Træningsguide til Cane da Pastore Bergamasco: Metoder, der virker

Cane da Pastore Bergamasco er en intelligent, uafhængig hyrdehund, der trives, når træningen føles som et samarbejde. Allerede fra hvalp bør du prioritere socialisering med forskellige mennesker, venlige hunde, miljøer og underlag, så den lærer, at verden er sikker. Brug markørsignal – et klik eller et klart “dygtig” – så hunden forstår præcist, hvad der udløser belønningen, og hold sessionerne korte og varierede, fordi racen hurtigt gennemskuer gentagelser.

Start med navnerespons, håndtarget (næsetouch i din hånd), kontakt (“se på mig”), samt basale øvelser som sit, dæk, bliv, kom og gå pænt. Indkaldet bygges bedst med lang line, så du kan sikre succes, mens I endnu træner. Lær en pålidelig frigivelseskode (“fri”), der tydeligt markerer, hvornår hunden må opsøge miljøet igen; det gør samarbejdet mere forståeligt for en selvstændig race.

Træn impulskontrol via simple “vent”-lege: skålen sættes ned, hunden venter, og på dit signal må den spise. Gentlemen’s Greeting (fire poter i jorden = hilse) forebygger hoppen. Indfør også en ro-måtte (“på tæppe”), som bliver hundens sikre base ved gæster, cafébesøg eller hos dyrlægen. Gå pænt bygges stille op med belønning for løs line, hyppige retningsskift og frivillige “tjek-ind”.

Planlæg dagligt 3–5 mikropas á 2–4 minutter og supplér med rolige snuseture; racen har typisk brug for op til en times motion dagligt, men hjernen trættes bedst af opgaver. Af hensyn til hofter og led bør du begrænse hop og hårde retningsskift, til hunden er fuldt udvokset. For at mindske risiko for mavedrejning, holdes træning og løb adskilt fra måltider, gerne 60 minutter før og efter, så maveindholdet ikke “slår slinger” under aktivitet.

Bergamascoen blev udviklet til at hyrde og vogte, og den arbejder oftest ved at observere, analysere og træffe selvstændige beslutninger. Træningen bør derfor give reelle opgaver og valg, så hunden oplever indflydelse. Indfør “arbejdsmoduler”, der mimer hyrdeopgaver: afsøge en rute og melde tilbage, kontrollere en døråbning på signal (stå roligt, se på fører, få “fri”), eller skifte mellem to stationer efter dine retninger.

Næsearbejde passer racen fremragende. Læg simple “find godbid”-søg i græs, træk spor på korte stræk, eller start indendørs duftdiskrimination med teposer. Disse aktiviteter kanaliserer dens problemløsningstrang og giver ro i hverdagen. Lær retningssignaler (“venstre”, “højre”), send til target og indkald via håndtarget – det styrker samarbejdet uden at kvæle dens selvstændighed.

Pelsen kræver omtanke i træningen. Undgå gentagne øvelser i tørt krat eller burrer, som kan sætte sig i de udviklende fletninger. Efter regn eller vandlege tørres og luftes pelsen grundigt, så huden forbliver sund. På varme dage lægges pas i skygge og med hyppige pauser; den tætte pels kan holde på varme.

Tilpas belastning til alder og bygning. Som stor race har Bergamascoen gavn af kontrolleret styrke og kropskontrol, men undgå voldsomme hop og lange trapper i vækstperioden. Kvalitet slår kvantitet: 30 minutter fokuseret samarbejde og 30 minutter fri snusen er bedre end monoton løb. Brug lang line på åbne arealer, så hunden kan udforske, mens du bevarer sikkerheden og kan forstærke frivillig kontakt.

Som uafhængig problemløser motiveres Bergamascoen af meningsfulde belønninger og tydelige kriterier. Varier forstærkere: højværdifoder (kød/fisk/godbidspasta) til nye eller svære øvelser, almindelige godbidder til vedligehold, samt sociale og miljømæssige belønninger, hvor hunden – på signal – får lov at snuse, hilse eller løbe til den valgte plet. Brug Premack-princippet: rolig adfærd åbner døren til den spændende adfærd.

Leg er stærk valuta. Træklege med klare regler (“slip” giver ny start) og korte jagtsekvenser på line bygger intensitet og fokus. Mærk efter hundens præferencer; nogle Bergamascos holder mest af næsearbejde, andre af fyldige tyggeopgaver som pausebelønning. Indfør mønsterlege (1-2-3 game, pendul-gåture mellem to targets), der skaber forudsigelighed, når miljøet er svært.

Hold en høj forstærkningsrate, når kriteriet stiger, og trapp gradvist ned, når adfærden er flydende. Arbejd med shaping og frivillige tilbud, så hunden får ejerskab i læringen. Undgå hårde korrektioner; racen er følsom for relationelle brud og kan lukke ned, hvis træningen bliver konfliktskabende. Balancér arousal: kort opvarmning (kontakt, let leg), fokuseret øvelse, derefter rolig “dekompression” med snus. Dokumentér fremskridt i en logbog, så du justerer sværhedsgrad i rette tid.

Indkald kan være svingende i en race, der er vant til at vurdere situationer selv. Træn derfor med lang line, højværdi og klare kriterier. Start i let miljø, skru først op for forstyrrelser, når succesraten er 80–90 %. Indfør et nødstop (“stå!”) med gradvis distance, som du belønner massivt og kun bruger, når det gælder.

Vagtopmærksomhed kan give gøen ved gæster eller i vinduet. Arbejd forebyggende: sæt en ro-måtte 3–4 meter fra døren, træn “på plads” og kontakt forbi forstyrrelser, og brug management (film på nederste del af ruder, babyporte). Giv racen en “opgave”: tjek dørklokken på signal, gå på plads, få rolig belønning – så bliver situationen en samarbejdsopgave frem for alarm.

Håndtering af pels og pleje skal læres som “cooperative care”. Indfør hagehvile i hånd, pote-target og frivillig børstevisning, så hunden kan sige “ja” til pleje. Beløn små skridt, og hold pauser, når intensitet eller fugt gør huden sårbar. Efter våde ture skilles og luftes fletningerne, så huden tørrer.

Træk i snor løses med godt udstyr (Y-sele, evt. frontbeslag), korte mål (tre skridt med løs line = belønning) og hyppige retninger, der belønnes. Kedsomhed kan give gravning eller nippende adfærd; imødekom behovet med næsearbejde, tyggepauser og problemløsningslege.

Sundhedsmæssigt, vær varsom med høj-impact aktiviteter ved unghunde og efter måltider for at reducere risiko for hofteirritation og mavedrejning. Lær tegn på GDV (udspilet bug, rastløshed, forgæves opkast), og kontakt straks dyrlæge ved mistanke.

Når fundamentet er solidt, kan Bergamascoen blomstre i avancerede øvelser, der udnytter dens intelligens og ro. Træn retningskontrol (“venstre/højre”) på gåture, send til fjerne targets, og byg et pålideligt “bliv” under høj forstyrrelse. Et stærkt nødstop (bevægelsesstop på afstand) og en fløjtebaseret super-indkaldslyd giver ekstra sikkerhed i åbent terræn.

Indfør scentwork på flere niveauer: fra godbidssøg til specifik duftdiskrimination i bokse, og senere simple spor. Rallylydighed, mantrailing og hoopers er sportsgrene, der belønner samarbejde uden overdreven fysisk belastning. En veltilrettelagt apport – med rolig greb, stillesiddende vent og kontrolleret aflevering – er en fremragende impulsøvelse for racen.

Forebyggende kropskontrol gavner led og muskler: cavaletti i lav højde, bagpartskontrol på platforme, vægtfordeling og kontrollerede bakøvelser 2–3 gange ugentligt. Varm op 5–8 minutter (rolig gang, kontakt, target), træn 8–12 minutters fokusøvelser og afslut med afspænding. Hos seniorhunde skaleres belastning ned, mens næsearbejde og problemløsning bevares.

Udbyg cooperative care til avancerede elementer: munsyn, ører, poter og brug af mundkurv på signal – ikke fordi hunden er aggressiv, men fordi tryghed ved udstyr forenkler dyrlægebesøg. Træn “tjek og tilbage”-opgaver i hverdagen: inspicér postkassen, tilbage til fører, sid, kontakt – racen elsker tydelige roller. Planlæg progression i uger med klare mål, log resultater, og giv restitutionsdage, så motivationen forbliver høj.