Cane da Pastore Bergamasco - Allergi og intolerance: Komplet guide

Den Cane da Pastore Bergamasco er ofte omtalt som “hypoallergen”, fordi racen fælder minimalt og producerer en relativt lav mængde luftbåren skæl. Den karakteristiske pels består af tre hårtyper, der i voksen alder danner flade “flokke”/cords, som binder løse hår og skæl til pelsen, i stedet for at slippe dem fri i hjemmet. Det kan gøre det lettere for allergiske mennesker at leve med racen. Men ingen hund er 100 % hypoallergen, og følsomme personer kan stadig reagere på spyt, urin eller hudskæl, der sætter sig i tekstiler og støv.

Bergamascoens store, tætte pels er lav-til-moderat i vedligeholdelse, når flokkene er fuldt dannet, men kræver konsekvent daglig håndtering: hurtig gennemgang med fingrene for at lufte pelsen, fjerne plantedele og sikre, at huden kan ånde. Bad sjældent, men grundigt, og tør pelsen helt, da fugt kan ophobes i flokkene og øge risikoen for hudirritation og sekundære infektioner, som igen kan trigge allergi hos hunden.

Racen er sociabel, intelligent og moderat aktiv, typisk med behov for op til en times motion dagligt. Da aktivitetsniveauet ofte foregår udendørs, hvor pollen, skimmelsporer og støv er til stede, er en fast “afstøvningsrutine” vigtig, når I kommer ind. Brug en fugtig mikrofiberklud til at aftørre ben, bug og flokkens yderside, især i pollensæsonen.

Sammenfattet giver Bergamascoens pelsstruktur en fordel for allergikere sammenlignet med mange andre store hyrdehunde, men tolerancen varierer. Planlæg altid en længere prøveperiode med racen, før endeligt valg, og test i hjemmemiljø med HEPA-luftrensning for at vurdere, om symptomer kan holdes nede.

Allergistyring for en Bergamasco handler om at tænke i både menneskers og hundens behov. For mennesker med mild til moderat hundeallergi kan en kombination af miljøkontrol og god pelspleje gøre forskellen.

Start med zoner i hjemmet: hold soveværelser og sofaer hundefri, og brug vaskbare tæpper. Vælg en kraftig støvsuger med HEPA-filter, og kør den mindst tre gange om ugen. En separat luftrenser i opholdsrum og soveværelse kan markant reducere mængden af allergener i luften. Vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og udskift stoflegetøj med silikone- eller gummialternativer, der kan skylles.

For hunden handler daglig management om hudbarriere og belastning fra omgivelserne. Aftør pelsen efter ture, og red forsigtigt mellem flokkene med fingre eller en bredtandet kam for at fjerne plantemateriale. Tjek ører, armhuler og lyske for fugt og rødme. I græspollensæsonen kan et lunkent skyl af ben og bug efter gåturene sænke kløe og slikkeri betydeligt. Sørg for streng loppesikring året rundt, da loppeallergi kan udløse voldsomme reaktioner hos følsomme individer.

Planlæg aktivitet klogt: vælg kystnære eller bynære ruter med mindre pollenbelastning i højsæson, og gå tidligt morgen eller sen aften, når pollentallene er lavere. En Bergamasco trives med op til en times daglig motion, men kvalitet trumfer kvantitet; mental aktivering indendørs kan erstatte dele af gåturen på dage med ekstremt pollenpres.

Hold en simpel kløe‑dagbog, hvor du noterer årstid, vejr, fodertype, vask og symptomer. Det gør det lettere for dyrlægen at skelne mellem atopi, kontakt- og fødevareallergi, og at justere planen.

Fødevareallergi viser sig oftest som vedvarende kløe, ørebetændelser, rødme mellem tæer og blød afføring, snarere end akutte opkastninger. Hos Bergamascoen, der er en stor race med relativt lang levetid, er en struktureret, dyrlægestyret koststrategi afgørende for at beskytte hud, tarm og led.

Trin 1 er en korrekt elimineringsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et fuldfoder baseret på hydrolyseret protein (f.eks. fjerkræ- eller fiskebaserede medicinske diæter), eller et velafbalanceret “novel protein”-foder, som hunden aldrig har fået før, fx hjort, and eller insektsprotein. Undgå godbidder, tyggeben med animalske proteiner, smagsatte mediciner og madrester i testperioden. Når symptomerne er faldet til ro, kan du udføre kontrollerede provokationer ved at genintroducere ét protein ad gangen for at identificere synderen.

Langsigtet fodring bør tage højde for racens GDV-risiko. Servér 2–3 mindre måltider dagligt, brug slowfeeder-skål, og undgå intens leg en time før og to timer efter fodring. Undgå foder med meget luftige, hurtigt fermenterbare kulhydrater, der kan øge gasdannelse. Tilsæt marine omega‑3 (EPA/DHA 50–100 mg/kg/dag) for at dæmpe hudinflammation, og overvej probiotika med dokumenterede stammer (fx S. boulardii eller L. rhamnosus) ved tilbagevendende mave-tarm-symptomer.

Mange Bergamascoer tåler kylling og oksekød fint, men disse er blandt de hyppigste allergener. Hvis kløe og øreproblemer starter tidligt i livet, er sandsynligheden for atopi større end ren fødevareallergi. Diæten kan dog stadig optimere hudbarrieren: vælg foder med tilstrækkeligt protein af høj kvalitet, zink, biotin og essentielle fedtsyrer, og hold kropsvægten slank for at reducere systemisk inflammation.

Vand er også ernæring. Sørg for friskt, blødt vand, og tag en rejsevandflaske med på ture. God hydrering støtter hudens fugtbalance og tarmens forsvar, især når pelsen er tæt og vejret varmt.

Miljøet omkring en Bergamasco har stor betydning for både menneskelig allergi og hundens egen tendens til hud- og luftvejsgener. Pelsen fungerer som et “filter”, der samler støv, pollen og jord. Det er en fordel i hjemmet, hvis du har rutiner til at fjerne det opsamlede materiale.

• Indendørs:
• Hold luftfugtigheden på 40–50 % for at mindske husstøvmider og skimmelvækst.
• Vask gulve og glatte overflader ugentligt med mikrofiber og neutralt rengøringsmiddel; undgå stærkt parfumerede produkter, der kan irritere luftveje.
• Brug glatte, vaskbare hundetæpper frem for tykke kurve, og tør dem helt efter vask.
• Overvej aftagelige betræk på sofaer, så allergener lettere kan fjernes.

• Udendørs:
• Skyl salt, sand og pollen af ben og bug efter strand- eller skovture; tør grundigt, især mellem flokkene og i armhuler/lyske.
• Klip græsset kort i haven, og undgå planter, der spreder meget pollen i hundens “rute”.
• Sørg for skygge og ventilation på varme dage; varm, fugtig pels giver optimale betingelser for gær og bakterier.

• Plejemiljø:
• Sæt et stabilt grooming‑område op med god belysning, en skridsikker måtte og en kraftig føntørrer på kold/lunken luft, så pelsen kan tørres igennem uden at skade hårstrukturen.
• Del flokkene med fingrene, ikke en tæt kam; tvangsbørstning kan knække hår og irritere huden.
• Planlæg bad efter behov (ofte hver 2.–3. måned eller efter snavs), og giv ekstra tid til tørring. Utilstrækkelig tørring er en hyppig årsag til “hot spots”.

Som stor, social hyrdehund trives Bergamascoen i et rummeligt hjem med rolige rutiner. Struktur og forudsigelighed reducerer stress, der ellers kan forværre kløe og mave-tarm-problemer.

En målrettet, veterinær plan er ofte nødvendig for Bergamascoer med moderat til svær allergi. Start med en grundig udredning: hudskrab, cytologi (tape/trykprøver) for gær og bakterier, øresvab og evt. dyrkning, samt vurdering af parasitkontrol. Ved mistanke om atopi kan dyrlægen supplere med serum-IgE eller, endnu bedre, intradermale hudtests for at udvælge allergener til immunterapi.

• Behandlingsværktøjer mod kløe og inflammation:
• Lokivetmab (Cytopoint) injektioner dæmper IL‑31‑medieret kløe i 4–8 uger ad gangen og er velegnet til mange store racer.
• Oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt på kløe; kræver løbende monitorering.
• Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære opblussen, men bør undgås som langtidsløsning.
• Antihistaminer hjælper enkelte hunde, især i kombination med omega‑3.

Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb. Efter hudtest fremstilles individuelle dråber eller injektioner, der gives over måneder til år. Succesraten er 60–70 %, og behovet for anden medicin kan ofte reduceres.

Sekundære infektioner er hyppige ved tætte pelstyper. Topikale medicinske shampooer med klorhexidin og/eller miconazol, samt ørerens med lavt indhold af salicylsyre/EDTA, kan være nødvendige. Ved bekræftet infektion ordineres målrettet antibiotika eller svampemidler. Husk at tørre pelsen og ørene helt efter bad og svømning.

Mave-tarm-relateret allergi håndteres primært med diæt, men kan suppleres med mavebeskyttelse eller kortvarig antibiotika efter dyrlægevurdering. Ved kronisk diarré kan en tarmudredning (parasitscreening, B12, evt. endoskopi) være relevant.

Som stor race med risiko for hofteledsdysplasi og GDV bør valg af smertestillende og sedation til prosedurer ske med omtanke. Planlæg faste og ro omkring bedøvelser, og drøft forebyggelse af maveudspiling med din dyrlæge.