Cane da Pastore Bergamasco hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Cane da Pastore Bergamasco er en robust, stor hyrdehund fra Italien, men regelmæssige dyrlægekontroller er nøglen til et langt, sundt liv på 13–15 år. Som tommelfingerregel bør hvalpe ses ved 8, 12 og 16 uger, unghunde hver 6. måned til 2-års-alderen, voksne årligt og seniorer fra 8–9 år hvert halve år. Ved hvert besøg bør dyrlægen gennemgå led, hud og pels, tænder, øjne og ører samt vægt og adfærd.

Racen er intelligent, sociabel og en smule uafhængig, hvilket ofte gør klinikbesøg nemmere, hvis du tidligt træner håndtering. Øv stå, rolig snudekontakt og berøring af poter og ører, så undersøgelser og negleklip foregår stressfrit. Med dens karakteristiske, snorede pels skal dyrlægen adskille snorene for at inspicere huden; her kan fugt og snavs gemme sig, og milde hudirritationer kan overses, hvis man ikke kigger grundigt.

Som stor race bør Bergamascoen screenes for hofteledsdysplasi (HD). En ortopædisk vurdering, eventuelt med røntgen efter 12–24 måneder, giver et godt udgangspunkt. Samtidig er det relevant at drøfte forebyggelse af mavedrejning (GDV), fordi dybe brystkasser og aktiv livsstil kan øge risikoen, om end tilstanden er sjælden i racen. Dyrlægen vil typisk også vurdere kropskondition (BCS), muskelmasse og bevægemønster, da mange hyrdehunde skjuler ømhed.

Tandstatus betyder meget for livskvaliteten. En årlig mundhulekontrol og, ved behov, tandrensning under bedøvelse forebygger parodontitis. Ørerne bør lugtes og ses efter for rødme og sekret, særligt hvis hunden bader; pelsen kan holde på fugten. Endelig giver et årligt blod- og urincheck et sundhedsbenchmark til senere sammenligning, især før rejsesæson eller showperioder. Mange vælger racen for dens allergivenlige pels; fortæl dyrlægen, hvis der er allergikere i hjemmet, så I sammen kan planlægge vaske- og tørreintervaller, der minimerer skæl i perioder med fældning af underuld. Medbring altid rige godbidder, og lad hunden selv opsøge personalet; samarbejdende pleje reducerer stress betydeligt.

I Danmark følger Bergamascoen det almindelige vaccinationsprogram for hunde, tilpasset livsstil og rejser. Kernevacciner er hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2) og parvovirus (CPV). Standard primærserie gives ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en revaccination ved 12 måneders-alderen. Herefter anbefales kernevacciner hvert 3. år, medmindre dyrlægen anbefaler kortere intervaller baseret på smitterisiko eller titer-test.

Leptospirose er udbredt i fugtige miljøer og omkring gnavere. For de fleste hunde i Danmark, især aktive hyrdehunde, er Lepto-vaccinen relevant årligt, typisk med to startdoser med 3–4 ugers mellemrum. Deltager din Cane da Pastore Bergamasco i udstillinger, træningshold eller ophold i hundepension, er kennelhoste-beskyttelse (Bordetella bronchiseptica og parainfluenza) en god idé. Den kan gives som næsespray, oral eller injektion, og beskytter bedst, hvis den fornyes årligt eller før perioder med øget kontakt.

Rabies er ikke lovpligtig i Danmark for hjemmehunde, men den er obligatorisk ved rejse og udstillinger i udlandet. Planlæg rabiesvaccinen i god tid; den skal være givet mindst 21 dage før indrejse i de fleste EU-lande, og gyldigheden varierer fra 1 til 3 år afhængigt af præparat.

Store, rolige hunde som Bergamascoen tolererer oftest vaccinationer fint. Mild træthed, let feber eller ømhed ved stikstedet i 24–48 timer er normalt. Søg dyrlæge straks, hvis du ser nældefeber, ansigtshævelse, opkast eller vedvarende sløvhed. På grund af den tætte pels kan lokale reaktioner være sværere at se; mærk gennem snorene dagen efter, så du opdager hævelse. Aftal samtidig en samlet plan, der koordinerer vacciner med pelsvedligeholdelse og bad, så huden er tør og ren ved injektion. Ved voksne hunde med stabil lav risiko kan antistoftest (titer) anvendes som supplement til at vurdere behov for revaccination af kernevacciner. Canine influenza-vaccine bruges sjældent i Danmark, men kan være relevant ved rejse til områder med udbrud.

Forebyggelse er særligt effektivt hos en Cane da Pastore Bergamasco, fordi racen generelt er sund. Parasitter, vægt, tænder og pelspleje er de vigtigste fokuspunkter.

Flåter og lopper: Vælg en forebyggelse, der passer til den snorede pels. Orale midler (fx isoxazolin-præparater) er ofte mest praktiske, da topikale dråber kan fedte snorene og forringe pelsens struktur. Et veldesignet flåthalsbånd kan bruges, hvis snorene ikke filtrer omkring låsen, men kontroller dagligt for gnaveskader i huden. Gør det til en vane at gennemgå hunden med hænderne efter ture i højt græs; del snorene med fingrene, og mærk efter små, hårde knopper.

Orm: Hvalpe ormekures typisk efter dyrlægens plan og testes med fæcesprøver. Voksne hunde behandles ud fra fund, ikke rutine, med 1–2 årlige fækaltests. Rejser I sydpå, hvor hjertorm forekommer, skal forebyggelse planlægges før afrejse.

Tandpleje: Daglig eller hyppig tandbørstning er det bedste. Supplér med godkendte tyggeben, og få en professionel tandrensning, når dyrlægen anbefaler det. En sund mund mindsker systemisk betændelse, hvilket også gavner led.

Ernæring og vægt: Brug stor-race hvalpefoder til 12–18 måneder for at styre vækst og mindske risiko for HD. Hold voksne hunde slanke (BCS 4–5/9). Del dagration i 2–3 måltider, og undgå hård motion en time før og to timer efter fodring for at reducere GDV-risiko. Slowfeeder-skåle kan hjælpe, hvis din hund sluger maden.

Led og muskler: Jævnlig, moderat motion op til ca. en time dagligt passer racen fint. Varier underlag og tempo, og undgå gentagne høje spring på glatte gulve. Tal med dyrlægen om fiskolie (EPA/DHA), glucosamin og grønlæbemusling til vedligehold efter 2–3 års-alderen.

Pels og hud: Corderne kræver daglig adskillelse i fældeperioder og ugentlig kontrol året rundt. Bad sjældent, men grundigt, og tør helt igennem med blæser for at forebygge hotspots og svamp. Hold ører rene og tørre, og klip hår omkring øregangen, hvis dyrlægen anbefaler det. Trim negle hver 3.–4. uge; lange negle ændrer belastningen i poter og skuldre.

Selv den mest velpassede Bergamasco kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og hav en plan.

Mavedrejning (GDV) er den vigtigste akutte tilstand at kende. Tegn er pludselig oppustet, hård mave, rastløshed, savlen, kasteforsøg uden opkast og hurtig forværring. Handl straks: giv ikke mad eller vand, forsøg ikke at prikke maven, og kør til nærmeste dyrehospital. Ring i forvejen, så teamet er klar. Diskutér profylaktisk gastropeksi med dyrlægen ved sterilisation/kastration eller i forbindelse med anden nødvendig operation, hvis din hund er særlig risikoprofil.

Overophedning kan opstå, fordi den tætte pels holder på varme og fugt. Symptomer omfatter kraftig gispen, mørkerød tunge, sløvhed, opkast og kollaps. Flyt hunden til skygge, køl gradvist med lunkent vand og luftcirkulation, og søg dyrlæge. Undgå iskoldt vand og voldsom nedkøling.

• Andre akutte grunde til dyrlægebesøg:
• Pludselig halthed eller stærke smerter efter leg eller spring.
• Voldsomme diarréer eller gentagne opkast, især med blod.
• Kraftig hævelse i ansigtet, nældefeber eller vejrtrækningsbesvær efter stik/bid.
• Akutte øjenproblemer: smerte, tåreflåd, uklart øje.
• Kramper, desorientering eller besvimelse.
• Mistanke om forgiftning (rottegift, chokolade, xylitol, visse planter).

Forberedelse gør forskellen: Hav en førstehjælpskasse med saltvandsampuller til øjne, forbinding, gaze, selvhæftende bandage, potesok, termometer, flåttang og en mundkurv, som hunden kan trække vejret i. Lær at måle puls og kapillærfyldningstid, og notér din hunds normale værdier i ro. Gem numre til egen dyrlæge, vagtdyrlæge og giftlinjen i telefonen, og hold forsikringsoplysningerne ved hånden. Træn rolig transport i bil og kortvarig ophold i bur, så akutbesøg bliver så trygge som muligt for en ellers selvstændig og tænksom hyrdehund.

Løbende overvågning hjemme mellem dyrlægebesøg gør, at du fanger små ændringer tidligt. Bergamascoen er stoisk og kan skjule ubehag, så systematik er vigtig.

Vægt og kondition: Vej hunden månedligt, og brug en kropskonditionsskala (BCS). Du skal kunne mærke ribben let uden tryk, og taljen skal være synlig ovenfra. Pludselige udsving kræver justering af fodermængde eller aktivitet, eventuelt blodprøver for at udelukke sygdom.

Bevægelse og adfærd: Notér morgentravlhed, lyst til leg, hoppevillighed og eventuelle stive første skridt. Filmer du korte klip af gang og trav på samme underlag hver måned, kan dyrlægen sammenligne over tid. En intelligent, uafhængig hyrdehund kan ændre adfærd før fysiske tegn opstår; mindre social lyst eller øget uro kan være tidlige indikatorer.

Hud, pels og ører: Lav et ugentligt “pelscheck”. Del snorene i felter fra nakke til hale, og kig efter rødme, lugt, skæl eller parasitter. Tør ører efter bad og regn, og noter eventuel kløe eller hovedrysten.

Mave-tarm og drikkevaner: Registrér afføringskvalitet (form, farve, frekvens) og vandindtag. Løs, blodig eller sort afføring, gentagne opkast eller pludseligt øget tørst/urinmængde bør udløse et opkald til dyrlægen.

Baseline og seniorprogram: Få et “baseline”-tjek ved 2–3 år med blod-, urin- og eventuelt røntgen af hofter. Senere giver årlige prøver mulighed for at opdage tidlige afvigelser. Fra 8–9 år anbefales halvårlige undersøgelser, fokus på hjerte, nyrer, stofskifte, mobilitet og smertevurdering. Tal om eventuelle tilpasninger i kost, tilskud og smertestyring.

Dokumentation: Saml journal, vaccinepas, orme- og parasitbehandlinger samt forsikring ét sted. En simpel logbog eller app med påmindelser om negle, tænder, parasitter og kontroller passer godt til en familiehund, der ofte deles om opgaverne.