline ved 12‑18 måneder og gentag mindst halvårligt hos avlshunde: urinanalyse med protein/kreatinin‑ratio (UPC), gerne mikroalbuminuri, samt blodprøver med SDMA, kreatinin og urinstof. Mål systemisk blodtryk, og overvej nyreultralyd ved afvigelser. Persisterende proteinuri, stigende SDMA eller hypertension udelukker avl.
Hjerte: Udfør auskultation hos kardiolog og ekkokardiografi med Doppler for at screene for aorta‑ eller pulmonalstenose og valvulære dysplasier. Holter‑monitorering er relevant ved suspekt arytmi. Gentag hjertescreening årligt i avlsårene.
DNA: Test for LAD (MKLN1). Par kun fri x fri eller bærer x fri; aldrig bærer x bærer. Overvej PLL‑test (ADAMTS17) i linjer med risiko eller forbindelse til Miniature.
Øjne: Årlig ECVO‑undersøgelse anbefales, inklusiv vurdering af linseposition og tegn på luksation eller uveitis. Intraokulært tryk kan supplere.
Ortopædi: Klinisk undersøgelse for patellaluksation og, som frivilligt supplement, røntgen af hofter/albuer.
Hud og allergi: Klinisk hudstatus før avl. Ved recidiverende pyodermi, kraftig kløe eller demodicose frarådes avl. Mistænkt fødevareallergi bør være stabiliseret og dokumenteret via eliminationsdiæt.
Adfærd: Screen for tvangsadfærd, især spinning. Video fra hjemmemiljø og neutral adfærdsvurdering kan afdække subtile tegn.
Dokumentér alle resultater skriftligt, og del dem åbent med avlspartnere og hvalpekøbere.

Etisk avl handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtet ansvar. Begge forældre bør være fysisk og mentalt modne, typisk mindst 24 måneder, og fuldt sundhedsscreenede med aktuelle resultater. Tæver bør have tilstrækkelig restitution mellem kuld, maksimalt ét kuld årligt og et begrænset antal kuld i livet, afhængigt af kondition og fødselsforløb. Avleren skal have en beredskabsplan for drægtighed og fødsel, herunder adgang til døgnåben dyrehospital.
Udeluk hunde fra avl ved bilateralt eller unilateralt høretab, vedvarende proteinuri, hypertension, hjertemislyd med patologi påvist ved ekko, LAD‑affektion, klinisk PLL eller spinning. Hunde med svær, behandlingskrævende allergi bør tilsvarende fravælges.
Temperament prioriteres højt. Bull Terrieren skal være social, samarbejdsvillig og håndterbar. Avl på nervøse eller overdrevent reaktive individer er uetisk, selv hvis eksteriøret er fremragende. Socialisering i hvalpekassen, miljøberigelse og positiv, tidlig håndtering er avlerens ansvar.
Gennemsigtighed betyder at dele testresultater, eventuelle problemer i kuld og opdateringer om afkom. En skriftlig købekontrakt skal inkludere tilbagekøbsklausul, sundhedsgaranti, anbefalinger om motion og pelspleje, samt tydelig information om racens behov for menneskelig kontakt. Registrér kuld i DKK/FCI, og indsend helbredsdata til åbne databaser, hvor det er muligt.
Endelig skal man styre brugen af populære hanner for at undgå genetiske flaskehalse, og man bør aktivt søge diversitet på tværs af linjer, uden at kompromittere på sundhed og temperament.

Start med en ærlig styrke‑svaghedsanalyse af egen hund: sundhed, temperament, bevægelse, hovedtype, knogle og størrelse. Sæt mål for matningen, der primært forbedrer sundhed og mental stabilitet, og sekundært finjusterer type.
Sundhed kommer først. Begge forældre skal være BAER‑bilateralt hørende, LAD‑DNA‑testede (fri eller bærer parret til fri), nyrescreenede over tid med normale UPC/SDMA og blodtryk, hjerteundersøgt med normal ekko‑Doppler, øjenundersøgt uden bemærkninger og klinisk fri for patellaluksation. Overvej PLL‑DNA, hvis stamtavlen tilsiger det.
Genetisk diversitet er næste prioritet. Beregn COI over mindst 10 generationer og hold den så lav som muligt, gerne under 6,25 %. Undgå gentagne snævre kombinationer og par ikke pårørende tættere end fætter‑kusine. Vær opmærksom på popular‑sire effekten, og fordel avlsindsatsen på flere, sunde individer.
Farver og pigment bør anvendes klogt. For hvide linjer med kendt høreproblematik kan en hvid x farvet kombination, med stærk pigmentering og dokumenteret hørelse, reducere risikoen for døvhed. Undgå hvid x hvid, hvis der er høreproblemer i nær familie.
Funktion og hverdagsegnethed skal være tydelig. Vælg partnere, der udviser fri, effektiv bevægelse, korrekt vinkling og moderat knogle, så hundene kan trives med daglig motion på cirka en time uden overbelastning. Temperamentsmæssigt bør begge forældre være venlige, modige uden at være skarpe, og have god impulskontrol. Brug gerne standardiserede mentalbeskrivelser og video fra hverdagssituationer.
Praktisk planlægning tæller også: aftal skriftligt om ejerskab af sæd, frosne doser, gentest‑deling, parringstidspunkter efter progesteronkurver og opfølgning på kuldet til mindst 24‑36 måneder. Kuldstørrelser på 1‑9 hvalpe, med gennemsnit omkring 5, er normale; planlæg ressourcer derefter.