Cane da Pastore Bergamasco og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Cane da Pastore Bergamasco er en stor, italiensk hyrdehund med en unik, corded pels og et temperament, der kombinerer uafhængighed, sociabilitet og høj intelligens. Denne racemæssige pakke gør den velegnet til et hjem med flere arter, forudsat at introduktioner planlægges omhyggeligt, og at daglig struktur, motion og mental stimulering er på plads. Med op til en times daglig motion, samt målrettet næsearbejde eller problemløsningslege, møder man hundens aktivitetsbehov og sænker arousal før møder med andre dyr, hvilket i praksis giver roligere første indtryk.

Start altid med forberedelse: Scent-swapping (bytte af tæpper, sengetøj og legetøj mellem dyrene) i 2–3 dage før fysisk møde skaber bekendthed. Derefter følger visuelle introduktioner bag barriere, f.eks. en baby-gate eller netdør. Vælg et neutralt eller stort rum med gode flugtveje for det andet dyr, og hold Bergamascoen i sele og langline, så du kan styre afstanden. Træn samtidig grundfærdigheder, som “se” (kontakt), “forlad det”, “plads” og et solidt “bliv”, så du kan omdirigere hunden høfligt og belønne rolig, selvkontrolleret adfærd.

Den karakteristiske pandehår og de begyndende cords kan skygge for synsfelt og mimik. Under introduktioner er det en god idé midlertidigt at samle pelsen over øjnene med et blødt bånd, så både hund og modpart kan aflæse signaler. Hold møderne korte (2–5 minutter), afslut før spændingen stiger, og øg varigheden gradvist. Afslut altid på en succes, og giv begge dyr en rolig pause bagefter.

Husk management. Et hjem med zoner – baby-gates, høje hylder, sikre rum – reducerer friktion og giver alle dyr kontrol over afstand. Fodr separat for at undgå ressourcestress, og undgå intens leg eller jagt lige før og efter måltider, da store, dybbrøstede racer som Bergamascoen har en let øget risiko for mavedrejning (GDV). Med systematik, tålmodighed og venlig træning kan racen trives harmonisk med andre arter.

De fleste Cane da Pastore Bergamasco er sociale og nysgerrige, men som hyrdehund kan de blive interesserede i at styre bevægelse – især hvis katten løber. Målet er at lære hunden, at stille, forudsigelig adfærd betaler sig, og at katten har ret til at sige fra. Start med en “katte-sikker base”: et værelse med mad, vand, kattebakke, vertikale flugtveje og et sted, hvor katten kan observere hunden på afstand. Lad duftudveksling og rum-byttes rundt, så både kat og hund vænner sig til hinandens spor uden pres.

Første visuelle møder foregår bag barriere. Hunden er på langline og får højværdi-belønninger for at kigge roligt, vende hovedet væk, snuse gulvet eller lægge sig på “plads”. Brug korte sessioner, afslut med succes og gentag flere gange om dagen. Når begge parter er afslappede, kan du åbne barrieren et par centimeter, så de kan passere lugt, men ikke krop. Senere kan du gå til korte, frie møder med line slæbende på hunden, så du kan afbryde jagt uden dramatik.

Undgå at forstærke jagt. Hvis katten løber, afskær du roligt hundens sigtelinje, guidér til “plads”, og beløn. Giv katten rigelige høje zoner (reoler, kradsetræer), og sørg for, at kattebakken er utilgængelig for hunden. Hold neglene på katten trimmet for at mindske risiko for at hegte sig fast i Bergamascoens cords, og hold hundens ansigtspels samlet, så mimik kan aflæses. Træn klare afbryder-signaler (“forlad det”, “kom”) og beløn spontant, når hunden vælger at kigge på dig frem for katten.

Hypoallergen pels betyder typisk mindre fældning og skæl, hvilket kan være en fordel for mennesker, men har ingen betydning for kattens tolerance. Nøglen er rolig, gradvis eksponering, forudsigelige rutiner og konsekvent belønning af den adfærd, du ønsker at se. De fleste Bergamascoer kan, med denne tilgang, leve fredeligt med katte.

I et hjem med flere hunde udmærker Cane da Pastore Bergamasco sig ofte som stabil og social, men racens uafhængighed og hyrdeinstinkt kan give sig udslag i styrende adfærd, især over for mere nervøse eller højenergiske hunde. For at sikre et godt match, vælg gerne en rolig, social partner med kompatibel legestil. Kønskombinationer og alder kan påvirke harmonien; unghunde i social modenhed (ca. 2–3 år) kan teste grænser, så tydelige regler og rolige rutiner er vigtige.

Introduktion foregår bedst som parallelle gåture på neutral grund. Hold god afstand, gå i samme retning, og lad hundene snuse samme punkter forskudt. Undgå frontale, stive møder; brug 3-sekunders hilsen og kald hundene væk til belønning. Indendørs hjælper separate zoner, tæpper til “plads” og faste hviletider med at forebygge konflikter. Fodr og giv tyggeben adskilt, og roter legetøj, så ressourcer ikke bliver brændpunkter.

Vær opmærksom på fysisk sikkerhed. Bergamascoen er stor og tung; undgå voldsom leg på glatte gulve og trapper, da det belaster hofter og skuldre hos begge hunde. Afbryd leg jævnligt med en “pause”, tjek at begge vil fortsætte, og genoptag kun, hvis begge byder ind. Corder kan filtre sammen under brydeleg; hold pelsen omkring bryst og ben veladskilt, og klip strittende tråde, der kan hægte sig fast.

Træningsmæssigt har I brug for pålideligt “kom”, “forlad det”, “bliv” og “fri” (release). Giv hver hund daglige solotidspunkter for at forebygge ressourcestress om opmærksomhed. Husk, at god motion og hjernegymnastik (spor, snusemåtte, target-træning) reducerer ophobet spænding, som ellers ofte spiller en rolle i interhund-konflikter. Med management, træning og fair fordeling af goder lever Bergamascoen typisk harmonisk i flok.

Smådyr som kaniner, marsvin, hamstre, rotter og fugle kan udløse hyrde- og jagtsekvenser, især når de bevæger sig hurtigt eller piber. Selvom Bergamascoen sjældent har udpræget byttedrift sammenlignet med nogle jagtracer, bør man aldrig overlade samvær uden opsyn mellem hund og småkæledyr. Sikkerhed handler her primært om management og forudsigelighed.

Placér bure og volierer i en rolig, højt placeret eller aflukket del af hjemmet. Anvend solide bure med dobbeltlukkede døre, og undgå gitre, hvor hundens kløer eller corder kan hænge fast. Indfør rummæssige regler: Hunden har et tydeligt markeret “plads”-tæppe uden for smådyrrummet, hvor den kan ligge og observere på afstand. Træn systematisk “forlad det” med stigende sværhedsgrad, startende med tomt bur, derefter bur med dække, og til sidst kortvarige kig med øjeblikkelig belønning for ro og afvendt blik.

For kaniner og gnavere gælder, at pludselige spring og hjulaktivitet kan trigge løb. Begræns visuel adgang i den tidlige fase med tæppe over halvdelen af buret og byg gradvist eksponeringen op. For fugle kan vingeflaks og vokalisering være stærke triggers; øg afstand, og brug en hvidstøjskilde let i baggrunden ved første sessioner for at dæmpe pludselige lyde. Reptiler udløser ofte mindre interesse, men varmeelementer og foderlugt kan gøre hunden nysgerrig – hold derfor altid døre lukkede under fodring.

Motionér hunden let før træningssessioner, men undgå højintensiv aktivitet tæt på måltider af hensyn til risiko for mavedrejning (GDV). Overvej desuden mundkurvstræning som ekstra sikkerhed ved første, kontrollerede sessioner i samme rum; en veltilpasset kurv kombineret med langline giver tryghed, uden at kommunikationen hæmmes. Med robust management, gradvis tilvænning og konsekvent belønning kan Bergamascoen lære at ignorere småkæledyr og forblive rolig i deres nærhed.

Selv med god forberedelse kan der opstå gnidninger. Nøglen er at reagere roligt, tidligt og systematisk. Start med en pauseperiode på 24–72 timer, hvor dyrene adskilles i zoner, og dagene struktureres med forudsigelige rutiner. Notér udløsere i en logbog: hvem, hvad, hvor, hvornår, og på hvilken afstand adfærden opstod. Brug disse data til at lave en plan for desensibilisering og modbetingning (DS/CC): præsenter udløseren på så lav intensitet, at hunden forbliver under tærskel, og betal for rolig, alternativ adfærd (kontakt, at vende sig væk, at lægge sig).

Indfør ledetråde og sikkerhed: langline indendørs til kontrolleret afstand, mundkurvstræning ved gentagne opspændinger, og gensidigt eksklusive ressourcer (mad, tyggeben, hvilepladser). Træn en pålidelig “forlad det” og et ro-signal, som for eksempel “pust ud”, koblet til beroligende adfærd (liggende på tæppe). Hold sessionerne korte, og afslut før spændingen stiger. Eskalerer situationen, stop, øg afstand, og gå et trin tilbage i planen.

Få en sundhedsvurdering hos dyrlægen, hvis konflikter opstår pludseligt eller intensiveres. Smerter fra hofteledsdysplasi eller muskulære spændinger, maveubehag eller hudirritation under corder kan sænke tolerancen. Tal med dyrlægen om forebyggelse af mavedrejning (f.eks. gastropexi ved neutralisation), brug af slow-feeders og faste hvilepauser før og efter mad. Sørg for fuldt synsfelt under samvær ved at samle pels foran øjnene. Hold negle og pels vedlige, så signaler er tydelige, og fysisk ubehag minimeres.

Nødstyring: Indlær sikker afbrydelse af konflikt uden hænder i nakke/hals. Brug en tæppe-barriere, en stor pude eller en dør til at skabe afstand, og før hunden roligt væk i line til sin “plads”. Undgå straf; det øger stress og forlænger restitutionstiden. Søg hjælp hos en certificeret adfærdsrådgiver, hvis du ser stiv kropsholdning, stirren, gentagne afspændinger, eller hvis fremskridt udebliver. Med ro, data og en trinvis plan kan de fleste husstandsudfordringer løses, så Bergamascoen igen kan være den sociale, stabile makker, den er avlet til at være.