Sundhedsguide for Bullmastiff: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Bullmastiffen er en stor, kraftig molosser med kort pels og et blidt sind over for familien. Som alle kæmperacer bærer den dog en særlig sundhedsprofil, som det betaler sig at kende. De hyppigste ortopædiske problemer er hoftedysplasi (HD) og albuedysplasi (AD), hvor ledfladerne ikke passer optimalt sammen, hvilket kan føre til smerte, halthed og senere slidgigt. Unge, hurtigtvoksende individer kan også opleve panosteitis, en forbigående, vandrende knoglesmerte. Korsbåndsruptur (forreste korsbånd) ses relativt ofte hos tunge hunde, især hvis vægten er for høj, eller underlaget er glat.
Hjerte: Subaortal stenose (SAS) forekommer hos mastifftyper. Tilstanden spænder fra mild til alvorlig og kan være uden symptomer eller give nedsat udholdenhed, besvimelse og risiko for pludselig død.
Mave/tarm: Mavedrejning, også kaldet gastric dilatation-volvulus (GDV), er en livstruende nødsituation, hvor maven udspiles og drejer. Store, dybbrystede racer som Bullmastiff er i øget risiko, især ved store måltider, hurtig spisning, stress eller hård aktivitet tæt på fodring.
Endokrinologi: Hypothyreoidisme (lavt stofskifte) ses jævnligt og giver typisk træthed, vægtstigning uden øget appetit, kuldeintolerance samt hud- og pelsforandringer.
Urinveje: Cystinuri med dannelse af cystinsten ses hos mastiff-typer. Tilstanden rammer oftere hanhunde, kan være androgenafhængig og giver risiko for smertefuld urinering, blod i urinen og tilstopning.
Øjne: Entropion (indadrullet øjenlåg) kan irritere hornhinden og medføre tåreflåd, smerte og lysfølsomhed.
Hud: Bullmastiffer kan få hudfoldsdermatitis ved læberne, hot spots, furunkulose på hagen samt sekundære infektioner, fordi fugt og savl bliver stående i folder. Fødevare- og miljøallergier forekommer også.
Kræft: Store racer har generelt øget risiko for visse kræftformer, herunder osteosarkom, mastcelletumorer og lymfom.
Tænder: Selvom pelsen er let at pleje, har store hunde ofte dental sygdom, hvis der ikke børstes regelmæssigt. Tidlig opdagelse og forebyggelse på alle disse områder øger livskvaliteten markant for en Bullmastiff.

Vægtstyring er den enkeltfaktor, der bedst forebygger ledsygdom og forbedrer levetid hos den store Bullmastiff. Hold en slank kropskonditionsscore på 4–5/9 ved at fodre med et kvalitetsfoder til store racer, målt i køkkenvægten, og justér mængden efter aktivitet og årstid. Til hvalpe og unge hunde anbefales et stort-race hvalpefoder for at styre væksttempo og calcium/fosfor-balance, så led og knogler udvikles korrekt. Undgå tilskud af calcium, medmindre dyrlægen udtrykkeligt ordinerer det.
Forebyg GDV ved at dele det daglige foder i 2–3 mindre måltider, bruge slowfeeder, undgå hektisk leg og store vandmængder 60–90 minutter før og efter fodring, og minimere stress omkring måltider. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi (kirurgisk fastgørelse af maven) i forbindelse med sterilisation/kastration, især hvis der er familiehistorik for mavedrejning.
Led og muskler beskyttes af jævn, lav-impact motion: lange, rolige gåture, kontrolleret styrketræning (bakke- og snoretræning), næsearbejde og eventuelt svømning med redningsvest, hvis hunden er tryg ved vand. Undgå hårde opbremsninger, glatte gulve og spring ned fra højde. Læg skridsikre tæpper og brug ramper ved bil og sofa.
Hjerte: Bed om hjertestetoskopi ved hvert sundhedstjek, og planlæg ekkokardiografi ved mislyd eller før avl.
Øjne: Daglig inspektion for rødme og irritation, og tidlig vurdering af entropion hos dyrlæge; kirurgi giver ofte varig løsning.
Urinveje: Giv fri adgang til frisk vand, luft hunden hyppigt, og få lavet urinanalyse, hvis du ser straining eller blod. Hanhunde med gentagne cystinsten kan have gavn af kastration.
Hud og tænder: Tør læbefolder efter måltider og savl, bad skånsomt ved behov, og børst tænder dagligt. Parasitsikring mod flåter og rævens lungeorm er relevant i Danmark; vælg et middel i samråd med dyrlægen.
Varme: På grund af kropsmasse og sort maske tåler racen varme dårligt. Planlæg træning i kølige timer, tilbyd skygge og vand, og brug køledække på de varmeste dage.

Tidlig opdagelse starter med at kende de små ændringer. Søg akut dyrlæge ved mistanke om GDV: udspilet, hård bug; rastløshed; uproduktivt rømmen/kvælningsagtige forsøg på at kaste op; overdreven savlen; pludselig svaghed.
Led og bevægelse: Halthed efter hvile, stivhed, modvilje mod at hoppe i bil, eller at hunden “bunny-hopper” ved galop, kan indikere HD/AD eller tidlig slidgigt. Pludselig, kraftig bagbenshalthed kan pege på korsbåndsskade. Skiftende benhalthed hos unghunde kan være panosteitis.
Hjerte: Nedsat udholdenhed, besvimelser, hurtig vejrtrækning i hvile eller hoste bør udløse hjertetjek for SAS eller anden hjertesygdom.
Thyroidea: Mathed, uforklarlig vægtstigning, tør skællet hud, tynd pels, mørk pigmentering af hud og tendens til øre- eller hudinfektioner kan tyde på hypothyreoidisme.
Øjne: Tåreflåd, kniben øjne sammen, hyppig blinken eller øjenkløe, især hos unge, kan skyldes entropion.
Urinveje: Hyppig vandladning i små mængder, presse uden resultat, blod i urinen, slikken af forhuden/vulva eller smerte ved bugpalpation kan være tegn på sten eller infektion. Dette er mere presserende hos hanhunde pga. risiko for tilstopning.
Hud/tænder: Rød, fugtig hud i læbefolder, ildelugt, hotspots og furunkler på hage/poter kræver behandling. Dårlig ånde, tandsten og blødende tandkød peger på parodontose.
Kræft: Nye knuder, sår der ikke heler, uforklarligt vægttab eller ændret appetit skal altid vurderes.
Adfærd: En normalt modig, kærlig Bullmastiff, der pludselig bliver irritabel, trækker sig eller sover markant mere, kan have smerter. Ændret savlemønster kan også være tegn på kvalme eller mundsmerter. Hvis du er i tvivl, så ring til dyrlægen — hellere en gang for meget end for lidt.

En struktureret sundhedsplan over livet giver størst chance for tidlig opdagelse.
Hvalp (8–16 uger): Grundvaccinationer, chip, ormekur efter behov, fækalanalyse, kloklip og tandtjek. Vejning hver 2.–4. uge for at sikre kontrolleret vækst på stort-race hvalpefoder. Tal om ernæring, socialisering og sikker motion for led.
Unge (6–18 mdr.): Klinisk undersøgelse hver 6. måned. Planlæg HD/AD-røntgen ved 12–18 mdr. (FCI/OFA) eller PennHIP for tidlig risikovurdering. Auskultation af hjertet; ved mislyd eller avlsplaner henvisning til kardiolog for ekkokardiografi og eventuel SAS-graduering. Øjenundersøgelse ved mistanke om entropion. Baseline-blodprøver og urinprøve kan være nyttige i store racer.
Voksen (1–7 år): Årligt sundhedstjek med vægt og kropskondition, tandstatus, bevægelsesvurdering og neurologisk/hjertetjek. Vacciner efter risikoprofil. Fækalanalyse 1–2 gange årligt. Parasitsikring mod flåter og lungeorm efter lokale anbefalinger. Thyroidea-screening hvert 1–2 år ved klinisk mistanke eller avl. Urinens specifikke vægt og sediment årligt hos hanhunde med stenrisiko.
Senior (7+ år): Halvårlige besøg med komplet klinisk undersøgelse, fuld biokemi, hæmatologi, T4/TSH og urinanalyse. Blodtryk, thoraxrøntgen eller hjerteultralyd ved tegn på hjertesygdom. Ortopædisk vurdering og smerte scoring; drøft multimodal smertebehandling, fysioterapi og kosttilpasning med omega-3. Tandrensning efter behov under sikker anæstesi med præanæstetisk blodprofil.
Efter større indgreb eller skader: Genoptræningsplan, vægtkontrol og hjemmeøvelser for at beskytte led og korsbånd. Brug altid sele i stedet for halsbånd ved træk, for at skåne nakke og skuldre.

Tænk sundhed som en rød tråd gennem hele Bullmastiffens liv. Start med en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere sunde hofter/albuer, fri eller gradueret hjertescreening og øjenstatus i linjen. Vælg forsikring tidligt, så kroniske lidelser er dækket, og læg et sundhedsbudget til kvalitetsernæring, forebyggelse og tænder.
Træning og hverdag: Racen er modig, loyal og typisk rolig indendørs, men den har brug for mere end 2 timers daglig aktivering. Fordel aktivitetsbudgettet på flere, rolige sekvenser med næsearbejde, samarbejdsøvelser og miljøskifte. Det skåner led og sind og reducerer risikoadfærd. Et stort hjem og adgang til sikre, ikke-glatte arealer er en fordel.
Hjemmeovervågning: Før en simpel logbog i din mobil med månedlig vægt, aktivitetsniveau, appetit, afføringskvalitet og bemærkninger om hud, øjne og halthed. Lav et månedligt “snude-til-hale”-tjek for knuder, tandkød, ører og læbefolder, og planlæg kloklip samt tandbørstning som faste rutiner.
Ernæring over tid: Fra stort-race hvalpefoder til et vedligeholdelsesfoder med moderat kalorieindhold og til seniorfoder med fokus på led og nyrer, når blodprøver indikerer behov. Overvej dokumenterede tilskud som fiskeolie (EPA/DHA) til led, og drøft chondroprotektiva med dyrlægen.
Reproduktion og hormoner: I store racer kan udsat kastration/sterilisation til fuld skeletmodning (typisk 18–24 mdr.) reducere visse ortopædiske risici; beslutning bør tages individuelt med dyrlægen. Hos hanhunde med cystinuri eller tilbagevendende urinsten kan kastration være en del af behandlingsstrategien.
Alderdom: Forbered hjemmet med ramper, skridsikkert underlag og en fast, støttende seng. Planlæg hyppigere, kortere ture, vedligeholdelse af muskelmasse med blide øvelser og fysioterapi efter behov. Hav en klar akutplan for GDV og andre nødsituationer, inkl. nærmeste døgnåbne klinik. Endelig bør du drøfte værdig livsafslutning i god tid, så beslutninger kan træffes roligt og kærligt, når tiden kommer.