Bullmastiff hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Bullmastiffen er en stor, kraftig molosser, som fortjener et gennemtænkt sundhedsprogram hos dyrlægen. Som hvalp anbefales kontroller ved ca. 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte- og lungeauskultation, ledstabilitet og øjne gennemgås. Fra 6–18 måneder bør unghunden ses mindst én gang, hvor man bl.a. vurderer bevægemønster, muskelbalance og vægtkurve, fordi store racer har forhøjet risiko for hofte- og albueledsdysplasi samt korsbåndsskader. I voksenalderen er et årligt sundhedstjek standard, mens seniorbullmastiffen (fra ca. 6 år, da gigantiske racer ældes tidligere) med fordel ses hver 6. måned for at fange skjulte forandringer tidligt. Et godt sundhedstjek for bullmastiffen omfatter altid vægt og body condition score, tand- og mundhuleundersøgelse, hud og ører (fugt og folder omkring læber kan give problemer), palpation af knæ og hofter, neurologisk og ortopædisk vurdering ved behov, øjenkontrol (entropion ses i racen), samt auskultation af hjertet med fokus på subaortal stenose. Årlige blod- og urinprøver kan afdække lavt stofskifte (hypothyreose) og tidlige nyre- eller leverpåvirkninger. Bullmastiffen er modig, kærlig og loyal, men kan være reserveret over for fremmede. At gøre dyrlægebesøget trygt er derfor en del af sundhedsplejen. Træn tidligt frivillig håndtering: lær din hund at acceptere mund-, øre- og poteundersøgelse, og indfør et fast “hage-støtte”-signal (chin rest), der betyder, at hunden samarbejder om at blive tjekket. Brug skridsikkert underlag i klinikken, så den store hund føler sig sikker, og overvej at medbringe en godt tilpasset sele, et skridsikkert tæppe og rigelige, bløde godbidder. Tal med dyrlægen om præ-besøgsstøtte til nervøse individer; for enkelte bullmastiffer kan angst- og støttemedicin gøre besøgene mere skånsomme og sikre. Endelig er logistik vigtig for en 50 kg hund: brug rampe til bil, sørg for god ventilation, og planlæg besøg uden for myldretid, hvis din hund er bedst med ro.

Kernevaccinationer til hund i Danmark omfatter typisk hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2) og parvovirus (CPV) – ofte samlet som DHP. Mange vælger desuden parainfluenza (del af kennelhostekomplekset) og leptospirose, afhængigt af livsstil og risici. Et racetilpasset program til bullmastiffen tager højde for, at store hunde færdes meget ude og kan møde smittekilder hyppigere. Standard hvalpeprogram: 8 uger (DHP +/- Pi/Lepto), 12 uger (DHP + Lepto), 16 uger (DHP + Lepto). Booster ved ca. 12 måneder. Herefter gives DHP typisk hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste er årlige, hvis risikoprofilen taler for det. Kennelhostevaccine kan gives som injektion, næsedråber eller oral dose; dråber/oral kan give lokal, hurtigere beskyttelse før pension, træningshold eller stævner. Rabies er ikke rutine i DK, men er påkrævet ved rejse; planlæg i god tid og følg gældende ind- og udrejsekrav. I flåttætte områder kan borreliavaccine overvejes, men effektiv forebyggelse beror primært på flåtprofylakse og daglig gennemgang af pelsen. Antistoftest (titer) kan for kernevacciner i særlige tilfælde bruges til at vurdere behovet for booster, men accepteres ikke som rejsekrav, og erstatter ikke de lovpligtige eller anbefalede vaccinationer. Tal med din dyrlæge om den konkrete livsstil: stor have, skovture over 2 timer dagligt, pension eller hundetræning øger ofte behovet for kennelhoste- og leptospirosebeskyttelse. Observér din bullmastiff efter vaccination: let træthed, lokal ømhed og kortvarig feber er almindeligt; hvis du ser voldsom hævelse, vejrtrækningsbesvær eller langvarig nedstemthed, bør dyrlægen kontaktes straks. Planlæg ideelt set vaccinationer, når hunden er rask, velhydreret og ikke lige har haft hård træning, for at minimere bivirkninger.

En tung, muskuløs race som bullmastiffen har stor glæde af et proaktivt forebyggelsesprogram. Parasitter: Brug et dokumenteret middel mod lopper og flåter fra forår til sen efterår, og suppler med dagligt flåttjek i pelsen og omkring halsfolder og læber. Ormebehandling bør være evidensbaseret; indlever 1–2 årlige fæcesprøver, og behandl kun ved påvist behov, undtagen hvis dyrlægen anbefaler andet. Rejser I sydpå, bør forebyggelse mod hjerteorm planlægges. Vær opmærksom på fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) i risikoområder i DK, hvor månedlig profylakse kan være relevant. Tænder: Store hunde har stærke kæber og fyldige læber, som kan skjule begyndende tandkødsbetændelse. Daglig tandbørstning, tyggeben med dokumenteret effekt og årlige mundhulevurderinger forebygger smerte og dårlig ånde. Led og vægt: Hold body condition score på 4–5/9; hver ekstra kilo belaster hofter, albuer og knæ og øger risikoen for korsbåndsskader. Fodr med et fuldfoder til store racer; overvej omega-3 (EPA/DHA) og ledtilskud efter aftale med dyrlægen, særligt fra voksen til senior. Unge bullmastiffer skal motioneres klogt: undgå gentagne spring, glatte gulve og lange cykelture, til skelet og sener er fuldt udviklede. Maven: Bullmastiffer er disponerede for mavedrejning (GDV). Forebyg ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og brug evt. langsom-skål til hurtige spisere. Hævning af madskål anbefales ikke rutinemæssigt. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi, ofte i forbindelse med neutralisation. Hud og ører: Tør savl væk dagligt, hold læbefolder rene og tørre, og luft ører efter bad og svømning for at forebygge infektion. Kløer og poter: Klip kløer regelmæssigt og hold poter fri for revner; skridsikkert underlag derhjemme forebygger overbelastning. Endelig kan en god sygeforsikring være en vigtig del af forebyggelsen, da den gør det lettere at handle tidligt.

Kend de akutte faresignaler hos bullmastiffen, og hav en plan. Mavedrejning (GDV) er den vigtigste nødsituation i store racer: tegn er pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, forsøgt opkast uden at noget kommer op, smertereaktion ved berøring af bugen og hurtig forværring. Kør straks til dyrlæge – ring på forhånd, så teamet kan forberede sig. Korsbåndsruptur viser sig typisk som akut halte på bagben, ofte efter et vrid; hold hunden i ro, støt med kortline, og søg dyrlæge. Hjertesymptomer relateret til subaortal stenose kan være besvimelse ved aktivitet eller pludselig udtrætning; det kræver hurtig vurdering. Øjne: Entropion kan disponere for hornhindesår – røde, smertefulde øjne med kniben er akut; undgå at lade hunden gnide øjet, og få den set samme dag. Urinproblemer: Hanner kan have risiko for cystinuri; hvis hunden hyppigt sætter sig uden at kunne lade vandet, eller hvis urinen er blodig, skal den hurtigst muligt vurderes for potentiel aflukning. Vejrtrækning og varme: Bullmastiffen er kortsnudet, om end ikke ekstremt brachycephal; hedeslag kan opstå hurtigt hos store hunde. Symptomer er kraftig gispende vejrtrækning, slinger, mørkerød tunge og kollaps. Flyt til skygge, køl forsigtigt med lunkent vand på bug og poter, og kør til dyrlægen. Allergiske reaktioner, fx efter insektstik, kan give pludselig hævelse i hoved/hals og nældefeber; søg akut hjælp, især hvis vejrtrækningen er påvirket. Hav altid et nødkit: dyrlægens nummer, adresse til nærmeste døgnklinik, skridsikkert tæppe, løftesele/rampe, mundkurv til sikker håndtering (trænet positivt på forhånd), og en liste over hundens medicin og vægt. Store hunde kan være vanskelige at bære; undgå rygskader ved at bruge hjælpemidler. Giv aldrig human medicin uden dyrlægens anvisning, og forvent, at sedation og anæstesi hos store, kortsnudede hunde kræver særlige protokoller – informér altid om tidligere reaktioner.

Systematisk hjemmeovervågning forlænger ofte gode år for en bullmastiff. Notér ugentligt vægt og mål bryst- og taljeomkreds, så små ændringer fanges tidligt. Lær at vurdere body condition score; du skal kunne føle ribbenene let med flad hånd, men de må ikke være synlige. Kend normalværdier: temperatur 38,0–39,2 °C, hvilepuls ca. 60–100/min (store hunde ofte i den lave ende), og respirationsfrekvens i hvile 10–30/min. En søvnende hund, der pludselig puster hurtigt uden varme, kan have smerter eller feber. Vurder gang og rejse-sig dagligt; stivhed, især efter hvile, eller modvilje mod at springe op i bilen kan være tidlige tegn på ledproblemer. Tjek mund og tænder ugentligt for rødme og belægninger, og gennemgå huden for knuder, hotspots og irritation under læber og omkring halsbånd. Hold øje med tørst, appetit og afføring/urin; øget væskeindtag, vægtøgning på trods af normal appetit, tristhed og hudforandringer kan pege mod hypothyreose. Blod i urinen, pressen uden resultat eller hyppig småtisseri kræver hurtig vurdering, især hos hanner ift. cystinuri. For hjertet er konditionsfald eller besvimelse røde flag. Fra 6 års alderen giver et halvårligt seniorprogram med blodprøver, urinprøve, blodtryk, grundig tandstatus og evt. røntgen/ultralyd et godt overblik. Ved mislyd på hjertet er ekkokardiografi guldstandard. For GDV-risikoen er det værd at lære at måle bugomfanget og kende “normalen” for netop din hund. Adfærdsmæssigt gavner det at logge stressniveau og søvn; for en loyal, vagtsom bullmastiff kan adfærdsændringer være tidlige sygdomstegn. Brug gerne en aktivitetsmåler til at spore bevægelse og hvile. Endelig: lav en fast tjekliste til månedlig hjemme-helbredsdag, så intet overses, og del noterne med din dyrlæge ved næste kontrol.