Avlsstandard
Cane da Pastore Bergamasco er en stor, italiensk hyrdehund under FCI gruppe 1. Hanner måler typisk 58-62 cm og tæver 54-58 cm, med en vægt omkring 26-38 kg. Racen er kendt for sin karakteristiske, funktionsdygtige filtede pels, der danner floker/“cords”, sammensat af tre hårtyper, som beskytter mod vejr og skader. Farverne er gråmelerede i alle nuancer og sort, eventuelt med anstrøg af rødbrunt eller grågult; ensfarvet hvid er ikke tilladt. Helhedsindtrykket skal være harmonisk, robust og elastisk, uden overdrivelser. Hovedet er stort uden at være groft, med korrekt skalle-næse-forhold, mørke, venlige øjne og et vågent, intelligent udtryk. Bidet bør være saksebid med komplette tandsæt. Hals og overlinje er stærke, brystet dybt, og bevægelserne skal være frie, jordvindende og effektive, særligt i trav, hvor racens arbejdsøkonomi kommer til sin ret. Haleansætningen er moderat lav med let krog i spidsen. Temperamentet er uafhængigt, socialt og intelligent, med naturlig vogtende intuition uden uberettiget skarphed. En Bergamasco skal udvise rolig selvsikkerhed, høj samarbejdsvilje med familien og evne til at arbejde selvstændigt. Avlsmål bør vægte sund konstruktion, stabilt temperament og funktionel pels. Undgå ekstreme mængder pels eller for tunge individer, der hæmmer bevægelse, ligesom overdreven forsigtighed, nervøsitet eller aggressivitet er diskvalificerende i avlsmæssig forstand. Levetid på 13-15 år er realistisk ved ansvarlig avl og god pasning. Som sjælden race bør standarden tolkes med fokus på helbred og funktion, så racens originale brugsegenskaber bevares sammen med dens venlige, sociale væsen.
Genetiske overvejelser
Bergamasco-populationen er relativt lille globalt, hvorfor genetisk diversitet er central. En lav indavlskoefficient (COI) bidrager til robusthed, fertilitet og længere levetid. Som tommelfingerregel tilstræbes COI under 6,25 % over 5-10 generationer, gerne 3-5 % eller lavere, hvor populationsstørrelse og tilgængelige linjer tillader det. Arbejd med slægtskabs- og gennemsnitsbeslægtethedsværktøjer (mean kinship) i samarbejde med specialklub og DKK for at identificere de mest genetisk værdifulde kombinationer. Undgå “popular sire”-effekten ved at begrænse afkom fra enkelte hanner over kort tid, så effektiv populationsstørrelse bevares. Mange vigtige egenskaber, herunder hofteledsstabilitet, temperament og pelsens flokkedannelse, er polygenetiske. Avlsvalg bør derfor ske på baggrund af både sundhedsdata, slægtskabsinformation og dokumenteret fænotype. Farver uden for standarden bør ikke forfølges, ligesom selektion for ekstrem pelsmængde kan have utilsigtede konsekvenser for hud- og bevægelsessundhed. Genetiske risici i racen er generelt lave, men som stor, dybbrystet race findes en arvelig komponent i risikoen for mavedrejning (GDV), som sandsynligvis er polygent betinget. Hofteledsdysplasi er den primære arvelige udfordring, hvorfor systematisk hofteavl er vigtig. Øjensygdomme som katarakt og enkelte former for PRA er sjældne, men bør overvåges gennem standardiseret øjenundersøgelse. Der findes kommercielle DNA-paneler, som kan afdække et bredt udsnit af varianter; racen er ikke kendt for udbredte enkeltgen-defekter, men paneltest kan være nyttig for at kortlægge bærerstatus og understøtte databaseret avl. Planlæg parringer med passende generationsinterval og avlsalder for at udnytte data fra nære slægtninge, før genetisk retning fastlåses.
Sundhedstests
En ansvarlig avlsplan for Cane da Pastore Bergamasco bør omfatte både kliniske undersøgelser, billeddiagnostik og relevante laboratorietests. Minimum: 1) Hofter: FCI-røntgen med officiel aflæsning (mål A eller B til avl). PennHIP kan supplere med diskriminationsindeks for tidlig risikovurdering. 2) Øjne: Årlig ECVO-øjenlysning hos øjendyrlæge for at screene for katarakt og arvelige retinale forandringer. 3) Generel helbredsvurdering: Klinisk status, hjertestetoskopi, fuld tandstatus, kropskonditionsscore og bevægelsesvurdering. Anbefalet: 4) Skjoldbruskkirtelprofil (T4, fT4, TSH og evt. TgAA) ved gentagen avl eller ved klinisk mistanke. 5) Albuer: ED-røntgen, selv om forekomsten vurderes lav. 6) DNA-panel: PRA-varianter, SOD1 (degenerativ myelopati) og eventuelle laboratoriepaneler relevante for hyrdehunde – ikke fordi racen er kendt for høj forekomst, men for at dokumentere bærerstatus og beskytte diversitet. 7) Reproduktionssundhed: Brucellose-test før parring, særligt ved internationalt samarbejde; tæveundersøgelse inkl. progesteronforløb for optimal parringstid; hos hanhunde kan sædanalyse være nyttig ved høj alder eller mange parringer. For GDV-risiko anbefales forebyggende management: moderat foderportionering, undgå hurtig ædefart, hvile før/efter aktivitet og vurdering af profylaktisk gastropeksi hos individer i særligt risikobetonede linjer, typisk i forbindelse med sterilisation/kastration hos ikke-avlsdyr. Husk løbende dataregistrering i DKK og specialklubbens sundhedsprogrammer. Sundhedsresultater bør deles åbent, også når de ikke er perfekte; ærlige data driver fremgang og hjælper opdrættere med at træffe bedre beslutninger på tværs af landegrænser.
Avlsetik
Etisk avl handler om at sætte hundens velfærd før kortsigtede mål. Avlsdyr skal være fysisk og mentalt egnede, fri for smerte, og de skal kunne leve et fuldt familie- og arbejdsliv. Tæver bør være fuldt udvoksede, helst 24 måneder eller ældre ved første kuld, og der bør planlægges passende pauser mellem kuld. Antal kuld pr. tæve begrænses ud fra kondition, alder og restitution; kvalitet frem for kvantitet. Undgå bevidst avl på defekter eller ekstreme træk, fx overdreven pelsmasse, der hindrer termoregulering eller bevægelse. Temperamentet er centralt: en Bergamasco skal være social, samarbejdende og mentalt robust. Gennemfør mentalbeskrivelse eller adfærdsevaluering, og fravælg dyr med udtalt nervøsitet, frygtaggression eller lydsensitivitet. Transparens over for hvalpekøbere er afgørende: fremlæg sundhedsresultater, COI, slægtskabsanalyse og avlsmål. Tilbyd købekontrakt med sundhedsgaranti, livslang opfølgning og tilbagekøb/omplacering ved behov. Hvalpene skal vokse op i et trygt, sanitært miljø med rig socialisering i de sensitive perioder (3-16 uger), inklusive håndtering, lyde, forskellige underlag og korte ture, så de udvikler den trygge, sociale adfærd racen er kendt for. Respekter nationale love og DKK/FCI-regler, herunder registrering, ID-mærkning og eksportprocedurer. Internationalt avlssamarbejde er positivt for diversitet, men kræver ansvarlig karantæne- og sygdomsforebyggelse, korrekt transport og klare ejerforhold. Del data, ikke rygter; tag ansvar for dine linjer over tid, også når udfordringer opstår.
Valg af avlspartner
Udvælgelsen af avlspartner skal balancere sundhed, temperament, funktion og standard. Start med stamtavleanalyse og beregn forventet COI for kombinationen; undgå høje værdier, og prioriter lavere gennemsnitsbeslægtethed for at styrke populationen. Gennemgå sundhedsdata for begge linjer: hofter (med fokus på A/B), dokumenterede øjenresultater og eventuelle DNA-fund. Match også på temperament – en selvstændig, rolig, social Bergamasco med diskrete vogteinstinkter er det ønskede. Undgå at parre to individer, der deler samme svaghed, fx moderat forsigtighed, tung front eller løs baghånd. Bevægelse og konstruktion skal være funktionel: god overlinje, korrekt vinkling og elastisk trav. Pelsen skal være funktionel og vel ventileret, med korrekt tendens til flokdannelse, men uden overdreven masse. Farver skal overholde standarden; jagt på modefarver er uetisk. Planlæg logistisk: fertilitetsstatus, alder, rejseforhold, import/eksportkrav og timing af parring via progesteronmålinger. Aftal skriftligt alt om økonomi, sundhedsgaranti, registrering og brug af billeder/data. Ved usikkerhed om kompatibilitet kan en “progeny check”-strategi anvendes: begræns første afkomsantal fra en ny kombination og evaluer sundhed og temperament, før man gentager. Overvej at fordele brugen af populære hanner i tid, og giv plads til velmeriterede, men genetisk mindre anvendte individer. Samarbejd med raceklub og erfarne mentorer; internationalt samarbejde kan åbne for lavt beslægtede linjer, men bør altid ske med fuld sundhedsdokumentation og karantæneplan.